Full text of "Botanisk tidsskrift"

See other formats

sat sels 


SEL Te 


2 


a44¢ Geeta vs 


+ 


er Lure ei 


ier . 
Ach un ch 
an wahr not 
coer født rt 

> +. de 


Lee he Re 
pee eg AO te 
pS Ag 


à es AAA tort a 7 
REN EA A HEAR CR 
Y kt er bre 6) 


OC et à 24 


who fe Peas 


a MN, | 
+ ore ee ee eo. eu eg : 
is APE ip ie aay oe he LL À 
| | SRK h MHL AN Fra 33 Gate’ 
See) a” 


Rhee 
er 


# 

Sue 
sn BF dup #72 
Rye eye 


sek Bee me ee 
‘hake 
EX ra eda er 


pigen & # 

LA ere hee Be, 

tee eke Pek, À 

\ ‘ pee dead « FS 

eee We ei de LEER 
pb aH 


BER 


IR) 
CA ated ithe 
a: A KR BD N 
9 aber “ i 
te EN Pike | UN 


. i 
ee 
+ rey 
CEA 
. i : br ser EMH 
«pe N å N 3 
i be" 
P 64 . 
™ 
” 
. er 
h dus Nr MER 
ras Led ROLE AR ae EEE 
A d i : 2: ini 
yt > 4% 
‚ 107 
“ + 
* of ‘+ CHE) 
é rn 
s HS. a4 
eu ; 
ÿ + Ur : 2a 
i 94 
, 4 CRE ER, de VE 
4 PEO RY 
L Le Li “ et 
age -« 
14 J 
: 
, + + ( 
N ‘ CURE FR 
Cru ee peas 
Aad A a 
‘4 E 
‘ £5 
4 , & 
SE 5 À 
- ‘ 
Er i 
‘ 
’ ’ CA 
N oh Bate ee Ser à D ge 
Pig ee RE ie 7e nr ee te CU ap bie > 
2. , Ps va pilote peut : # 3 Lire eee 
/ ‘ a à ite: Le f A 
. n ” Gere tes tré hcl Te A fi, ee es ymer eS her 
A, oh a tora © Sen CRC A A PRE Weer a rg hd sr rele seg 
- - AY EA + weg 504 Pet Art te ha pees Sh Ie 
‘ EOE te ew re RE Pe fem S$ BOTS red 2 OS: 
5 3 Ÿ + er dert et REE Ors “> 
’ a LEIX UL NIE SAT 
ee ee oe eee 
ae are OT TTT 
i Veste à M 
me, , . 
ex Le re "à 
y hs 
» rw 
LU ' > u 
7 = ly A Ar hy st 7 wad a © oot e's 
i er kr t - 
. vs CEA 4 e +S 
+ à v 
« a ‘Kit Oee NEE 
N . - Raw bv uke £ 
“ee Es OW We qs re 148 K 
0 ‘ "AL wea Vas & 7% N aa A x 
yt x . es sæbe red 
; es Li ZI u ALES Le La “pe wie ae UE 
dl 24 4% AN 
‘ ir TER EN AK AS 63 
L i U ‘oy 
4 i 4 RAA t 
‘ vi æ er 
+s Ak 4 Poe HE ly regi 
, re Feat, 
è 4 à % . i rr 
, ; , ‘4 
“+ és sae 
dus ‘ : 
' oe he 
L gt oe 
‘- ” 
1 £ co "À re re apache So er 
MA 5 , " bå sya. FR 
+. i iy . ? 
kære 0 A; : eae ee 
any sr - oe 6 170: f 
| , i Seer ere ERE he À a 
> m as, 
pus ‘ re 
… u “n 4% y qo 
r + bdrrdbs 
4 { ARR LR 
v , ‘ PC CCE “+: © he ’ , 
x a En bo RD Che PE PEER 
; ’ FA 2. CAL TRA desl Meee AE CONATS i Ty 
9 ‘ . . s = We 
. u bin x 
PT 
, “ MAN EC 
d ey ee errs | 
i | df ART) 
- u x 
eh % . 
4 Uj É… 
i . s ah + 
å . bå # å kr ha Oa De oF 
J ; v! Ly oh fe irere Gt A) BR, A Ad 
s i a LT 1 at A sd 
M. 4 wer nubshyns 
: ss $ ; À 
‚ ale 
N « oe | 
i Fr 2 eee 
. + et 
Ate rot | 
1 4 ee ee 1 Be 
' ‘ . ork + CE , 
wes Ws PA ' PE We phd eg es Ue men he 
=) woe ‘ "IR RON BOER fre 
We be Bune 
' ‘ u. LA ae 
KONZ era! 
AY ae ph nn 
å N AP a PORN D EL ly ty & 
7 AA é a 44 6h vo 
LA wi ich A a, 
14 ‘ f P £ 
re + . * 2 
iu. u. , J 
: bird 4. ya! 
. buche i . 1 u ‘ warn ae L'EAU EX 
N 61e . ‘a , wahren oh fer 2 
, s Pi Piers Ag lobe bath y bs bus eme Peed Aw Kr VX 
‘ eee 40 ee A, NO he € vr Wea yervc eee er tere eee CAT EE UE ue 
Ure ene beaks dd 5 i v POR ACA ERREUR, 


= S|] — "eh Ir NS SJ — Ma 2 SS || VO 

SANS EF Ty 2 KA + SE a 

Vox DC Ÿ za ty en X On DC.V = Ormes RW = CA 
era: nm = = 


NOILNLILSNI NVINOSHLINS SIIAVH8IT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTI 


N 


Sec 
SMITHSONIAN 


pl eee 
pea eg 
NVINOSHLINS S314 
SMITHSONIAN 


LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S314 


ul R 
Sent Anz ul 7 m 
— RR REGN oat == ne — 
EP HP 3 < z < 
= Wty 5 = = = 
n Yo = a 2 = 
= ‘ zZ 2 = = | 
NOILNLILSNI NVINOSHLIWS S314VH811 INSTI 
ae = z z ml 
w d ER wo om œ 
a IN = pe) 5 a 
= SWE = = ee 
ao, 2 = = 
PRE m > m 
an — wn = on 
LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI_ NVINOSHIIWS, S31E 
x + w <= 
= < | = 2 < = 
=. = Gh 4 
= = y = 
= 2 8 JEG 2 3 4 
2 = =, G HH = = PA 
> = >: = > 
= ” i Z ” 2 


NOILNLILSNI _NVINOSHLINS S11UV44171 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTIM 


NOILNLILSNI 
NOILNLILSNI 
NOILNLILSN 


LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31 


INSTITUTION 


NVINOSHLINS S3IYVYEIT LIBRARIES 


S3IYVYdI1 LIBRARIES 


INSTITUTION 
INSTITUTION 


» 


NOILNLILSNI SMITHSONIAN INSTIN 


N 
N 


N 


WS 


i 
\ 


LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S314! 


NVINOSHLINS S314VH8171 LIBRARI ES 


SMITHSONIAN 
NVINOSHLIWS 
SMITHSONIAN 
Ga 
SMITHSONIAN 


N 
* 


n > Ww) = Ww) 
2 SØ N 

ig PAL = on SN ma 
ce ca Pm. o = N, NN X 
< = ss = IN < | 
oo X | 
Sere 2 5 = ae a 
aa in ser 

NVINOSHLINS S31IUY49171 LIBRARIES SMITHSONIAN _INSTIT 
ah z i 2 å a 

CULL > ER a N " 6 

3 Ne ERI am? EE 
Ss SNS > [8 Ra N 5 2 tr YY, Ze 
ar ee > Col 4. ?’ ie 3? + DE SL ™ > ger 


DR > G J = J] > WS ER 
2 ZA a 4 ME MS a IN — \ 
2 “il m VON oc. Ÿ = Koi IT cy, m N D Von 
= = (79) Ws 
NVINOSHLINS S3IYVYUYE!IT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTIT 
me on CE Sø. en = ae 
: < = es = < SN 
Z = (2 = z SW 
|. = 8 ? E S ER 
= =. == c z B= 
- € le 
/ = > a BONE D 
"LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31Y\ 
; 2 = if = oe 
ul „© = 7 = 
< = < = < 
mi = oc = œ 
= 5 = o = 
Rn = = = N 
LIBRARIES SMITHSONIAN INSTIT 
m Z nn) z a i 
wo = œ = (oo) 
2 I 20 == ED 
2 5 å - 2 
m m 
un = ED = un 


NVINOSHLINS S31U\ 


NVINOSHLIWS 
N 


NVINOSHILIWS 
SMITHSONIAN 
NVINOSHLINS 
ine 


SNOILNLILSNI_NVINOSHLINS S3I1YVYEIT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTIT 


= z = = Yu 
= . < a < DA a 
O = O = 
a i — 2 par = 
LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S318! 
ET z m FA Fr | = 
O ie O ot N O 
= Ve id GE co = 
DC. a >) a = 
= LA a = = = 
= “tify 7 = 2 Ë 
BP 7 2 ; 2 
a = wo | = n ee 
EN! NYINDSRLNS 83 I4V4g (i LI BRARI ES SMITHSONIAN INSTI 
ge < = < N = < N 
Bis AZ = BA itn we = Z WW 
by O as À 7; 5 WS 
| Yi, E 2 7: = à 
157 = 2 a 3 
«| 5 | 
i LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31%4 
D = = Ph ” 
a SASH Oe x z N in 
VARE BETA > 2 
2, DA > < 5 Ws ¢ 
a Gif & cc eB = 
1? = “ip > = 2 SN = 
m m N 2 Er Zz ee 
WNOILNLILSNI NVINOSHLINS S31IUVY4911 LIBRARIES SMITHSONIAN _INSTIT 
to i Y Soli. w a „709 No, Y cu S el 
> wa 5 (ER) 3 BY 5 = A 
Pion SA ES (SR 13:2 > IE SUGE AZ ER 


BOTANISK TIDSSKRIFT 


UDGIVET AF 


DEN BOTANISKE FORENING I KØBENHAVN. 


REDIGERET AF 


HJALMAR KIÆRSKOU, 
CAND. MAG. 


ANDEN RÆKKE. FØRSTE BIND. 


- 


MED 4 KOBBERTAVLER OG 1 KORT. 


KOBENHAVN. 
H. HAGERUPS FORLAG. 


LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI. 


1872. 


INDHOLD. 


Side 

Den botaniske forenings virksomhed fra januar 1870 til 
maps era RL. Saale. RB ARE RE 

H. MORTENSEN, seminarielærer: Nordostsjællands 

lor RUE et KOK). 20... SR RER RE EFT IB. 
ANE Jordbundsforholdener au ar 222. east cha eee © 10. 
PSI CRE RE lane sein elects erstere at aie. Stee sure eters ens se ER. 
DERSKONDATLIELBE ee sets retese leichte Miele ie ale oi sh ode as, Soe = ‘oe fe à 12. 
5 EG ONCE EE LT MES lee 17. 
plosnsherredn-ee: Arche ale ee nie se date eee le weh 18. 
B. Vegetationens almindelige karakter......... In 19 
1. De dyrkede planter .......... ARTE IRRE RE 20. 
222, Dei:vildt, voksende planters. 2.2.2....2......% VE 24. 
PAL SN ER QE see ba ROE CA ERE ER SE a an 24 
bÆDerdyrkeder marker IL jos) san ERR RA ENGENE meek 26 
c. De udyrkede bakker, skrænter og overdrev ..... Tee al 
ES ko vene aay etn eer NN N A as, al. 
CENTERET SEN A ee ee 36. 
TERNEDSOTNER a SRR y ces en een Ee å 38. 
SES ØER OOM ACH skews epee N SEA AR A AO. 
hÆStrandbreddeme se ESSENS cli cise Ss Le rae 
CSærepne vegetationstorhold 2.3 4. ... 3... ...... PRE ES 
a EISEN ea CNE SN re scl oie el RR 43. 
DICO ETI AMIS > PCRs EAN: SE aie relate a SSD eet so sjatdleve 43 
as Vvesterlælled 02: Flaskekroen es 2.2 M ester die wile oie shoe 44. 
ie SES TU EET ED ERE ME US EEN een à 0 e's, ab ae TER 45. 
DNS SMS UU PS AD SEE ENE NS NR Es de oS dela we 45. 
GPS ØR der SØE DSE irs cin Sure CA "ok deka EEN er. PS 47. 
7. Furesgens sydskrent .......... DT, 2 GOES VERS RER à 48. 
SER DELTA ne Pa NOIRE es einen 49. 
SED EO DIES FAE le cer PE DA alu Re 51. 
DA RP OS ET CE ARE RER ANT PER eher 52. 
MESS ure SD Seal cee nets cee eee ek ee BE RIT Bede 52. 
Be GER EEN A ete A 54. 
ho. sHombek-plantage 2... ANS ERNEST SES arene 54. 


AS AN OLaSKGVEn 1 Hornsharred a... ul Lee 55. 


Side 
D. Sammenligning med andre danske egne (Slesvig ikke 
medregnet) og arternes" antal .................. , DO. 
E. Fortegnelse over de i Nordostsjælland fundne vildt 
voksende og forvildede planter (Fungi og Algz ikke 
medregnede) . 4... nn CE 
J. S. DEICHMANN BRANTH, præst: Fyrreskovens 
undergang pa Lesp....:...........0.". 0 
JOH. LANGE, professor: Udvalg af de i Københavns 
botaniske haves frefortegnelser fra 1854—70 be- 
skrevne ny arter, pa ny gennemgaede og oplyste 
ved afbildninger. (Hertil tab. I—IV)............ 177. 
H. P. G. KOCH, provst: Om jordbundens indflydelse 
pa afendringer af Gagea stenopetala og Gagea lutea 194. 
P. NIELSEN, lærer: Bemærkninger om enkelte slægter, 
arter og former af danske planter." SEERE 2 He 
P. NIELSEN, lærer: Beretning om en botanisk under- 
søgelsesrejse i egnen mellem Viborg og Skive i av- 
gust 1870755 cd DAT RE EEE 
JOH. LANGE, professor: Oversigt over de i årene 
1869—71 i Danmark fundne sjældne eller for den 
danske: flora ny arter. 2... 2... nn oe RER ne 


Register over de anførte plantenavne ................ 393. 


RETTELSER. 


Side 1, linje 9 fra neden: ,,Melampyrum vilvaticum les: Melampyrum silvaticum 


— 27, — 10 = „Lamium rubrum læs: Lamium purpureum 

— 5 PEN — „pyramidalis‘‘ les: reptans 

— 56, — 31 —, højre spalte: ,,— erucefolius‘‘ les: Senecio erucæfolius 

a —, venstre spalte: ,,Vaieriana Morisonii‘ les: Varianella Mo- 
risonii 

— 59, mellem linje 18 og 19 fra neden venstre spalte indskydes: 2, Algæ....... ? 

— 67, linje 2 fra oven: ,,Lillerod (Gron].)“ udgår. 

— 76, — 16 fra neden: ,,Lilleverlose pa et stråtag (H. M.)** udgår. 

— 94, — 3 fra oven: „fliformis‘‘ les: hirta 

Sibi), = Ge — »— — propinquustt les: Rumex propinquus 

— 136, — 12-11 fra neden: ,,ved Kallebostrand 1871 (Benzon) udgår. 


— 136, mellem linje 10 og 11 fra neden indskydes: + Bupleurum protractum 
Link. Forvildet ved Kallebostrand 1871 (Benzon). 


MP. > on je 
if ¥ 2 
nats 
à nr 
% = 
u N 
er, 
… 
« 
+ 


TIDSSKRIFT 


2 5% UDGIVET AF É 


DEN BOTANISKE FORENING I KØBENHAVN. 


REDIGERET AF 


| HJALMAR KIÆRSK OÙ, 
A = Kicasn. MAG! 6 
ee ANDEN RÆKKE. 
—" FØRSTE BINDS FØRSTE -HÆFTE. 
br KOBENHAVN. 
_ H HAGERUPS FORLAG § 
så er Louis KLEINS BOGTRYKKER!. 
i; 1872. 3 
‘a mS 
2 NAS ER 
ie NS FE 
à à ’ e 92 Le EX Luis 
ei at ia wi 
ee Se ee 


Paa Undertegnedes Forlag er udkommet: 


Botanisk Tidsskrift. 


Udgivet af 


den botaniske Forening i Kjøbenhavn. 
Ferste—fjerde Bind koste tilsammen 8 Rdl. 


"Indhold: 


Første Bind. 


Forord. Uddrag af den botaniske Forenings Historie. — 
Didrichsen, F., Bot. Doc.: Noget om den saakaldte Jordnod, Arachis 
hypogæa L. (Hertil Tab. I. Fig. 1-9). — Lange, J., Prof.: Bidrag 
til Belysning af Atriplex hortensis L. (Hertil Tab. I. Fig. 10-24). 
— Baagøe, J., Provisor: Fortegnelse over nye Voxesteder for endeel 
sjeldnere danske Planter, samt kritiske Bemærkninger om enkelte 
Arter. — Didrichsen, F., Bot. Doc.: Et besynderligt Synonym hos 
Linné. — Lange, J., Prof.: Bemærkninger i Anledning af en 
preussisk Behandling af Slesvigs Flora. — Lange J., Prof.: Om 
Forekomsten af Taxtreet, Taxus baccata L., 1 Danmark. — Jensen, T., 
Cand.: Conspectus Hepaticarum Daniæ eller Beskrivelse af de danske 
Halymosser. Halvmossernes Bygning. - Nøgle til Bestemmelse af 
Slægterne. Dispositio systematica familiarum et generum. Beskri- 
vende Afsnit. Kfterskrift. Ældre danske hepaticologiske Arbeider. 
— Grønlund, C., Adjunkt: Om Bladribberne hos monokotyledone 
Planter, navnlig hos indenlandske Arter. (Hertil Tab. II. Fig. 1-9). 
Didrichsen, F., Bot. Doc.: Et lidet Modværge. — Rostrup, E., 
Cand.: Dyrkningsforsog med Sclerotier. (Recapitulatio), De expe- 
rimentis culture Sclerotiorum. (Hertil Tab. III. Fig. 1-22), — 
Nielsen, P. Lærer: »Flommen« ved Sorø. — Jensen, T., Cand.: 
Additamenta ad Bryologiam Danicam, maxime e fiorula Logstoriana. 
— Heiberg, P., Dr. phil.: Den morphologiske Værdi af Knolden 
hos Umbilicus pendulinus DC. og de beslægtede Arter. (Hertil 
Tab. 1V.). — Opfordring til danske Botanikere. 

Pris 2-Rdl. 


Andet Bind: 


Den botaniske Forenings Virksomhed fra Okt. 1865 til Jan. 
1867. — Lange, M. T., Præst: Fons Odde ved Lillebelt. — 
Mortensen, H., Seminarielerer: Beretning om en botanisk Reise til 
Fyen og Jylland i Sommeren 1866. — Lange, J., Prof.: Oversigt 
over de, iser i Aarene 1865—66, i Danmark iagttagne sjeldne eller 
for den danske Flora nye Arter. — Deichmann Branth, J. S., 
Præst: Lavernes Udbredelse i den nordlige Deel af Jylland. — 
Heiberg, P., Dr. phil. Betragtninger over den af Prof. Ørsted 
fremsatte Tydning af Gymnospermernes Blomster. (Hertil 8 Træsnit). 
— Lange, J., Prof.: Yderligere Bemærkninger om de tveformede 
Froe hos Atriplex hortensis. — Heiberg, P., Dr. phil.: Morpho- 
logisk-anatomisk Beskrivelse af Eleocharis palustris. I. Morphologisk 
Beskrivelse. 1. Rodstokken. 2. De blomsterbærende Stængler. 


3. Knopperne. 4. Rødderne, 5. Oversigt. Tydning. Analogier. 
II. Anatomisk Beskrivelse. I. Rodstokken og dens Blade. 2. Skede- 
ledstykket og Skeden. 3. Skaftet og Svobbladene. 4. Axet og 
Dekbladene. 5. Rødderne. Forklaring til Figurerne Tab. I-III. 
(Hertil Tab. I-III. Fig. 1-42). — Lange, M. T., Præst: Toscanske 


Mosser, et bryologisk Bidrag. — Mortensen, H., Seminarielærer: 
Sondersoens Vegetation, et Bidrag til den nordsjællandske Flora. 
(Hertil et Kort i Chemitypi). — Jensen, Th., Cand.: Additamenta 


ad Bryologiam et Hepaticologiam Danicam e florula Bornholmiæ. — 


Register over de anførte Plantenavne. 
Pris 2 Rd. 72 Sk. 


Tredie Bind: 


P. Heiberg, Dr. phil.: Den botaniske Forenings Virksomhed 
fra Januar 1867 til October 1868. — Rasmus Pedersen, Cand. med. 
& chir.: Opfatte de nyere Morphologer Begrebet Dekblad paa samme 
Maade som Dr. Heiberg? — M. T. Lange, Præst: Bryologiske Bi- 
drag. — Hug. Warming, Cand. mag.: Nogle Bemærkninger om 
Scopolia atropoides og andre Solaneer. (Hertil Tab. I-II). — Joh. 
Lange: Prof.: Oversigt over de i Aarene 1867—68 i Danmark iagt- 
tagne sjeldne eller for den danske Flora nye Arter. —- Opfordring 
til nordiske Botanikere. — J. S. Deichmann Branth, Cateket, og 
H. Rostrup, Seminarielerer: Lichenes Daniae eller Danmarks Laver. 
(Hertil Tab. III-IV). Indledning. Form og Bygning. Klassifikation. 
De almindeligste Arters Forekomst. Indsamling. Undersøgelse og 
Opbevaring. Økonomisk og teknisk Anvendelse her i Landet. Tid- 
ligere Hjælpemidler til Kundskab om Danmarks Laver. Mest be- 
nyttet Literatur. Nøgle til Bestemmelse af Slægterne. Beskrivelse 
af Arterne. Forklaring til Kobbertavlerne. Tillæg og Rettelser til 
Lichenes Daniae. Register til Lichenes Daniae. — Register over 
de anførte Plantenayne. 

Pris 2 Rdl. 72 Sk. 


Fjerde Bind: 
Den botaniske Forenings Virksomhed fra Oktober 1868 til Ja- 


nuar 1870. — EZ. Rostrup, Seminarielerer: Færøernes Flora. — 
Opfordring til danske Botanikere. — J. E. Zetterstedt, -Lektor: 
Botaniska excursioner pa Øland under sommaren 1867. — 7. Rothe, 


Bestyrer af den kgl. Have ved Rosenborg: Et Bidrag til Oplysning 
om Seiglivethed hos Vinstokken. — Chr. Grønlund, Adjunkt: Bidrag 
til Oplysning om Islands Flora. 1 Laver (Lichenes). —- A. Falck, 
Dr. phil.: De botaniska féreningarne i Sverige, ett historiskt utkast. 
— C. Hansen, Cand. pharm.: Fortegnelse over nye Findesteder for 


danske Diatomeer. — J. Lange, Professor: Bemærkninger om Froenes 
Form og Skulptur hos beslegtede Arter i forskjellige Slegter. 
(Hertil Tab. I-III og 3 Træsnit). — C. Grønlund, Adjunkt: For- 


skjellen mellem Frøenes ydre Udseende hos Pedicularis silvatica og 

P. palustris, betragtet i Forhold til deres Udviklingshistorie. (Hertil 

Tab. IV og 4 Træsnit). Register over de anførte Plantenayne. 
Pris 3 Rdl. 


G. E. C. Gad. 


BOTANISKA NOTISER 


FOR AR 1872, 


UTGIFNE AF 
C. F. 0. NORDSTEDT. 


Pris: Nio Mark (14 Rbdr dansk.) 


“Botaniska Notiser“ komma nästa ar att fortfarande ut- 
gifvas af undertecknad. Som det ligger i tidskriftens plan 
ati i sin mon bidraga till befordrande af botanikens studium 
i Skandinavien samt verka for ett närmare samband och en 
lefvande vexelverkan mellan botanisterna i de fyra nordiska 
landerna, sa vagar Utgifvaren hoppas att framdeles liksom 
under det förflutna året i sina bemödanden blifva understödd 
afven af Danmarks botanister. 

Tidskriften kommer att innehalla, förutom originalupp- 
satser, fullständig förteckning pa alla under det förflutna 
aret i Danmark, Sverige, Norge och Finland utkomna bota- 
niska arbeten och uppsatser i Tidskrifter, referater och an- 
malanden saval af vigtigare utländska botaniska skrifter som 
af hithörande skandinavisk literatur, samt smårre notiser, 
innefattande korta meddelanden om verksamheten inom Aka- 
demier och Fôreningar i Skandinavien, såvidt denna verk- 
samhet afser botaniken, personalnotiser m. m. 

I argangen för ar 1871 ha bland annat forekommit föl- 
jande uppsatser: Betraktelser i anledning af stud. Alf. Na- 
thorsts upptäckt af fossila högnordiska växter i de skänska | 
sötvattenslerorna af F. Areschoug; Om de Skandinaviska 
Rubus-formerna af gruppen Corylifol af densamme; Bidrag 
till kännedomen ‘om Bohuslänska skärens lafflora af O. G. 


Blomberg; En utflygt till salinerna i Siebenbürgen af A. 
Falck; Om Bidens radiata Thuill. och B. platycephala Örst. 
af G. Johansson; Försök till en synoptisk framstallning af 
Skandinaviens Hieracier af N. C. Kindberg; Om Sveriges 
Rosa-arter af J. A. Leffler; Om vegetationen pa Spetsber- 
gens vestkust af A. G. Nathorst: Om användandel af varme 
vid prepareringen af en del gröna alger af O. Nordstedt; 
Uppgifter om stora trad och buskar i Ydre härad af Öster- 
götland af L. F. Rääf; Fortsatta iakttagelser rörande Sma- 
lands vaxtlighet af N. J. Scheutz; Om Stövudvikling i Axer 
og Blade af E. Warming; Botaniska Bytesföreningen i Hel- 
singfors; Lunds botaniska Forenings, Upsala Naturvetenskap- 
liga Studentsallskaps Botaniska Sektions och Upsala botaniska 
bytesforenings verksamhet under läsäret 1870—71; Trapa 
natans L. äterfunnen lefvande i Sverige. 

Botaniska Notiser får ar 1872 ulgif- 
ves med ett nummer om två ark, sa vidt möjligt den 15 
Febr., 1 April, 15 Maj, 15 Sept, 1 Nov., 15 Dec.) He 
pris af INio Mark (14 Rbdr dansk). Prenumeration 
emottages i alla boklador. Hufvuddistributôr for Danmark 
år Bokhandlare 6. RE. C. Gad i Kobenhavn. 

Lund i December 1871. 


GC. F. 0. Nordstedt. 


Christianstad. 
Tryckt hos Herman Lang, 
1871. 


DEN BOTANISKE FORENINGS VIRKSOMHED 


FRA JANUAR 1870 TIL MAJ 1871, 


MEDDELT AF 


BESTYRELSEN. 


I de 16 måneder, som ere forløbne siden den sidste beretning 
om foreningens virksomhed blev given (s. Bot. tidsskrift IV, s. 1 ff.), 
er denne bleven fortsat 1 samme retning som tidligere. Medlems- 
antallet, der den 1ste januar 1870 var 154, udgjorde den 1ste januar 
1871 163, nemlig 2 æresmedlemmer, 59 indenbys, 75 udenbys og 
svensk-norske betalende, 'samt 27 udenlandske medlemmer. 

Foreningen står som tidligere (jfr. beretningen om foreningens 
virksomhed i Botan. tidsskr. III og IV s. 1) i stadig forbindelse 
med 8 fremmede lærde selskaber eller naturvidenskabelige instituter, 
hvis skrifter udveksles med »Botanisk tidsskrift «. 

Foreningens bestyrelse består for tiden af prof. Lange, doc. 
Didrichsen, adj. Grønlund, cand. mag. Kiærskou og dr. phil. 
Warming. 

Følgende to exkursioner ere foretagne : 

1. Den 15de og 26de juni til Hillerød og Gribskov. På denne 
udflugt blev der fundet flere for Nordsjælland sjældne planter, 
som Bilimbia intermixta (Nyl.), Bacidia eitrinella (Ach.), 
Coniocybe furfuracea (L.) (ved Hillerød"), Racomitrium 
lanuginosum Brid., Buxbaumia aphylla Haller, Kurhyn- 
chium myosuroides (Sch.), Hypnum Crista castrensis (L.), 
Lastrea cristata (L.) Presl, Poa costata (Schum.), Littorella 
lacustris(L.), Melampyrum vilvaticum L. og Calluna vulgaris 
Salisb. 6. pubescens Koch (mose ved Gribskov). 

2. Den 3die og 4de september til Skarritso og Kongens Moller i 
det nordvestlige Sjælländ. Vejret var meget ugunstigt, men 
der blev dog fundet en del sjældne planter, især Kryptogamer, 
navnlig: Peltigera horizontalis (L.), Schizoxylon dryinum 
(Flk.). Lejeunia serpyllifolia Lib., Grimmia Hartmanni Sch., 
Eurhynchium myosuroides Sch., Thamnium alopecurum 
Sch. cum. fr., Rumex palustris (Sm.) og Linaria Elatine (Mill.). 


!) De planter, hvis voksesteder ikke ere angivne, ere samlede i Gribskov. 
Botanisk tidsskrift. Anden række. I. {| 


En del vandplanter, som dr. Warming samlede pa denne 
exkursion, sendte han til kandidat Nordstedt i Lund, som fandt 
et ikke ringe antal Desmidiaceer og andre ferskvands-alger pa dem. 
Navnene pa disse meddelte kand. N. i foreningsmodet den d3dje 
november; de vare følgende : 


Desmidiaceæ: Palmellace æ: 


Closterium moniliferum (Bory) Ehrb. Raphidium polymorphum Fresen. 
— intermedium Ralfs. Dictyosphærium Ehrenbergianum 
— pronum Bréb. Naeg. 
— setaceum Ehrb. Protococcaceæ: 
— Dianæ Ralfs. Scenedesmus (/uadricauda (Turp.) 
Cosmarium Botrytis (Bory) Menegh. : Bréb. 
— Meneghinii Bréb. — aculus Meyen. * 
= margaritiferum (Turp.) Ophiocytium cochleare (Eichw.) A. 
Menegh. Br. 
— Broomei Thwaites. Pediastrum Boryanum (Turp.) 
Docidium Ehrenbergii (Ktz.) Ralfs. Menegh. 
Arthrodesmus Incus (Bréb.) Hass. — Ehrenbergii (Corda) A. Br. 
= convergens Ehrb. — pertusum Ktz. e. asperum 
Staurastrum orbiculare (Ehrb.) Ralfs. (A. Br.) Rab. 
— apiculatum Bréb. Solastrum sphericum Naeg. 
— denticulatum Naeg. Volvocineæ: 
— dilatatum Ehrb. Pandorina Morum (Muell.) 
— Brebissonii Arch, 
— tetracerum (Ktz.) Ralfs. Chrooeoccacex: 
— furcigerum Bréb. Merismopoedia elegans A. Br. 


Angaende plantebytningen bemerkes, at der i efteraret 
1869 af 42 medlemmer, hvoriblandt 9 udenlandske, og af to botan- 
iske foreninger, nemlig den i Lund og den i Upsala. blev indsendt 
10,654 eksemplarer af tørrede planter, hvilke tilligemed en rest fra 
uddelingen i 1869 af 2496 eks. i alt udgjorde 12,150 eks., for- 
delte i 1709 arter og varieteter, over hvilke en systematisk ordnet 
trykt fortegnelse bley omdelt til medlemmerne i februar 1870. 51 
medlemmer, hvoraf 11 udenlandske, og de to ovennævnte foreninger 
indsendte derefter ønskelister, i følge hvilke største delen af oven- 
nævnte beholdning uddeltes i foråret 1870. 

Angående de på foreningsmøderne holdte foredrag medde- 
les følgende: 

1. Den 10de februar 1870. Cand. mag. Elberling læste 
over planterne i den danske kalktuf. Han gjorde opmærksom 
pa, at hvad han havde at meddele, var ikke ganske nyt, idet han 
allerede 1864 havde holdt et foredrag af lignende indhold i den na- 
turhistoriske forening); men han havde ikke offenliggjort noget 
fuldstændigt herom, og han antog derfor, at det meste vilde være 
ubekendt for de tilstedeværende, 

De undersøgte dannelser forekom alle under sådanne forhold, at 
de måtte betragtes som tilhørende den nuværende jordperiode, og de 
talrige dyrlevninger tilhørte arter, som endnu levede her i landet; der 


1) Vidensk, Medd. f. d. nat. Foren, i Kbhvn, 1564, s. 279. 


3 


var derfor al grund til at antage, at kalktuffens flora heller ikke 
vilde vere meget forskellig fra den nuværende. Af nogle planter 
havde meddeleren eksemplarer, der kunde bestemmes med sikkerhed, 
men i mange tilfælde havde bestemmelsen været yderst vanskelig, 
både, fordi man måtte sammenligne langt flere arter, øg fordi bla- 
dene på samme stængel her våre mere forskellige i deres form. 

De arter, meddeleren havde fundet, vare følgende: 

Rubus Chamæmorus? (efter foredraget ytrede prof. Joh.L ange 
en del tvivl om denne bestemmelse, men turde dog ikke foreslå no- 
gen sikrere). Rhammus Frangula. Tilia parvifolia (både blade, 
dækblade og frugter). Ribes nigrum, Hedera Helix. Angelica 
silvestris (aftryk af en smäfrugt). Rumex obtusifolius? Salia 
cinerea. S. caprea? 8. aurita. Populus tremula? Ulmus 
montana. Corylus Avellana, Betula odorata, (tillige ven form, 
der nærmest matte henføres til var. tiliwfolia). Pinus silvestris. 
Phragmites communis. Pleris aquilina. Lquisetum hiemale. 
Chara sp.? Tillige nogle Mosser og enkelte andre planter, som han 
ikke hayde dristet sig til at bestemme. 

2. Den Yde april. Cand. mag. Kiærskou holdt foredrag 
over Bregnernes systematik. 

Efter en almindelig fremstilling af de forskellige anskuelser, som 
havde gjort sig gældende med hensyn til Bregnernes systematik, 
dvælede han særligt ved slægten Polypodium, som et udmærket 
eksempel på, hvor overordentlig forskellige og ofte meget vilkårlige 
forfatternes anskuelser vare med hensyn til. hvåd der var slægt 
eller ikke. Han mente derfor, at man ikke burde gøre flere forsøg 
i denne retning, førend arterne, en for en, vare underkastede en så 
nøje og indgående undersøgelse som det efter videnskabens stand- 
punkt var muligt. 

” 3. Den 6te oktober, Sekretæren meddelte udbyttet af for- 
eningens exkursioner. 

Dr. Warming holdt foredrag om blomsterstandens ud- 
vikling hos slægten Euphorbia (jfr. Warmings doktordisputats ; 
»Er Koppen hos Vortemælken (Euphorbia L.) en Blomst eller en 
Blomsterstand ?« ). 

4. Den Sdje november. Adjunkt Grønlund holdt et foredrag 
om frgenes udviklingshistorie hos Pedicularis silvatica og 
P. palustris. (Optaget i Bot. tidsskrift, 4de bind, s. 272 ff.). 

Stud. mag. Jacobsen meddelte udbyttet af en botanisk un- 
dersogelse af Anholt. (Bestemt til optagelse i tidsskriftet). 

Kand. Nordstedt meddelte en bestemmelse af nogle færsk- 
vandsalger fra Skarritso (se s. 2). 

5. Den 15de december. Professor Joh. Lange indledede en 
diskussion om det floristiske studium i Danmark. Han udtalte, 
at han havde følt sig opfordret til at fremkalde den bebudede diskus- 
sion ved følgende ytring af dr. Warming i »Tidsskrift for popu- 
lære Fremstillinger af Naturvidenskaben« 4de række, 2det bind, s. 360: 


1* 


4 


»det var heldigt, om Floristerne mindre vilde henvende deres 
Opsmærksomhed paa at finde »nye Voksesteder« for sjeldne Planter 
end paa at studere de almindeligst forekommende Arters Forekomst 
sammen og deres gjensidige Forhold. At Floristik kan drives viden- 
skabelig, vil vel ingen nægte; men hidtil har det kun i ringe Grad 
været Tilfældet her i Danmark.« — Denne anke var nemlig fremsat 
uden begrundelse i et populært tidsskrift, og Danmark var udtryk- 
kelig fremhævet som et land, i hvilket floristiken dreves mindre vi- 
denskabeligt end i andre lande. Da den botaniske forening væsentlig 
søger at fremme floristiske undersøgelser, anså L. det for ønskeligt, 
om forsamlingen vilde udtale sig om denne sag, og han ønskede da 
folgende to punkter satte under afstemning: 

1. Forsamlingen udtaler som sin overbevisning, at den i en 
afhandling 1 »Tidsskrift for popul. Fremstillinger af Naturvidenskaben « 
Ade række, 2det b. s. 360 uden nogen dokumentation udtalte dom 
over det standpunkt, hvorpå floristiken -i Danmark befinder sig, ikke 
er beføjet, hverken i og for sig eller i sammenligning med andre 
landes beslægtede litteratur. 

3. Forsamlingen fastholder, at lokalfloraer samt optegnelser af 
specielle voksesteder for ny, sjældne eller af andre: grunde interes- 
sante planter indeholde værdifulde materialier for videnskaben , som 
ikke kunne undværes, dersom der i fremtiden skal kunne ventes et 
almindeligt og omfattende floristisk og plantestatistisk arbejde over 
hele den danske flora, og at de derfor bør fortsættes ligesom hidtil, 
selvfølgelig med benyttelse af de vink eller ny synspunkter, som den 
fremskridende videnskab tilbyder. 

Dr. Warming fik derefter ordet og indrømmede straks, at 
hans ytringer i »Populære Fremstillinger af Naturv.« vare for strænge, 
og at de stod for umotiverede. Han erklærede, at han ikke havde 
sigtet til nogen enkelt, men til en hel retning i det floristiske 'stu- 
dium, som han anså for énsidig. Under floristiken indbefattede han 
nemlig tillige plantegeografiske og plantebiologiske undersøgelser, og 
det forekom ham, at disse vare blevne forsømte. W. søgte at be- 
vise dette ved forskellige eksempler, og han udtalte sig for betyd- 
ningen af lokalfloraer. — Alle de af de tilstedeværende, som deltoge 
i diskussionen, udtalte sig imod de af dr. W. anvendte ytringer i 
»Popul. Fremstil.«, men mange vare af formelle grunde imod en 
afstemning på dette møde, og nogle anså det også af andre grunde 
for urigtigt efter de faldne ytringer at stemme over det første af 
prof. L. fremsatte afstemningspunkt, hvortil forslagsstilleren dog be- 
mærkede, at her ikke var tale om et personligt angreb, men kun 
om en formentlig nødvendig og i moderate udtryk affattet indsigelse 
imod en kritik, der af alle talere på mødet var erklæret for ubeføjet. 
Derimod antog man, at det var ønskeligt, om det andet punkt senere 
blev sat under afstemning, og forsamlingen vedtog med 20 stemmer 
mod 2 følgende motiverede dagsorden: »Idet forsamlingen udtaler 
som sit ønske, at det af professor Lange formulerede andet afstem- 


5 


ningspunkt sættes under afstemning pa et følgende mode, og at et 
uddrag af den i aften forte diskussion optages 1 «Botanisk tidsskrift« 
blandt oversigterne over foreningens årlige forhandlinger, gar den 
over til dagsordenen«. 

Pa foreningens årlige generalforsamling den 28de januar 1871 
sattes professor Langes andet afstemningspunkt under forhandling; 
kun vare de to første ord »Forsamlingen fastholder« forandrede til: 
» Foreningen udtaler som sin overbevisning«. Efterat prof. L. havde moti- 
veret sit forslag, sattes dette under afstemning og vedtoges énstemmigt. 

6. Den Øde februar 1871, Stud. mag. Jacobsen meddelte 
udbyttet af en botanisk undersøgelse af Læsø. (Bestemt 
til optagelse i tidsskriftet.) 

Stud. mag. Samsø-Lund holdt dernæst foredrag om: 1) Spi- 
ringen af Batrachiun heterophyllum Fr., hvoraf forfatteren har 
givet følgende referat : 

Det på tværs grubet-rynkede frøgemme omslutter et frø med 
en stor hornagtig frøhvide, hvori den lille svagt buede kim hyiler. 
Ved spiringen, der foregår under vandet (dog også i næsten udtør- 
rede grøfter), strækker den hypokotyle akse sig stærkt, krummer 
sig nedad og trykker derved rodknoppen ned i det bløde mudder: 
kimbladene derimod blive tilbage i »frøet« med det hverv at opsuge 
frøhviden. Endnu før den hypokot. akse er færdig med at strække 
sig 1 længde, begynder den at svulme knudeformig op forneden, 
tæt ovenfor rodknoppen; fra denne knudes nederste parti udvikles 
hurtig en kreds af kraftige rodhår, der straks træder i sa nøje 
forbindelse med nærliggende småstene, jordklumper osv., at det ikke 
er muligt at fjærne disse partikler uden at sønderrive rodhårene. 
Først nu vokser rodknoppen, der hidtil var forbleven uforandret, ud 
til en temmelig kraftig hovedrod. Imidlertid har kimbladene passet 
deres dont, at opsuge frøhviden; dette deres første hverv er endt 
omtrent på den tid, da hovedroden har nået den hypokot. akse i 
længde; frøskal og frøgemme afkastes da, og nu udfolder sig de to 
omvendt æg-lancetformige kimblade, hvis skedeformige stilkpartier 
forneden forenes til en fælles kort skede, der omslutter kimknoppen. 
"Snart efter visner hin kreds af rodhår; dog endnu længe efter kan 
den paavises som en kreds af sortebrune laser, der omkranser 
hovedroden foroven. 

For ret at forstå det ejendommelige ved spiringen, må man 
gore sig følgende klart: det modne fro har større vægtfylde end 
vand; dog ere ikke alle dele af frøet lige tunge; såvel kimen som 
frøgemme og frøskal har mindre vægtfylde end vand, derimod er 
frøhviden til gengæld meget tungere end vand og tvinger derfor 
det modne frø til at synke til bunds. Ved spiringen så vi kim- 
bladene blive tilbage i »frøet« for at opsuge frøhviden; denne sidste 
formindskes derfor lidt efter lidt; men samtidig tiltager kimens vo- 
lumen betydelig, uden at der sker en tilsvarende forøgelse af vægten ; 
resultatet bliver da, at kimen med samt de tilbageblevne dele af 


oe Wer: 


»freet« efterhånden bliver lettere, og det tidspunkt nærmer sig 
stærkt, da vægtfylden vil blive ringere end vandets; hvis den unge" 
kimplante ikke inden den tid får sikkert fæste i den løse bund, vil 
den flyde ovenpå og gå til grunde. I dette kritiske øjeblik er det, 
at der hurtig udsendes en kreds af kraftige rodhår, der, bugtende 
sig som slanger, klamre sig fast til småstene, jordklumper o. s.v. og 
derved fæstner den unge plante, som vandet truer med at løfte. 

Nu har rodknoppen uforstyrret ro til at udvikle sig; den sæn- 
ker sig dybt i den løse grund; men, efter at dette er sket, er der 
ikke længer brug for hine rodhår, de visne. Endnu før hoved- 
roden grener sig, bryder 2 birødder frem (1 ad gangen) fra den 
hypokotyle akses nederste opsmulmede del, tæt ovenfor det sted, 
hvorfra rodhårene udvikledes; disse 2 første birødder har almindelig 
en divergens af 180°, sjældnere kun af 90°; ofte følger der endnu 
en ödje og undertiden en 4de rod efter, brydende frem i samme 
højde som de 2 første; i det tilfælde, der er 4, er divergensen mel- 
lem 2 naborødder nøjagtig 90°. Det næste arnested for udvikling 
af birødder er det sted, hvor kimbladene ere fæstede (sjældnere ud- 
vikles først en lille rod fra midten af den hypokot. akse); det typi- 
ske tal er 2 for hvert kimblad. 

Imidlertid har kimknoppen udviklet blade et efter et; det første 
af disse blade er dybt 3delt med trådformige afsnit, hvoraf de to 
sideafsnit gærne i spidsen ere tokløvede, mens det midterste er udelt; 
de følgende blade få efterhånden mere kombinerede former. 

Såvel hovedroden som birødderne grene sig livlig. Endnu skal 
kun tilføjes, at, medens i almindelighnd de to kimblade ere fuld- 
kommen ens: omvendt æg-lancetformige, vil man undertiden finde 
eksemplarer, der kun have ét kimblad af den almindelige form, mens 
det andet er trådformigt — altså i form danner overgang til pri- 
mordialbladet; dette er det værd at lægge mærke til, da vi jo i 
denne familie have planter med kun 1 kimblad. 

2. Knastdannelse, særlig som den fremtræder ved rodudvik- 
lingen hos Thalictrum flavum. (Bestemt til optagelse i tidsskriftet). 

7. Den Øde marts, Stud. mag. Samsø-Lund holdt et fore- 
drag om: 1. Den anatomiske udvikling af rodstokken hos 
Urtica dioeca (bestemt til optagelse i tidsskriftet), og 2. Om den 
anatomiske grænse mellem den hypokotyle stængel og 
hovedroden hos dikotyle planter, hvoraf forf. har meddelt følgende 
referat : 

I følge Nageli skal der findes en væsentlig anatomisk forskel 
mellem den made, hvorpå stængelen og den made, hvorpå roden _ 
udvikler sig hos de højere planter. Det for roden ejendommelige skal 
da navnlig bestå deri, at 1) rodens primære vasalgrupper anlægges 
centripetalt, samt 2) de primære »bastgrupper« anlægges afveks - 
lende med de primære vasalgrupper; endelig 3) dersom der i ro- 
den findes sekundær (tykkelse-) vækst ved en kambialring, da vil 
denne i almindelighed danne parenkym udfor de primære vasalgrupper, 


LR 


sa at, ved fortsat tykkelsevekst, hver primer vasalgruppe kom- 
mer til at ligge udfor et (bredere eller smallere) parenkymbælte 
(interfascicularvæv). Ved hjelp af disse karakterer skal man i 
følge Nageli være i stand til hos Dikotyledonerne at drage en »skarp 
grense« mellem hovedroden og den hypokotyle stængel. Men ana- 
lyser af kimplanterne hos Cannabis sativa, Urtica urens, Ane- 
mone Hepatica, Anemone nemorosa, Anemone ranunculoides, 
Ficaria ranunculoides, Lepidium sativum, Nemophila insignis, 
Convolvulus tricolor og Lappa tomentosa viser bestemt, at en 
sådan grænse ikke eksisterer, idet nemlig de for roden ejendomme- 
lige karakterer hos de nævnte planter (og måske hos Dikotyledo- 
nerne i almindelighed) også findes i den hypokotyle stængel, om de 
end ofte her på grund af den kraftigere sekundære udvikling let 
kunne overses. 

8. Den 15de april. Docent Didrichsen fremlagde specimina 
(tørrede og opbevarede i spiritus) af dele af mangroveplanter 
(Rhizophoreæ, Avicennia, Aegiceras o. fl.), omtalte disse plan- 
ters forskellige rodformer og påviste, at deres frø ere uden hvile. 
Fra kaptain Andréa var der sendt til den botaniske have nogle 
tørrede, kun 1" hoje, ved birodder sammenfiltede planter, som vare 
ledsagede af følgende bemærkninger: »Medfølgende planter har jeg 
fisket 1 »Java-sør; de flød oven på vandet og vare aldeles friske 
og grønne, uagtet de vistnok i længere tid havde drevet omkring i 
det salte vand, hvilket jeg sluttede deraf, at der voksede koraldyr 
på dem. At disse planter virkeligt vokse flydende på vandet, 
derom overbeviste jeg mig ved at hensætte nogle af dem i saltvand 
i 14 dage og derefter i andre 14 dage i ferskvand, idet resultatet 
var, at de i bægge tilfælde skød ny hjærteskud. Jeg antager, at 
de henhøre til den vegetation, som i Troperne er meget hyppig i 
sumpede egne langs søkysten, navnlig hvor denne overskylles i 
flodtiden. De nedfaldne frø blive bortførte med ebben, spire og 
drive da omkring på vandets overflade, indtil de af vind og strøm 
kastes op på en eller anden sandbanke eller ø (hvoraf her ere så 
mange), hvor de da hæfte rod og udvikle sig til buskvækster; dette 
er vistnok for en stor del grunden til, at enhver lille øf i »Java-sø« 
er så rig pa vegetation«. Didrichsen antog, at kaptain Andreas 
iagttagelse og slutninger uden tviyl vare rigtige. Den fremsendte 
plante var Avicennia tomentosa. 

Kand. Nordstedt forelagde 1ste fasc. af »Characeæ Scan- 
dinaviæ exsiccate« samlede af Nordstedt og Wahlstedt. Angående 
Schmidts universalindikator for mikroskopiske præparater (s. 
Hedwigia 1869 s. 33 ff.) foreslog han en anden betegnelsesmäde. 
S. regner fra skivens nulpunkt kun til 2 af ham foreslåede sider og 
opstiller de fundne tal i form af en brok. N. foreslog at regne til 
hvilken som helst af de 4 sider og da ved to yinkelben at betegne, 
til hvilken side man regnede, f. eks, 32 71 16, 15 |) 20 o.s. v. 


NORDOSTSJZLLANDS FLORA. 


AF 


H. MORTENSEN. 


Det er temmelig almindeligt anerkendt, ligesom det ogsa 
er udtalt af en generalforsamling i den botaniske forening, 
»at lokalflorer samt optegnelser af specielle voksesteder for 
ny, sjældne eller af andre grunde interessante planter inde- 
holde værdifulde materialier for videnskaben, der ikke kunne 
undveres, dersom der i fremtiden skal kunne ventes et al- 
mindeligt og omfattende floristisk og plantestatistisk arbejde 
over hele den danske florau. 

Der er også god udsigt til, at der i en ikke altfor fjærn 
fremtid vil foreligge specialbeskrivelser af de fleste egne i 
Danmark, navnlig øerne. Begyndelsen er allerede for læn- 
gere tid siden gjort med »Den sydfyenske Ogaards Vege- 
tation«, af M.T. Lange, »Om Falsters vegetation« af 
Koch, »Lollands Vegetationsforhold« af Rostrup, samt 
nogle mindre afhandlinger. Ældre arbejder af såmme art ere 
f. eks. O. F. Müllers »Flora Friederichsdalina« og S. 
Drejers »Flora excursoria Hafniensis«; noget yngre 
end det sidstnævnte skrift er Joh. Langes beskrivelse af 
Moens Flora i Chr. Puggaards »Meens Geologi« og Th. 
Schietz’s Skildring af Bornholms vegetationsforhold. 

Uagtet der saledes ikke er mangel pa serlige botaniske 
skildringer af danske egnes plantevækst, ere sådanne dog for- 
holdsvis hyppigere i vore nabolande, iser i Sverige, hvor det 
botaniske studium hos en forholdsvis større del af videnska- 
bens dyrkere gar i floristisk retning. 


sia I tapi rn pm eel a 


ne 


En af de i floristisk henseende allerbedst undersogte 
egne af Danmark er det nordostligeSjelland. Tidligere 
var det .sjeldent at træffe en botaniker udenfor hovedstaden ; 
dette i forening med Nordostsjællands rigdom pa natursken- 
heder bevirkede, at de allerfleste botaniske exkursioner fore- 
toges i Københavns omegn, og da navnligt mod nord. Det 
kunde derfor synes et overflødigt arbejde, pa ny at beskrive 
en så vel kendt egn; men det vil dog ses af det efterføl- 
gende, at der netop i Nordsjælland i de senere år er gjort 
en stor mængde interessante iagttagelser, og denne afhand- 
lings forfatter, der nu i 15 år har boet omtrent i midtpunktet 
af den her beskrevne egn, kan endnu hvert år føje et og 
andet til de tidligere optegnelser. 

Ved udarbejdelsen af efterfølgende afhandling ere føl- 
gende hjælpemidler benyttede: 

i. Joh. Lange: »Haandbog i den danske Flora«. 
Sammes skriftlige optegnelser. 
J. W. Hornemann: »Dansk oeconomisk Plantelære«. 
S. Drejer: »Flora excursoria Hafniensis«. 
O. F. Müller: »Flora Friederichsdalina«. 
E. Rostrup: »Om Vegetationen i den udtørrede » Lersa« 
ved Kjebenhavn« (Vidensk. Med. fr. d. naturh, Foren, 

i Kbhn. 1859). 

7. Sammes skriftlige optegnelser. 

8. J. S. Deichmann-Branth og E. Rostrup: »Liche- 
nes Daniæ« (Bot. tidsskr. 3 b.). 

9, Th. Jensen: »Bryologia Danica«. 

10. Samme: »Conspectus Hepaticarum Daniæ« (Bot. tids- 
[SS RAT tb). 

11. Samme: »Additamenta ad Bryologiam Danicam« (Bot. 
tidsskr hbo). | 

12. Samme: »Bryologiske Bidrag« (Vidensk. Meddel. fra 
den naturh. Foren, i Kbhvn. 1863). 

13. M. T. Lange: »Tilleg til Danmarks Flora« (Vidensk. 
Med. fr. d. naturh. Foren. i Kbhn. 1861). 

14. Samme: »Bryologiske Bidrag« (Bot. tidsskr. 3 b.), 


DO oo N 


10 


15. Sammes skriftlige optegnelser. 
16. »Botanisk tidsskrift«. 
17. Skriftlige optegnelser af provisor J. Baagee. 


18. — — - apoteker A. Benzon. 

19. — — - kateket J. S. Deichmann- 
Branth. 

20. — = - stud. med. F. Engelhard. 

21. — — - lerer H. P. Ernstsen. _ 

22 = LEE - adjunkt Arth. Feddersen. 

23. — — - adjunkt C. Grønlund. 

24. — = - lerer Th. Leth. 

25. — — - lærer C. Matthiesen. 

26. . — — - lærer P. Nielsen. 

27. — — - lærer N. E. Petersen. 

28. — — - adjunkt C. Thomsen. 

29. — — - lege H. Vilandi. 


30. Mit danske herbarium. 
31. Mine botaniske dagbeger fra 1856 til 1871. 


Ved Nordøstsjælland forstås her halvøen mellem 
Øresund og Roskilde-fjord. samt Hornsherred. At 
den sidstnævnte mindre halvø er medtaget, er mest sket af 
hensyn til, at der om nogle ar vil kunne ventes en Nord- 
- vestsjellands flora fra en i Kallundborg-egnen boende bo- 
tanikers hand; men denne vil ikke kunne tage hensyn til 
Hornsherred. Øerne Amager og Saltholm regnes end 
videre her med til Nordostsjælland, ligesom den nærmeste 
omegn på alle sider af København og Roskilde. 


- A. JORDBUNDSFORHOLDENE. 


Det nordostlige Sjælland frembyder en stor mangfoldig- 
hed af forskellige jordbunds- og overfladeforhold, og dette 
er hovedgrunden til, at dets rigdom i floristisk henseende 
vistnok overgår enhver anden ligeså stor del af Danmark. 
Her er ler, sand og kalk, flom-enge, terve-enge og strand- 


au 
enge, bakker, sletter, mosedrag, marker, heder, skove, ind- 
søer, åer og strandbredder i rig afveksling. Men disse lo- 
kalforskelligheder ere ingenlunde ligeligt fordelte over den 
hele landstrækning. Denne udgør omtrent 32 (| mil eller 
fjærdedelen af hele Sjælland, og er noget større end Låland 
og Falster tilsammen. Efter overflade-forholdene kan Nord- 
ostsjælland deles i 4 partier, nemlig sletten, skovpartiet, 
det skovløse bakkeparti og Hornsherred. 

l. Sletten. Hele egnen mellem København og Roskilde 
er som bekendt en meget ensformig flad slette uden skov. 
Underlaget i jordbunden er ler (ruilestensler) og frugtbar- 
heden stor, så at navnet »Heden«, der kommer igen i »he- 
debodragt«, »Hedehusene« o.s.v., her må tages i en ganske 
anden end den sædvanlige betydning. For landmanden. er 
dette parti det rigeste, men for botanikeren det fattigste, dog 
findes her enkelte interessante punkter, som Lersøen ved 
København, der er bleven bekendt ved sin rigdom på Pile- 
arter, strandengene ved Kallebostrand, på hvilke 
Chenopodiaceerne og nogle andre marskplanter ere fremher- 
skende, Damhus-søen, hvis dyndede sydbred er voksested 
for flere ualmindelige planter, moserne. ved Sengeløse 
og Bidstrupgard, i hvilke Schoenus ferrugineus og flere 
andre sjældne planter findes. Til dette parti må også hen- 
regnes Amager og Saltholm, på hvilken sidste kalkfor- 
mationen ingen indflydelse udøver på overfladeforholdene eller 
vegetationen; den mærkeligste plante på Saltholm er Iris 
spuria.  Nordgrænsen for sletten kan drages ved en linje 
fra Charlottenlund over Gentofte, Vangede, Hjortespring, Bal- 
lerup, Smørum, Østrup og Gundsømagle til Roskilde-fjord. 

Af vandløb findes pa dette strøg en del. Damhus- 
åen, der har tilløb fra moserne ved Uttersløv, Hjortespring 
og Harrestrup, danner Damhus-søen, og udmunder ved Flaske- 
kroen i Kallebostrand. Store Veile-å kommer fra mose- 
dragene ved Vadsby og Sengeløse, og løber i sydostlig ret- 
ning ud i Køge-bugt. Gundsømagle-å, der kan betragtes 
som en fortsættelse af Jonstrup-å, danner den langstrakte 


12 


Gundsemagle-se, og falder ligefor Eskildse ud i Isefjord. 
Disse 3 hovedvandleb sta ved bade kunstige og naturlige 
sidegrene i forbindelse med hverandre. Af de nævnte søer 
er den største, Gundsømagle-sø, halvt en sump, og til- 
dels opfyldt med en frodig vegetation af Rør og Kogleaks; 
meget forskellig fra den er Damhus-søen, der som led af 
Københavns vandværk er opgravet og inddæmmet med sten- 
sætninger; ved dens bredder vokse Littorella lucustris, Li- 
mosella aquatica, Callitriche autumnalis, Eleocharis acicu- 
laris og Elatine Hydropiper. Også de 3 tæt ved hovedsta- 
den liggende småsøer, St. Jørgens-sø, Peblinge-se og 
Sortedams-so hore til vandværket. En halv mil nord for 
staden ligger Lerseen, der dog nu i en række af ar har 
været næsten udtørret; lidt nordligere findes den lille Em- 
drup-sø ved Lundehuset, og atter lidt længere mod nord 
den smukke Gentofte-sø mellem Gentofte-by og landevejen 
til Lyngby. 

2. Skovpartiet. Under dette navn ville vi indbefatte 
hele ‘den betydelige landstrækning langs Øresund fra Char- 
lottenlund til Helsingør og derfra til Hellebæk og fra Balle- 
rup over Jonstrup, Kirkeværløse, Hesttangs-mølle, Kollerød, 
Hillerød, Kagerup, Nejlinge, Alume til Gilleleje. 

Underlaget i denne strækning er kun i den sydligste del, 
samt en smallere rand ved Øresund ler, men for øvrigt 
rullestenssand, en formation, der ellers kun er lidet 
fremtrædende på de danske øer, men i Jylland spiller en 
hovedrolle, Da nu tillige de to følgende partier fortrinsvis 
here til den, er det forklarligt nok, at vegetationsforholdene 
i den største del af Nordostsjælland have megen lighed med 
de jydske, så at lyngbegroede hedestrækninger, Enebær og 
Tytieber påtrykke mange egne deres hovedpræg. Men end 
videre er dette parti et af de på skove, indsøer, tørvemoser 
og hængedyndsmoser rigeste i vort fædreland, hvilket giver 
det en høj grad af botanisk interesse, tilmed da de nord- 
ligste strækninger ud mod Kattegat ere gamle, forlængst 
dæmpede klitter, på hvis særegne vegetation Hornbæk- 


13 


plantage afgiver et mærkeligt eksempel. Dette parti er 
det mest gennemsøgte i hele Nordostsjælland. 

Af større vandløb findes her følgende: Mølleåen, 
der er afløbet for en række af søer, blandt hvilke Farum-sø, 
Furesø samt Lyngby-sø ere de vigtigste. Den driver mølle- 
værkerne og fabrikerne ved Frederiksdal, Lyngby, Fuglevad, 
Brede, Ørholm, Nymølle, Stampen, Fileværket og Strand- 
møllen, og falder nedenfor den sidstnævnte papirfabrik i Øre- 
sund. Dette vandløb er, så vidt vides, det eneste i Nordsjæl- 
land, i hvilket den smukke Sagittaria sagittæfolia forekommer. 
Højst interessant er end videre hængedyndsdannelsen om- 
kring Lyngby-sø, den blandt botanikerne vel bekendteLyngby- 
mose. Nivå dannes ved foreningen af to hovedgrene, af hvilke 
den ene er Sæl-søens afløb mod nord; den anden kommer 
fra skovmoserne øst for Hillerød, forener sig efter et østligt 
løb med forrige ved byen Nivå, og falder straks efter i Øre- 
sund. Esrom-å er den store Esrom-søs afløb, men mod- 
tager tillige vandet fra Seborg-mose og -sø; den er ved den 
bekendte Esrom-kanal uddybet og reguleret, og falder ved 
Dronningmølle i Kattegattet. 

Af søer findes i denne del af Sjælland en meget stor 
mængde, hvoriblandt flere af anselig stôrrelse. Længst mod 
syd findes Søndersøen ved Jonstrup, hvis mærkelige vege- 
tationsforhold have været genstand for en særegen beskrivelse 
i »Botanisk tidsskrifts« 2det bind; Bagsværd-sø, ved hvis 
østende findes en kildemose, der er opfyldt med en over- 
ordenlig mængde af Montia rivularis, og Lyngby-sö, langs 
hvis vestlige og nordlige bred den førnævnte Lyngby - mose 
ligger. En sørække, som ligger tæt nord for forrige, består 
også af 3, men meget ulige, søer, nemlig den lille yndige 
Farum-sø, med Geddevad-mose på vestsiden (hvor 
tidligere Carex Buabaumii skal være funden), — den store 
prægtige Furesø, hvis sydlige skovklædte skrænt er meget 
interessant, (ligesom også lunden ved Dronninggård, hvor 
en mængde fremmede planter have akklimatiseret sig), og 
endelig den ubetydelige, men smukke og dybe Søllerød-sø. 


14 


Lidt nordligere findes den lille Birkered-se, hvis vegeta- 
tion ligner Dambus-seens; pa den anden side af Birkered er 
Lange-dam, der i mange ar har været udtørret, og i de 
allersidste ar er blevet merkelig som voksested for Carex 
cyperoides; tet nord herfor er den anselige Sel-se, hvis 
rorklædte bred er det eneste bekendte sjællandske voksested 
for Calamagrostis Langsdorffi. Ga vi nu længer mod nord, 
træffe vi ingen større søer (i Frederiksborgegnen findes en 
mengde smadamme), for vi na op til den sterste i hele skov- 
partiet, Esrom-se, der er over I mil lang, og pa midten 
omtrent "/2 mil bred. Nordost for denne ligger den idylliske 
Gurre-so, dybt gemt mellem skovene; den er af størrelse 
som Sæl-sø og særdeles interessant i botanisk henseende; 
ved dens bredder findes mange ualmindelige og sjældne planter, 
af hvilke Lobelia Dortmanna, Botrychium rutefolium og 
Isoëtes echinospora kunne nævnes. Endelig have vi helt oppe 
i. Teglstrup-hegn en halv snes mindre og større smukke 
damme, af hvilke Rostgårds-dam er bleven berømt som 
det eneste bekendte danske voxested for Bulliarda aquatica 
og Unmacks-dam som voksested for Leersia oryzoides, der 
ligeledes kun er iagttaget pa dette sted. (Hammerdammen, 
hvor den tidligere også fandtes, er udtørret.) Mellem Esrom- 
sø og Gilleleje findes en lille levning af den tidligere Sø- 
borg-sø. 

Jordoverfladen er i største delen af skovpartiet bølge- 
formig, og der findes en mængde ret anselige bakker, 
skrænter og aser. Således er kysten fra Helsingør til Gille- 
leje på mange steder høj og stejl, f. eks. ved Nakkehoved 
og mellem Hornbæk og Hellebæk, hvor den bekendte Odins- 
høj findes. Af bakker inde i landet mærkes Fruebjærg 
i Gribskov og Høje Sandbjærg øst for Ruderhegn. Mel- 
lem Brede og Fuglevad findes de bekendte Brede-bakker, 
der danne temmelig sammenhængende højdelinjer; en lignende 
bakkekæde strækker sig i øst-vestlig retning tæt syd for 
Jonstrup. Medens disse bakker alle bestå af sand, og 
derfor have den sædvanlige sandbakkeflora, (på Brede-bak- 


15 
ker, der til dels ere kratbekledte, findes en del sjældne 
planter, f. eks. Thesium ebracteatum og Cerastium strigosum) 
findes ved Terkelskov vest for Farum en merkelig kalk- 
bakkedannelse, idet saltholmskalken her danner en lang 
gruppe af anselige skrænter og afrundede, til dels skovklædte 
bakker, hvor f. eks. Botrychium Lunaria trives godt ligesom 
på Møens klint. Rundtom Sendersgen findes den samme 
kalkdannelse, og her frembringes end videre ved en del kilde- 
væld kalktuf. At sandbakkerne oppe ved Kattegattet må 
betragtes som gamle klitter, er allerede omtalt, 

Det, som fremfor alt giver denne del af Nordsjælland sit 
særegne præg, er Skovene, der her findes af en sådan 
størrelse og i en sådan mængde, som ellers få steder i vort 
skovfattige fædreland. At disse skove tillige bidrage væsent- 
lig til at bevare mangen sjældnere vildt voksende plante for 
den undergang, som opdyrkningen og udtørringen andetsteds 
fører med sig, er en selvfølge. Danmarks største skov, 
Gribskov, findes i dette distrikt, og strækker sig langs 
Esrom-søs vestlige bred, men når både mod nord og syd 
længere end søen, så at den fra Frederiksborg til Esbønde- 
rup er omtrent 2 mile lang, og fra Esrom-sø til Kagerup 
omtrent 1 mil bred. 

Begynde vi syd fra, da have vi foruden Charlotten- 
lund, der egenlig hører til sletten, Jonstrup-vang, Lille 
Hareskov, Store Hareskov og Frederiksdals-skov, 
hvilke 4 sidstnævnte danne et sammenhængende bælte fra 
Jonstrup til Lyngby-mose. Charlottenlund er endnu til 
dels en egeskov; karakteristisk for den er om foråret den 
herlige flor af Anemoner, Primulaer og Lærkesporer (Ane- 
mone nemorosa, A. ranunculoides, Primula elatior, Corydalis 
cava og (. pumila); 1 den senere tid er her plantet en del 
fremmede perennerende vekster rundt omkring pa de abne 
steder. Jonstrup-vang er særdeles interessant; det er en 
sluttet egeskov med frodig underskov af buskvekster, og 
her findes mange sjældne og smukke planter, f. eks. Pulmo- 
naria angustifolia, der ikke er iagttaget andetsteds i Dan- 


16 


mark. Lille Hareskov er en ung bøgeskov, Store Hare= 
skov derimod endnu for en del boge-hojskov med mange 
skønne partier; endnu skønnere ere skovene ved Frede- 
riksdal og Bagsværd-sø, der til dels ere nåleskove: 
Nordligere ligge i en linje fra vest til øst Gandløse Orne 
vest for Farum (tæt nord herfor findes de mindre skove 
Terkelskov og Farum Lillevang), Ryget ved syd- 
siden af Farum-sø, Nørreskov langs vestsiden af Furesøen, 
Gels-skov mellem Furesøen og Søllerød, og den store Jæ- 
gersborg Dyrehave ude ved sundet. Af denne række 
udmærke Terkelskov sig ved at stå på de føromtalte kalk- 
bakker; i Nørreskov findes ned mod Furesøen nogle af de 
ældste og største Graner i Danmark; i Gels-skov findes 
den høje bakke, over hvilken landevejen går, og på hvilken 
Luzula albida vokser lidt inde i skoven. Dyrehaven frem- 
byder ikke stor botanisk Interesse, sagtens som følge af dy- 
renes ødelæggende indflydelse på den unge opvækst og urte- 
vegetation; ret mærkelig er den store mængde Hvidtorn- 
træer, der på grund af dyrenes bid se ud som om de 
bestandig holdtes under saksen; ned mod Klampenborg findes 
en del meget store og skønne Nåletræer (Abies pectinata). 
Acer campestre og Carpinus Betulus, der ellers ere temmelig 
sjældne i Nordsjælland, findes her.  Nordligere ligger 
Ravnsholt-hegn mellem Bregnerød og Lillerød, hvor den 
sjællandske sydgrænse for Cornus Suecica findes, det bak- 
kede Ruderhegn, med en prægtig nåleskov og flere små- 
søer (i denne skov findes den sjældne og smukke Pyrola 
uniflora i mængde), samt Tryggerød-hegn og Fole- 
have-hegn, mellem Tryggerød og Hørsholm, Nord for 
Ravnsholt-hegn findes Tokkekøb-skov mellem Lillerød 
og Donse-mølle, og atter nordligere Store Dyrehave op 
imod Hillerød; lige nord for denne er Grønholts-hegn og 
Grønholts-vang, på bægge sider af byen Grønholt; og 
derpå komme vi til Gribskov, der i forhold til sin stør- 
relse ikke frembyder stor botanisk interesse; dog er den det 
eneste bekendte voksested i Nordsjælland for Mclampyrum 


17 


silvaticum. Øst for Esrom-se have vi Danstrup-hegn, 
Nyrup-hegn og Egebeks-vang, og straks nord herfor 
skovene omkring Gurre-se, nemlig Gurre-hegn og Hor- 
sergd-hegn. I flere af de sidstnevnte skove er lyng- 
bakkekarakteren meget fremtredende; det samme er til- 
feldet i Teglstrup-hegn, der strekker sig helt op til 
Hellebæk, og udmærker sig ved sine mange smasger, hvis 
afløb drive værkerne ved Hammermollen. Nordvest for 
Horsergd-hegn findes Klosterris-hegn, og endelig aller- 
nordligst Hornbek-plantage ud mod Kattegattet; denne 
skov, der for en stor del bestar af Naletreer, er anlagt pa 
flyvesand, og trives meget godt paa denne lokalitet; den er 
meget interessant; her vokser f. eks. alle danske Pyrola-ar- 
ter. — Også ved Gilleleje var der tidligere begyndt pa en 
beplantning af klitterne, men de fuldførte anlæg ere ved se- 
nere mishandling ødelagte. . 

Både i og udenfor skovene findes en stor mængde dybe 
tørvemoser, mest af de såkaldte skovmoser, der have tjænt 
som materiale for berømte geologiske og arkæologiske un- 
dersøgelser. De største ere: Fidt-mose ved Hjortespring, 
Lyngby-mose, Ordrup-mose mellem Ordrup og Dyre- 
haven, Knardrup-mose (en udtørret sø) mellem Knardrup 
og Kirkeværløse, Geddevad-mose ved Farum, Ryget- 
mose i skoven af samme navn, Maglemose syd for Dron- 
ninggård, Bidstrup-mose nordost for Furesøen, Trygge- 
rød-mose ved Vedbæk, og Søborg-mose, der tidligere 
har været en stor so. I botanisk henseende er Lyngby- 
mose uden sammenligning den mærkeligste af dem alle. 

3. Det skovløse bakkeparti. Herved forstås det øvrige 
af halvøen, altså strækningen langs østsiden af Roskilde-fjord ; 
den er omtrent ligeså stor som skovpartiet, og jordbundsfor- 
holdene ere ganske som i dette; kun i det hele endnu mere 
sandet, især mod nord, i Tibirke-egnen, hvor endnu i forrige 
århundrede flyvesandet forårsagede store ødelæggelser, 
men hvor nu en stor Skov, Tidsvilde-hegn, vokser på 
klitterne. Den sydvestligste del, Slangerup- og Frederiks- 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 2 


18 


sunds-egnen, er derimod frugtbar som sletten, og har mest 
Jerunderlag. Ganske skovlost er dette parti altså ikke, og 
foruden Tidsvilde-hegn findes en de] smaskove, sasom Frers- 
lev-hegn, Lystrup-hegn, Uggelese-hegn, Slags- 
lunde-skov og Gandlese Eget, men ingen af disse er 
synderlig mærkelige i botanisk henseende. Af større søer 
findes her kun én, nemlig Arre-so, men den er jo rigtignok 
Danmarks største indsø, 5 fjærdingvej lang, og på midten 1 
mil bred. Langere mod syd findes en gruppe af 3 smukke 
småsøer, Lange-sø, Bure-sø og Badstrup-sø. De vigtigste 
vandløb ere: Frederiksværks-kanal (Årre-søens afløb til 
Isefjord), Slangerup-å, der optager vandet fra de 3 små- 
søer og udmunder i Roskildefjord nedenfor Græse-mølle, og 
Værebro-å, der kommer fra den lille Hove-sø og løber 
mod nordvest ud i Roskilde-fjord nedenfor Værebro-møller ; 
den star ved en sidegren i forbindelse med Gundsemagle-a. 
Af moserne må nævnes Tibirke-mose, Ebberholt-mo- 
ser ved Arre-so, Snodstrup-Skjænkelse-moser, der 
ere levringer af udtørrede søer, og moserne langs Være- 
bro-a, der ere ret interessante for botanikeren. Mellem 
Frederiksværk og Lynæs findes den i den seneste tid såmeget 
omtalte køkkenmødding ved Sølager, og ved Ha- 
velse, 1 mil nord for Frederikssund, er møllen bygget på 
toppen af en anden sådan oldtidslevning. Foruden skrænterne 
mod Kattegattet findes mange enkelte bakker og sammenhæn- 
gende højdedrag inde i landet; således de smukke bakker 
ved Frederiksværk, Strø-bakker o. m. fi. De ere alle 
sandbakker, men sydligere, mellem Gørløse og Uvelse, 
findes kalkbakker, ligesom også kalken træder frem til 
jordoverfladen enkelte steder i Stenløse-egnen. Frode Frede- 
godes minderige høj ved Værebro er en sandbakke, men des- 
værre er den næsten ganske ødelagt ved at benyttes til grus- 
gravning. 

4. Hornsherred. Med dette navn betegnes, som be- 
kendt, halvøen mellem Roskilde-fjord og Holbæk-fjord, tillige- 
med øerne Ovre og Eskildsø. Dette parti har lighed med 


19 


alle de 3 foregående, idet der findes flade strækninger uden 
skov som på sletten, større bakkede skovpartier som i skov- 
landet langs Øresund, og nøgne bakkestrøg som i partiet 
øst for Roskilde-fjord. Mod nord er sandet frem- 
herskende, mod syd fremtræder leret. I den nordlige 
del findes desuden flere steder den såkaldte huljord, 
d. v. s. mosejord, der ved hævning er bleven tør, men dog 
har beholdt sin ejendommelige svampede beskaffenhed. Om 
hævninger bære flere mosestrøg også andre vidnesbyrd, 
f. eks. Hov-mose, i hvilken man ved gravning har fundet 
hele lag af saltvandsmuslinger og snegle. Denne mose er 
nylig blevet mærkelig på en anden måde, idet Schoenus ni- 
gricans, der hidtil kun var bekendt fra Halvøen og Bornholm, 
er fundet her. 

I Hornsherred kan selvfølgelig ikke findes betydelige 
vandløb eller søer, da vandskællet er tæt ved bægge kyst- 
linjer. Derimod findes flere skove, af hvilke Nordskoven 
ved Jægerspris er meget anselig, ligesom den også er bleven 
berømt ved sine Kæmpe- Ege. — De andre ere Jægers- 
pris Slotshegn og Færgelunden, hver på sin side af 
Nedre Dråby, Østskov ligefor Eskildsø, Bognæs-skov på 
den lille halvø mellem Gevninge og Roskilde, og Boserup- 
skov ved Bidstrup. I Færgelunden vokser Thesium ebrac- 
teatum, 1 Bognæs-skov Allium ursinum i utrolig mængde, 
i Boserup-skov bl. a. Vieia dumetorum. 


B. VEGETATIONENS ALMINDELIGE KARAKTER. 


Medens Sydsjællands planteverden i det hele meget lig- 
ner Låland-Falsters, og nærmer sig til Fyens, har derimod 
Nordostsjællands en større lighed med Skånes, og nærmer 
sig til Jyllands. Dette er en naturlig følge ikke alene af 
beliggenheden, men også af jordbundsforholdene, og det er 
da navnlig rullestenssandet og klitterne, der her komme i 
betragtning. Mange uopdyrkede bakker og skrænter findes 
endnu i Nordostsjælland, og dette i forening med de mange 
skove og søer giver den nordostsjællandske flora et rigt og 

9% 


20 


fyldigt preg, der er pafaldende ligeoverfor de mere opdyr- 
kede egnes, f. eks. Laland-Falsters. 

1. De dyrkede planter ere i det hele de samme som 
overalt i landet. Hveden er sjælden pa sandpartierne, hvor- 
imod den pa sletten er temmelig almindelig, og den dyrkes i 
flere afarter. Rugen er den vigtigste kornart; dernæst 
Bygget, af hvilket det toradede findes pa de mere frugt- 
bare steder, det seksradede i de sandede bakkeegne. Et 
par steder har Ris-Byg (Hordeum Zeocriton) været dyrket. 
Af Havre har forf. kun set dyrket den almindelige Sed- 
Havre (Avena sativa). Gule Ærter (Pisum sativum) ere 
pa de frugtbarere strøg ikke ualmindelige, sjældne derimod 
gra Ærter (P. arvense). Boghvede (Fagopyrum esculen- 
tum) er en temmelig almindelig sædart i hele sandpartiet. 
Som ukrud i den findes ofte Fagopyrum Tataricum, der 
imidlertid intetsteds dyrkes. — De fleste af disse sædarter 
kunne også findes tilfældigt forvildede ved grøfter, sobredder 
og i skove; på det sidstnævnte sted ere de da gærne bragte 
med brændevogne, der have medført foder til hestene. Men 
de forsvinde jo gerne snart igen. De vigtigste dyrkede fo - 
derurter ere (foruden flere af de foregående): Vikker 
(Vicia sativa), der sås alene eller blandet med Havre, tem- 
melig almindelig. Spergel (Spergula arvensis B, sativa), der 
tilligemed Boghvede kun benyttes i sandbakkeegnene. Kar- 
tofler, almindeligt dyrkede. Turnips og Kalrabi, især 
pà sletten, navnlig i Københavns omegn. Varieteter af Kal 
ligeledes. Runkelroer ligeledes. Rajgræs (Lolium per- 
enne) sås ofte mellem Kløver, sjældnere særskilt; det samme 
gælder om Thimotheigræs (Phleum pratense). Italiensk 
Rajgræs (Lolium multiflorum Lam.) er indført i de senere 
ar, og synes at udbrede sig mere og mere, ligesom den også 
allerede har forvildet sig mange steder. Rodklover (Tri- 
folium pratense) er særdeles almindelig overalt; den blandes 
ofte med Hvidkløver (T, repens) og med flere af de nævnte 
Græsarter; derimod er Fladhoved-Kløver (T. hybridum), 
der andetsteds dyrkes så hyppigt, sjælden som foderurt i 


21 


Nordostsjelland. Det samme gelder om T. incarnatum, Me- 
dicago lupulina og M. sativa. Af og til ses smaforsog med 
Hestebonner (Vicia Faba), Lupiner (Lupinus luteus), 
Gulerodder og Mais, hvilken sidste da benyttes i grøn 
tilstand. | 

De fleste af disse planter forekomme ogsa vildt voksende 
eller forvildede: Spergel er hyppig pa terre sandede steder; 
Rajgræs og Thimotheigræs, hore til de almindeligste 
vildt voksende Græsarter; Rodklover og Hvidklover vokse 
bade pa marker og i skove; Guleroden er (rigtignok ikke 
med samme rodform som den dyrkede varietet) en af de al- 
mindeligste Skærmplanter. Vikker findes ofte som ukrud i 
anden sæd; Fladhoved-Kløver kan træffes af og til ved 
veje, Lucerne på græsmarker. 

Af handels- og fabrikplanter dyrkes: Raps tem- 
melig almindelig på sletten; en anden oljeplante, som er iagt- 
taget dyrket et par steder, er Dodder; den var noget. af- 
vigende fra de sædvanligt vildt voksende former af slægten 
Camelina, og stod nærmest ved C. silvestris. Sinapis alba 
kan også et enkelt sted træffes dyrket i marken, ligeledes 
Kommen. Hør dyrkes næsten overalt, men i reglen kun 
til eget brug; Hamp er sjælden. Også disse planter fore- 
komme dels som vilde, dels forvildede. 

I haverne dyrkes en stor mængde plantearter, som vi 
ville inddele i køkkenurter, prydplanter, handels- 
planter, frugttræer og lætræer. 

Til køkkenurterne høre: Kål, i sine mange skik- 
kelser (Grønkål, Hvidkål, Rødkål, Blomkål etc.), Roe, der 
jo anses som varietet af Brassica campestris); Sennep (Bras- 
sica nigra); Reddike (Raphanus sativus) i flere former; 
Karse (Lepidium sativum); Peberrod. End videre: Gule- 
rod, Persille, Selleri, Kørvel, Spansk Kørvel, 
Kommen, Pastinak, Dild;— Ærter i mange varieteter, 
Bønner ligeledes; — Jordbær i flere arter og varieteter. 
-— Thymus vulgaris og Origanum Majorana; Salat, Skor- 
zonerrod, Jordeble (Helianthus tuberosus, mest forvildet 


22. 


fra tidligere dyrkning); — Agurker og Græskar; — Syre 
ogRhabarber (den sidstes dyrkning bliver stedse mere al- 
mindelig; — Rødbede, Spinat og Mælde (Atriplex hor- 
tensis); — Charlotteløg, Rødlog, Porre og Purløg. 
At der i præstegårds- og herrehårdshaver endnu kan træffes en 
del andre kokkenurter, er en selvfolge ; sådanne ere f.eks.Aspar- 
ges, Artiskok (Cynara Scolymus), Melorer, Strand- 
kal (Crambe maritima), Portulak, Sar (Satureia) o. fl. 
Prydplanternes mængde er i de store haver meget 
betydelig, og forøges jævnlig ved indførsel af ny arter, me- 
dens dog til gengæld forhen dyrkede af og til udskydes. Vi 
ville her holde os til de i bonderhaver sædvanligst forekom- 
mende arter. Have-Nellike (Dianthus Caryophyllus) er 
almindelig; Studenternellike (D. barbatus), Fjernellike 
(D. plumarius). (der ogsa plantes meget pa kirkegardene), 
Sæbeurt (Saponaria officinalis) der egentlig ikke mere dyr- 
kes, men findes forvildet mange steder udenfor haver; Agro- 
stemma coronaria. — Viola odorata er meget almindelig, og 
forvilder sig ofte udenfor haverne, stundom helt ud i skovene; 
Viola tricolor dyrkes 1 mange afendringer. — Papaver som- 
niferum er alm. — Gyldenlak, Levkoj og Aftenstjærne 
(Hesperis matronalis) ere hyppige. — Keseda odorata. Gera- 
nium pratense; flere Pelargonium-arter. Stokrose alm. — 
Delphinium orientale, Aconitum Napellus, Aquilegia vulgaris 
og Peonia officinalis. — Gyvel, Blerebelg, Guldregn; 
Lathyrus latifolius, flere Lupin-arter. — Roser, busk- 
agtige Spiræer, Rodtjorn (var. af Crategus monogyna). 
— Oenothera biennis, Fuchsia-arter. Sedum purpureum og 
Sempervivum tectorum (den sidste pa strâtage), — Ved- 
bende og Vin som espalier pa mure. — Kodrivere og 
Aurikler i mange varieteter, ofte som indfatning af blom- 
sterbede. — Veronica longifolia, Digitalis purpurea, Antir- 
rhinum majus. Salvia officinalis, Lavandula Spica (benyttes 
mest til indfatning af blomsterbede og gravsteder); Mentha 
crispa og M. viridis, Melissa officinalis (alle disse Labiater 
benyttes mest som kryderurter og legeplanter); — Varfor- 


a ZU 


glemmigej (Omphalodes verna). — Malurt, Abrod (Ar- 
temisia Abrotanum) som legeplanter; Tusindfryd (en var. 
af Bellis perennis) til indfatning af bede; flere Aster-arter, 
Solidago Canadensis; Georginer (bliver stedse almindeli- 
gere), Solsikker (Helianthus annuus), Kamelblomster 
og Balsam (Tanacetum Balsamita) som legeplanter; Calen- 
dula officinalis (også alm. pa Kirkegårde). — Hyld, Sne- 
bolle og Sneber. — Syringa og Ligustrum. — Engelsk- 
græs (Armeria maritima) til indfatning af bede. — Bux- 
bom til indfatning af bede og gravsteder. — Kejserkrone 
(Fritillaria Meleagris} hyppig i gamle benderhaver; hvid 
Lilje og Ildlilje (Lilium bulbiferum), Tulipan, Hya- 
cinth, Paskelilje, Pintselilje, Sommergek (Galan- 
thus nivalis) og Crocus vernus. 

Af handelsplanter dyrkes i haverne kun fa. Humle 
ses enkelte steder, men kun dyrket til eget brug, og dens 
dyrkning indskrenkes bestandig mere, da man nu ofte keber 
øllet fra bryggerierne i stedet for selv at tilberede det. 
Kommen og Sennep ses hist og her. Til handelsplanter 
kunne også regnes adskillige frugttræer og buske, f.eks. Kir- 
sebær, Ribs, o. fi., men disse omtales blandt frugttræerne. 

Frugttræernes dyrkning er på de fleste steder meget 
forsømt; dog findes overalt Æble-, Pære-, Blomme- og 
Kirsebær-træer i mangfoldige varieteter; enkelte steder i 
Københavns nærhed dyrkes de sidstnævnte i større mængde, 
sa at frugten kan tjæne som handelsvare. Morber (Morus 
nigra) findes kun i større haver; Ferskener og Apriko- 
ser, som espalierplanter, ere støre sjældenheder; Vinen er 
lidt hyppigere, Ribs, Solbær og Stikkelsber ere al- 
mindelige; også Hindbær findes i mange haver. Desuden 
ses Valnødtræet hist og her, og Hasselen er hyppig 
som hegntræ. 

Lætræerne ere alleroftest Popler. At disse er vist- 
nok Populus monilifera den almindeligste; dernæst ses ofte 
P. canescens og P. pyramidalis, sjældnere P. tremula og P. 
alba og kun pa fa steder P. balsamifera og P, Ontariensis. 


M à 


Ogsa Lind (Tilia intermedia og T. parvifolia) findes ofte i 
haver og alleer; omkring København tillige T. grandifolia. 
Ælm (Ulmus montana og U. campestris) hører til de almin- 
deligere plantede træer, hvorimod U. effusa er sjælden. 
Hestekastanie er hyppig. Af Pile plantes til læ og 
hegn en hel del arter, hvilke, ordnede efter hyppigheden, ere: 
Salix viridis, S. lanceolata, S. alba, S. fragilis, S. viminalis, 
S. purpurea, S. amygdalina, S. undulata og S. acutifolia; 
de 3 sidste ere sjældne. Nåletræer, plantes af og til i 
større anlæg; både den almindelige Gran, Ædelgran, Fyr, 
Weymouthsfyr og Lærk; i haver tillige (skønt sjæl- 
den) Thuja occidentalis og Taxus baccata. Bøg og Eg yn- 
des ikke meget i haver og alleer; derimod er Hassel al- 
mindelig som hegnplante, og Birk ses af og til. Asker 
ikke så almindelig nu, som den har været tidligere, vistnok 
fordi dens vidt krybende rødder ødelægge al anden vegetation 
i nærheden. Liguster benyttes til levende hegn; ligeledes 
Bukketorn; Berberis er derimod sjælden, måske som følge 
af forsætlig udryddelse i anledning af dens nu anerkendte 
skadelige indvirkning pa kornmarkerne. Hvidtorn er deri- 
mod almindelig, og en fortræffelig hegnplante. Ron ses 
sjældnere (foruden Sorbus aucuparia kan stundom træffes 
S. Scandica og S. Fennica). Blomme og Slåen findes hist 
og her på gærder. Af Løn-slægten dyrkes mest Acer Pseu- 
doplatanus, sjældnere A. platanoides. 

2. De vildt voksende planter. Vi betragte disse efter 
deres forekomst på efternævnte forskellige lokaliteter: byerne, 
markerne, overdrevene (udyrkede bakker), skovene, 
engene, moserne, søerne (og åerne) og strand- 
bredderne. 

a. Ikke få planter ere her, som andetsteds, mere eller 
mindre bundne til byerne, som gadeplanter, forvildede have- 
planter og ruderatplanter. De må da vistnok betragtes som 
indvandrede i en tidligere tid, vel omtrent samtidig med de 
ved agerdyrkningen indførte mark-ukrudsplanter. Således er 
Hordeum murinum hyppig ved mange byer, f. eks. omkring 


25 


København i stor mængde; ligeledes Schedonorus sterilis. Poa 
annua er yderst almindelig pa gader og stenbro; Asperugo 
procumbens og Cynoglossum officinale fjærne sig sjælden langt 
fra beboede steder; det samme er tilfældet med Hyoscyamus 
niger, Blitum Bonus Henricus, Anthriseus vulgaris, Conium 
maculatum, Chelidonium majus, Ballota ruderalis, Lamium 
album, Leonurus Cardiaca, Lepidium ruderale, Sisymbrium 
officinale, S. Sophia, Malva moschata, M. borealis (hyppig pa 
gader sammen med Chenopodium murale), M. vulgaris, Ono- 
pordon Acanthium, Petasites officinalis, Urtica urens, Salix 
fragilis. Ved gadekærene ere Blitum rubrum, B. glaucum, 
Odontites rubra (der dog ogsa kan forekomme langt borte fra 
byerne), Bidens tripartita og Anthemis Cotula almindelige; af 
de ved gadekærene forekommende Polygonum - arter findes 
nu og da P. nodosum blandt P. lapathifolium og P. Persi- 
caria. Ude i gadekærene findes foruden alle danske Lemna- 
arter (af hvilke L. minor er den hyppigste, L. gibba den 
sjeldneste) af og til Ceratophyllum oxyacanthum eller Zan- 
nichellia palustris. 

Som forvildede haveplanter ma følgende betragtes: Viola 
odorata, der stundom går helt ud i skovene, Levisticum of- 
ficinale, der før har været højt anset som lægeplante, og som 
endnu har holdt sig i afkroge i bønderhaver og ved disses 
hegn, Anthriscus Cerefolium, der let forvilder sig udover 
havehegnene, Myrrhis odorata ligeledes, Galanthus nivalis, 
Narcissus poeticus og N. Pseudonarcissus, Tulipa silvestris (i 
stor mængde pa Københavns volde), Ornithogalum nutans og 
O. umbellatum, Oenothera biennis, Geranium pratense, Sapo- 
naria officinalis (der findes i mængde i og udenfor mange 
landsbyer, oftest med fyldt blomst), Prunus avium, der stun- 
dom gar helt ud i skovene, Spirea salicifolia ligel., Fragaria 
_elatior, der også kan træffes i skove, men dog vistnok er 
vandret dertil fra haver, Papaver somniferum, Mentha viridis, 
Nasturtium Armoracia, Hesperis matronalis, Artemisia Ab- 
sinthium, Helianthus tuberosus, Calendula officinalis. 

Som ukrud i haver findes almindeligt Euphorbia Peplus, 


26 


Galium Aparine, Campunula rapunculoides, Solanum nigrum 
(sjældnere S. humile), Agopodium Podagraria, Æthusa Cy- 
napium, Atriplex hastata og A. patula; mindre hyppigt fore- 
kommer Chenopodium hybridum og C. polyspermum. 

Som planter, der vel hyppigst forekomme ved beboede 
steder, men dog ogsa tindes pa marker eller i skove, kunne 
nevnes: Cuscuta Europea, Anthriscus silvestris, Polygonum 
aviculare (ligesom Poa annua alm. pa stenbro, men for øvrigt 
optredende pa mange slags lokaliteter og 1 mange former), 
Rumex domesticus, Geranium Robertianum, Rosa rubiginosa, 
Ficaria ranuneuloides, Brassica nigra, Sonchus oleraceus og 
S. asper, Carduus crispus og C. acanthoides, Senecio vulgaris 
og Urtica dioeca.. 

Pa gamle stratage findes foruden tilfældigt forflejne 
blomsterplanter Sedum acre og Sempervivum tectorum (dog 
temmelig sjælden). Ellers er det især Mosser, der danne 
de hensmuldrende stråtages bevoksning, f. eks. Barbula ru- 
ralis, der er meget almindelig, og danner store tuer og kager; 
dernæst Hypnum cupressiforme og Ceratodeon purpureus; 
sjældnere Bryum capillare og Hypnum albicans. 

b. Pa de dyrkede marker er vegetationen vistnok 
ikke synderlig forskellig fra den andetsteds i Danmark sed- 
vanlige. I vinterseden vokser Klinte, Kornblomst og 
Agertidsel almindeligt; i vårsæden GulOkseøje, Ager- 
Sennep, Agerkål og Kiddike ligeledes. Desuden høre 
til de almindelige markplanter en mængde andre, såsom 
Equisetum arvense, der er et slemt og uudryddeligt ukrud på 
fugtige lerede strækninger; Setaria viridis på sandede mar- 
ker, Alopecurus pratensis ved veje (og på enge), Phleum pra- 
tense ligel., Agrostis spica venti, Avena fatua, Dactylis glo- 
merata ved veje, Corynephorus canescens på sandede marker, 
Bromus secalinus i vintersæd, Agropyrum repens et meget 
besværligt ukrud på alle lerede marker, Lolium perenne ved 
veje, Chenopodium album i flere varieteter, Polygonum lapa- 
thifolium og P. Persicaria alm. på fugtige marker; P. Con- 
volvulus på tørre steder; Rumex crispus og R, Acetosa ved 


27 


veje; R.Acetosella yderst alm. pa sandede marker, ofte i sa- 
dan mængde, at marken i afstand synes redfarvet; Plantago 
intermedia er alm. pa fugtige marker, P. major, P. media og 
P. lanceolata ved veje; Knautia arvensis ligel.; Cichorium 
Intybus er ikke sjælden ved lerede vejgrefter, Hypochoeris 
glabra pa sandede marker; H. radicata alm.: Tragopogon 
pratense ved veje, Taraxacum officinale alm, overalt og ofte 
et besværligt ukrud, f. eks. i Københavns omegn; Sonchus 
arvensis og S. oleraceus (også S. asper), Crepis tectorum og 
C. virens; Hieracium Pilosella og H. Auricula alm. ved veje, 
H. umbellatum hyppig på udyrkede marker; Centaurea Jacea 
og C. Scabiosa ved veje, Lappa minor og L. tomentosa ligel., 
Cirsium lanceolatum, Tussilago Farfara alm. pa mergelhol- 
dige fugtige skrænter, Tanacetum vulgare ikke sjælden ved 
veje, Artemisia vulguris og A. campestris (den sidste iser pa 
sandede steder), Filago minima og F. arvensis; Gnaphalium 
uliginosum pa fugtigere steder, Erigeron acris pa terre mar- 
ker og ved veje, Achillea Millefolium og A. Ptarmica ved 
veje, Anthemis arvensis, Matricaria inodora og M. Chamo- 
milla (den sidste dog ingenlunde overalt), Chrysanthemum 
Leucanthemum, Senecio vulgaris og S. Jacobea, Campanula 
rotundifolia og UC. Trachelium ved veje, Sherardia arvensis 
alm. som ukrud i sæden, Galium verum ved veje, G. Aparine: 
Lycopus Europeus ved grøfter; Mentha arvensis, Glechoma 
hederacea, Stachys arvensis, St. silvatica og St. palustris; Ga- 
leopsis Ladanum (pa mager jord), G. Tetrahit og G. versico- 
lor; Lamium rubrum og L. amplexicaule (sjældnere L. inci- 
sum og L. intermedium), Anchusa officinalis ved veje og A. 
arvensis i sæden, Lithospermum arvense, Echium vulgare 
(stundom i uhyre mængde, sa hele marker i afstand synes 
blafarvede), Myosotis versicolor, M. stricta og M. arvensis, 
Convolvulus arvensis, Verbascum thapsiforme alm. pa terre 
marker, Veronica hederwfolia alm., V.polita temmelig hyppig, 
V. agrestis alm., V. verna hist og her bade pa dyrket og 
udyrket jord, V. arvensis alm., V. serpyllifolia og V.* Cha- 
medrys ligel.; Linaria vulgaris ved veje, Anagallis arvensis 


28 , 


alm., Carum Carvi, Daucus Carota, Pastinaca sativa, Hera- 
cleum Sphondylium, Torilis Anthriscus og Cherophyllum te- 
mulum (alle mest ved veje), af andre Skermplanter fore- 
kommer Aethusa Cynapium B pygmea temmelig almindeligt i 
sæden; ligel. Myosurus minimus og Ranunculus acris; R. 
Philonotis forekommer kun i den sydlige del, men er der 
alm.; Papaver Argemone og P. dubium ere alm., Fumaria 
officinalis ligel.; af Korsblomstrede findes foruden de fer 
nevnte Arabis Thaliana pa terre marker, Barbarea vulgaris 
især pa græsmarker, Draba verna højst alm., Thlaspi ar- 
vense og Capsella Bursa pastoris ligel.; Tcesdalia nudicaulis 
hyppig pa sandmarker, og Sisymbrium Sophia ved veje. Re- 
seda Luteola findes hist og her, Viola tricolor overalt i mange 
varieteter; Scleranthus annuus er alm. overalt; Herniaria 
glabra er alm., Lepigonum rubrum hyppig, Spergula arvensis 
ligel.; Sagina procumbens, Arenaria serpyllifolia og Stellaria 
graminea ere almindelige, S. media yderst alm.  Cerastium 
vulgatum og C. semidecandrum ere alm., C. arvense findes 
hist og her, ofte i mængde. Silene inflata vokser ved veje, 
Melandrium vespertinum pa marker; Malva silvestris er hyp- 
pig ved veje. Hypericum humifusum findes mange steder 
pa terre marker, Hypericum perforatum (og H. quadrangu- 
lum) ved veje. Euphorbia Helioscopia er almindelig. Almin- 
delige ere end videre Lrodium cicutarium, Geranium rotundi- 
folium og G. molle; hyppige ere også G. dissectum og G. 
columbinum. Alchemilla vulgaris er alm. ved veje, A. Apha- 
nes pa marker; Agrimonia Eupatoria findes ved hegn og 
veje (A. odorata mere i skove): Rubus cæsius er alm. pa 
lerede marker og ved vejgrofter. Af Potentillerne ere P. 
argentea, P. reptans og P. anserina almindelige, af Belg- 
planterne: Ononis repens, Anthyllis vulneraria, Vicia 
Cracca, V. angustifolia, Ervum hirsutum, Lotus corniculatus, 
Medicago lupulina, Trifolium procumbens og T. arvense. 
Vicia villosa har i de sidste ar vist sig mange steder i 
vikkehavre. 

Pa græsmarker findes foruden Rodklover og Hvid- 


29 


klover ogsa af og til Trifolium hybridum, Medicago sativa 
og flere Melilotus-arter, blandt hvilke M. arvensis i de senere 
ar er blevet temmelig hyppig. Bellis perennis smykke stun- 
dom hele græsmarker med et hvidbroget tæppe, medens 
Barbarea vulgaris hist og her hæver sine gulblomstrede toppe. 
Cuscuta Trifolii udbreder sig i de senere år, til liden både 
for kløverhøsten; ligeledes er Berteroa incana i den sidste 
tid bleven hyppig | hele distriktet, så at den nu træffes langt 
lettere end dens nære slægtning Alyssum calycinum, der dog 
også har udbredt sig en del. Meget mærkelig er den plud- 
selige indvandring af en del mellemeuropæiske planter, der 
er foregaaet i de 5 sidste år, sandsynligvis ved indførsel af 
schlesisk kløverfrø; til disse planter høre Centaurea solsti- 
tialis, der viste sig manfoldige steder 1866, men senere synes 
at være forsvunden; det samme gælder om Helminthia echi- 
oides; derimod have Picris arvalis, Crepis setosa og Silene 
dichotoma hidtil holdt sig, og ville saaledes sandsynligvis i 
fremtiden kunne regnes med til floraen. 

I høragrene savnes så godt som aldrig Dodder. Den 
optræder i flere former, af hvilke Camelina dentata ß. inte- 
grifolia Lge. er hyppigst, sjældnere C. foetida og C. dentata 
a. pinnatifida; stundom kan man på samme ager træffe alle 
tre former. . Dernæst Lolium Linicola, en næsten uadskil- 
lelig ledsager af Hørren; meget hyppig er også Cuscuta Epi- 
linum. Ikke sjælden optræde Spergula maxima og Sinapis 
alba som hørukrud; sjældnere Galium spurium. 

Stengærderne, der for øvrigt mere og mere forsvinde, ere 
tilflugtssteder for en mængde Laver (Lecanora, Parmelia, 
Xanthoria, Physcia, Buellia etc.), Mosser (Grimmia, Bar- 
bula, Hypnum etc.) og Bregner, af hvilke sidste Polypo- 
dium vulgare er den almindeligste; de ovrige folge med 
hensyn til hyppigheden i denne orden: Lastrea Filix mas, 
Asplenium Filix femina, Cystopteris fragilis, Asplenium Tri- 
chomanes og A. septentrionale. Pafaldende er udbredelsen af 
Sedum album pa gerderne langs strandvejen mellem Koben- 
havn og Vedbek, hvor den efter prof. Langes iagttagelse for 


30 


20 ar siden neppe fandtes, medens den nu udger den over- 
vejende del af gerdernes vegetation. 

c. De udyrkede bakker, skrænter og overdrev. 
Disse lokaliteter formindskes hvert år ved opdyrkning, og 
deres naturlige vegetation vil derfor efterhånden mere og 
mere komme til at vige for de af agerdyrknig og kvægavl 
begunstigede vækster. I de sidste 15 år ere således allerede 
flere sjældnere planter fortrængte fra et eller flere af deres 
få voksesteder, og trues med snarlig undergang. 

Bakkevegetationen hører i følge „det: foregående hjemme 
i hele den nordlige del af Nordostsjælland; sletten er jo næ- 
sten fuldstændigt opdyrket. Betragte vi nu de på slige loka- 
liteter fremherskende planter, da finde vi foruden Laver (som 
Cornicularia aculeata , Stereocaulon paschale, Cladonia gra- 
cilis, C. rangiferina, Peltigera canina) og Mosser (Polytri- 
chum juniperinum, P. piliferum, Ceratodon, purpureus, Grim- 
mia canescens, Dicranum scoparium, Hypnum lutescens, H. 
abietinum), af Gresarter Nardus stricta, Phleum Boeh- 
meri, Calamagrostis Epigeios (mest pa lerede skrænter), Ai- 
ropsis precox og A. caryophyllea samt Festuca ovina; mindre 
hyppigt Triodia decumbens, Poa pratensis og Agrostis vul- 
garis; end videre Scabiosa Columbaria, Myosotis collina 


og M. versicolor, Verbascum nigrum, Gentiana campestris, 


Campanula persicefolia (helst hvor der er lidt krat), Jasione 
montana i stor mængde, sparsommere Vincetoricum officinale 
(helst i krat), end videre Pimpinella Saxifraga. Længst mod 
nord findes virkelige lyngstrekninger, såvel inde i skovene 
som udenfor samme, og her har vegetationen derfor et mere 
jydsk preg; således forekommer Sarothamnus vulgaris tem- 
melig udbredt i Helsinger-egnen (men Genista-arterne mangle 
dog alle). Geranium sanguineum optræder hist og her pa 
skrænter, Saæifraga tridactylites ligeledes (den er også hyp- 
pig pa dyrkede marker, især i Roskilde-egnen); karakteri- 
stiske bakkeplanter ere end videre Dianthus deltoides, Silene 
nutans, Viscaria purpurea og Sedum acre. Spiræa filipendula 
er hyppig pa tørre steder i og udenfor skove; Potentilla opaca 


mn 


31 


forekommer både på bakker og overdrev, samt ved veje, dog 
mest i den mellemste del af distriktet; på samme lokaliteter 
træffes jævnligt Helianthemum vulgare (også på åbne steder 
i skove), Pulsatilla nigricans, Ranunculus bulbosus, Thymus 
Serpyllum mod nord, 7. Chamædrys mod syd!) og Acinos 
thymoides. Euphrasia gracilis er hyppig mod nord; Alyssum 
calycinum findes hist og her bade pa udyrket og dyrket jord. 
Arabis hirsuta forekommer sa vel pa terre skrænter som pa 
terve-enge, Turritis glabra derimod kun pa hoje terre steder. 
Polygala vulgaris er almindelig, sa vel pa overdrev som pa 
åbne steder i skove, Anthyllis vulneraria og Lotus cornicula- 
tus ligeledes; Vicia lathyroides er ikke sjælden, men skjuler 
sig let ved sin lidenhed; Trifolium medium er almindelig; 
sjældnere derimod den smukke 7. alpestre, der helst optræ- 
der i forening med skov og krat. Ogsa Hypericum monta- 
num findes mange steder, men aldrig 1 mengde. Af de 
Kurvblomstrede spille Gnaphalium arenarium, Taraxacum 
erythrospermum, Centaurea Scabiosa, Hypochoeris maculata, 
Cirsium acaule, Carlina vulgaris og Scorzonera humilis ho- 
vedrollen, og følge hvad hyppigheden angår, efter hverandre 
i den nævnte orden. Orchis maculata og Platanthera-arterne 
findes her som pa andre lokaliteter; af Carices ere Carex 
pilulifera, ©. præcox, ©. muricata, C. leporina og C. montana 
(den sidste mest pa abne steder i skove) de hyppigste. I 
lyngdistriktet er Juniperus communis ogsa en del udbredt 
(dens sydgrænse er ved Furesøen, hvor også Hugormens 
sydgreense i dette distrikt synes at vere); derimod have 
Vaccinium-arterne ikke meget at betyde udenfor skovene. 
Endelig kan nævnes Botrychium Lunaria og Lycopodium 
clavatum, men de ere langtfra almindelige. 

d. Skovene ere Nordostsjællands skønneste pryd, ikke 
mindst i botanisk henseende. 

De allerfleste skove ere bøgeskove, med underordnet 


t) Grenselinjen mellem disse 2 planter går omtrent over Vedbæk, Lyngby 
og Jonstrup, men 7. Chamædrys kan nok på enkelte steder optræde spo- 
radisk nord for denne linje. 


32 


indblanding af Eg (udelukkende Quercus pedunculata) og Nåle- 
træer (Pinus silvestris og Picea excelsa). Hist og her fore- 
kommer Birk (Betula verrucosa og B. odorata) især i moser; 
i de egentlige skovsumpe er El (Alnus glutinosa) almindelig, 
medens Alnus incana ofte findes ved randen af moserne, ovenfor 
den almindelige El. Carpinus Betulus er sjelden, og findes 
kun i enkelte skove; hist og her findes Ask (plantet), Ar 
(Acer Pseudoplatanus) og Ælm (Ulmus montana); i moserne 
findes ved siden af El Rhamnus Frangula, sjældnere R, ca- 
thartica, samt Sorbus aucuparia og Salix cinerea. Salix ca- 
prea findes gerne ovenfor mosen, og S. aurita er hyppig pa 
samme lokaliteter; Populus tremula er ikke sjælden. 

Enkelte skove ere mere eller mindre rene egeskove. 
Til disse hore Charlottenlund og den særdeles interessante 
Jonstrup-vang; den sidste vil dog om en halv snes ar 
vere forvandlet til en bøgeskov, da de gamle ege stadigt af- 
drives, og plantning af beg under dem fortsettes. Krattet 
eller underskoven er intetsteds rigere udviklet end iJonstrup- 
vang; foruden Bog findes her iserHassel, Slaen, Hvid- 
torn, (bade Crataegus Oxyacantha og C. monogyna), Lonicera 
Xylosteum, Ribes Grossularia og R. rubrum, Rosa canina og 
R. tomentosa, Rubus saxatilis, R. Ideus og R. corylifolius. 
Ud mod de abne steder findes hist og her Viburnum Opulus 
og Sambucus nigra, Tilia parvifolia er spredt jævnt over 
hele skoven, ligeledes Prunus Padus; hist og her slynger den 
smukke Lonicera Periclymenum sig om egestammerne, frem- 
bringende de ejendommelige spiralformige fordybninger i disse. 
Pyrus Malus findes sporadisk her som i de andre skove. 

Rene naleskove findes kun som sma bevoksninger i 
de fleste storre bogeskove; i Gels-skov, Ruder-hegn, 
Hornbek-plantage, Tidsvilde-hegn og Nordskoven 
ved Jægerspris ere de dog mere fremtrædende. Det hyppigste 
Naletre er Rodgranen (Picea excelsa), der pa flere steder, 
som i Nørreskov og Ruderhegn, har nået en sjælden størrelse 
og skønhed. Dernæst kommer Skovfyrren (Pinus silve- 
stris), som ligeledes synes at trives meget godt de fleste 


33 


steder, ligesom den jo i eldre tid har udgjort en hovedbe- 
standdel af de danske skove. Hvidgranen (Picea alba), er 
i den senere tid plantet mange steder, f. eks. 1 Boserup-skov 
og Nyrup-hegn; sjældnere er Ædelgranen (Abies pectinata), 
der f. eks, forekommer i skovene ved Bagsverd-se, samt i 
" udmærket størrelse i Dyrehaven ned mod Klampenborg. 
Lærketræet (Larix Europea) er ikke sjældent; i en skov 
ved Bagsværd-sø findes det i udmærket store ekspl.; Wey- 
mouthsfyr (Pinus Sérobus) er sjældnere, men også dette 
smukke træ kan under heldige forhold opnå en betydelig stør- 
relse. Juniperus communis findes på åbne steder i de nord- 
_lige skove. Hist og her optræder Hedera Helix, mest kry- 
bende paa skovbunden, stundom dog klamrende sig til træ- 
stammerne, og da blomstrende. Paa fugtige beskyggede steder 
er Ribes nigrum ikke sjælden. Foruden de forhen nævnte 
Rubus-arter findes hist og her R. suberectus, B. Radula og 
R. plicatus; R. discolor findes kun i de nordligste skove, og 
R. thyrsoideus i enkelte skove mellem Jonstrup og Lyngby. 
I moserne i de nordligere skove er Vaccinium uliginosum 
almindelig, medens V. Myrtillus findes ovenfor moserne, lige- 
som også V. Vitis Idæa (der dog også ofte træffes midt ude 
i moser). V. Oxycoccus er alm. i moser både i og udenfor 
skovene. 

Dette var nu trævegetationen i skovene. Angående ur- 
terne ville vi først betragte de på den egentlige skovbund 
(under træerne) voksende arter. Skovbunden er rigest i ege- 
skovene; her vrimler det om foråret før træernes løvspring 
af Anemoner, af hvilke alle 3 danske arter forekomme, 
hyppigst A. nemorosa, der i Jonstrup-vang og Charlottenlund 
optræder i sådan mængde, at det i nogen frastand kan se ud 
som om der var faldet et tyndt snelag. På det første sted 
er også A. Hepatica særdeles almindelig; A. ranunculoides 
_ fremtræder mere sporadisk. Den lille fine Surkløver (Oxa- 
lis Acetosella) er almindelig overalt og varierer ikke sjælden 
med rødlige og rødstribede kroner; til forårsvegetationen 


hører end videre Corydalis fabacea, den noget sjældnere, men 
Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 3 


pe 


langt anseligere Coryd. cava, og den ikke almindelige C. pu- 
mila, hvilken sidste kun viser sig i mere åbent krat; end 
videre Mercurialis perennis, der er højst almindelig, især ved 
skovens udkanter, Luzula pilosa, Asperula odorata, Pulmo- 
naria officinalis, Majanthemum bifolium og Convallaria ma- 
jalis, Ranunculus auricomus og Orobus vernus. Senere, 
efter lovspringet, viser sig Circa lutetiana i lavninger, Ve- 
ronica montana, Milium effusum, Melica uniflora (flere 
steder ogsa M. nutans), Poa nemoralis, Festuca gigantea, 
Schedonorus asper og S. serotinus, hvilken sidste synes at 
vere ligesa hyppig som S. asper; end videre Brachypodium 
gracile, Agropyrum caninum og Holcus mollis. Myosotis sil- 
vatica er hyppig; Convolvulus sepiwm findes hist og her i 
abne krat; Campanula latifolia er sjeldnere. Af Viola-ar- 
terne er V. silvatica almindelig; V. mirabilis findes i stor 
mængde iJonstrup-vang, og forekommer desuden i flere andre 
skove. Impatiens Noli tangere findes i lavninger hist og her 
under begene; Sanicula Europea er almindelig. Af Skerm- 
planter spiller Laserpitium latifolium en hovedrolle i Jon- 
strup-vang og dennes nærmeste omegn. Heracleum Sphon- 
dylium og Cherophyllum temulum ere hyppige. Convallaria 
multiflora er alm., C. Polygonatum sjældnere. Allium olera- 
ceum findes mange steder, hvorimod A. Scorodoprasum og A. 
ursinum ere sjeldnere; den sidste findes i utrolig mengde i 
Bognæs - skov, hvor den pa en stor strækning fortrænger 
al anden vegetation, og rober sig i lang afstand ved sin 
skarpe lugt. Rumex nemorosus hører til de almindelige skov- 
planter. Trientalis Europæa er hyppig i naleskovene mod 
nord (den mangler mod syd). Æpilobium montanum findes 
overalt, E. roseum sjældnere og mest pa fugtigere steder; 
Paris quadrifolia og Adoxa moschatellina ere temmelig al- 
mindelige. Geranium palustre er hyppig, G. silvaticum findes 
flere steder. Af Pyrola-slegten findes P. minor sporadisk, 
P. secunda mindre hyppigt; de ovrige arter ere (med und- 
tagelse af P. rotundifolia, der ikke tilhører skoven) sjældne. 
Moehringia trinervia er alm., Stellaria nemorum forekommer 


35 


enkelte steder, men der gerne i stor mængde; Stellaria Ho- 
lostea og St. media ere meget almindelige. Bagge Geum-arter 
ere almindelige. Actwa spicata er ikke sjælden pa fugtige 
beskyggede steder. Melampyrum pratense er alm., og M. 
nemorosum ikke sjelden i abent krat. Af belgplanter findes 
almindeligt Vicia sepium, hvorimod V. silvatica er mindre | 
hyppig. De sedvanligste Kurvblomstrede ere: Lampsana com- 
munis, Lactuca muralis, Hieracium vulgatum, H. umbellatum 
(mindre hyppige ere H. murorum, H. Gothicum og H. triden- 
tatum), Lappa intermedia, Eupatorium cannabinum, Gnapha- 
lium silvaticum, Solidago Virga aurea og Senecio vulgaris; 
sjældnere er Cirsium heterophyllum, der dog i Jonstrup-vang 
er en stærkt fremtrædende karakter-plante. Neottia Nidus 
avis viser sig hist og her i bøgenes skygge; Arum maculatum 
er sjælden. Af Carices ere i den egentlige skov C. divulsa, 
C. remota (i lavningerne), C. pallescens og C. silvatica de 
hyppigste; pa enkelte skrænter findes C. digitata i mængde. 
At Urtica dioeca er alm., følger af sig selv; Humulus Lu- 
pulus er også hyppig, især mod s.o. Af Karkryptogramerne 
ere Asplenium Filix femina, Lastrea spinulosa, L. Filix mas 
og Equisetum silvaticum de mest almindelige; hist og her 
træffes desuden Struthiopteris Germanica (dog kun i den nord- 
lige del, Polypodium Phegopteris, P. Dryopteris, Equisetum 
umbrosum og E. hiemale. 

Pa de abne, solbelyste steder i skoven spille Gresar- 
terne og Lyngplanterne hovedrollen. Af de forste frem- 
træde således i mængde: Nardus stricta pa torre steder, 
Anthoxanthum odoratum, Alopecurus pratensis, Calamagrostis 
lanceolata pa fugtige steder, Agrostis vulgaris, Holcus lana- 
tus, Triodia decumbens, Aira flexuosa, Avena pratensis, A. 
pubescens, A. elatior, Briza media, Festuca ovina, F. rubra, 
Dactylis glomerata og Cynosurus cristatus; mindre hyppige 
ere Calamagrostis Epigeios (pa torre skrænter) og Hierochloa 
borealis (på sumpede strækninger). Lyngplanterne ere forhen 
omtalte. Ved grøfter findes ofte Valeriana sambucifolia, 
sjældnere Val. officinalis, ikke sjælden Scirpus silvaticus; 

3° 


36 


Galium boreale er alm., ligeledes Primula officinalis, hvor- 
imod P. elatior ikke findes allevegne, og kun pa sumpede 
steder, ofte i krat. Viola hirta er alm., ligesom Pimpinella 
Saxifraga; ikke sjælden er P. magna (f. eks. alm. i Jonstrup- 
vang). Angelica silvestris er her, som overalt i Danmark, 
almindelig; ofte ses Ægopodium Podagraria, gerne i åbent 
krat. Gagea lutea hører til de alleralmindeligste forarsplan- 
ter. Chamenerium angustifolium pryder hist og her skov- 
bakker og gærder. Ved rindende vand er Chrysosplenium 
alternifolium almindelig; pa torre steder Fragaria vesca og 
Potentilla Tormentila, samt Veronica officinalis. Ficaria 
ranunculoides er overalt alm., Stachys silvatica ligeledes; 
Origanum vulgare og Clinopodium vulgare, der gærne folges 
ad, ere ikke sjældne pa abne hojt liggende steder; sammen 
med dem forekomme pa mange steder Spiræa filipendula og 
Trifolium alpestre. Orobus tuberosus er alm., Lathyrus sil- 
vestris sporadisk; Astragalus glycyphyllos er hyppig pa vej- 
skrænter, Alliaria officinalis i randen af krat. Pa skovenge 
findes hist og her Pedicularis silvatica sammen med Drosera 
rotundifolia, men disse planter hore dog nærmere til eng- og 
mose-floraen. Scrophularia nodosa er hyppig, Brunella vul- 
garis alm.; af den sidste optræder i flere skove en constant 
hvidblomstret varietet i mængde. Pa fugtigere steder er Ara- 
cium paludosum alm., ligeledes Cirsium oleraceum, medens 
Serratula tinctoria, Cirsium acaule og Inula salicina here 
hjemme pa terre abne steder, tilligemed Arnica montana, der 
dog kun findes i enkelte skove. Af Orchideer kunne nævnes 
Orchis mascula, O. maculata, Platanthera chlorantha og Li- 
stera ovata; den sidste findes mest pa sumpede steder. Pte- 
ris aquilina optræder pa åbne moseagtige steder i overor- 
dentlig mengde, saledes f. eks. 1 Nordskoven i Hornsherred. 

e. Engene. Pa disse dominere som bekendt især 
Gresarterne; men der er dog en kendelig forskel pa de 
egentlige engdrag langs med åerne, de terveholdige enge 
og kunstengene — ikke at tale om strandengene, hvilke 
sidste vi ville regne med til strand-distriktet. Pa de gode 


37 

almindelige enge hore til de almindeligste Græsarter: An- 
thoxanthum odoratum, Phleum pratense, Agrostis vulgaris, 
A. alba, Holcus lanatus, Avena pubescens, A. elatior, 
Briza media, Poa trivialis, P. pratensis, Festuca rubra, F. 
pratensis, Bromus mollis og Cynosurus cristatus, medens 
Alopecurus pratensis, Avena pratensis, Festuca duriuscula 
og Bromus racemosus ere sjeldnere. Pa darlige enge (de 
tervholdige og de høje sandede) findes Nardus stricta, Lolium 
perenne, Agrostis canina, Triodia decumbens, Enodium coeru- 
leum, Festuca ovina. De pa besaede enge hyppigst fore- 
kommende græsarter ere: Phlewm pratense, Lolium perenne, 
L. multiflorum og Holcus lanatus. Ved grofterne vokser 
Digraphis arundinacea; hist og her ogsa Calamagrostis neg- 
lecta og Poa fertilis; i de vadeste lavninger ere Alope- 
curus geniculatus, Glyceria fluitans og G. plicata almindelige; 
Alopecurus fulvus er ikke sjælden. Aira cæspitosa, som dog 
mere hører til mosevegetationen, er hyppig pa lignende loka- 
liteter. 

Halvgræssene vokse kun pa de slette enge. Her 
findes Carex disticha, C. paradoxa, C. paniculata, C. vulpina, 
C. stellulata, C. vulgaris, C. panicea, C. glauca, C. hirta, 
samt Scirpus Caricis og Eriophorum latifolium (de øvrige 
Eriophorum - arter here til mosevegetationen). Af Sivplanter 
optræde især Juncus conglomeratus, J. effusus; J. supinus, J. 
squarrosus, J. compréssus, J. lamprocarpus, Luzula multiflora 
og L. campestris dels pa sumpede, dels pa høje tørre steder. 
Triglochin palustre er alm. pa vade enge. Orchideerne bi- 
drage ofte vesentligt til at smykke engene; de almindeligste 
arter ere: Orchis Morio, O. mascula, O. majalis, O. incarnata 
og Epipactis palustris, medens Gymnadenia conopsea, Pla- 
tanthera solstitialis og Herminium Monorchis ere sjeldnere. Til 
engenes prydelse bidrage ogsa Caltha palustris, der overalt 
pa de vadere steder er alm., og Trollius Europeus, der er 
almindelig i de fleste egne, men holder sig til mere terre lo- 
kaliteter end Caltha. Af andre engplanter kunne nævnes 
Salix repens, der pa enkelte steder optreder som et skadeligt 


38 


akrud, Pinguicula vulgaris, alm. pa våde steder, og Valeriana 
diveca, Succisa pratensis og Myosotis palustris, der ere hyppige. 
Hist og her ses Erythrea Centaurium og Gentiana Amarella. 
Den udmerket smukke Primula farinosa findes pa mange. 
sumpede enge i overordentlig mengde, dog kun i den sydlige 
del af distriktet; Viola palustris og V. canina ere hyppige. 
Om efteråret ses overalt Parnassia palustris; pa sumpede 
lokaliteter forekommer Dianthus superbus, gerne ledsaget af 
Saxifraga Hirculus, stundom også af Lathyrus palustris, Jun- 
cus obtusiflorus og Carex dioeca. Lychnis Flos cuculi er yderst 
alm.; Malachium aquaticum og Sagina nodosa ere ogsa hyp- 
pige pa våde steder; Spiræa ulmaria, Geum rivale, Mentha 
aquatica (i mange former) og Scutellaria galericulata here til 
de sedvanlige engplanter; hyppig er ogsa Pedicularis palu- 
stris. Rhinanthus major og R. minor ere begge almindelige, 
hin pa vadere, denne pa tørrere steder; ofte ere de adskilte 
fra hinanden ved en bestemt grenselinje, om de end vokse 
ved siden af hinanden. Euphrasia officinalis og E. parviflora 
ere begge almindelige. Cardamine pratensis horer til engenes 
prydelser om forsommeren; pa terveholdig bund er Linum ca- : 
tharticum alm. Af Bælgplanter findes foruden den førnævnte 
Lathyrus palustris ogsa L. pratensis, Trifolium minus, T. 
repens og T. pratense. Hypericum quadrangulum er ikke 
sjælden, og H. tetrapterum findes pa mere sumpede steder. 
Af Skermplanter er Peucedanum palustre den almindeligste; 
Angelica silvestris er dog ogsa hyppig, og ved grofterne fin- 
des stundom Archangelica littoralis i mængde; pa terre steder 
findes ofte Pimpinella Saxifraga; hist og her tillige Selinum 
Carvifoliu. De hyppigste Kurvblomstrede ere Bellis perennis, 
Leontodon hispidus, L. autumnalis og Cineraria palustris, hvil- 
ken sidste dog nærmest ma henregnes til mose-vegetationen. 

f. Moserne. De nordostsjellandske moser have en 
rig flora, og alle planterigets 3 hovedafdelinger findes her 
stærkt repræsenterede. 

Af Kryptogamerne have Mosserne en overvejende be- 
tydning, da det fornemmelig er dem, der bidrage til sumpenes 


- 39 


opfyldning; flere Sphagnum-arter tilligemed Polytrichum com- 
mune og Hypnum fluitans (samt H. scorpioides, H. cordifo- 
lium, H. cuspidatum og Fontinalis antipyretica) ere i denne 
henseende de vigtigste, da de danne hengedyndet; og pa 
dette vokser sa de enkimbladede og tokimbladede planter. 
Foruden Mosserne findes ogsa i mange moser en stor del 
Halvmosser (Marchantia, Aneura, Pellia, Jungermannia) 
og Alger; dernest en mengde Characeer og adskillige 
Bregner, sasom Lastrea Thelypteris og L. cristata; endelig 
Equisetum limosum. 

Af Monokotyledonerne mode os først Halvgressene, 
der pa disse steder ret ere i deres element. De hyppigste 
Carex-arter ere: C. dioeca, C. teretiuscula, C. elongata, C. 
limosa, C. ampullacea (sjælden C. chordorrhiza), medens for 
øvrigt C. paniculata, C. stricta, ©. Pseudocyperus, C. vesicaria 
C. ampullacea, C. riparia, ©. paludosa og C. filiformis findes 
bade i de almindelige og hængedynds-moserne. Dernæst fin- 
des pa hengedyndet Eriophorum angustifolium, E. vaginatum 
(hist og her ogsa E. alpinum og E. gracile), Scirpus pauci- 
florus, (sjældnere Rhynchospora alba og Cladium Mariscus). 
Af Græsarter kunne nævnes Glyceria plicata og @. flui- 
tans, af Sivplanter Juncus filiformis, J. supinus, J. lampro- 
carpos og J. bufonius; af Orchideer Orchis incarnata og 
Epipactis palustris; af Typhaceer Typha latifolia og T. an- 
gustifolia, samt Sparganium ramosum, S. simplex og S. mi- 
nimum ; end videre Iris Pseudacorus, Hydrocharis Morsus 
Rane ogStratiotes aloides, Calla palustris og Acorus Calamus, 
Triglochin palustre og Scheuchzeria palustris (den første alm., 
den anden ikke sjælden). 

Også Dikotyledonerne tage en væsentlig del i mosernes 
bevoksning. Drosera rotundifolia er her en karakterplante ; 
mindre alm. er D. longifolia. Den smukke Pyrola rotundi- 
folia findes hist og her; ligeledes Saxifraga Hirculus. Al- 
mindelige ere Stellaria uliginosa, S. palustris og Comarum 
palustre. Veronica Anagallis og V. Beccabunga savnes sjæl- 
den pa slige steder; ofte træffes Utricularia vulgaris og U. 


40 


minor; Galium saxatile, G. elongatum, G. palustre og G. uli- 
ginosum ere temmelig almindelige; den førstnævnte pa tørrere 
steder, de andre ude i mosen. Myosotis lingulata er hyppig. 
En særdeles vigtig karakterplante er Menyanthes trifoliata, 
der opfylder store partier allerlængst ude i mosen; samme- 
steds træffes også gerne Hottonia palustris. Lysimachia 
thyrsiflora og L. vulgaris ere almindelige; Viola epipsila ikke 
sjælden. Af Skærmplanter here til mosen Hydrocotyle vul- 
garis ved rauden af vandet, Helosciadium inundatum ude i 
vandet, Cicuta virosa, Sium latifolium, S. angustifolium, Oe- 
nanthe fistulosa, O. Phellandrium, Peucedanum palustre; hist 
og her også Archangelica littoralis. — Dernæst ma nævnes 
Polygonum amphibium, Epilobium palustre, E. pubescens og 
E. hirsutum; end videre Lythrum Salicaria, Batrachium sce- 
leratum, Nasturtium palustre og Cardamine amara; Hyperi- 
cum tetrapterum er hyppig. Af Kurvblomstrede ma nævnes 
Bidens tripartita og B. cernua (hist og her træffes også B. 
platycephala), Cineraria palustris. Ude i vandet findes begge 
Nymphea-arter, tilligemed mange Potamogeton-arter, men disse 
ville vi nærmere betragte under søerne. Efterhånden som 
mosen vokser til, finde en del busk- og træagtige planter et 
godt tilhold i den; således Empetrum nigrum, Calluna vul- 
garis, Erica Tetralix, Vaccinium uliginosum, V. Oxycoccus og 
V. Vitis Idæa; Andromeda polifolia. End videre Salix re- 
pens, S. aurita, Solanum Dulcamara; ja tilsidst vokse større 
træer derude, som f. eks. Pinus silvestris, Betula verrucosa: 
og B. odorata, Rhamnus Frangula og R. cathartica, Salix 
cinerea, S. pentandra og Alnus glutinosa. 

g. Søer og åer. Nogle af de for moserne karakteri- 
stiske planter komme igen her, sasom Nymphea alba og 
Nuphar luteum, der begge ere temmelig almindelige; end videre 
en hel del Potamogeton- arter, der ordnede efter deres hyp- 
pighed, omtrent ville stille sig saledes: P. natans, P. rufe- 
scens, P. perfoliatus, P. crispus, P. pectinatus, P. marinus, 
P. obtusifolius, P. lucens, P. gramineus, P. pusillus, P. zoste- 
refolius, P. acutifolius, P. coloratus. Zannichellia palustris er 


41 
ikke sjælden. Butomus umbellatus er temmelig almindelig; i 
de fleste smavande træffes også flere Batrachium-arter, som B. 
heterophyllum, B. Petiveri, B.trichophyllum og BD. circinnatum. 
Callitriche stagnalis er alm., C. autumnalis træffes hist og 
her. Alle 4 danske Lemna-arter forekomme; den hyppigste 
er L. minor; derefter følge L. trisulca, L. polyrrhiza og L. 
gibba. Myriophyllum spicatum og M. verticillatum ere bægge 
hyppige, sjælden er M. alterniflorum, der dog i Gurre-sø 
findes i overordentlig mængde. Ceratophyllum oxyacanthum 
findes hist og her; Hydrocharis Morsus Ranæ er almindelig; 
Stratiotes aloides findes ikke allevegne, men hvor den optre- 
der, er den gerne til stede i overvældende mængde, f. eks. i 
Jonstrup-egnen og iLyngby-mose. Hippuris vulgaris er ikke 
sjælden i rindende vand. — Af Characeerne ere Chara fra- 
gilis og ©. hispida de almindeligste; hyppige ere også C. foe- 
tida og C. aspera, sjeldnere C. ceratophylla, C. contraria, 
Nitella syncarpa og N. flexilis. 

Inde ved bredderne af søer og åer træffes Scirpus lacu- 
stris, Eleocharis palustris og E, acicularis; den sidste er næ- 
sten altid ledsaget af Ranunculus reptans og Potamogeton 
marinus. End videre Phragmites communis i stor mængde, 
dernest Iris Psceudacorus, Typha latifolia og T. angustifolia, 
Sparganium ramosum og 8. simplex, hist og her tillige Acorus 
‘Calamus. Ranunculus Lingua er alm.; af Carea-arter findes 
her navnlig C. acuta, C. stricta og C. Oederi; nogle steder 
optræde Littorella lacustris og Limosella aquatica. Til de 
almindelige sebredplanter here end videre Alisma Plantago 
og Rumex Hydrolapathum; ved abredden vokser desuden Ly- 
copus Europeus, Veronica Beccabunga, V. Anagallis, Epilo- 
bium hirsutum, Archangelica littoralis og Glyceria spectabilis. 

h. Strandbredderne ere to ganske forskellige slags, 
nemlig de sandede havbredder og de marskagtige strandenge. 
Hine findes langs Øresund og Kattegat, disse langs Kallebo- 
strand og Isefjorden. 

På de egentlige havbredder ere de sandflugt dæmpende 
Græsarter og Halvgræs karakterplanter; således Psamma 


42 


arenaria, Elymus arenarius, Agropyrum acutum og Carex 
arenaria; dernæst findes her en del Gasefodsplanter, som 
Atriplex hastata, A. calotheca, A. littoralis, Chenopodina ma- 
ritima og Salsola Kali; i Helsinger-egnen findes den ellers 
sjældne Atriplex Babingtonii i større mængde. Af andre ægte 
strandplanter ere Cakile maritima og Eryngium maritimum 
almindelige. Polygonum aviculare optræder i mange skikkel- 
ser. Halianthus peploides er alm. Ude i havet spiller Fucus 
vesiculosus hovedrollen; derefter kommer Zostera marina, 
Fucus serratus, Furcellaria fastigiata, Laminaria digitata, 
Chorda filum og mange andre Alger. Pa det sandede, men 
dog gresbevoksede overdrev udfor Charlottenlund findes i 
mængde Potentilla opaca og Vicia lathyroides ; pa »Lappen«, 
en lignende lokalitet N. f. Kronborg, Bromus hordeaceus, 
Festuca arenaria og Thalictrum minus; i denne egn dækker 
Salix repens store sandstrekninger, ligesom det ved Hornbek 
plantage er tilfældet med Empetrum nigrum. Senecio viscosus 
optræder i mængde som strandplante fra Kronborg langs ky- 
sten til Gilleleje. 

Pa strandengene findes derimod en ægte marskvege- 
tation. Således er Salicornia herbacea hyppig; ligeledes 
Chenopodina maritima og Halimus pedunculatus. Dernæst 
herer Aster Tripolium til strandengens karakterplanter; lige- 
ledes Artemisia maritima, Glyceria distans og G. maritima. 
Festuca littorea findes bade her og pa den sandede havbred, 
samt undertiden ved sebredder inde i landet. Scirpus mari- 
timus er alm. i flere former. Almindelige ere også Triglochin 
maritimum, Plantago maritima og P. Coronopus: flere Ery- 
threa-arter forekomme, af hvilke E. pulchella er hyppigst. . 
Glaux maritima, Armeria vulgaris, Lepigonum leiospermum, 
- L. marinum, Sagina stricta, Cochlearia officinalis, Lotus te- 
nuis og Trifolium fragiferum hore fremdeles til denne slags 
lokalitet; sjældnere er Bupleurum tenuissimum, Apium gra- 
veolens, Statice rariflora, Armeria maritima og Cochlearia 
Danica. Astragalus Danicus forekommer fl. st. ved Roskilde- 
fjord (som også inde i landet). I vandhuller er Ruppia spi- 


| 43 


ralis hyppig. Af sjældnere planter kan nævnes: Iris spuria 
pa Saltholm, Cnidium venosum ved Kallebostrand, Thrincia 
hirta, Hordeum pratense ved Roskildefjord, Samolus Valerandi. 


C. SÆREGNE VEGETATIONSFORHOLD. 


Visse egne udmerke sig ved en egen og merkelig vege- 
tation. Vi skulle her nevne nogle af de vigtigste. 

1. Lersøen. Dennes flora, der først er beskrevet af 
seminarielærer E. Rostrup, er især mærkelig ved den over- 
ordentlige mængde Salic-arter her findes. Hele strøget er så 
godt som opfyldt af Pile, og næsten alle bekendte danske 
arter forekomme; blandt dem de sjældne Salix angustifolia, 


a 


S. rosmarinifolia, S. ambigua, S. nigricans, S. hastata, S. 
acutifolia, S. amygdalina og S. cuspidata. Til de øvrige 
sjældne planter her høre Hieracium pratense, der er til stede i 
stor mængde pa flere steder, men ellers ikke er fundet andet- 
steds i Danmark. Pa engen ved mosens vestside er Polygala 
amara fundet; en plante, deri Danmark er særdeles sjælden. 

2. København. Det er let forståeligt, at det liv, der 
rører sig i en stor sestad, kan give anledning til adskillige 
fremmede planters indvandring, og at der fra haverne og i 
fæstningsværkerne kan forvilde sig en del. Således fandtes, som 
bekendt, tidligere pa pladsen ved Thorvaldsens museum flere 
italienske planter, f. eks. Trifolium resupinatum og Malva 
Nicæensis, der mærkeligt nok bægge senere ere trufne ude pa 
Amager ved Kastrup-melle. Malva Mauritiana er fundet pa 
glaciet ved Østerport, Valerianella eriocarpa på Østerbro. I 
det hele er der pa voldene og glacierne mange usædvanlige 
planter, f. eks. Salix undulata, S. acutifolia og S. vitellina, 
end videre Tulipa silvestris i overordentlig mængde; dernæst 
Ornithogalum nutans og O. umbellatum; videre Arum macu- 
latum, Euphorbia Esula og Astragalus Cicer, hver af de 3 
sidste dog kun pa et eneste sted. Bunias orientalis findes i 
stor mængde fra Norre- til Østerport, Lactuca Scariola helt 
rundt om byen, ikke at tale om Schedonorus sterilis og Lepi- 
dium ruderale. Senebiera Coronopus findes fl. st. i og uden- 


an 


for byen, f. eks. ved »Götschens batteri« pa Amager, hvor 
ogsa Amarantus Blitum, Chenopodium Vulvaria, Marrubium 
vulgare og Datura Stramonium pleje at kunne treffes. Ono- 
pordon Acanthium er hyppig fl. st., Rumex acutus ligeledes 
(også Rumex conspersus er fundet et par steder). Allium 
Scorodoprasum og A. vineale findes i mængde mellem Norre- og 
Østerport; i Kastellet er fundet Lathyrus tuberosus, Parietaria 
erecta og Anagallis coerulea; pa Kristianshavns vold Lathy- 
rus latifolius. Chenopodium ficifolium, Matricaria discoidea 
og Oxalis corniculata optræde som ukrud i haver og pa ru- 
deratpladser, tilligemed Sinapis alba, Brassica nigra, Canna- 
bis sativa og Phalaris Canariensis; de to sidste maske frem- 
komne af affald fra fuglebure. I stadsgravene ere Lemna 
polyrrhiza og Ceratophyllum oxyacanthum fremherskende ; 
nogle steder findes ogsa Hydrocharis Morsus rane i mengde. 
Pa gen i Tivoli findes Fragaria collina, der er sjelden i 
Nordsjælland; ved St. Jørgens so er fundet Rumex palustris. 


3. Vesterfælled og Flaskekroen. Dette strøg er væ- 
sentligt en marskeng langs med Kallebostrand, og har der- 
for den for beskrevne marskvegetation; men en og anden 
særegenhed fortjæner at fremhæves, Aster Tripolium, Triglo- 
chin maritimum, Glyceria distans, G. maritima, Plantago 
maritima, Lepigonum leiospermum, L. marinum, Sagina 
stricta, Atriplex hastata, A. calotheca, Halimus pedunculatus, 
Scirpus Tabernemontani og S. maritimus ere karakterplan- 
ter; hertil komme en del mindre almindelige vækster, såsom 
Dipsacus silvestris oppe ved den gamle jernbanedæmning, 
Thrincia hirta længere mod s. v., Cnidium venosum ud mod 
Flaskekroen, Archangelica littoralis og Apium graveolens lige- 
ledes; Althæa officinalis ved et gerde o. f. Flaskekroen; 
Trifolium montanum, en af de sjældneste danske planter, ved 
vejen lengere mod vest; Ranunculus polyanthemos pa mange 
steder, Ononis hircina, Dianthus superbus, Atriplex longipes, 
Blitum botryoides. Des verre bliver mere og mere af dette 
interessante strøg opdyrket. 


45 


4, Roskilde. Ogsa i og omkring denne by ere vegeta- 
tionsforholdene ganske mærkelige. I Klosterlunden findes 
en del smukke indenlandske og fremmede træer, deriblandt 
Ornus Europea og Salix stipularis. I byens nordlige udkant 
vokser den sjældne Scrophularia vernalis, der dog i de sidste 
ar er blevet meget tilbagetreengt; ved Maglekilde har adjunkt 
Thomsen fundet Atropa Belladonna. Petasites officinalis fin- 
des i stor mængde ned mod havnen, og Parielaria erecta er 
fundet ved St. Ibs kirke. Men mest interessant er dog strø- 
get vest for byen; her findes Ulmus effusa som alletre s. f. 
Bidstrup ; her er den bekendte krathoj, pa hvilken tidligere 
en del fremmede planter ere anbragte; af dem har Scutellaria 
altissima holdt sig, og blomstrer hvert ar; desuden findes her, 
som flere steder i denne egn, Orobanche major; end videre 
Vicia tenuifolia og Campanula glomerata. Endnu for et par 
ar siden iagttoges ved Bidstrup Laihyrus tuberosus; Trifolium 
incarnatum har vist sig forvildet pa græsmarker. Pa græs- 
plener ved Bidstrup er fundet Centaurea nigra, Onobrychis 
sativa og Crepis Nicwensis. Mosen s. f. Bistrup er især 
merkelig ved sin rigdom pa Schoenus ferrugineus; desuden 
findes der Sturmia Loeselii, Gymnadenia conopsea og Crepis 
premorsa. Ved vejen op til Boserup star et stort smukt 
eksemplar af Populus trenculoides Michx. Også den nærliggende 
Boserup -skov er interessant for botanikeren; her er f. eks. 
Vicia dumetorum, Lathyrus niger, Viola mirabilis, Ajuga py- 
ramidalis, Campanula latifolia, Geranium silvaticum, Vince- 
toxicum officinale og Morchella esculenta; den sidste vokser 
ved en høj midt inde i skoven. 

— Den samme vegetation, som karakteriserer Bidstrup-mose, 
genfindes i Sengelose-mose, hvor tillige Splachnum ampulla- 
ceum og Preissia commutata ere fundne. 

5. Jonstrup-vang. Som denne er en af de få tilovers 
blevne egeskove, har den ogsa blandt skovene en ganske 
særegen interesse i botanisk henseende. Flere planter, der 
ellers ere sjældne og sporadiske, optræde her i overvældende 
mængde, såsom Laserpitium latifolium og Cirsium heterophyl- 


46 


lum. Alle 3 Anemone-arter pryde om foraret den kratbe- 
voksede skovbund, medens Primula officinalis, Trollius Euro- 
peus og Orchis mascula (senere tillige O. maculata og Gym- 
nadenia conopsea) give de abne steder et broget udseende. 
Til skovens furnemste prydelser horer Pulmonaria angustifolia, 
der findes flere steder; ligeledes er Thesium ebracteatum ud- 
bredt over flere større bakkestrog, og findes her i langt større 
mengde end pa de andre fa voksesteder i Danmark. Arnica 
montana er til stede i mengde, dog kun pa en lille strek- 
ning; derimod er Crepis premorsa mere udbredt. Inde i 
krattet er Viola mirabilis almindelig; Schedonorus asper og 
S. serotinus ere hyppige. Pa åbne stederer den særdeles smukke 
Trifolium alpestre hyppig, og findes gerne i sammenhængende 
bevoksninger; sammen med den findes almindeligt Helianthe- 
mum vulgare, Scorzonera humilis og Spiræa filipendula, sjeld- 
nere Brachypodium pinnatum og Serratula tinctoria; pa et 
enkelt sted tillige Anthericum ramosum. Pimpinella magna, 
som er almindelig, forekommer ofte rodblomstret. Foruden 
de førnævnte græsarter er Hierochloa borealis en af skovens 
karakterplanter; den findes i sumpede lavninger, sammen med 
Viola epipsila. Melica nutans er alm.; Bromus commutatus 
og B. racemosus findes pa flere steder, medens Trisetum fla- 
vescens kun er iagttaget ved stien tet udenfor skoven. Hist 
og her findes Geranium sanguineum og Lathyrus vernus; af 
mærkeligere Carex-arter kunne nævnes C. pulicaris, C. cæspi- 
tosa, C. Hornschuchiana og C. montana, af hvilke den sidste 
er meget alm. Circea alpina findes i en ellemose, Conval- 
laria Polygonatum fl. st. Hypochoeris maculata findes pa 
åbne steder, dog mest udenfor skoven; Rubus saxatilis er 
alm., Spiræa salicifolia findes et sted midt inde i krattet. 
Aquilegia vulgaris vokser ved en sti langt ude i skoven; 
sammesteds er ogsa Primula farinosa iagttaget. I moser ses 
fl. st. Pedicularis silvatica. Af usædvanlige træarter findes 
Tilia parvifolia i mængde, desuden Prunus Padus og Carpi- 
nus Betulus (der er sjælden i Nordsjælland), Ulmus montana, 
Acer Pseudoplatanus og Alnus incana, af buskvekster Rham- 


47 


nus catharticus, Lonicera Xylosteum (i mængde) og Rosa to- 
mentosa. Fojes hertil Equisetum hiemale, der pa flere steder 
findes i mengde, Asplenium septentrionale, der vokser pa 
stengerdet ved skovens sydside, Ophioglossum vulgatum, der 
findes i mengde pa en eng ner mod skovens vestende, Bo- 
trychium Lunaria, der er iagttaget pa en bakke lengere ude, 
Lastrea cristata, der vokser i en ellemose, Cystopteris mon- 
tana der er hyppig pa gerdet om skoven, Polytrichum urni- 
gerum, der findes i mængde i en gammel sandgrav, Georgia 
Mnemosynum, der er iagttaget pa hensmuldrende elletrunter, 
Leucodon curtipendulus, der er alm. pa de gamle Eges stam- 
mer og grene, Mnium affine, der oftere er fundet fruktifi- 
cerende og Fissidens adiantoides, der findes 1 en ellemose ner 
ved Seminariet, -- sa vil det ses, at en botanisk ekskursion 
i Jonstrup-vang nok kan give et tilfredsstillende udbytte, 

6. Senderseen. Den mærkelige vegetation ved denne 
sø, der navnlig skyldes en påbegyndt, men igen standset ud- 
tørring og påfølgende besaning med udenlandsk græsfrø, er 
tidligere beskrevet i Botanisk tidsskr. 2det b. s. 255 ff. Her 
skal derfor blot anføres hovedresultaterne. Pa søens krat- 
bevoksede nordskrænt findes bl. a. Trifolium «lpestre, Spiræa 
filipendula, Geranium sanguineum, Hypericum montanum, 
Helianthemum wulgire, Corydalis cava (i ster mængde), La- 
serpitiuin latifolium, Lathrea Squamaria, Melampyrum neme- 
rosum, Convolvulus sepium, Origanum vulgare, Picris hiera- 
cioides , Scabiosa Columbaria, Polygonum dumetorum, Sche- 
donorus serotinus, Phleum Boehmeri, samt af Kryptogamer 
Hypnum viticulosum, H. commutatum og Fegatella conica. 
I moserne og pa engene pa søens øvrige sider findes Lathy- 
rus palustris, Stellaria crassifolia, Dianthus superbus, Saxi- 
fraga Hirculus, Viola epipsila, Pyrola: rotundifolia, Utricularia 
intermedia, Primula farinosa, Stratiotes aloides, Herminium 
Monorchis, Carex limosa, C. dioeca og Calamagrostis neglecta. 
Ved selve søbredden findes Ranunculus reptans, Eleocharis 
acicularis og Potamogeton marinus (hvilke 3 smaplanter i 
nordsjælland ere næsten uadskillelige) ; af andre Potamogeton- 


48 


arter findes i søen bl. a. P. zosterefolius, P. obtusifolius og 
P. lucens; (P. crispus og P. perfoliatus ere alm. der). Bidens- 
slegten er meget fremtredende, og foruden de to almindelige 
arter findes PB, platycephala fl. st. — Pa det med græsfre 
besaede areal fremkom efterhanden en mengde dels danske, 
dels udenlandske planter, der ikke tidligere vare iagttagne 
her; flere af dem ere ved senere opdyrkning og afgræsning 
atter udryddede, men adskillige have hidtil holdt sig, og 
nogle af disse synes at kunne trodse ethvert forsøg pa udryd- 
delse; til dem hører Erucastrum Pollichii, der hver sommer 
blomstrer og fruktificerer rigeligt mange steder, end videre 
Nasturtium silvestre, Papaver Rhoeas, Alopecurus nigricans, 
A.agrestis, Trisetum flavescens, Lolium multiflorum, Erigeron 
Canadense; i mindre mængde findes den meget sjældne 
Campanula patula (der vist ikke for øjeblikket findes noget 
andet sted i Danmark), Koeleria cristata, Onobrychis sativa, 
Dianthus prolifer, D. Carthusianorum, Alsine tenuifolia, Cre- 
pis Nicæensis, Centaurea nigra, Trifolium incarnatum og 
Galium silvestre. 

7. Furessens sydskrent. Denne er temmelig høj og 
stejl, stærkt skovbevokset og derfor meget beskygget (tilmed 
da den vender mod nord); dens vegetation er ret ejen- 
dommelig. Treveksten består af de sædvanlige skovtræer, 
med indblanding af Populus tremula og Larix Europea; af 
buske findes Juniperus communis, Lonicera Xylosteum, Ribes 
nigrum og R. Grossularia; ovenfor skrenten vokser Rubus 
thyrsoideus. Primula elatior findes pa et sumpet sted ved 
skræntens fod; Hieracium murorum er alm., Actæa spicata 
hyppig. Carex digitata findes i mængde langs hele skrænten; 
C. ericetcrum er fundet ovenfor den. På en lavning mod øst 
findes blandt andre Pile et stort smukt ekspl. af Salix cu- 
spidata. Af Kryptogamer må nævnes Blechnum Spicant, der 
dog er sparsom, Mnium affine (fundet med frugt), M. andro- 
gynum (ligl.), M. serratum (foruden en overordentlig mængde 
af M. hornum), M. stellare, M. rostratum, Bryum crudum, 
Distichium capillaceum (i mengde), Bartramia pomiformis, 


49 


B. ityphylla, Buxbaumia aphylla (ovenfor skrænten), Georgia 
Mnemosynum, Hypnum loreum, Preissia commutata, Fegatella 
conica og Peltigera venosa. 

8. Lyngby-mose. Denne er uden tvivl et af de for 
botanikeren interessanteste. punkter i Danmark. Det er en 
stor hengedyndsstrekning, der udbreder sig i en god fjærd- 
ingvejs længde fra Frederiksdal til Lyngby, og begrænses 
mod nord af højt liggende marker, mod syd af den åbne sø 
(Lyngby-se), dog er der sydvest for den sidste også et lille 
stykke mose. På hængedyndet er, især i midten, fremkommet 
et frodigt krat af mange arter træer og buske, som Betula 
odorata og B. verrucosa, Salix pentandra og S. cinerea, Rham- 
nus Frangula, Pinus silvestris; af den sidstnævnte art star 
et større tre midt ude i mosen, med yngre opvækst rundt, 
omkring sig. Af lavere buskvækster er Empetrum nigrum 
udbredt på store strækninger; Calluna vulgaris er almindelig 
(derimod mangler Erica Tetralix). Vaccinium uliginosum 
findes fl. st. i mengde, og Salix rosmarinifolia er almindelig. 
Ovenfor mosens nordlige rand vokser Vicia Cassubica og Cam- 
panula persicefolia ved Humletoft, Juncus filiformis lidt øst 
derfor; Corydalis pumila i et lille krat lengere hen mod 
Lyngby, Picris hieracioides og Cerastium arvense langs med 
»Dronningestien«. I selve mosen findes en stor mængde ual- 
mindelige og sjældne planter, som vi for oversigtens skyld 
ville ordne familievis. 

Hepaticæ. Aneura pinguis i mængde, A. multifida, Diplo- 
lena Lyellii, Trichocolea Tomentella, Chiloscyphus pallescens, 
Lophocolea latifolia, Sphagnoecetis communis, Jungerman- 
nia anomala, J. connivens, Scapania irrigua. 

Musci. Foruden de almindelige hængedyndsmosser (Sphag- 
num, Polytrichum, Hypnum etc.) findes en mængde ual- 
mindelige og sjældne arter, såsom Sphagnum teres, S. 
rubellum, S. subsecundum, Fissidens adiantoides, Polytri- 
chum strietum, P. gracile, Cinclidium Stygium (i stor 
mængde; hyppigt frf.), Dicranum palustre (frf.), D. Ber- 
geri, Meesia longiseta, M. tristicha, Paludella squarrosa 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I. ADS UR 


50 


(i mængde og frf.), Hypnum vernicosum, H. trifarium, 
H. stramineum, H. giganteum, H. nitens, H. polygamum, 
H. Blandowii. 

Characeæ. Chara hispida * rudis, Nitella syncarpa. 

Der findes sikkert flere ualmindelige Characeer, men 
pa grund af den øvrige rige, for de fleste botanikere mere 
tillokkende vegetation, er mosen kun dårligt undersøgt i 
denne retning. 

Filices. Lastrea cristata, Blechnum Spicant, (den sidste 
ovenfor mosen ved sydvestsiden). At Lastrea Thelypteris 
findes i mængde, er en selvfølge. 

Cyperaceæ. Cladium Mariscus (i stor mængde), Rhynco- 
spora alba (ligl.), Scirpus pauciflorus, Eriophorum gracile, 
E. alpinum (i stor mengde); ogsa de 3 almindeligere 
Eriophorum-arter findes i mængde. Carex chordorrhiza, 
C. elongata, C. limosa (i stor mengde), C. filiformis. 
Desuden er C. pauciflora angivet af M. Vahl. 

Typhaceæ. Alle danske arter af bægge slægter. 

Aroideæ. Acorus Calamus, Calla palustris. 

Fluviales. Potamogeton obtusifolius, P. lucens, etc. 

Alismaceæ. Scheuchzeria palustris i overordentlig mængde. 

Juncaceæ. Juncus obtusiflorus i mængde midt ude i mosen, 

Orchideæ. Orchis incarnata fl. alb., Epipactis palustris 
fl. alb., Listera ovata, Malaxis paludosa, Sturmia Loeselii. 

Hydrocharideæ. Hydrocharis Morsus rane og Stratiotes 
aloides, begge i uhyre mængde. 

Conifers. Pinus silvestris i mængde. 

Betulineæ. Betula verrucosa og B. odorata, begge i flere 
former. 

Salicineæ. Salix pentandra, S. rosmarinifolia (foruden flere 
almindelige arter). 

Synanthereæ. Hieracium Gothicum. 

Rubiaceæ. Galium elongatum, 0.s.v. 

Lentibularieæ. Utricularia vulgaris, U. intermedia, U. 
Bremii, U. minor. 

Umbelliferæ. Cicuta virosa, Archangelica littoralis. 


51 


Saxifragaceæ, Saxifraga Hirculus (pa det eye for seen 
værende mindre mosestrog). 

Ranunculaceæ. Ranunculus reptans (ved Jernbanen). 

Nymphæaceæ. Bægge danske arter i stor mængde. 

Pyrolaceæ. Pyrola rotundifolia (i mængde). 

Droseraceæ. Drosera rotundifolia er naturligvis alm.; men 
nesten ligesa udbredt er D. longifolia, der tillige op- 

træder med formen 6. obovata. Derimod mangler D. 

intermedia. 

Hypericineæ. Hypericum tetrapterum. 
Empetree, Empetrum nigrum i overordentlig mængde. 

9. Dronninggard. Den lille i Furesøen udskydende 
halvø, pa hvilken denne smukke gard er beliggende, er for 
største delen skovkledt, men der har tidligere, vistnok allerede 
i slutningen af forrige århundrede, været anbragt en hel del 
fremmede planter rundt omkring i skoven, både træer, buske 
og urter. Adskillige af disse planter have akklimatiseret sig, 
og have nu ganske karakter af vildt voksende. Af fremmede 
træer findes f. eks. Castanea vulgaris, Abies Canadensis, Pla- 
tanus occidentalis, Acer saccharinum og Quercus Cerris; af 
buskvækster Ptelea trifoliata, Daphne Mezereum, Spiræa salici- 
folia (1 stor mængde mange steder), Vinca minor (beklæder 
skovbunden på en stor strækning og forekommer både med 
blå og hvid blomst), Ribes alpinum, Lonicera Tatarica, Li- 
gustrum vulgare, Rosa pomifera, Sarothamnus vulgaris o. fl.; 
af urteagtige vækster Stenactis annua, Petasites albus, Doro- 
nicum Pardalianches, Centaurea montana, Dianthus barbatus 
Senecio Sarracenicus, Astrantia major, Viola odorata, Ornitho- 
galum nutans, O. umbellatum og Linaria Cymbalaria, Virke- 
ligt vildt voksende ere Arum maculatum, der findes i mængde 
pa lysthusgen mod nord, Oxalis stricta, der er et almindeligt 
ukrud i kokkenhaven og udenfor samme, Calamagrostis arun- 
dinacea, der findes i skoven ost for garden; oppe ved avls- 
garden findes Geranium Pyrenaicum og Fragaria elatior pa 
et jorddige, samt Ulmus suberosa; den sidste forekommer 
ogsa ved kaningarden. Fra moser ved Dronninggard ere flere 

4* 


52 


planter angivne, der pa grund af udterring nu mere eller 
mindre ere forsvundne, som Salix rubra, Polemonium coeru- 
leum, Cladium Mariscus o.fl. Den af Kylling fra Dronning- 
gard angivne Scolopendrium officinarum er ogsa for lenge 
siden forsvunden. Flere gode Mosser findes her, sasom 
Dicranum majus, Bartramia ityphylla, Fontinalis antipyretica, 
Hypnum undulatum (i mengde og frf.). 


10. Brede-bakker. Under dette navn forstas her det 
højdedrag, som strækker sig pa højre side af melleäen fra 
Fuglevad til Brede, en lille fjærdingvej langt. Det er for det 
meste bevokset med skov og krat, og voksested for en del 
sjeldnere planter. Langs med stien fra Fuglevad vokser pa 
skrenten Bartramia ityphylla, B. pomiformis og Mnium ser- 
ratum; længere frem kommer man til en indsenkning, i hvil- 
ken Valerianella Morisonii er funden som ukrud i sæden, 
sammen med Setaria viridis og Veronica verna, hvilken sid- 
ste ogsa findes pa en udyrket skrent. Derpa kommer den 
egentlige »Brede-bakke«, pa hvis forreste nøgne del Thesium 
ebracteatum findes øverst oppe, dog kun pa en lille plet; i 
krattet pa denne bakke vokser Anthericum ramosum, Scor- 
zonera humilis, Geranium sanguineum, G. silvaticum, Vince- 
toxicum officinale, Campanula persicefolia, Rubus Wahlbergii, 
Phleum Boehmeri, Platanthera solstitialis «. latiflora, Hypo- 
choeris maculata, Vicia Cassubica, Melampyrum nemorosum, 
Actea spicata og Convallaria Polygonatum. Flere af disse 
findes ogsa lengere op mod Brede, og endelig vokser pa nogle 
græsklædte skrænter tet oppe ved fabriken den meget sjældne 
Cerastium strigosum (blandt C. semidecandrum). 


IL Gurre-se. Også denne lokalitet er meget tiltræk- 
kende. Vi ville i tankerne foretage en vandring rundt om 
søen. Denne er mod n. o., n., n. v. og s. v. tæt omkranset 
af skov (Horserød-hegn og Gurre-hegn); mod s.o. er Sophien- 
holms marker, mod v. en stor hedemose, og mod s. den 
gamle slotsruin. Bredderne ere mest grusede og stenede; 
kun på vestsiden findes mere dyndede strækninger. . Mod 


53 


nord er nedenfor den egentlige skov et lavt krat af El, Birk, 
Nåletræer og Pile. år 

Begynde vi på slotsruinen, da findes her foruden flere 
indførte planter (som Stenuctis speciosa, Aster Nove Angliæ 
og Clematis Viticella) Linaria genistefolia, der vokser på 
ydermurene ganske som vild, skønt den jo vistnok oprinde- 
ligt må være plantet inde på ruinpladsen, hvor den imidlertid 
nu ikke findes. Udenfor ruinen er ved vejen til Gurre plantet 
nogle ekspl. af Sorbus Fennica, der også,er fundet som vild 
eller forvildet i en mose længere mod nord. Går vi omkring 
den lange smalle sidebugt, søen danner ved sit sydostlige 
hjørne, træffe vi på Spiræa salicifolia og S. tomentosa, (hvil- 
ken sidste også findes ved nordsiden); ved søbredden vokser 
tillige Juncus alpinus B rariflorus og J. supinus B repens og 
y fluitans. Flere Potamogeton-arter (P. gramineus, P. mari- 
nus, P. perfoliatus etc.) vokse her. Myriophyllum alterniflo- 
rum findes her, som overalt i søen, med udelukkelse af de 
to almindelige arter af denne slegt. Ranunculus reptans fin- 
des som sædvanligt sammen med Potamogeton marinus og 
Eleocharis acicularis; ligeledes findes to andre »selskabs- 
planter«, Radiola millegrana og Centunculus minimus, her 
som flere steder ved seen. Nedenfor Ørsholt findes Pedicu- 
laris silvatica og Lycopodium Selago, og lidt nordligere den 
særdeles sjældne og udmærkede Botrychium rutæfolium og 
Drosera intermedia, hvilken sidste her ses pa mange ste- 
der i mængde. Langs nordostbredden vokser Isoétes echi- 
nospora; den kommer senere igen omme ved sydvestsiden; 
omtrent samtidig med den begynder Lobelia Dortmanna at 
vise sig; ogsa den kommer igen ved vestsiden. Her oppe 
ved søens nordbred findes end videre Salix ambigua, Os- 
munda regalis og Littorella lacustris. I en mose ved nord- 
vestsiden findes Rhyncospora alba og Eriophorum alpinum, 
og i den førnævnte hedemose Campylopus torfaceus; i samme 
mose træffes Hugorme. Sydligere komme Isoétes echino- 
spora og Lobelia Dortmanna igen, og nede i Gurre vang findes 
Lysimachia punctata ganske som vildt voksende, uagtet den 


54 


jo vistnok er indplantet der for ikke lenge siden. Ligeledes 
Digitalis purpurea. 

Pa tuerne ved Gurre-so er også Rubus Chamæmorus 
iagttaget; den findes desuden i en mose lidt øst for søen; 
sammesteds vokser Lycopodium annotinum, L. inundatum og 
Scirpus cespitosus. I en mose vest for søen findes Rhyncos- 
pora fusca, der ellers kun er bekendt fra halvøen, 


12. Hellebæk. Ved dette sted deler interessen sig mel- 
lem strandbredden, smasgerne i og udenfor skoven og selve 
skoven. Pa strandbredden vokser Polygonum Raji og Atri- 
plex Babingtonii; i et par af dammene findes Potamogeton 
zosterefolius, P. Zizii, P. lucens, P. acutifolius og Leersia 
oryzoides; i skoven Struthiopteris Germanica, Rubus dumeto- 
yum, R. discolor, R. affinis og R. Wahlbergii, samt Circea 
intermedia; omkring byen desuden Erigeron Canadensis, Oe- 
nothera muricata og flere Rosa-arter, som R. rubiginosa 8. 
horrida, R.inodora, R. canina var.dumetorum, R. can. var. collina 
R. coriifolia, og i Rostgards dam s. f. byen Juncus filiformis, 
Peplis portula, Centunculus minimus, Bidens platycephala og 
fremfor alt Bulliarda aquatica, der i millionvis bedækker den 
midterste dybeste del af dammen. Muligvis begunstiges denne 
plantes velbefindende her ved den omstændighed, at dammen 
hvert efterår fyldes med vand, der så udtappes om sommeren. 


13. Hornbæk plantage. Denne skovstrækning; der for 
en væsentlig del består af Nåletræer (hvoriblandt usæd- 
vanligt store ekspl. af Juniperus communis), er anlagt på 
gamle klitter i slutningen af forrige århundrede. Ud mod 
havet beklæder den steile skrænter, og nedenfor dissé findes 
krat af Nåletræer, Lyng og Empetrum blandet med Grim- 
mia-, Cladonia- og Stereocaulon-arter. Oppe i skoven findes 
Galeobdolon luteum, der er sjælden i Nordsjælland, Hieracium 
anfractum, Listera cordata (i stor mængde), Corallorhiza eri- 
cetorum, Lycopodium annotinum, Salix ambigua, Poa costata 
samt alle danske Pyrola-arter, af hvilke P. secunda og P. 
minor ere meget hyppige; P. uniflora er også temmelig stærkt 


55 


fremtrædende, medens P, media og P. chlorantha ere hver 
kun iagttagne pa ét sted og i ringe mengde; P. rotundifolia, 
der ellers er en sumpplante, findes her merkeligt nok flere 
steder ovenfor den høje skrænt ud mod havet. 


14. Nordskoven i Hornsherred. Denne betydelige skov- 
strækning er temmelig ensformig, men dog ikke uden inter- 
esse. Store strækninger ere bevoksede med Lyng, Bøller 
og Ørnebregner; en del af bevoksningen er Nåleskov, 
og da meget store partier af skoven ere sumpede, findes der 
en forbavsende mængde El. På strandengene nedenfor sko- 
vens nordostside forefindes foruden den sædvanlige marsk- 
vegetation Statice rariflora var. Danica i mængde. Men det 
mærkeligte ved skoven er de 3 berømte Kæmpe -ege. 
Den mindste af disse, »Sno-egen«, har sit navn af, at 
den furede stammes ribber ere spiralformigt og temmelig 
regelmæssigt snoede omkring en midtaxe; stammen er næsten 
cylindrisk, og kun en halv snes alen høj, men 26 fod i om- 
fang; den har åbenbart været langt højere, og er foroven 
uregelmessigt afbrudt, men har dog en megtig krone af friske 
grene. Den anden Eg, » Storke-egen«, er meget højere, 
men dog ogsa edelagt i toppen; den har et par alen fra jor- 
den et omfang af 36 fod, men aftager kendeligt i tykkelse 
opefter; dens sidegrene begynde langt nede; ligge vandret, 
og ere sa lange og svere, at man for at forhindre deres 
ødelæggelse har måttet understøttet flere af dem med stivere. 
Dette mærkværdige tre star ligesom det forrige gemt inde i 
den tætteste del af den vildsomme sumpede skov. Den tredje 
Eg, »Konge-egen«, er 42 fod i omfang, men ganske hul 
og næsten ødelagt, sa at stammens 3 adskilte dele ma sam- 
menholdes med jernstænger; inde i stammens hulhed kunne 
3 ryttere fa plads. At dette tre i århundreder har befundet 
sig i denne halvopleste tilstand, kan skønnes deraf, at stamme- 
stykkerne ogsa pa den indadvendte side ere bekledte med bark. 
Foroven findes dog en mengde friske grene. Alle 3 Ege 
here til den almindelige art (Quercus pedunculata). 


56 


D. 


SAMMENLIGNING MED ANDRE DANSKE EGNE 


(Slesvig ikke medregnet) 
OG ARTERNES ANTAL. 
1. Følgende i andre egne af Danmark forekommende 
planter mangle i Nordostsjelland : 


Equisetum variegatum (J.) 

Asplenium Adiantum nigrum (B.) 

Lycopodium Chamæcyparissus (J., B.) 

Selaginella spinulosa (J.) 

Echinochloa Crus galli (L., Falst.) 

Psamma Baltica (Langel., L., Falst., 
Bornh., S.-Sj.) 

Koeleria glauca (J.) 

Aira uliginosa (J.) 

Poa bulbosa (Bornh.) 

Schedonorus tectorum (F., S.-Sj.) 

Festuca silvatica (J., S.-Sj.) 

Agropyrum strictum (Ærø) 

obtusiusculum (J., L.) 

pungens (Stevns) 

Hordeum silvaticum (J., Fyen, L., 
Falst., S.-Sj.) 

Eleocharis multicaulis (J.) 

Scirpus parvulus (Loll., S.V.-Sjæll.) 

Carex incurva (J.) 

Boenninghauseniana (S.-Sj.) 

Potamogeton fluitans (J., F.) 

polygonifolius (J., F., B.) 

— nitens (Møen, L., J.) 

densus (J.) 

trichoides (Falst.) 

zosteraceus (J.) 

Najas marina (S.V.-Sj.) 

Zostera minor? (J., F., L., Falst.) 

Alisma natans (J.) 

Narthecium ossifragum (J., F.) 

Juncus Balticus (J., B.) 

acutiflorus (J.) 

atricapillus (J.) 

tenuis (Ærø) 

pygmaeus (J.) 

Luzula maxima (J., F.) 

Gagea arvensis (L., Falst., Møen, B.) 

Allium carinatum (F., Falst., B.) 

Orchis fusca (M., J.) 

sambucina (J., S.-Sj., B.) 

Anacamptis pyramidalis (M., S.-Sj.) 

Coeloglossum viride (V.-Sj., Falst., 
B., J.) 

Ophrys Myodes (S.-Sj.) 

Epipogon aphyllum (M., S.-Sj.) 

Cephalanthera rubra (M., S.-Sj., J.) 

grandiflora (M., S.-Sj.) 

Epipactis atrorubens (M.) 

Spiranthes autumnalis (Falst., B., 
S.-Sj.) 

Taxus baccata (J.) 


— 


Quercus sessiliflora (J., S.V.-Sj., B.) 
Beta maritima (J., F., V.-Sj., Ære) 
Atriplex arenaria? (J., Falst.) 
Polygonum viviparum (J.) 
Rumex Hippolapathum (J.) 
Hippophaé rhamnoides (J,, Falst., B., 
S.V.-Sj., F., M.) 
Aristolochia Clematitis (J., Falst.) 
Scabiosa svaveolens (N,V.-Sj.) 
Tragopogon porrifolius (J., S.V.-Sj., 
L., Falst., B.) 
Hieracium integrifolium (J,) 
Centaurea Phrygia (J., F.) 
Echinops sphærocephalus (V.-Sj., F.) 
Petasites spurius (B., Falst., S.-Sj.) 
Cotula coronopifolia(J., Thorseng, Ære) 
Gnaphalium luteo-album (B.) 
Jnula Conyza (J., F., B.) 
dysenterica (L., Falst., M., F., 
V.-Sj-) 
erucefolius (J., F., Langel., 
L., B.) 
paludosus (J., S.-Sj.) 
Cineraria campestris (J.) 
Asperula tinctoria (J.) 
Linnæa borealis (J.) 
Mentha rotundifolia (B., S.-Sj.) 
Bruuella grandiflora (J.) 
Stachys annua (Falst., B.) 
Galeopsis ochroleuca (J.) 
angustifolia (M.) 
Leonurus Marrubiastrum (L.) 
Stenhammaria maritima (J.) 
Orobanche Cirsii (J.) 
minor (F.) 
— Picridis (S.-Sj.) 
Utricularia neglecta (J.) 


= 


— 


- Primula grandiflora (J., F., L., B., 


Møen, N.V.-Sj.) 

Helosciadium repens (F.) 

Oenanthe Lachenalii (S.- Sj., Falst., 
F., J.) = 

Haloscias Scoticum (J.) 

Peucedanum Oreoselinum (B.) 

Caucalis daucoides (Mgen) 

Viscum album (8.-Sj., L., J.) 

Chrysosplenium oppositifolium (J., F., 
S.-Sj.) 

Ranunculus lanuginosus (J., F.) 

arvensis (L., Falst., M., B., 
S.-Sj., F.) 

Betrachium hederaceum (J., F.) 


— 


Batrachium peltatum (J.) 

— marinum (J., V.-Sj.) 
Glaucium luteum (J.) 
Fumaria capreolata (J., M.) 

— Vaillantii (J.) © 
Cardamine impatiens (J., F., M.) 
Arabis arenosa (M., S.-Sj.) 
Nasturtium anceps (J.) 
Draba incana (J.) 
Lunaria rediviva (J., B.) 
Erysimum hieraciifolium (M.) 
Subularia aquatica (J.) 
Viola uliginosa (B.) 
Bryonia dioeca (J., F.) 
Corrigiola littoralis (J.) 
Spergula vernalis (B.) 
Sagina subulata (J., F.) 
Silene maritima (J.) 

— Otites (J.) 
Elatine hexandra (J.) 
 Polygala depressa (J.) 

Ilex Aquifolium (J., F.) i 

Geranium lucidum? (S.-Sj., B.) 
Cotoneaster vulgaris (B.) 


57 


Sorbus torminalis (B., S.V.-Sj.) 
Poterium dictyocarpum (B., J.) 
Rubus vestitus (J., F., L., Falst., 
Møen, S.-Sj.) 

— vulgaris (J.) 

— Sprengelii (J.,F., Falst., S.-Sj.) 

— hirtus (J.) 

— glandulosus (J.) 

— serpens (J., F.) . 
Potentilla verna (J., F., Møen, N.V.- 

Sj, B.) 

— incana (N.V.-Sj., B.) 

— collina (B.) 
Genista Anglica (J., F.) 

—  Germanica (J.) 

—  tinctoria (J., F.) 

— pilosa (J.) 
Trifolium filiforme (J., L., S.V.-Sj.) 
Tetragonolobus maritimus (V.-S., B., 

L., Falst., J., Ærø) 
Vicia Orobus (J.) 
Lathyrus heterophyllus (L.) 
Ornithopus perpusillus (J., F., S.-Sj.). 


2. Efterfølgende danske planter ere sjældnere i Nord- 
ostsjælland end i flere andre egne: 


Bromus arvensis. 
Alisma ranunculoides. 
Epipactis latifolia. 
Carpinus Betulus. 
Valeriana Morisonii, 
Dipsacus silvestris. 
Marrubium vulgare. 
Galeobdolon luteum, 
Nepeta Cataria. 
Teucrium Scordium. 
Thymus Chamedrys. 
Verbena officinalis. 
Antirrhinum Orontium. 
Linaria Elatine. 


Scrophularia aquatica. 
Melampyrum arvense. 
Veronica opaca. 

—  triphyllos. 
Verbascum Thapsus. 
Lysimachia nummularia. 
Scandix Pecten Veneris. 
Neslia paniculata, 
Erysimum cheiranthoides. 
Acer campestre. 
Hypericum hirsutum. 
Melilotus officinalis, 
Trifolium striatum. 


3. Følgende ere hyppigere i Nordostsjælland end pa de 


fleste andre steder: 


Poa costata. 
Schedonorus serotinus. 
Eleocharis acicularis. 
Calla palustris. 
Potamogeton marinus. 
Scheuchzeria palustris. 
Juncus squarrosus, 
Stratiotes aloides. 
Polygonum strictum, 
Plantago media. 
Crepis præmorsa. 


| 
| 


Scorzonera humilis. 
Cirsium heterophyllum. 
Bidens platycephala. 
Galium saxatile. 
Thymus Serpyllum. 
Myosotis lingulata. 
Verbascum thapsiforme. 
Veronica verna. 
Melampyrum nemorosum 
Lysimachia thyrsiflora. 
Primula farinosa, 


Trientalis Europea. 
Vaccinium Myrtillus. 
— uliginosus. 
— Vitis Idæa. 
Pimpinella magna. 
Saxifraga Hirculus. 
Ranunculus reptans. 


Trollius Europæus. 
Helianthemum vulgare. 
Geranium sanguineum. 
— palustre, 
Agrimonia odorata, 
Spiræa filipendula, 
Prunus Padus. 


4. Følgende nordostsjællandske planter mangle i den 


øvrige del af Sjælland. 


Asplenium Ruta muraria. 
— septentrionale. 
Botrychium rutefolium. 
Lycopodium annotinum, 
Alopecurus agrestis. 
Poa fertilis. 
Festuca arenaria. 
Eriophorum gracile. 
Rhyncospora alba. 
Carex limosa. 
Convallaria verticillata. 
Tris spuria, 
Ulmus effusa. 
Salix cuspidata. 
Chenopodium Vulvaria. 
Blitum botryoides. 
Amarantus Blitum. 
Rumex acutus. 
— palustris. 
Hieracium aurantiacum. 
— tridentatum. 
— Gothicum. 
Cirsium heterophyllum. 
Phyteuma spicatum. 


Verbascum Lychnitis. 
Arctostaphylos Uva ursi. 
Falcaria Rivini. 
Cnidium venosum. 
Cornus Suecica. 

Sedum Boloniense. 
Ribes alpinum. 
Pulsatilla vulgaris. 
Bunias orientalis. 
Nasturtium silvestre. 
Hesperis matronalis. 
Pyrola uniflora. 

— media. 

Montia rivularis. 
Cerastium pumilum, 
Melandrium noctiflorum. 
Hypericum pulchrum. 
Euphorbia Esula. 
Myriophyllum alterniflorum. 
Rosa inodora. 

— coriifolia. 
Potentilla Norvegica. 
Sarothamnus scoparius. 


5. Følgende nordostsjellandske planter mangle pa det 
øvrige Sjælland og pa de øvrige danske oer, men findes i 


Jylland : 


Isoétes echinospora. 
Lycopodium complanatum. 
Calamagrostis Langsdorffi. 
— neglecta. 

Koeleria cristata. 
Schoenus nigricans. 
Rhyncospora fusca. 
Carex pauciflora. 

— montana, 
Juncus alpinus. 
Listera cordata. 
Salix undulata. 

—  hastata. 


Rumex conspersus. 
— domesticus. 
Lobelia Dortmanna. 
Galium silvestre. 
Mentha gentilis. 
Utricularia Bremii. 
Polygala amara. 
Mercurialis annua. 
Oxalis corniculata. 
Rosa pimpinellefolia. 
Rubus Chamæmorus. 
—  affinis. 
Trifolium alpestre, 


6. Felgende ere ikke fundne i andre egne af Danmark: 


Leersia oryzoides. 
Digitaria sanguinalis. 


Carex cyperoides. 
—  chordorrhiza. 


(Carex Buxbaumii). 
Luzula albida. 
Anthericum ramosum. 
Salix stipularis. 

—  rosmarinifolia. 
Chenopodium ficifolium. 
Atriplex longipes. 
Polygonum Raji. 
Thesium ebracteatum, 
Lactuca macrophylla. 
Crepis Nicæensis. 
Hieracium pratense. 

— anfractum. 
Centaurea nigra. 
Matricaria discoidea. 
Campanula patula. 
Nepeta nuda. 
Scutellaria altissima. 
Pulmonaria angustifolia. 
Myosotis sparsiflora. 


Solanum villosum. 
Linaria genistæfolia. 
Veronica peregrina. 
Laserpitium latifolium. 
Bulliarda aquatica. 
Erucastrum Pollichii. 
Brassica lanceolata, 
Pyrola chlorantha. 
Alsine tenuifolia, 
Silene dichotoma. 
Dianthus Carthusianorum. 
Malva Mauritiana. 

—  Nicæensis. 
Elatine Hydropiper. 
Impatiens parviflora. 
Oenothera muricata. 
Astragalus Cicer. 
Lathyrus tuberosus. 
Trifolium resupinatum. 


7. Sammenstilles Nordostsjællands Blomsterplanter og 
Karkryptogamer med Lollands, Falsters og den sydfyenske 
øgårds (jfr. vedkommende afhandlinger af E. Rostrup, H. 
P. Koch og M. T. Lange), bliver resultatet følgende: 


Elan ds sis to. ose oie one 
Falster cie Cond 
Sydfyenske ogrd....... 
Nordostsjell........ Sse 


94 familier. 418 slegter. 927 arter. 


= 405 — 915 — 
= 394 — 882 — 
— 460 — 1167 — 


8. De i Nordostsjellands flora representerede plante- 
familier folge, ordnede efter arts-antallet, efter hverandre 


saledes: 


2 

3 

4. Synanthereæ.......04…… 
PETE AMIN GD. «6 a6 een 
BrOyperacem.'u!. en eles Se 
MMENEDARICE Le 4 eye ce wie 
82 Eapilionacem  .,.,....... ; 
le» LER TOT SØER SDR SE SE SEER 
1ARosaceæ 102.11, 
11. Scrophularineæ ......... ; 
IU mpelliferæ , st. ue it ee à 
1153 T LEN STENE uns Ses alot ese 


1621 Polygones 2.2.6... 000605 
MARU nviales st. as cme ocealees 
18. Salsolaceæ 
19. Alsinaceæ 


DOP Orehideæ Se ae nere ce 
21. Filices | 
29 Aenerifolie,. | 27° 3% ° 
23. Juncaceæ | 
SAzSifenacer te se 


25. Primulaceæ ...…. Slew ce 


26. Characeæ | 
27. Rubiaceæ 

28. Liliaceæ 

29. Geraniaceæ ' 
30. Onagraritæ 

31. Campana 

32. Solaneæ CEST 
33. Violarieæ | 

34. Paronychieæ 
35. Gentianeæ 

36. Ericineæ 

37. Crassulaceæ 
38, Pomaceæ 


eeerr eevee 


60 


74. Frangulaceæ : 
75. Oxalideæ DO ENO A > 
. Iridez 


39. Equisetaceæ 
40. Alismaceæ | 
41. Smilaceæ 
42. Coniferæ | 77. Hydrocharideæ 
43. Hypericineæ 78. Ceratophylleæ 
44. Plantagineæ | 79. Convolvulaceæ 

| 

i 

\ 


=—l 
-J 
(=r) 


45. Caprifoliaceæ 80. Orobancheæ 

46. Pyrolaceæ 81. Araliaceæ 

47. Malvaceæ 82. Corneæ 2 
48. Euphorbiaceæ 83. Nymphæaceæ 3 
49. Drupaceæ 84. Monotropeæ 
50. Lycopodiaceæ 85, Portulaceæ 
51. Typhaceæ 86. Polygaleæ 


52. Valerianeæ 87. Lineæ 

53. Dipsaceæ Seen EURE 5. 88. Balsamineæ 
54. Lentibulariæ 89. Lythrarieæ 

55. Papaveraceæ | 90. Rhizocarpeæ 
56. Fumariaceæ ] 91. Isoéteæ 

57. Lemnaceæ 92. Myriceæ 

58. Betulineæ 93. Amarantaceæ 
59. Cupuliferæ 94. Santalaceæ 

60. Ulmaceæ 95. Thymeleæ 

61. Urticaceæ 96. Ambrosieæ 

62. Plumbagineæ })-:--:"-:.: 4. 97. Lobeliaceæ 

63. Cuscutineæ 98. Apocyneæ 1 
64. Saxifragaceæ | 99. Asclepiadeæ | f 100" PRES 
65. Ribesiaceæ | 100. Verbenaceæ 
66. Droseraceæ | 101. Berberideæ 

67. Halorrhageæ 102. Resedaceæ 

68. Aroideæ 103. Cistineæ 

69. Narcissineæ | 104. Cucurbitaceæ 
70. Callitrichineæ 105. Elatineæ 

71. Oleineæ lesssessesre 3. | 106. Hippocastanee | 
72. Tiliaceæ | 10%. Empetreæ ; 


73. Acerineæ | 


E. FORTEGNELSE OVER DE I NORDOSTSJÆLLAND 
FUNDNE VILDT VOKSENDE OG FORVILDEDE PLANTER. 
(Fungi og Algæ ikke medregnede). 


1. Lichenes. 


1. Lichina confinis(O.F.Müll.). Trekroner, Helsingør (Horn). 

2. Collema crispum (L.). Furesoens Sydskrænt, Humletoft, 
bastion v. Kronborg (Gronl.). 

3. — microphyllum Ach. Pa bogetræer i Kobenhayns omegn 
(Schum.), Julebækshuset y. Helsingør (J. Lge.). 

4. Leptogium palmatum (Huds.). Julebekshuset (Gronl.). 

5. — lacerum (Sw.), T. alm. (Br. og Rostr.), Fureseens syd- 
skrænt (H.M.). 

6. — subtile (Schrad.). »Temmelig almindelig paa Qerne«(Br.ogR.). 

7. Usnea barbata (L.). T. hyppig, især på gamle Nåletræer. 
Ruderhegn, Hornbek-plantage , Frederiksdal, Bagsværd- 


10, 


11. 


12. 
13. 


14. 


15. 


16. 


61 


skov på Birk (H.M.); frf. v. Birkerød (Schum.), Gels- 
skov (Rostr.), Teglstrup-hegn (Grønl.). Var. hirta, 
hyppig på gammelt ved, f. eks. gærdet om Dyrehaven. 


. Cornicularia jubata (L.), Hornbæk-plantage, Charlotten- 


lund (Grønl.) 

— aculeata (Ehr.). T. hyppig: Bringe (H. M.', Hornbæk- 
strand, Julebæk (Grønl.), Tisvilde (Feilb.). Var. mu- 
ricata, Hornbæk-plantage (Br. og R.). 

Ramalina polymorpha Ach. a. fraxinea (L.). Alm. 

— — b, fastigiata (Pers.). Ikke sj.: Jonstrup (H.M.) Dyre- 

haven, Charlottenlund, Hellebæk (Grønl.). 

— — c. calicaris (L.). Tisvilde (Grønl.), Gurre-vang (J. 

Lge.), Hornbæk-plantage (H. M.). 
— — e. farinacea (L.). Alm. pa træer; hist og her pa 
plankeværk: Frederiksdal, Ruderhegn (H.M.). 

— — f. pollinaria (Ach.). Charlottenlund (Gronl.). 

Stereocaulon paschale(L.). a.coralloides (Fr.). Lille- 

rød (Grenl.), pa sten ved Lersgen (Feilb.). 

— — b..tomentosum (Fr.).Hornbek-plantage (H.M.), 

Frederiksborg (Rostr.), Tisvilde (Gronl.). 

— condensatum Hoffm. Hornbæk-plantage (Rostr.). 

Cladonia gracilis (L.). Alm. i flere former: gracilis 
Nyl., Hornbek, Tibirke (Rostr.); pyxidata (L.) alm., 
fimbriata (L.) ligl., cornuta (L.) osy.; f. degene- 
rans (Flke.), Gels- skov (Rostr.); f. radiata Fl. D. 
Dyrehayen, Kloppenborg-hegn (Gronl.). 

— — $. alcicornis (Lightf.). Hornbæk (Rostr.), Tisvilde 

(Feilb. Herb.). 

— — Ô. cariosa (Ach.). Ikke sj. (Br. og R.). 

— — & botrytes (Hagen). Hellebæk (J. Lge.). 

— coccifera Br. et R. a. cornucopioides (L.). Horn- 

bæk (Rostr.), Jonstrup-vang, n. f. Tikøb (H,M.). 

— — b. digitata (L.). Teglstrup-hegn (Gronl.), Dyrehaven 

(Feilb.), Nordskoven v. Jægerspris (H.M.), var. 
crenulata, Bolle-mose i Dyrehaven (Rostr.). 

— — c. macilenta (Ehrh.). Bolle-mose i Dyrehaven (Rostr.), 

Rudersdals-mose (Gronl.). 

— furcata (Huds.). a. squamosa Br. et R. Teglstrup- 

hegn (Gronl.). 

— — b. erispata (Ach.). Ved sydvestsiden af Farum - se 

(H. M.). 

— — d. cæspiticia (Pers.). Marianelund v. Gurre (Gronl.). 

— — e. racemosa (Hoffm.). Alm. Jonstrup-vang (H.M.). 

— — f. pungens (Ach.). T. alm., Dyrehaven (Gronl.). 

— rangiferina(L.). T. alm., f. eks. Jonstrup-yang, Store 
Hareskov, Gurre (H. M.). 


17. 


18. 


19. 


62 


Cladonia uncialis (L.). Mose v. Gurre (H.M.), Hornbæk, 
Bollemose (Rostr.). 
Umbilicaria polyphylla (L.) f. flocculosa (Wulf.) Ror- 
tang (Liebm. herb.). 
Peltigera canina (L.). a. membranacea Ach. Alm., 
Jonstrup, Lille Hareskov, Gribskov o.s.v. (H. M.). 
— — b. rufescens (Weis.). Lersoen (Rostr.), Dyrehaven 
(Grenl.), Lyngby-mose, Furesoens sydskrænt (H. M.). 
— — c. polydactyla (Neck.) Kalkverket v. Hesttangs- 
molle (H.M.), Odinshoj, Kloppenborg-hegn (Gronl.). 
— — d. malacea (Ach.). Gribskov, Furessens sydskrænt, 
Lillerod, Kloppenborg-hegn (Gronl.). 
— aphthosa (L.). Det nordostl. Sjæll. (Schum. herb.). 


. — horizontalis (L.!. Ruderhegn (Rostr,). 
. — venosa(L.). Mell. Ørholm og Nymolle, Bagsværd (Schum.), 


Furesgens sydskr. (Rostr.). 


. Cetraria sepincola (Ehrh.). Dyrehaven (Gronl.). 
. — glauca (L.). Gels-skov, Dyrehaven (Rostr.), Tibirke (J. 


Lge.); f. fallax (Web.), Jonstrup (Gronl.). 


. — juniperina (L.). Plankeværk v. Eremitagen (Feilb.). 
. Evernia prunastri (L.). Alm., f. eks. Kulhus, Frederiks- 


dal (H.M.), meg. sj. frf.: Gels-skov (Rostr.). 


. — furfuracea (L.). Dyrehaven (Gronl.), Hornbæk (Rostr.). 
. Sticta scrobiculata (Scop.). Hellebæk (Br.). 


— pulmonaria (L.). Frederiksdal (Rostr.), Hellebæk, Grib- 
skov, Lillerød (Gronl.), Jonstrup, Store Hareskov i mængde 
og frf. (H.M.). 


. Parmelia conspersa (Ehrh.). Alm. f. eks. Jonstrup-vang 


(H.M.). 


. — Mougeottii Schaer. Lillerød (Br.). 
. — ambigua (Wulf.). Dyrehaven (Br., Feilb.). 
. — saxatilis (L.). Alm. 


— physodes (L.). Alm., meget sj. frf.: pa Birk i Teglstrup- 
hegn (Gronl.). 

— Acetabulum (Neck.). Bernstorf-alle (Rostr.), Dyre- 
haven (Br.). 


. — olivacea (L.). Alm. i flere former. 

. Xanthoria parietina (L.). Yderst alm. i flere former. . 
. Physcia ciliaris (L.). Alm. 

. — pulverulenta (Schreb.). Alm. 

. — aquila (Ach.). Vestrup, Arresø (Rostr.), Snekkersten 


(Gronl.). 


. — stellaris (L.). Alm. i flere former; f. cæsia (Hofim.), 


pa et stengærde y. Hellebæk (Grenl.). 
— — f. hispida (Schreb.). I overordentlig mængde pa Slåen 
pa Furesgens nordskrænt (Hill.). 


42. 


43. 


44, 


45, 
46. 


AT. 
48. 


49. 


50. 


51. 
52. 
53. 


54. 


63 


Physcia obscura (Ehrh.). Alm. 
— — f. virella (Ach.). Pa stene ved Hellebæk (Grenl.). 
Pannaria brunnea (Sw.). a. genuina Br. & R. Hel- 
singer (J. Lge.), Julebek (Gronl.). 
— — b. nebulosa (Hoffm,). Lillerød (Grenl.). 
Lecanora saxicola(Poll.). Alm., Dyrehaven, Brede (Feilb.). 
Charlottenlund (Gronl.). 
— albescens (Hoffm.), Gurre-ruin (Gronl.). 
— varia (Ehrh.). Dyrehaven (Grønl.). 
— — f. hypopta(Ach.). Pa fyrretommer i Dyreh. (Feilb.). 
— subfusca (L.). Alm. i flere former. 
— sordida (Pers.). Hyppig. Odinshöj (Gronl.), Hjortkers- 
huset (Feilb.). 
— atra (Huds.). Alm. 
-— cinerea (L.). a genuina Br. et Rostr. Teglstrup- 
hegn, Tokkekob-skov (Gronl.). 
— — b. gibbosa (Ach.). Alm. 
— pallescens (L.). b. parella(L.). Alm. pa stengærder ; 
særdeles udmærket pa stengærdet s. om Jonstrup-vang. 
— badia (Ehrh.). Pa gammelt egeved i gærdet om Jegers- 
borg Dyrehave (Br.). 
Placodium murorum (Hoffm.). Mure ved Kalkbrenderiet 
(Rostr.), Helsinge (Feilb.). 
— cerinum (Hedw.) a. genuinum Br. et R. Lyngby , 
Charlottenlund, Brede, Frederiksdal (Gronl.). 
— — b. ferrugineum (Huds.). Vistnok hist og. her. 
— — c. pyraceum (Ach.). Dyrehaven (Gronl.). 
— — d. aurantiacum (Lightf.). Charlottenlund, Dyre- 
haven (Grønl.). 
— — e. phloginum (Ach.). Ikke sj. på træer; pa Jord 
y. Sundby pa Amager (J. Vahls herb.), Dyrehaven 
(Feilb.). 


. — candelarium (L.). Pa en gammel Poppel i Dyrehaven (Br.). 
. — vitellinum (Ehrh.). Hyppig. 
. Hematomma coccineum (Dicks.). Frederiksdal, Grib- 


skov, Lillerød (Grønl.). 


. Rinodina sophodes (Ach.). Gærde i Dyrehaven (Grønl.), 


Helsinge (Feilb.). 


. — ocellata (Flke.). Lillerød (Gronl.). 

. Urceolaria scruposa (L.). Søllerød, Gels-skoy (Grønl.). 
. Acarospora cervina (Pers.). Lillerød (Br.). 

. Thelotrema lepadinum (Ach.). Gribskov på fl. st. (Br.), 


Lillerød (Grønl.). 


. Phlyctis agelæa (Ach,). T. alm. 
. Bæomyces roseus (Pers.). Helsingør (J. Lge.). 
. Sphyridium byssoides (L.). Teglstrup-hegn (H.M.); vist- 


nok hyppig. 


64 


66. Lecidea lucida (Ach.). Lillerød (Br.). 


67 


68. 


quernea (Ach.). Dyrehaven, Gribskov (Br.), 

coarctata (Ach.). Teglstrup-hegn, Frederiksdal, Lillerød 
(Gronl.). - 

decolorans (Hoffm.). Teglstrup-hegn, Lillerød, Gribskov 
(Gronl.). 

gelatinosa (Flke). Teglstrup-hegn, Gels-skov (Grenl.). 

tenebricosa (Ach.). Snekkersten (Gronl.). 

uliginosa (Schrad.). Teglstrup-hegn, Hornbek, Tisvilde, 
Lillerød (Gronl.). 

ostreata (Hoffm.). Dyrehavsgærdet i mængde og frf. 
(Br. og Gronl.). . 

sanguinaria (L.). Dyrehavsgærdet (Br.), 

parasema (Ach.) a. enteroleuca (Fr.). - Dyrehaven 
(Gronl.). 

— b. lapicida (Ach.). Tokkekob-skov (Gronl.). 

— c. contigua (Hoffm.). Hyppig. 

— f. macrocarpa (D. C.). Tokkekob-skov (Gronl.). 

sarcogynoides (Koerb.). Ved Lersgen (Feilb.). 

fusco-atra (L:). Hyppig. . 

— f. grisella Flk. Jagtvejen (Hoffmeyer). 


. Bilimbia tricolor (With.). Pa hensmuldrende fyrretommer 


v. Vedbæk (Liebm. herb.), Teglstrup-hegn, Charlotten- 
lund (Gr.), Gribskov (Br.). | 
intermixta(Nyl.). Skodsborg (J. Lge.), Gels-skoy (Hoff- 

meyer), Gribskov, Dyrehaven (Gronl.). 
globulosa Flke. Dyrehaven, Gribskov (Gronl.). 
cyrtella (Ach.). Søndermarken (J. Lge.). 
grossa (Pers.). Julebæk (Gronl.). 
sphæroides (Dicks.). Frederiksdal, mellem Ørholm og 
Hjortekærshuset (Gronl,). 
sabuletorum (Flke.) a. hypnophila (Ach.). Pa 
fyrretommer i Lundehusmosen (Liebm. herb.). 
— b. milliaria (Fr.). Hjortholms ruin (Hoffmeyer’. 
farinosa (Ach.). Pa gamle Ege i Charlottenlund (Rostr.). 


. Bacidia rosella(Pers.). Dyrehaven (Gronl.); vistnok hyppig. 


rubella (Ehrh.). Ikke sj. 

arceutina (Ach.) a. genuina Br. et R. Plankeværk 
i Charlottenlund (Grønl.). 

atro-grisea (Del.). Lillerød (Grønl.). 

bacillifera (Nyl.) a. Beckhausii (Kérb.). Pa Ege 
ved Hellebæk, Tisvilde (Gronl.). 

citrinella (Ach.). Hosterkob (Rostr.), Gribskov (Gronl.). 


. Buellia myriocarpa (DC.). Ikke sj. 


— 


albo-atra (Hoffm.). Dyrehaven, Gribskov (Gronl.). 
petræa (Flot.). Formerne genuina (Br. et R.) og fusca 
(Flot.) ere hyppige. 


65 


Buellia geographica (L.). Alm. pa stengærder. 


. Biatorella simplex (Dav.). Lillerød (Br.). 
. Graphis scripta (L.). Hyppig. Dyrehaven (Gronl.). 
. — viridis (Pers.). Frederiksberg, Dyrehaven (Rostr.), Helle- 


bæk, Lillerød (Gronl.). 


. — varia (Pers.) a. genuina Br, et R. Hellebæk (Grenl.); 


vistnok alm, 
— — b. atra (Pers.). Hyppig. 
— — c. herpetica (Ach.). T. hyppig. 
Arthonia lurida Ach, Udenfor Dyrehaven (Grenl.). 


. — radiata (Pers.). Hyppig. 
. — punctiformis Ach. Hist og her. is 
. Schizoxylon Corticola (Fr.). Jægersborg Dyrehave pa 


Eg (Feilb.). 


. — dryinum (Flike.), Pa gamle Ege i Charlottenlund (Grenl.). 
‚ Pertusaria communnis DC. a. genuina Br.etR. Hyp- 


pig. Furesgens sydskrent pa Birk (H. M.). 

— -— b. leioplaca Ach, Frederiksdal (Gronl.), Charlotten- 
lund (Feilb.). 

— — c, Wulfenii DC. Hist og her. 


. Verrucaria rupestris (Schrad.) a. muralis (Ach.). Fre- 


deriksdal, Søllerød, Jonstrup (Grenl,). 
— — b, nigrescens (Pers.). Tokkekob-skov (Gronl.). 


. Segestrella gemmata (Ach.). Charlottenlund (Rostr.). 

. — biformis (Borr,), Charlottenlund, Lillerød, Hellebæk(Gronl.). 
. — analepta (Ach.). Eg v. Hellebæk, Charlottenlund (Gronl.). 
. — chlorotica (Ach.), Frederiksberg, Charlottenlund pa Val- 


nod (Rostr.). 


. — oxyspora (Nyl). Hornbæk-plantage pa Birk (H. M.). 
. Pyrenula cinerella (Flot.), Hellebæk pa Elm (Gronl.). 
. — nitida (Schrad.). Egebæksvang (Gronl.), vistnok hyppig. 
. — Coryli Mass. Mineslyst-have (Hoffmeyer). 

. — farrea (Ach.). Hellebæk pa Eg (Gronl.). 

. Coniocybe furfuracea (L.) var. sulphurella Fr. Hel- 


singer, Horsergd-hegn, Charlottenlund pa Robinia (Rostr.), 
Gribskov; pa Gresstra i Præstevang y, Frederiksborg 
(Grønl.). 


. Cyphelium chrysocephalum (Turn.). Hellebæk (Gronl.), 


på Lærk og gammelt fyrreved. 


. — phæocephalum (Turn). Plankeværk v. Hellebæk (Grønl.), 


Dyrehavehegnet (Rostr.). 
— — var. chlorella Wahlenb. På Birk v. Horserød (Grønl.). 


. —- trichiale Ach. Gelsskov (Hoffmeyer) ; vistnok ikke sjælden. 
. Calicium roscidum Flk. Pa Eg ved Stenholts-molle (J. 


Vahl herb.), Hellebæk (Grønl.), Dyrehavehegnet (Rostr.). 
—- — var. trabinella Ach. På Egetommer ved København 
(Liebm. herb.). 


Botanisk tidsskrift, Anden række. I. 5 


121. 


122. 
123. 


66 


Calicium hyperellum Ach, Dyrehaven (Grenl.). 

— — var. lygodes Ach. Klampenborg (Br.). 

— sphærocephalum (L.). Alm. i flere former. 

Acolium inquinans (Sm.) a. tympanellum Ach. Dyre- 
haven (Rostr.), Charlottenlund (Gronl.). 


2. Hepatice. 


. Riecia fluitansL. aquatica Jens. Frederiksdal(Horn.), 


Bagsveerd, Rudersdal (Th.J.), Charlottenlund, Gurre(Heib.), 
Nyholte (Samsø Lund), Jonstrup, Maloy, Lillerød, Lille- 
værlose-overdrey (H. M.). 

— — §. terrestris Jens. Hørsholm (J. Lge.), Søllerød (N. 
Peters.), Jonstrup (H. M.). 


. — chrystallina L. Ordrup-mose, Roskildeegnen (Th. J.), 


Damhus-soen (Rostr.). 
— natans L. Lundehusmosen i en torvegrav (Horn.), Kolle- 
kolle (Mørch), torvegrav n. f. Hellebæk 1862 (Heib.). 
— glauca L. Roskilde, Kobenhayn, Ordrup-mose, Virum 
(Th. J.), Hellebæk (J. Lge.). 


. Anthoceros levis L. Hist og her i Roskildeegnen (Th. J.). 
. — punctatus L. Vestrup (Th. J.). 
. Lunularia vulgaris Mich. I urtepotter i den botaniske 


Have. Den er indført med planter fra sydligere lande, 
og vilde næppe kunne overvintre i det fri hos os. 


. Marchantia polymorpha L. Alm., ofte i uhyre mængde, 


pa sumpige steder, i grøfter o. s. v. 


. Preissia commutata N. ab E. Bidstrup, Vestrup, fi. st. 


mell, København og Roskilde (Th. J.), Brede (Mørch). 
krateng v. Frederiksdal, Sengeløse-mose (H. M.). 

Fegatella conica Corda. Soborghus (Horn), Dyrehaven 
ved Fuksvejen (J. Lge.), Furessens sydskrænt, enggreft 
ved Bagsverd-so, Sonderseens nordskrænt (EH. M.). 


. Metzgeria furcata N. ab E. Alm. Frederiksdal - skov, 


Asevang 0.5. Y. 


. Aneura pinguis Dum. Alm.; 1 mængde i Lyngby-mose; 


Frederiksdal, Jonstrup-vang ; frf.i Ordrup-mose (Samsø L.). 


. — multifida Dum. Lyngby-mose (Horn., S.-Lund). 
. — palmata N. ab E. Charlottenlund (Horn). | 
. Pellia epiphylla N. ab E. T, alm.; frf. i Jonstrup-vang. 


— — f, longifolia N. ab E. Vestrup (Th. J.), Ordrup- 
mose (S.-Lund). 
— calycina N. ab E. Fileverket (S.-Lund). 
Blasia pusilla L, Ved Furesøen (Horn.)ı Frederiksdal 
(Mørch), Gels-skoy (Hofm. B.), Rudersdal (S.-Lund); 
allevegne steril. 


30. 


31. 


67 


Diplolaena Lyellii N, ab E. Roskilde (Th. J.), Lyngby- 
mose (S.-Lund). Lillerød (Gronl.). 


. Fossombronia pusilla N. ab E. Tikøb (J. Lge.), udtor- 


ret so i Teglstrup-hegn (H. M.), Lillerød (Gronl.). 


. Lejeunia serpyllifolia Lib.. Frederiksberg-have, Frede- 


riksdal (Morch). 


. Frullania dilatata N. ab E. Alm, pa trestammer , ikke 


sjelden pa stene. Jonstrup-vang. 


. — Tamarisci N, ab E, Ikke sj. pa stene, Jonstrup-vang 


(H. M... 


. Madotheca platyphylla Dum. Hyppig pa skovtræer: 


Furesgens sydskrænt, Frederiksdal-skov, Lille Hareskov, 
sjældnere pa jord: Furesgens sydskrent; ikke hyppigt 
frf.: Gels-skov (Th. J.), Dronninggard (S.-Lund), : 


. Radula complanata Dum. Alm. pa træstammer; ikke sj. 


pa stene: Jonstrup-vang. 


. Trichocolea Tomentella N, ab E, Lyngby-mose (Mørch). 
. Ptilidium ciliare N. ab E. Frederiksdal (Th. J.): 


— — Pf. ericetorum N. ab E. Lyngbakker mod n.o. 
— — y. Wallrothiana N, ab E. Horserod-hegn (J. Lge.). 


. Calypogeia Trichomanes Corda,  Ørsholt v. Gurre (J. 


Lge.); vistnok almindelig. — 
Lepidozia reptans Dum. Ikke gj. 


. Chiloseyphus pallescens N. ab E. Lyngby-mose, Fre- 


deriksdal, Vestrup (Th. J.), Hellebæk (J. Lge.). Ne- 
sten altid steril, 

Lophocolea latifolia N. ab E. Lyngby-mose, Vestrup, 
Rudersdal (Th. J.). Den er af S. O. Lindberg henfort 
til Jungermannia Bantriensis Hook., men vistnok 
urigtigt. 

— bidentata N. ab E. Alm. Jonstrup-vang. 

— — ß, latifolia Hüb. Hellebæk (J. Lge.). 


. — Hookeriana N. ab E. Helisbek (J. Lge.), Rudersdal 


(Th. J.), Fileverket (S.-Lurd). 


. — minor N. ab E. Vestrup og Østrup (Th. J.), Ordrup- 


krat (S.-Lund). 


. — heterophylla N. ab E. N. f. København, Roskilde (Th. 


J.), Hellebek (J. Lge.). 


. Sphagnoecetis communis N, ab E. Lyngby-mose (Th. J.), 


Rudersdal (Horn.); altid steril. 


. Liochlena lanceolata N. ab E. Frederiksdal (Mørch). 
. Jungermannia anomala Hook. Lyngby-mose (Dr.), Ru- 


dersdal (S.-Lund). 


. — crenulata Sm. Helsingør (Th. J.). 
. — acuta Ldbg. ß. aggregata N. ab E, Ved Furesøen 


(Th. J.). 
- ventricosa Dicks, Frederiksdal (Mørch), Helsingør (J.Lg.). 


5* 


3. 


4. 


68 


. Jungermannia porphyroleucaN. ab E. Frederiksdal-skoy 


pa træstubbe (Th. J.); Frederiksdal pa jord (S.-Lund). 


. — capitata Hook. Frederiksdal v. åen (Mørch). Fuglevad 


(S.-Lund). 


. — bicrenata Ldbg. Frederiksdal- Pet (Mørch), Furesgens 


sydskrent (Th. J.). 
— incisa Schrad. Frederiksdal (S.-Lund). 


. — barbata N. ab E. Hellebæk (J. Lge.). 
. — bicuspidata L. Jonstrup-vang (H. M.); vistnok alm. 
. — connivens Dicks. Lyngby-mose, Hareskov (J. Lge.) 


Rudersdal (S.-Lund). 


. — curvifolia Dicks. Frederiksdal - skov, ” Rudersdal - skov 


(Mørch). 


. — divaricata E. B. »Hyppig paa Sjell.» (Mørch). 


— trichophylla L. Frederiksdal, Rudersdal (Merch). 


. — setacea Web. Rudersdal (Vahl), Frederiksdal (Th. J.). 


— minuta Dicks. Kollekolle (Mørch). 


. — exsecta Schm. Frederiksdal (Mørch), Fuglevad (S.-Lund). 


— albicans L. Vistnok alm. Frf. i Jonstrup-vang, Fure- 
søens sydskrent (H. M.). 


. — obtusifolia Hook. Danstrup-hegn (J. Lge.), Frederiks- 


dal (Dr.), Gels-skov (S.-Lund). 


. Plagiochila asplenioides N.abE. Ikke sjælden: Dron- 


ninggard, Furesgens sydskrænt, Bagsverd-skoy ; sjælden frf. 


. Scapania curta Ldbg. Heliebæk (J. Lge.), Helsingoregnen 


(Th. J.), Frederiksdal (S.-Lund). 

— umbrosa N. ab E. Frederiksdal (Dr.). 

— irrigua N. ab E. Virum, Helsingør (Th. J.), Lyngby- 
mose (S.-Lund). 


. — nemorosa N. ab E. Hellebæk (J. Lge.), Frederiksdal 


(Mørch), Fuglevad (S.-Lund). 


. — compacta Ldbg. Frederiksdal (Mørch). 
. Alicularia scalaris Corda. Frederiksdal (J. Lge.). 
. Sarcoscyphus Funckii N. ab E. Frederiksdal (Mørch). 


3. Musci. 


. Astomum subulatum Jens. Hyppig: Jonstrup-vang, Lille 


Hareskov, Store Hareskov, Ruderhegn (H. M.). Vestrup 
(Ths eds): 


. Acaulon muticum C. M. Mellem Roskilde og Kobenhayn 


(Th. J.), Jonstrup-vang (H. M.). 

Phascum crispum Hedw. Marker mellem Vestrup og Ka- 
trinebjerg molle, gerder s. f. Heringelose (Th. J.). 

— cuspidatum Hedw. Jonstrup (H. M.), Lersoen (Rostr.), 
Københavns glacis (Engelh.); vistnok alm. 

— — £.Schreberianum Dicks. Københavns glacis (Grenl.). 


DD Ov 


20. 


69 


. Phascum curvicollum Hdw. Roskilde (Hofm. B.). 
. — bryoides Dicks. Roskildeegnen fl. st. (Th. J.). 


— — f. cernuum Schimp. Smørum (Th. J.). 


. Ephemerum serratum Hmpe. Mell. Roskilde og Koben- 


havn (Th. J.); vistnok hyppig. 
Leucobryum vulgare Hmpe. T. alm., men yderst sjælden frf. 


. Sphagnum cymbifolium Ehrh. Alm. 


— — var. pseudosquarrosa Jens. Tikøb (M. Lge.). 
— squarrosum Pers. Alm. 


. — teres Angstr. Lyngby-mose, frf. (Th. J.). 
. — cuspidatum Ehrh. Alm. 


— recurvum P.B. Hellebæk (J. Lge.), Ruderhegn (Th. J.). 
— acutifolium Ehrh. Alm. 
— rubellum Wils. Lyngby-mose frf. (Th. J., Hofm. B.). 


. — fimbriatum Wils. Ruderhegn. Rudersdals-mose (H. M.), 


Hellebæk (J. Lge.), moser v. Gurre-so frf. (M. Lge.). 


. — laxifolium C. M. Rudersdals - mose, Store Hareskov, 


Gandlese Eget (Th. J.), Hellebæk frf. (J. Lge.). — 
Anm. Bor efter M. Langes Mening betragtes som en Form 
af S. cuspidatum. 

— subsecundum N. ab E. Tikøb (M. Lge.), Lyngby-mose, 
Frederiksdal-skov, Bagsværd-skov (Th. J.). 

— auriculatum Schimp. I mængde y. Tikøb (M. Lge.). 

— molluscoides C. M. (S. Mülleri Schimp.). Torvemoser 
y. Tikøb frf. (J. Lge.), Store Hareskov, Gandlese Eget 
(Th. J.). 


. Distichium capillaceum Br. et Sch. I mængde pa Fure- 


"søens yestskrent (Th. J.) og sydskrænt (H. M.). 


. — inelinatum Br. et Sch. Mose mellem Smørum og Hove- 


mølle (Th. J.). 


. Conomitrium osmundioidesC.M. Roskildeegnen fl.st.(Th.J.). 
. Fissidens taxifolius Hdw. T. alm., f. eks. i skovene 5. 


f. Jonstrup (H. M.). 
— adiantoides Hedw. Jonstrup-vang, Tikob-mose, ved 
Gurre-so (H. M.); Lyngby-mose (Th. J.). 


. — bryoides Hedw. T. alm., f. eks. i skovene 9. f. Jon- 


strup (H. M.). 


. Funaria hygrometrica Hedw. Meg. alm. 

. Physcomitrium pyriforme Brid. Alm. 

. Entosthodon fascicularis C. M. Hist og her. 

. Amblyodon dealbatus P. B. Ordrup-mose (Didr.), Ros- 


kilde, Gandlose (Th. J.). 


. Splachnum ampullaceum. Ordrup-mose (J. Lge.), Ru- 


dersdal (Th. J.), Sengelose-mose (H. M.). 


. Buxbaumia indusiata Brid. Frederiksdal v. aens sydside, 


Ruderhegn y. foden af den store bakke mod ost (Th, 
J.), Teglstrup-hegn (Gronl.). 


33. 


10 


Buxbaumia aphylla Hall. Dige i Bagsyerd-skoy (M. Vahl), 
ved stien langs Furesoens sydskrænt pa to steder(H.M.), 
Gels-skov ved vejen op mod Søllerød (Hoffmeyer), Gribskov 
mell. Fruebjerg og Gribso (N. E. Petersen, Thomsen). 


34. Catharinea Callibryon Ehrh. Alm. 

35. — tenella Röhl. Roskildeegnen fl. st. (Th. J.). 

36. Polytrichum aloides Hedw. Lille og store Hareskov (H.M.) ; 
vistnok t. alm. 

37. — nanum Hdw. Jonstrup-vang (H. M.), udenfor Dyrehaven 
(Grønl.); vistnok t. alm. 

38. — urnigerum L. Ved Furesøen, Helsingør, Tidsvilde-bak- 

ker (Th. J.), Jonstrup-vang i en sandgray (H. M.). 

39. — piliferum Schreb, T. alm. 

40.-— juniperinum Hdw. Alm. 

41. — strictum Menz. Sphagnum-mose s. o. f. Jonstrup -vang 
(H. M.), Lyngby-mose (Gronl.). 

42. — commune L. Alm. 

43. — formosum Hdw. Jonstrup-vang, Store Hareskov, Frede- 
riksdal-skoy (H. M.). 

44. — gracile Menz. Gandlose Eget, Rudersdal (Th. J.); Dee 
mose (J. Lge.), Tikøb (M. Lge.). 

45. Georgia Mnemosynum Ehrh. Jonstrup-vang pà ellestod, 


46. 


47. 
48. 
49, 
50, 
51. 
52. 
53. 
54. 


55. 


Tikøb- mose v. Gurre-se (H. M.), Furesgens vestskrænt, 
Frederiksdal ved åen, Ruderhegn, Gandlose Eget, Store 
Hareskov (Th. J.), Klampenborg, Fileværket (S.-Lund) 
o. fl. st. (H. M.). 

Mnium androgynum L. Diger v. Kalkbrenderiet, Frede- 
riksdal ved åen. Rudersdal (Th. J.); i stor mængde og 
undertiden frf. vokser den ovenfor Furesgens syd- og 
vestskrænt. 

— palustre L. Jonstrup-vang, Lyngby-mose, Ruderhegn 
(H. M.); vistnok alm. 

— stellare Hdw. »Hyppig i Nordsjællands Skovea (Th. J.), 
Furesgens sydskrænt (H. M.). 

— punctatum L. Furesgens Sydskrænt, Frederiksdal ved 
åen, Hellebæk-skov (H. M.). 

— rostratum Schw. Jonstrup-vang, Furesgens sydskrænt 
(H. M.), Frederiksdal, Rudersdal (Th. J.). 

— cuspidatum Hdw. Alm. 

— affine Bland. Alm. Fruktificerende har jeg fundet den 
pa 3 steder i Jonstrup-vang, pa Furesgens sydskrent 
og i Gels-skov op mod Søllerød. 

— undulatum Hdw. Alm. Frf. i Jonstrup-vang. 

— hornum Hdw. Alm. I overordentlig mængde pa Fure- 
søens sydskrænt. 

— serratum Brid. Frederiksdal, Dyrehaven, Brede, Ruders- 
dal (Th. J,), Sorgenfri pa skrænten mod åen, Furesoens 


71 


vest- og sydskrænt, Fuglevad (H. M.), Frederiksværk 
(M. Lge.). 


. Cinclidium Stygium Sw. Lyngby-mose i mængde, mose 


ved Bidstrup-hegn n. f. Furesø (Th. J.) , Frederiksdal 
ved åen (H. M.). 


. Bryum roseum Schreb. Alm., men altid steril. 


bimum Schreb. Alm. (Th. J.), f. eks. Vestrup (Th. J.). 

pseudotriquetrum Hdw. Alm., f. eks. ved Sondersgen 
(H. M.), Lersgen (Gronl.). 

— var. Duvalloides Th. J. Vestrup, Bidstruphegns 
mose ved Furesgen (Th. J.). 

turbinatum Hdw. Kilder mell. Helsinger og Hellebæk 
(J. Lge.). 

cespiticium L. Alm. 

pallescens Schw. Vesterfælled (Th. J.). 

capillare Hdw. T. alm. (Th. J.), Dyrehaven, Brede 
(Gronl.). 

intermedium Brid. Pa træstubbe og i tervemoser ved 
Roskilde (Th. J.). 

pallens Sw. Grofter vy. Gandlose henimod skoven, Sand- 
skrænter y. Hoye (Th. J.). 

uliginosum Br. et Sch. »Mellem Roeskilde og Skovene 
i det nordøstlige Sjælland paa Siderne af Torvegrofter er 
den temmelig hyppig« (Th. J.). 

inclinatum Br. & Sch. »Hyppig mellem Roeskilde og 
Nordsjællands Skove« (Th. J.), f. eks. Vestrup, Vintap- 
permosen. 

cernuum Br. et Sch. Pa gærder i egnen n. o. f. Ros- 
kilde fl. st. (Th. J.). 

erythrocarpum Schw. Hist og her i Roeskildeegnen pa 
gerder, mell. Hypnum albicans, Bryum argenteum og 
Phascum cuspidatum (Th. J.). 

atropurpureum C. M. Pa gærder n. o. f. Roskilde, 
Frederiksdals-molle, grøfter pa Vesterfælled, Gels-skovs 
nordlige gærde (Th. J.). 

argenteumL. T.alm., f.eks.i egnen omkring Jonstrup og 


Kobenhayn. 
pyriforme Sw. Vestrup, Hove, Ordrup-mose (Th. J.). 
carneum L. Jonstrup - vandmølle (H. M.) og vistnok 


mange andre steder. 

albicans Wahlenb. Grofter vy. Katrinebjærg-mølle , den 
store grøft i Virum-mose (Th. J.). 

annotinum Hedw. Alm. på hvilende marker, men sjæl- 
den frf.: grøft mell. Gandløse og skoven (Th. J.), grøft 
i Virum-mose (H. M.). 


nutans Schreb. Alm., især i skovene. Frederiksdal, Ru- 


dersdal, Hellebæk (Grønl.), Store Hareskov (H.M.). 


RD 


‘Bryum crudum Schreb. Dyrehaven v. Stampen frf. (C. 


Rosenb.), Sorgenfri frf. (J. Lge.), Furesøens sydskrænt 
frf. (H. M.). 


Dicranum undulatum Turn. Frf.i Horsered-hegn (M. Lge.), 
Ruderhegn (Th. J.), Gels-skov (H. M.); ikke sj. steril i 
de andre skove. Hellebæk (Gronl.), Tidsvilde (Bot. Foren.). 


. — palustre Br. Eur. Lyngby-mose frf. (Th. J.), Horserod- 


hegn (Grenl.). 
— spurium Hdw. Frederiksværk, Tidsvilde (Th. J.). 


. — Bergeri Bland. Lyngby-mose (Th. J.), Langeso-mose v. 


Tikøb (M. Lge.). 


. — scoparium Hdw. Alm. 
. — majus Sm. Hyppig i skovene, f.eks. Frederiksdal, Gels-skov, 


Ruderhegn, Store Hareskov (H. M.), Dronninggärd (Grenl.). 


. — longifolium Ehrh. Frederiksdal-skov, Ruderhegn. Gels- 


skov (Th. J.), altid steril. 


. Campylopus torfaceus Sch. Tikob-mose ved Gurre-se, 


mose 6. f. Gurre-so (H. M.), Gurre (M. Lge.). 


. Ängströmia heteromalla C.M. Alm. i skovene pa grofte- 


kanter. 


. — varia C. M. T. hyppig pa marker; f. eks. v. Roskilde 


(Th. J.). 


. — cerviculata C.M. Hist og her, f. eks. Gandlose (Th. J.), 


Sengelgse-mose (H. M.). 


— — 6. flagellifera Jens. Store Hareskov, Gandlose Eget, 


Slagslunde (Th. J.}. 


. — Schreberi C.M. Pa en træstub i en tervemose ved Vest- 


rup (Th. J.). 
— crispa C. M.  Østrup-sø, Frederiksdal pa skrænter mod 
Furesøen (Th. J.), Helsingør (Liebm.). 


. Leptotrichum homomallum Hmpe. Frederiksdal - skoy 


ved åen, Store Hareskov pa groftekanter (Th. J.). 


. — pallidum Hmpe. Skoy v. Gurre-so (M. Lge.), skove v. 


Hellebæk (J. Lge.). 


. Meesia longiseta Hedw. Lyngby-mose (Th. J.). 
. — uliginosa Hdw. Virum-mose ved den store torvegray 


(Th... 


. — tristicha Br. et Sch. Lyngby-mose (Th. J.). 
. Paludella squarrosa Brid. Lyngby-mose (ofte .frf.) og 


flere moser mod n.o. (steril). 


. Bartramia fontana Schw. Alm., men sjælden frf.: Son- 


dersgens nordskrænt (Gronl.), Sengelose-mose (H. M.). 


. — calcarea Br. et Sch. Roskildeegnen hist og her (Th.J.), 


Sengelose-mose (H. M.). 


. — ityphylla Brid. Furessens sydskrænt, Brede - bakker 


(Th. J.), Furesgens vestskrænt, Lyngby, Sorgenfri, Dron- 
ninggard (H. M.). 


é 
1 
: 
| 
| 


73 


. Bartramia pomiformis Hdw. Brede, Dyrehaven, skrænter 


mellem Helsingør og Hellebæk (Th. J.). 
— — £. crispa Jens. Frederiksværk (Th. J.), Furesgens 
sydskrænt (H. M.). 


. Encalypta vulgaris Hdw. T, alm. 

. Barbula ruralis Hedw. Alm., både på tage og på jorden. 
, — Danica M.Lge. Hist og her på stammer og stene (M. Lge.). 
. — lævipila Brid. Vestrup, Kastellet (Th. J.). 

. — rotundifolia Hm. Fl. st. omkring København, f. eks. 


på træer v. Peblingesøen, Falkoneralleen (Grønl.), Kalk- 
brænderiet, Classens have; Vestrup (Th. J.). 


. — subulata Hdw. Alm. 
. — muralis Hdw. T. alm. 
. -— unguiculata Hdw. T, alm., f.eks. mange steder 1 Jon- 


strup-egnen. 


. — fallax Hedw. For denne art, der upâtvivlelig forekommer 


i distriktet, men pa grund af sin lighed med foreg. let 
overses, kan jeg intet bestemt voksested anføre. 


. — convoluta Hdw. Grusgrave v. Vestrup, Østrup og Hove 


(Th. J.), vejen til Jægersborg (Liebm.). 


. Trichostomum rubellum Rab. Roskildeegnen alm., Farum 


(Th. J.), Frederiksdal (H. M.), Lersøen (Grønl.). 


. — tophaceum Brid. Katrinebjerg-molle (Th. J.). 
. Ceratodon purpureus Brid. Meget alm. 
. Pottia lanceolata C. M. Ikke sj. i omegnen af Koben- 


havn og Roskilde, Vestrup (Th. J.), Charlottenlund, Fre- 
deriksdal (Grønl.). 


. — eustoma Ehrh. Alm. 
. — minutula Hmpe.  Vesterfælled ved jernbanedæmningen, 


Vestrup, Katrinebjerg (Th. J.), Søllerød (J. Lge.). 


. — cavifolia Ehrh. Østerbro ved Sortedamse (Gronl.); vist- 


nok hyppig. 
— — É incana Jens. Gerder ved Flyng-kirke (Th. J.). 


. — Heimii Fürnr. Helsingør (Liebm.), Kysten af Roskilde- 


fjord, Vesterfælled, Heringelose (Th. J.), Amagerfælled 
(M. Olsen), Saltholm. 


. Weissia cirrhata Hedw. Stene v. Ågerup (Th. J.). 
. — viridula Brid. Gandlose Eget, Brede (Th. J.), Lille 


Hareskov (H. M,). 


. — microstoma C. M. Jonstrup-vang (H. M.); vistnok 


hyppig. 


. Zygodon viridissimus Brid. »Er temmelig almindelig 1 


alle Provindser« (Th. J.), men altid steril, 


. Orthotrichum obtusifolium Schrad. : På træer i alleerne 


og v. vejene v. København; på stene v. Roskilde (Th. J.). 


. — anomalum Hedw. Rudersdal (Grønl.), Jonstrup (H.M.) ; 


vistnok alm. 


14 


125, Orthotrichum cupulatum Hoffm. Jonstrup (Gronl.); alm. 


126. 
127. 
128. 
129. 
130: 
131. 
132. 
133. 
134. 
135. 
136. 
137. 


138. 
139. 


140. 


141. 
142. 


143. 


144. 
145. 


146. 


147. 
148. 


149. 


på stene (Th. J.). 


— y riparium Br. Eur. Pa stene i åen y. Hove-molle’ 


(Th. J.), 0. fl, st. (M. Lge.). 

diaphanum Schrad. Snekkersten, Roskilde (Gronl.), vist- 
nok hyppig. 

leiocarpum Br, et Sch. Jonstrup (H.M.); vistnok alm. 

Lyellii H. et T. Kastelsvejen (Gronl.), Classens have, 
Frederiksdal, mell. Roskilde og Ballerup, Frederiksværk 
o. fl. st. (Th. J.); meg. sj. frf. 

stramineum Hsch. Charlottenlund (Gronl.): alm. pa 
skovtræer (Th. J.). 

pumilum Sw. Pa træstammer ved landevejen mell. Sor- 
genfri og Gels-skov. Hove (Th. J.), Esrom-kanal (Liebm.). 

fallax Bruch. Elmetræer pa Vestrup-kirkegard (Th. J.). 

affine Schrad. Frederiksberg-have, ved Furesøen, Horn- 
bæk, Charlottenlund, Dyrehaven ( Great): Jonstrup-vang 
(H. M.): vistnok alm. 

speciosum N. ab E. Smalunde mell. Roskilde og Bal- 
lerup (Th. J.), Frederiksdal (Gronl.). 

rupestre Scleich. Bringe (H. M.), Ledøje (Th. J.); vist- 
nok alm. 

crispum Hdw. Ruderhegn, Hellebæk (Gronl.) pa Eneber 
i Bagsværd-skov (H. M.); vistnok alm. 

erispulum Hsch. Vestrup, Frederiksdal-skoy (Th. J.), 
Gels-skov, København (M. Lge.). 

pulchellum H. et T. Pa Bogetræer i Ruderhegn, pa 
stene mell. Vestrup og Heringelese (Th. J.). 

Jutlandicum Brid. Gundsølille pa stene (Th. J.). 


Grimmia apocarpa Hedw. Alm. pa stene, f. eks. langs 


Furesgens sydbred. 

Hartmanni Sch. T. hyppig pa stene, især i skove (M. 
Lge.); Frederiksdal-skov (Th. J.). 

pulvinata H. et T. M. alm. 

trichophylla Grey. Pa sten fi. st. n. o. f. Roskilde 
(Th. J.), Hellebek frf. (J. Lge.). 

leucophæa Grey. Pa stene pa kæmpehøje ved Hove 
(Th. J.), steril. 

funalis Br. et Sch. Stene ved Ågerup (Th. J.). 

acicularis C. M. Stene mell. Vestrup og Soderup (Th. 
J.), Tikøb (M. Lge.). 

fascicularis C. M.  Rullestene n. o. f. Roskilde hist 
og her, steril (Th. J.). 

canescens C. M. Alm.. men sjældnere frf. 

lanuginosa C.M. Stene n. o. f. Roskilde steril (Th. J.), 
Bagsværd-skov, Furesoens sydbred (H. M.). 

heterosticha C. M. Vestrup, Brede-Bakker, Frederiks- 


D eal = 


150. 
151. 
152. 


153. 


154. 
155. 


156. 
157. 
158. 
159. 
160. 
161. 
162. 


163. 


164. 
165. 


166. 
167. 


168, 


169. 


170. 
171. 


75 


dal, Helsingør, Roskildeegnen (Th. J.), Furesøens syd- 
skrænt (H. M.), Charlottenlund, Teglstruphegn (Grønl.), 
Fileværket (Samsø-L.). 

Diphyscium foliosum Mohr, Frederiksdal-skov ved åen, 
Ruderhegn (Th. J.), Lillerød (Gronl.). 

Hedwigia ciliata Ehrh. Alm, på stene. 

Fontinalis antipyretica L. Ikke sj. Roskilde, Jonstrup, 
Dronninggård (H. M.), Dyrehaven, Hellebæk (Grønl.), 
ikke hyppigt frf. 

— hypnoides Htn. I Maglekilde ved Roskilde Aug. 1865 
(H. M.). 

(— squamosa L.) Angives af Horn. fra Lyngby-so, men 
er ofte forgæves eftersøgt der. 

Leucodon sciuroides Schw. Alm., men ikke funden frf. 

— curtipendulus Jens. T. alm. på skovtræer: Jonstrup, 
Store Hareskov, ikke sj. frf. 

Climacium dendroides W. et M. Alm., men sjælden frf. 
Frederiksdal på en eng v. åen, Ruderhegn i moserne v. 
f. landevejen (Th. J.), fl. st. v. København (J. Lge.). 

Neckera complanata Hib. Alm., men sjældnere i frugt: 
Frederiksdal (Th. J.), Store Hareskov, Jonstrup -vang 
(H. M.). 

— trichomanoides Htn. Alm. Jonstrup-vang. 

— pumila Hdw. Hist og her på bøgetræer, men sjælden 
frf.: Bagsværd-skov (Th. J.), s. f. Furesøen (Grønl.). 

Hypnum undulatum L. Frederiksdal, Dronninggard (Th. 
J.), Gels-skov, Hellebæk, Gribskov" (H. M.). 

— denticulatum L.  Gandløse Eget, Ruderhegn (Th. J.), 
Rudersdal (J. Lge.). 

— silvaticum L. Hellebæk (M. Lge.), Jonstrup-vang (H. 
M.); vistnok alm. 

— silesiacum P.B. Ruderhegn (Th.J.), Gels-skov (Grenl.), 
skovene v. Hellebæk (J. Lge.). 

— elegans Hook. Gandlose (Th. J.). 

— Mühlenbeckii Br. et Sch. Gandlose Eget, Ruderhegn 
(Th. J.), Furesoens sydskrænt (Gronl.). 

— cupressiforme L. Alm. i flere former. 

— curvifolium Hdw. I den store grøft i Virum-mose hen- 
imod Gels-skoy (Th, J.). 

— molluscum Hdw. Alm.. men sjælden frf.: Bidstrup ved 
Furesgen (Th. J.). 

— Crista castrensis L. Skoven ved Tikøb (M. Lge.), 
Hornbæk - plantage (Th. Schiøtz), Ruderhegn (Th. J.). 
Gels-skoy (H. M.), Gribskov (Gronl.); altid steril. 

— vernicososum Ldbg. Lyngby-mose (Th. J.). 

— aduncum L. T. hyppig, Ruderhegn (H. M.), Københavns 
glacis (Engelh.). 


16 


171. Hypnum aduncum var. revolvens Sw. Ruderhegn o. fi. st. 


172. 
173. 
174. 
175. 
176. 
177. 
178. 
179. 
180. 


181. 
182. 


183. 
184. 


185. 
186. 
187. 


188. 


189. 
190. 


191. 
192. 


193. 


194. 


195. 


uncinatum Hedw. Hypp. mell. Kobenhayn og Roskilde, 
Vestrup (Th. J.), Horserød-hegn (Grønl.). 

fluitans L. T. alm.; sjældnere frf.: en mose i Bagsværd- 
skov (H. M.). 

riparium L. »ikke sjelden» (Th.J.), Hellebæk (Gronl.), 
v. St. Jorgensso (Hofm. B.). 

palustre L. Ikke sj. (Th. J.), Lundehuset, København 
(M. Lge.). 

scorpioides L. Alm.i dybe ker, sjelden frf.: Lyngby- 
mose (H.M.), Lersøen (Gronl.). 

pseudoplumosum Brid. Vestrup (Th. J.). 

Starckii Brid. Ruderhegn (Th. J.), Hellebæk (J. Lge.). 

Megapolitanum Bland. Københavns volde (Th. J.). 

confertum Dicks. Hist og her y. Roskilde. grotten y. 
Sorgenfri (Th. J.), Tikøb (M. Lge.). 

velutinum L. Alm., f. eks. Lille Hareskov. 

polyanthum Schreb. T. alm., f. eks. Charlottenlund 
(Gronl.). 

sericeum L. M. alm. 

lutescens Huds. TT. alm., men sjældnere frf.: Kristians- 
havns vold (Engelh.). 

populeum Hdw. T. alm. Jonstrup-vang (H. M.). 

rutabulum L. Alm. 

— f, rivulare Jens. Hove-molle, Gundsomagle-se, Or- 
drup-mose (Th. J.), Søndersøens nordside (H. M.). 

piliferum Schreb. Frederiksdal, Heringelose, Vestrup 
(Th. J.), Holte (Gronl.}. 

albicans Neck. Alm. Hesttangs-molle, Bringe. 

— B, filiforme Jens. Vestrup (Th. J.). 

— y, flavescens Jens. Pa stengærder og stratage ved 
Roskilde (Th. J.), Lilleværlose pa et stråtag (H. M.). 

glareosum Bruch. Sorgenfri (Th. J.). 

plumosum L. Hyppig i Roskildeegnen (Th. J.), Ordrup- 
krat (Jacobsen). 

— f, rigidum Jens. Ruderhegn (Th. J.). 

— y, paludosum Jens. Torvemoser v. Roskilde (Th. J.). 

trifarium W. & M. Lyngby-mose, Gandlose (Th. J.). 

stramineum Dicks. Lyngby-mose frf., mose ved Kulhus 
ligl. (H. M.); Rudersdals-mose (Gronl.). 

cordifolium Hdw. Hyppig; sjældnere frf.: Lyngby-mose. 

— var. fontinaloides J. Lge. En so ved Hellebek 
(J. Lge.). 

giganteum Schimp. Lyngby-mose o. fl. st. (H. M.), 
Lundehusmosen (M. Lge.). 

nitens Schreb. Lyngby-mose frf. (H.M.), Ordrup-mose, 
Frederiksdal v. åen, Vestrup (Th. J.). 


EN 


196. 
197. 
198. 
199. 
200. 
201. 


202. 


203. 
204. 
205. 
206. 
207. 
208. 
209. 
210. 
211. 
212. 
- 213. 


214. 
215. 


216. 
217. 


218. 


219. 
220. 


77 


Hypnum purum L. Alm., men sj. frf.: Kristianshayns vold 


(Engelh.). 

Schreberi Willd. T.alm., men ikke hyppigt frf.: Jon- 
strup-vang, Ruderhegn (H. M.). 

cuspidatum L. M. alm. 

splendens Hedw. Alm., men ikke hyppigt frf.: Jonstrup- 
yang, Frederiksdal. 

— 6, paludosum. Lyngby-mose (H. M.). 

tuscifolium Neck. Charlottenlund, Brede. Roskilde o,f. 
st. (Th. J.). 

prelongum L. Alm. Jonstrup vang. Store Hareskov, 
Frederiksdal. \ 

Stockesii Turn. Hist og her i Københavns omegn (Th. J.). 
Gels-skoy op mod Søllerød (H. M.), Teglstruphegn frf. 
(Gronl.). 

reflexum Starcke. Ruderhegn, Tidsvilde-hegn (Th. J.), 
Hellebek (J. Lge.). 

strigosum Hoffm. »Hist og her paa Gjerder mellem Ros- 
kilde, Kbhvn. og Frederiksborg ;... Altid steril« (Th.J.). 

striatum Schreb. Store Hareskoy. Furesgens sydskrent, 
Bagsværd-skov, Ruder-hegn, Gels-skov (H, M.), Ruders- 
dals-mose (Gronl.). | 

brevirostrum Ehrh. Roskilde-egnen (Th. J.). 

triquetrum L. M. alm.; mindre hypp. frf. 

squarrosum L. Alm., men sjældnere frf.: Jonstrup- 
vang (H.M.). 

loreum L. T. alm. i skovene. 

polygamum Sch. Lyngby-mose, Roskilde-egnen (M. Lge.). 

stellatum Schreb. Hyppig; sjældnere frf.: Lyngby-mose 

chrysophyllum Brid. Hist og her imellem Roskilde og 
Kobenhavn (Th. J.), Tikob (M. Lge.). 

Sommerfeltii Myr. Ledoje-plantage (Th, J.). 

elodes Spruce. Nordostl. Sjell. (Th. J.). 

serpens L. ” Alm. 

— f, rigidum Jens. Smälunde mell. Roskilde og Koben- 
havn (Th. J.). 

irriguum Wils. Roskilde (Th. J.). 

filicinum L. Alm. 

— var. saxicola M. Lge, Vestrup (Th. J.). 

commutatum Hdw. Ordrup-mose (Th. J.), mose v. f. 
Farum, ved Sondersgens nordside (H. M.). 

— f, vage-ramosum Jens. Tørvegrave mell. Koben- 
havn og Roskilde (Th. J.). 

myurum Poll. Alm. 

myosuroides L. Kollekolle, Frederiksdal (Th. J.). 


=] 


11: 


12. 


13. 


Som 


18 


. Hypnum polycarpum Hoffm. . Søndermarken, Frederiks- 


berg-have, Lundehuset, mell. Ballerup og Roskilde (Th. J.). 

— yitictlosum L. Sondersoens nordskrænt, Furesgens 
vestskrænt (H.M.), Dyrehaven (Samso-L.); m. sj. frf.: 
Gandlose (Th. J.), 


. — Blandowii W. et M. Lyngby-mose (Samso-L.). 
. — abietinum L. T. alm., men altid steril. 
. — delicatulum Hdw. Alm., men sjælden frf,: Äsevang 


(E. M.). 


. — tamariscinum Hdw. Alm., men meget sj. frf. 


4. Characee. 


. Nitella mucronata Kiitz. y, flabellata C.etG. I den 


botaniske haves parker (J. Lge.). 

— flexilis Ag. Dronninggärd (Liebm.), Ordrup -mose (J. 
Lge.), Radvad (Aabye), Birkerod-so (H. M.). 

— syncarpa Kitz. * pseudoflexilis A. Br. Gurre-so 
(H. M.), Frederiksdal (Visby). . 

— — ** capitata C. et G. Københavns omegn (Horn. 
Aabye). 

— Stenhammariana Wallm. Kallebodstrand (Aabye). 

Chara foetida A. Br. T. alm: i fiere former. 


— contraria A. Br.  Jonstrup-à, Hesttangs-mølle, Lau- 
drupgard, Roskilde, Søllerød-sø, Esrom-so, Søborg (P. 
Nielsen). 


— — * hispidula A. Br.  Bidstrup-mose ved Roskilde. 
Torvemose v. f. Jonstrup, Sonder-soen, Hesttangs-molle 
(P. Nielsen). 

— hispida (L.). Alm. 

-- — B, gymnoteles A. Br. Moser v. København (J. Lge.), 
Sortedam-sa (Aabye). (Er efter P. Nielsens Mening 
ikke den ægte gymnoteles A. Br., men en ung form 
af hovedarten). 

— — * rudis A. Br. Lyngby-mose (Liebm. Herb.). + 

— polyacantha A. Br. Bidstrup v. Roskilde (Nordstedt). 

— Baltica Fr. Saltholms kyster (J. Lge.). 


. — aspera Willd. Ikke sjælden. 


— — var. marina A. Br. Brakvand ved Amager (Vahl). 
Saltholm (P. Nielsen). 

— — yar. stagnalis A. Br. _T. alm. (P. Nielsen). 

— crinita Wallr. «, genuina Lge. Øresund v. Amager 
(Aabye). 

— — ß, condensata (Wallm.). Kallebostrand (J. Lge.). 

— ceratophylla Wallr. fØ, microptila A. Br. Furesøen 
ved sydostsiden i mængde (Lgb., Vahl, J. Lge., H. M.). 

— fragilis Desv. T. alm. i flere former. 


19 


Chara fragilis 6, Hedwigii Ag. T. alm. (P.N.). 

— — 6, capillacea Thuill, Hist og her (P.N.). 

— — * delicatula Ag. (C. annulata Wallm.). Gurre- 
so (J. Lge., H. M.). 


5. Equisetaceæ. 


1. Equisetum arvense L. M. alm. 

— — f, serotinum Mey. Bakker ved Nymolle (J. Lge.), 
mark n. f. Sondersgen (H. M.). i 

7. decumbens Lge. (arenartum H.Mort.). En sandet 
bakke v. Bringe i mængde, oftere fundet frf. (H.M.). 

6. nemorosum A. Br. Tidsvilde-hegn, Hornbæk-plan- 
tage, Dyrehaven s. f. Skodsborg (J. Lge.), Bagsværd- 
so (Heib.). 

& ramosum! med kransstillede smagrene pa hoved- 
grenene; skederne pa smagrenene 4-tandede. (Ana- 
log med E. umbrosum 6. ramulosum Lge.). Jonstrup 
vang (H. M.). — Jeg har også pa Falster bemær- 
ket denne form. 

2. — Telmateia Ehrh. Egebæksvang (Stbg.). 

3. — umbrosum Willd. Egebeksvang, Brede, Kulhus (J. Lge.), 

‘ Hellebæk (M. Lge.), Frederiksdal, Søllerød (Rostr.), 
Sorgenfri (Benzon), Jonstrup-vang, Lille Hareskov, Store 
Hareskov (H. M.), Øverød, Nærum (N. E. P.). 

4. — silvaticum L. Alm. i skovene. 

D. — palustre L. Alm. 

— — ph. polystachyon Lge. Dæmningen ved St. Jorgens- 
so (Rostr.), v. Furesøen (Grønlund), Nymolle, Lille- 
værlose-overdrey o. fl. st. (H.M.). 

— — Ô. tenue Doll. Jonstrup-vang (H. M.). 

6. — limosum L. Alm. 
— — ß. polystachyon Lej. Gilleleje (Heib.). 
— — * fluviatile (L.). Hist og her. 
ti hiemale L, Frederiksdal, Brede, Ørholm (Horn., Dr.), 
Ermelund, Ordrup-mose (Schiøtz), Nørreskov v. Fure- 
søen (Rostr.), Lilleværløse-overdrev (Ernstsen), Jonstrup- 
vang, Furesøens nordskrent, Gels-skov (H.M.). 
B. minor! med ganske lave tynde stængler og sma aks. 

På en bakke mell. Bringe og Skatholm, langt fra sko- 

ven (H.M.). 

Anm. Ved hovedstænglens beskadigelse fremkommer stundom 
monstrositeter med grenede stængler og flere aks. Jon- 

strup-vang, Furesøens nordskrænt (H. M.). 


oD ho m 


10, 


ER 
12. 


80 


6, Hilices. 


Polypodium vulgare L. Alm. 

— Phegopteris L. Hyppig i skovene mod n. 0. 

— Dryopteris L. Hyppig i skovene mod n. o. 
Aspidium angulare Kit. Frederiksdal-skoy (Kiærskou). 


Er senere ikke genfunden. 


Lastrea Thelypteris Presl. Alm. 
— Oreopteris Presl. Fredensborg i skoven ved Kammer- 


— 


tjænerdammen (herb. h. Haun.), Skansebakken ved Hille- 


red (Knzckenborg)?, Birkerød (Horn.), gerde mellem : 


Søllerød og Nærum (J. Lge.). Ikke funden i de senere år. 


Filix mas Presl. Alm. 
— 8. erosa Döll. Graverhusene v. Esrom-sø (P. Niels.), 


i mængde i krat mell. Brede og Ørholm, 1869 (J. Lge.). 


cristata Presl. Birkerød, Rudersdal (Horn.), ved åen i 


Dyrehaven (Dr.), mell. Klampenborg og Agershvile (J. 
Lge.), Tikøb (M.Lge.), Jonstrup -vang, Lyngby-mose. 
Ryget- mose ved Farum-sø, Geddevad-mose ved Farum, 
mose mellem Bloustrød og Lillerød - mose ved Gribskov, 
Kronborg Ladegård (H. M.), Skære - mølle (Kamph. 
Herb.), Teglstruphegn (Liebm.). 


_spinulosa Presl. T. alm. 
— * dilatata (Presl.). Høsterkøb, Hellebæk (Pip.), 


Hornbæk-plantage (Baagø), Jonstrup-vang, Farumgård, 
Furesøens sydskrænt, Ordrup-krat (H. M.). 


Cystopteris fragilis Bernh. Odinshoj (Heib.), Rudersdal. 


Brede,. Frederiksdal, Kulhus (J. Lge.), Lillerød (Leth.). 
Ørholm (Rostr.), Jonstrup, Kirkeværløse, Bregnerod. 
gærder v. Lille og Store Hareskov, Farum, sydsiden af 
Farum-sø, mellem Humletoft og Frederiksdal, Søllerød. 
Edelgave o. m. fl. st. (H. M.), Gadevang v. Hillerød 
(N. E. P.), stengærde v. Græsted (J. Niels.). 


Asplenium Filix femina Bernh. Alm. 
— Trichomanes L. Ravnholms - hegn (Meinert), Hillerød 


Skansebakken (Knæckenb.), Gadevang, Tryggerød, Holte, 
mell. Søllerød og Nærum (N. E. Peters.), Birkerød, Hare- 
skoven, Fuglevad-mølle (Horn.), Grib-skov mell. Hillerød 


og Fruebjærg (Vilandt), Kirkeværløse, Farum, ø. for 


Søndersøen, Heringeløse (H. M.), Rudersdal (Lge.), Lund- 
tofte (Strøm), Ermelundskoven mod Lyngby (Dr.), Græ- 
sted (J. Niels.). 


13. — Ruta muraria L. Kronborgs mure (Stbg., H. M.). 
— septentrionale Sw.  Pelevejen i Grib- skov, Ruder- 


14. 


hegn mod Dumpedals-molle, stengærde mell. Ebbered og 
Birkerød (J. Lge.), Farumgard (Merch), Fuglevad-mølle 
(Schum.), Jonstrup-vang, Stavnsholt, Lillerød (H. M.). 


y 
i 
‘ 
i 
| 
; 
5 
yn 


alle Boglader: a pe sg 74 


INDHOLD. ae 
oe Ei Zan 
Den botaniske forenings virksomhed : x januar 1870 til maj 


1871. ......... Be Se a Rare CREER Ex 


Paa Undertegnedes Forlag er ne = 


Botanisk Tidsskrift, 


udgivet af 


den botaniske Forening i i Kjøbenhavn. 


eas Hy 


Første Bind 2 Rdl. | | 
Andet Bnd 2 = 7T2Sk SEER pt 
Tredje Bind DL CCR 
Fjerde Bind 3 - 


Alle 4 ‘Bind under Eet s Ral. . 


É 


12 
AE US 
RN) 


+ a 
TOURS. | 
8 


Lire 
RER US 
NS år 2 
7 v is 
adr fot are 


“a 
+ x 


m. 
er 


—_ ——mg me EEE EEE UBER 


åg a 


ga 
Ee 
a 
k 


3 2 a x + * , 
D i 2 Fan 
à 


x » 
PS? 
vel = 4 
A 7 
ze Ik 
| 13 
ERE 
nie 
N 


4 


CR L'ANPE ok = 
Pr ur x + SE > 

ee 2. 
5 « + > 
> wo eh. WH 

= = 

ae F 

N, 5 

7: = Fi 
A e 


TANISK TIDSSKRIFT 


N BOTANISKE FORENING I KØBENHAVN. 


_ REDIGERET AF 


HJALMAR KIÆRSKOU, 
; É CAND. MAG. . 
ANDEN RÆKKE. 


_ FØRSTE BINDS ANDET HÆFTE. 


- 


_ KØBENHAVN. 
Æ HAGERUPS FORLAG. 
LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI. 


po AT PA 


AR 4 i EH 
" ker hi hr 
AAA SO} 
M PL 
sl & x 
Pre ss 2 
SA SØS ° 
+ i « i; 
+ v 2 så » u 
ges à n'y i 
A | | 
Ir Pont . Le à pt 
LA SES cr i i i 


17. 


PB. 


19. 


20. 


21. 


81 


Scolopendrium officinarum Sw. Angives fra Dronning- 
gård af Kylling, men er ikke senere genfunden. 
Pteris aquilina L. Alm. 


. Blechnum Spicant Roth. Birkerød, Rudergård, Frederiks- 


dal (0. F.Müll.}, Søllerød (N. E. Peters.), Furesøens syd- 
skrent (H.M.). 

Struthiopteris Germanica Willd. Hellebæk, Egebæks- 
yang, Frederiksborg (fl. st.), Blovstrød, Charlottenlund 
(J. Lge.) , Skodsborg (Pip.), Grib skov (H.M.), skov- 
brinker v. f. Esrom-sø (J. Lge.). 

Osmunda regalis L. Helsingør, Ruderhegn (Horn.), Fry- 
denlund (Liebm.), Søllerød (Dr.), mose i Ravnsholt-hegn, 
y. Gurre-søs nordside (H. M.). 

Botrychium Lunaria Sw. Brede, Rudergärd, Tidsvilde(Horn.), 
Tibirke, Søllerød, mell. Virum og Gels-skov, Eremitagen, 
Bognæs (J. Lge.', Frederiksdal (Rostr.), Hornbæk-plantage 
(Baagøe), Kalkbakkerne i Terkelskov (Leth), Jonstrup, 
mell. Hove og Heringeløse, markbakke v. Bagsværd, Store 
Hareskov (H. M.), Boserup (B. f.). 

— — * rutaceum Fr. Hornbæk-plantage (H. M.). 

— rutæfolium A. Br. Tidsvilde(Vahl), Bagsværd (Benzon); 
ved Gurre-sos n.0.-side (H. M.). 

Ophioglossum vulgatum L. Mell. Tårbæk og Strand- 
møllen, Brede, Furesøen, Bidstrup (Horn.), Fuglevad (Dr.), 
Ruderhegn (J. Lge.), Gl. Vartov udenfor Østerport (Rostr.). 
Jonstrup, Jonstrup-vang (H. M.). 


7. Rhizocarpee. 


. Pilularia globulifera L. Lyngby-sø (Fl. Dan.). 


Ikke iagttaget i de senere ar. 


8. Isoëteæ. 


. Isoétes echinospora D. R: Gurre-so ved vest- og nord- 


siden i mængde (H. M.). 
lacustris L. En Dam i Frueskov v. Bagsværd (0. F. 
Müll.). Er ikke senere genfunden. 


9. Lycopodiacee. 


. Lycopodium Selago L. Rudersdal, Tidsvilde, Karlebo- 


overdrev, Kollekolle (Horn.), Aldershvile (Dr.), Søllerød, 
Birkerød (Rostr.), mose v. Bagsværd-overdrev (Ernstsen), 
Jonstrup, Lille Hareskov, Furesoens vestskrænt, mose v. 
Gurre, ved østsiden af Gurre-so (H. M.), Marianelund 
(Stbg.), Frederiksdal (F. D.). 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 6 


82 


N 


. Lycopodium inundatum L. Tidsvilde, Rudersdal (Horn.), 
Hulso ved Bagsværd (O.F. Müll.), mose s. f. Jonstrup 
(Ernstsen), mose 9. f. Gurre-so (H.M.). 

3. — annotinum L. Hornbæk-plantage (M. Lge.), skoven y. 

Marianelund (Stbg.), Danstrup-hegn, Horserod-hegn, Grib- 

skov (J. Lge.), Gels-skov (Bot. f.), Ruderhegn (Rostr.), 

mose i Dyrehaven mod n. (G. Jensen), Kollekolle (Mei- 
nert), Roskilde (Albrecht), Terkelskov (Leth), Teglstrup- 
hegn (Heib.), Multebærmosen ©. f. Gurre-so, Jonstrup- 
yang, Store Hareskov, Lille Hareskov (H. M.) , Bagsværd 
(Kph. Herb.). 


4. — complanatum L. Tidsvilde-indhegning (Horn.). 

5. — clavatum L. Ikke sj., f. eks. Lilleværlose-overdrev, Fre- 
deriksdal, Tikeb: (H.M.), Søllerød (Horn.), Hellebæk 
(M. Lge.). Ä 


10. Graminee. 


1. Setaria viridis Beauy. Mell. Skovshoved og Charlottenlund 
(Schum.), Charlottenlund, Frederiksværk (Horn.), Ør- 
holm (Dr.), Orsholt (Liebm.), Fiskebæk (Pouls.), Ordrup 
(B. f.), Hellebæk, Fredensborg (M. Lge.), Frydenlund, 
mell. Rudersdal og Birkerød, Nymolle (J. Lge.), Jonstrup, 
Brede - bakke, Kirkeværløse (H.M.). Hjortekærshuset 
(Petit). 

— — var. purpurascens Lge. Krogenberg v. Helsingør 
(Heib.), Flaskekroen (Rostr.). 

. Digitaria glabra Lge. Mell. Hellebæk og Kronborg (J. 
Lge.), Fredensborg (M. Lge.), Brede-bakker (Schiitz), 
Frederiksdal (Rostr.). 

+ — sanguinalis Scop. Indfort med fro. 

— — «. genuina Lge. Ukrud i et Urtebed ved Jonstrup 
(H. M.). 
— — P. ciliaris Gr. et Godr. Snekkersten (Heib.). 

. Phalaris Canariensis L. Forvildet vy. København fi. st., 
f. eks. Gasværket (Benzon), Glaciet (Engelh.), Farimags- 
vejen, Ladegärdsvejen (H. M.), Kastellet, Tømmerup pa 
Amager, Bellevue (Rostr.), Birkerød IH. M.), Hellebæk 
(M. Lge.). 

4. Digraphis arundinacea Trin. Alm. 

5. Hierochloa borealis R.etS. Ladegårdsåen, Lerbæk-mose 
v. Roskilde (Rostr.), mell. Tryggerod og Holte (G. Jens.). 
Jonstrup-vang (Schiötz), mell. Hove og Veksø, mose y. 
Skatholm, Lillevaerlose-overdrev, Lille Hareskov, Alders- 
hvile, Lyngby-mose (H. M.). 

6. Anthoxanthum odoratum L. Alm. 


I) 


O9 


12. 


13. 


14. 


15. 


16. 


ET. 
18. 


33. 


. Anthoxanthum odoratum p. majus Lge. Sondersgen, 


Hellebek (H.M.), mell. Tidsyilde og Arresodal, Danstrup 
(J. Lge.), Østerfælled (Rostr.). 
— — 7. laxiflorum Lge. Jonstrup-vang (H. M.). 


. Leersia oryzoides Sw. I mængde ved Unmacks dam ved 


Hellebæk (M. Lge., J. Lge., H.M.). Den blomstrer kun 
pa de steder, hvor den kan blive beskinnet af solen. 


. Alopecurus pratensis L. Kastellet, Lundehusmosen(Dr.), 


Lersoen (Baagoe). Jonstrup, Bregnerod o. fl. st. (H. M.). 
— — ÿ. nigricans (Horn.). Ved Sondersoen (H. M.). 
Anm. En. monstrositet med topskydende dusk er fun- 
det ved Sondersoen (H. M.). 


. — agrestis L. mell. Roskilde og Bidstrup, mell. Roskilde og 


Himmeloy (Thoms.), Farimagsvejen (J. Lge.). Amager y. 
Kastrup o. fl. st. (Kph., Dr., J. Lge.), Flaskekroen 
(Baagoe), v. Sondersgen (H. M.). 


. — geniculatus L. Alm. 
. — fulyus Sm. Mell. Kristiansholm og Bellevue (Dr.), Koben- 


havn (Baagoe), Hellebæk (M. Lge.), Jonstrup, Bringe, 
v. Furesoens sydside, mose v. Gurre (H.M.). 

Phleum pratense L. Alm. 

— — pf. nodosum Lge. Alm. 

— Boehmeri Wib. Langbjerg n. o. f. Roskilde, høj mell. 
Marbjærg og Flyng, høj v. Flyng-molle, markdysse s. 
f. St. Valby, hoje o. f. Riso. Hvedshoj ved Roskilde 
(Thoms.), Fugleyad, Brede, Nymolle (Horn.), Græse- 
molle, Tidsvilde-hegn (J.Lge.), Asserbo (N.E.P.), Lund- 
tofte, Bidstrup (Rostr.), Sondersoens nordskrænt, Ølstykke 
pa Maglehøj, den store kæmpehoj v. Hove, Frederiks- 
sund (H. M.), Kobenhayn (Benzon). 

— arenarium I. Asserbo-overdrev (J. Lge.), Frederiksværk, 
Tidsvilde (Horn.), Lappen y. Helsingør (Stbg.). 
Psamma arenaria R,etS. Hyppig langs Øresund og Kattegat. 

O. F. Müller angiver den fra Furesøen, men det er sand- 
synligt, at her er sket en foryeksling med folgende, der 
findes i mængde pa denne sos ostskrænt. 
Calamagrostis Epigeios Roth. Jonstrup-vang, Furesoens 
ostskrænt, nordkysten v. Kattegat (H. M.), Charlotten- 
lund, Ørholm, Bagsværd (Dr.), Københavns glacis 
(Engelh.), 
— — P. glauca Blytt. Folehave-skov v. Hørsholm, Koben- 
havns omegn (J.Lge.), Flyng (Th. J.), mose ø. for 
Hillerød (H. M.). 
-- — y. riparia Htn. Skoven v. Dempegård pr. Hørsholm 
(Bot. f.). 
— Langsdorffii Trin. Sel-so (G, Jens.). 
— lanceolata Roth. T, alm. 


6* 


18: 


19. 


20. 


Pile 
. — canina L. Lersoen (Baagoe) , Gels-skov, Brede, Ruder- 


23. 


24. 


25. 


26. 


27. 


28. 
29. 


30. 


31. 


84 


Calamagrostis lanceolata p. gracilis Schum. Mellem 
Tarbek og Springforbi (Schum.). 

— — 7. pallida Lge. Gurre (Heib.), Julebek (J. Lge.). 

— neglecta Ehrh. Maglemose s. f. Agerup (Thoms.), Bose- 
rup (Schiôtz), Asserbo-cverdrev, Lundehusmosen (J. Lge.), 
Dronninggard (Kamph.), Jonstrup-vang (Pip.), Hornbæk 
(Pouls.), Lilleværlose, Hesttangs-molle (Dr.), enge ved 
Sondersoen og langs Jonstrup-a. Bringe, Ryget-mose 
(H. M.). 

— — pP. geniculata Fr. Lundehusmosen (J. Lge.). 

-- arundinacea Roth. Marienlyst , Gels-skov mod Søllerød 
(J. Lge.), Sæl-sø (M. Lge.), Dronninggärd (H. M.). 

Agrostis Spica venti L. T. alm. 


gard (Dr.), Charlottenlund, (Rostr.), v. Sondersoen, Kul- 
hus, Gurre (H.M.). 

— — 6. pallida Rchb. Med hovedarten: Sondersoen. 

— vulgaris With. Alm. 

— — pP. stolonifera Lge. Hyppig. 

— — y. tenella Lge. I skove. 

— — Ô. pumila F. D. Sporadisk. Ærmelund, Hoje Sand- 
bjærg (Rostr.), i mængde mell.Jonstrup og Ballerup (H.M.). 

= alba DL Alm. | 

— — Ô. gigantea Rchb. Jonstrup-ä, Sondersoen (H. M.), 
København. (J. Lge.), Flaskekroen (Baagoe). 

Milium effusum L. Alm. 

Phragmites communis Trin. T. alm. 

— — y. flavescens Cust. Stadsgravene v. København (J. 
Lge.), Lersoen (H. M.), Flaskekroen (Baagge) , Lappen 
v. Helsingør (Benzon). 

Enodium coeruleum Gaud. T. alm. mod n.o.. 

— -- §. altissimum Link. Teglstrup-hegn i mængde (H.M.). 

— — Ô. divaricatum Lge. Teglstrup-hegn (H.M.), mose 
s. f. Jonstrup (P. Niels.). | 

Melica uniflora Retz. T. alm. 

— nutans L. Egebeksvang (Stbg.), Ørholm, Ordrup-krat, 
Frederiksdal (J. Lge.) , Charlottenlund (Dr.), Bagsværd, 
Dyrehaven, Kokkedal (Horn.), Jonstrup-vang (Pip.), 
Gels-skov (Meinert), Rädvad (Rostr.), København (Ben- 
zon), Slangerup (Feddersen), Brede-bakker (Vilandt), 
Sollerod-Kirkeskov (N. E. P.). 

Koeleria cristata Pers. Bakke y. Jægerspris (Kamph.), 
ved Sondersoen 1869, 1870 og 1871 (H. M.). 
Trisetum flavescens Beauv. Kastellet, Lersoen, Ordrup, 
Sorgenfri, Dronninggard (J. Lge.); Kotenhayn: Vester- 
vold (Rostr.), glaciet v. Blindeinstitutet (Engelh.); Jon- 
strup, Sondersoen (H. M.), Frederiksberg -have (Kamph. 


32. 
. — hybrida Peterm. Valby, Grøndal v. København (J.Lge.), 


33. 


44. 


45. 


46. 
47. 


48. 


49. 


51. 


85 


herb.), St. Jørgens-sø (G. Jensen), Vejen mellem Lunde- 
huset og Lyngby (Horn.), Frederiksdal (0. F. Müll.). 
Avena fatua L. Hyppigt ukrud i vårsæd. 


Uttersløv (Rostr.), mell. Skovlunde og Ballerup, mell. 
Ballerup og Jonstrup i høragre, Jonstrup, Smørumnedre 
i mængde i vikkeagre (H. M.). 

— sativa L. Alm. dyrket i flere afarter, f. eks. med og 
uden stak; hist og her forvildet i skove, f. eks. lille 
Hareskov, Åsevang ved Kulhus, Brede-bakke (H. M.), 
Københavns glacis (Engelh.). 


. — strigosa Schreb. Tårbæk, Amager (Rostr.), Jonstrup, 


Kulhus, Lilleværløse, Helsingør (H. M.). 


. — pratensis L. Jonstrupegnen alm. (H. M.}, Lundehus- 


mosen (Dr.), Københavns glacis (Engelh.). 


2 Dubescens 1 Alm. 
. — elatior L. Alm. 


— — Be hermaphrodita Lge. Klint v. Tärbek (J. Lge.). 


. Airopsis precox Fr. Alm. mod n.o. 

. — caryophyllea Fr. Hyppig, især mod n. 

. Corynephorus canescens Beauv. T. alm. mod n. 
Nana, Te XO Say ds, Alm. 

. — cæspitosa. L. Alm. 


— — Pf. pallida Koch. Hellebæk (J. Lge.), Jonstrup-vang, 
Sondersoen, Sengelose-mose (H.M.). 

— — y. vivipara Lge. Lersoen (Rostr.). 

Holcus lanatus L. Alm. 

-— — 6. argenteus R. et S. Jonstrup-vang (H. M.). 

— mollis L. Ikke sj. 

— — var. med begge blst. 9. Ruderhegn (Schmidt), Helle- 

bæk, Nakkehoved (Heib.). 

Triodia decumbens Beauv. Hyppig. À 

Catabrosa aquatica Beauy. Hist og her: Sondersgen, Fure- 
søen, o.s.v. (H.M.). 

Glyceria maritima M. et K. Strandeng v. Haraldsborg-malle 
v. Roskilde, Vedelov, Riso (Thoms.), Helsingør, Vester- 
felled, Saltholm, Bognes (J. Lge.), v. Kalkbrænderiet 
(Rostr.) , Frederikssund (B. f.), enge v. Charlottenlund, 
Eskildso, nedenfor Nordskoven i Hornsherred (H. M.). 

— distans Wahlenb. T. alm. omkring København og ved 
Roskilde-fjord. Eiby-gade (H. M.). 

— — P. pulvinata Fr. Tommerpladser pa Kristianshavn 
(J. Lge.). 


. — spectabilis M. et K. Kobenhavns stadsgrave, Lersøen 


(Rostr.), Jonstrup (H. M.). 
— plicata Fr. Jonstrup-vang, Maloy, Bringe (H.M.), Roskilde 


52. 
53. 
54. 


55. 


56. 


57. 
. — Sudetica Hæncke. Rungsted (Liebm.). 
59. 


60. 


86 


(J.Lge.), Lersøen (Kph. Herb.) , Københavns stadsgrave 
(Engelh.). 

Glyceria fluitans KR. Br, T. alm. 

nn HR NN Lersgen, Birkerod (J. Lge.), Sorgenfri 
Rostr.), Charlottenlund, Ladegärds-äen (Benzon). 

Briza media L. Alm. 

— — p. pallida Déll. Ved Søndersøen, Geddevad (H. M.). 

Poa annua L. M. alm. 

— nemoralis L. Alm. 

— — Pf. subuniflora Rchb. Lille Hareskov (H. M.). 

— — 7. firmula Gaud. Ved Sondersoen (H. M.\. 

— fertilis Host. Et ker s. f. Hørsholm, søer i Ruder- 
hegn, mell. Rudersdal og Birkerød (J. Lge.), Bagsværd. 
Lundehuset (Schum.), Vesterfælled, Dyrehavsgærdet v. 
Klampenborg (Rostr.), Jonstrup langs åen fra Sonder- 
søen (H.M.), mose-eng n. f. Lavdrupgården. Lange- 
dam v. Birkerød (P. Nielsen). 

— adspersa Drej. Grofter vy. vejen til Charlottenlund (Dr.) 

Anm. Den anses af J. Lge. for en var. af Poa fertilis; M. 
Lge. mener, at den star nærmere ved P. nemoralis. 

Poa trivialis L. Alm. 


— pratensis L. Alm. 

— — £$.humilis Rehb. Jonstrup-vang, Bagsverd-skov(H.M.). 

— — y. angustifolia Rehb. Nymolle (Rostr.), mell. Tar- 

: bæk og Strandmøllen (H. M.). 
— — §. maxima!: høj og bredbladet, med noget sammen- 
trykt bladskede. Ved landevejen tet s. f. Gels- 
skov i mængde (H. M.). 

— — «. costata (Schum.). Oprindelig: angivet fra sand- 

bakkerne mellem Springforbi og Strandmøllen (Schum.), 

senere genfundet sammesteds af G. Jensen; 1857 blev 

den fundet i en skov ved Bagsværd-sø (J. Lge.), og 1 

de senere år er den iagttaget i de fleste skove, f. eks. 

Nyrup-hegn (Heiberg), Hellebæk (J. Lge.), Teglstrup- 

hegn, Hornbæk-plantage, skoven v. teglværket mellem 

Helsingør og Gurre, Gribskov, Gels-skov, Raynsholt- 

hegn, Store Hareskov (H. M.). 

— compressa L. Jonstrup, Frederiksdal, Smørumnedre (H. 
M.), Birkerød (Horn.); mell. Vibenshus og Lundehus- 
mosen, Amager, Kristianshavns vold (Dr.), Lersøen 
(Rostr.), Københavns glacis (Engelh.), Hellebæk (M. Lge.). 


. Dactylis glomerata L. Alm. 


— — ß. adbreviata Dr. I mængde og udmærket v. Søn- 
dersøen (H. M.). Lillevang v. Ballerup (Ernsts.). 

— — y. lobata Dr. Sorgenfri (Schiötz), Lersøen (Baagoe), 
lille Hareskoy (H. M.). 


62. 


65. 


66. 


(ep 
=] 


68. 


69. 
70. 
dite 


72. 


73. 
74. 


75. 
76. 


77. 


87 


Cynosurus cristatus L. Alm. 


. Vulpia sciuroides Gmel. Ordrup, Jægersborg (Horn.). 
. Schedonorus sterilis Fr. København i mængde, Lyngby, 


Ordrup, Tårbæk (H. M.), Espergærde (M. Lge.), Hel- 
singer (J. Lge.), Jonstrup - vang (Schiötz), Lersøen 
(Baagøe). 

— Benekeni Lge. (i Fl. D.). Jonstrup-vang (Pip.), Dron- 
ninggård (Dr.), krat mellem Ordrup-mose og Dyrehaven 
(Horn.), Vedbæk, Boserup-skov (J. Lge.), Egebæks- 
vang (Gronl.), Bernstorf (Rostr.), Roskilde (Baagøe). 
lille Hareskov (H.M.). 

— asperLge.(i Fl.Dan.). Bernstorf (Rostr.), Jonstrup-vang, lille 
Hareskoy, Sondersoens nordskrænt, Lunden ved Farum- 
gard, Boserup-skoy (H.M.), Charlottenlund (J. Lge.). 

Anm. Den vokser ofte sammen med foregående, men er 
dog efter mit "skøn altid let at adskille fra denne. 


. — erectus Fr. Birkerød (Schum.), Dronninggärd (Puerary), 


Lundehuset (Horn.), Jægersborg-allé ved Bernstorf (J. 
Lge.), Bidstrupgård på græsplæner (Thoms.), strand- 
marken udfor Charlottenlund (Dr.). Jonstrup på græs- 
plæner, Søndersøen (H. M.). 
Festuca ovina L.. Alm. mod n.o. 
— — ß. tenuifolia Lge. I skove. 
— — y glauca Fr, N, f. Farum (H.M.). 
— duriuscula L. Kronborg (Benzon), Bidstrup, Riso (Thoms. ) 
— — p. cæsia Fr. Kronborg-ladegard (H. M.). 
— rubra L. Alm, i flere former, 
— arenaria Osb. Roskilde (Horn.), Rungsted (Rostr.), Horn- 
bæk - plantage (J. Lge.). Hellebæk (P. Niels.) ,- Lappen 
ved Kronborg (H. M.). 
— pratensis Huds. Alm, 
— — 6. Be ie a Fr. Københavns glacis ae 
Jonstrup o. m. fl. st. (H. M.). 
— — f. elongata (F, elongata Ehrh., BEG sodium lolia- 
ceum Fr.). Ved Peblingesøen i mængde 1841 —42 
(J. Lge.), Skodsborg (Pip. ). 
— littorea Whbg. Hyppig ved Øresund og Kattegat. Ama- 
ger, Lundehuset, Rådvad (J. Lge.), ved Sondersoen (H. M.). 
— gigantea Vill. Alm. 
— — £. triflora Lge. Med hovedarten, sjældnere (J. Lge.). 
Bromus secalinus L, Alm. 
— arvensis L, Amager (Dr.), ved Landbohøjskolen (J. Lge.). 
Kobenhayn (Benzon), Flaskekroen (Mein.), Ballerup(H.M.). 
— commutatus Schrad. Tivoli, Bülowsvejen, Lersoen, Tikøb 
(J Lge.), Bagsværd (B. f.), Brede, Ordrup (Kamph.), 
Klosterlunden ved Roskilde (Thoms.), Jonstrup - yang, 
Sondersgen VEE, ML.) 


78. 


49. 


89. 
90. 


Mil: 
92. 


88 


Bromus racemosus L. Brede (Benzon), eng v. Roskilde 
(Thoms.), Amager , enge v. Lersøen og Lundehuset (J. 
Lange), Elhorn i Roskilde-fjord (Schum.), Sorgenfri 
(Rostr.), Jonstrup-vang, Sengelose-mose (H.M.). 

— mollis L. Alm. f. leiostachys M. et K. Jagtvejen 
v. København (J. Lge.), Københavns glacis (Engelh.), 
Ballerup. Syvstjærnen ‘i St. Hareskov), mell. Bagsværd 
og Lyngby (H.M.). 

— — y. pygmæus Lge. Alm. på mager Jordbund. 

— hordeaceus L. Saltholm (J. Lge.), Amager - fælled 
(Rostr.), fl. st. langs Roskilde-fjord, Lappen v.,Kron- 
borg (H.M.). 


. Brachy podium gracile Beauv. Hyppig. 6. majus Lge. 


Boserup-skov (Thoms.). 


. — pinnatum (Beauy.). Fuglevad (Dr.), Bagsværd, Strand- 


møllen (Schum.), Frederiksdal (Kamph.), Brede-bakker 
(Baagoe), Jonstrup-vang fl. st., Krat n. f. Ballerup (H.M.), 
Enrum y. Vedbæk (Rostr.), Bidstrup, Borreveile-skoy 
(Thoms.). 


. Agropyrum junceum Beauv. Langs Oresuud og Kattegat: 


Vedbæk (Schiøtz), Helsingør, Asserbo-overdrey (J. Lge.). 
Gilleleje, Amager (Horn.). 


. — acutum D. C. Ikke sj. langs Øresund og Kattegat. 
. — repens Beauy. Alm. ff. arundinaceum Fr. Frede- 


riksværk (Dr. herb.). 
-—— — y. firmum Lge. Helsingør (Dr. herb.). 


. — caninum R. et S. Jonstrup-vang, Lille og Store Hare- 


skov (H.M.), Vedbæk (J. Lge.), Københavns glacis 
(Engelh,), Hellebæk (M. Lge.). 


. — Triticum vulgare Vill. Hyppigt dyrket, især mod syd; 


stundom forvildet. 
— turgidum L. Dyrket, men sjælden. 


. Secale cereale L. Alm. dyrket, stundom forvildet, f. eks. 


i skove. Københavns glacis (Engelh.). En ø i Søn- 
dersøen (H. M.). 

— — var. triflora: med 3 fuldt udviklede blomster i små- 
akset, og ansats til en Ade. Forvildet ved Jonstrup-å 
(H.M.). 

Elymus arenarius L. Alm. langs Øresund og Kattegat. 

— — £. minor Lge. Vedbæk (J. Lge.). 

Hordeum polystichum Déll. Alm. dyrket, stundom for- 
vildet. 

— distichon L. Alm. dyrket, især mod s. 

— pratense Huds. Mell. Vedbæk og København, Amager 
(Schum.), Vedelov: strandeng mod n., Riso i mængde 
(Thoms.), Helsingør (Dr.). 


93. 


= 


94. 


95. 


96. 
IT: 


98. 


99: 


89 


Hordeum murinum L. Alm. omkring København; Helsingør, 
Herlöv o. fl. st. (H.M.). 
— jubatum L. Forv. mellem Kristianshavn og Strickers 
Batteri (Visby), ved Artillerikasernen (Rostr.), 
Lolium perenne L. Alm. DB. tenue Horn. Frederiksdal 
(0. F. Müll.), Jonstrup, » Ærtekedelen« v. København 
(H. M.). 

— — monstr. adbreviata Lge. Kobenhavns glacis (En- 
gelh.), ved Sondersoen (H.M.). 

— — monstr. ramosa Lge. Fuglevad (Schum.), Koben- 
havns glacis (Engelh.), v. Sonderssen, mell. Jonstrup 
og Ballerup (H. M.). 

— multiflorum Lam. Dyrket pa gresmarker og enge, og 
forvilder sig let: Jagtvejen, Rolighedsvejen, Lykkesholm 
v. Frederiksberg (J. Lge.), Brondsboj, mell. Fiskebæk 
og Stavnsholt, mell. Kronborg og Hellebæk, Sondersoen 
(H. M.). 

— — monstr. ramosa! v. Søndersøen (H. M.). 

— Linicola Sond. Alm. i Horagre. 

— temulentum L. Flaskekroen, Brøndshøj (Horn,), Lade- 
gården, Lersøen (Rostr.), Jonstrup, Skovlunde (H. M.), 

— — £. leptochæton A. Br. København (Rostr.). 


Lepturus filiformis Trin. - Vesterfælled (Blytt.). 

— — f. subcurvatus Lge. Amager ved Limfabriken 
(Schum.). 

Nardus stricta L. Jonstrup-vang, Kirkeværlgse, Lillerød 


(H.M.), Rungsted , Dronninggard, Charlottenlund , Fre- 
densborg, Birkerød: (Horn.), Amager mod s. (Rostr.), 
Hellebæk (M. Lge.). 


11. Oyperace». 


. Cyperus fuscus L. Frederiksborg, Lyngby, Frueskov v. 


Bagsværd, Fortunen (Horn.), Skære-molle v. Fredens- 
borg, mell. Kristiansholm og Bellevue (Dr.), Hellebæk 
v. Teglværket (M.Lge.), Vejdamsmose v. Holte (N. E. 
Peters.), Ærmelund (Tutein), Jonstrup: den udtørrede 
mølledam og i det gamle åleje (H.M.). 


2. Schoenus ferrugineus L. Bidstrup-mose y. Roskilde (Dr.), 
Sengeløse-mose (Ernsts.). 

3. — nigricans L, Hov-mose y. Selsø i Hornsherred (Vil.). 

4. Cladium Mariscus R. Br. Slangerup, Nymolle, Lyngby- 


mose, Roskilde (Horn.), Ørholm (Schiøtz), mose y. Ostby 
i Hornsherred, mose v. Dronninggard, torvemose y. for 
Farum, moser langs Værebro-à (H.M.). 


. Rhynchospora alba Vahl. Tepri-mose, Lyngby-mose, Hel- 


vus 


10. 


Thule 
12. 


13. 


14. 


15. 


90 


singer (Horn.), Erlandsens molle v. Hillered (G. Jensen), 
Langeso v. Tikob (M. Lge.), mose v. Maloy (Ernsts.). 
mose v. nordvestsiden af Gurre-so (H.M.). 

Rhynchospora fusca R.etS. Langesø v. Tikøb (M .Lge.). 

Eleocharis palustris R. Br. Alm. 

— uniglumis Link. Lundehusmosen (J. Lge.), Strandenge 
ved Roskilde-fjord, Himmelov, mose s. f. Lille Valby, 
Ågerup (Thoms.), Københavns glacis {Gronl.), Vester- 
fælled, Lersoen (Rostr.), Furesgens østkyst (H. M.). 


. — acicularis R. Br. Sel-so, en so s. f. Horsholm, Ny- 


molle (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), Peblingesoen (Horn.), 
Furesøen mange steder (Horn., Dr., H.M.), Hellebæk 
(M. Lge.) , Damhus-soen, Farum-so, Sondersoen, Bad- 
strup-s6, Birkerod-so, Gurre-so, Grib-so (H. M.). 

Anm. Findes nesten altid sammen med Potamogeton marinus og 
Ranunculus reptans. 

Scirpus pauciflorus Lightf. Amager-felled, Bidstrup (J. 
Lge.), Lyngby-mose (Dr.), mell. Charlottenlund og Or- 
drup (Rostr.), Københavns glacis (Vil.), Riso (Thoms.), 
v. Sondersoen, mose v. f. Farum, ved Furesøen, Senge- 
lose-mose (H.M.). 

— — 6. minor Blytt. Amager-felled (J. Lge.), v. Furesoens 
ostside (H. M.). 

— cespitosus L. Multebærmosen y. Gurre (H. M.). 

— fluitans L. En dam »henimod« Hareskoven (Holten) : 
muligt den samme som »en Fiskedam i Hareskoyen« 
(Horn.). 

Anm. Kylling angiver den at vokse bag Kastellet, hvilket 
muligt beror pa en fejltagelse. 

— setaceus L. Paulinelyst og Skotterup v. Helsingør (Stbg.), 
mell. Hørsholm og Rudersdal, Lange-dam ved Birkerød, 
Lyngby-so (Schum.), Charlottenlund (Liebm.). Bidstrup 
(Aaby). Lappesten ved Helsingør (B. F.), Bagsværd, 
Kobberdammen v. Frederiksdal, Fortunen (Rostr.), Nærum, 
Teglværket v. Hellebæk (M.Lge.), n.v. f. Jonstrup (H. M.). 

— lacustris L. Alm. 8. foliosus! y. Furesøen og Son- 
dersøen (H. M.). 

— Tabernæmontani Gmel. Kalkbrænderiet (Benzon), Ve- 
sterfælled (H. M.), langs Roskilde-fjord mange steder 
(Thoms., H. M.). 


. — maritimus L. T. almindelig bade v. Øresund og Ros- 


kilde-fjord. Sjælden ved indsøer: Lersoen (Rostr.), Søn- 
dersøen (H. M.). 
— — $. monostachys Lge. Vesterfælled (H. M.). 


. — — y. macrostachys Koch. Vesterfælled (H. M.). 


— — å. sphærocephalus Lge.  Vesterfælled, nedenfor 
Færgelunden i Hornsherred (H. M.). 


20, 


OÙ =: 


. Scirpus silvaticus L. T. alm. i skove: Jonstrup - yang, 


Lersoen, Hellebæk 0.S. Y. 
— Caricis Retz. T. 4lm. 


. — rufus Schrad. Saltholm, Vesterfælled (Dr.), Jægerspris 


(Rostr.), Boserup (Schiøtz). 

— — * bifolius Lge. Strandenge v. Flaskekroen (Rostr.), 
Amager ved Kongelunden (Bertels.). 

Eriophorum gracile Koch, Bagsværd (Horn.), Dronning- 
gard (Puerary), Lyngby-mose, Lundehusmosen (J. Lge.), 
mose s. v. f. Vintappergarden (Dr., H. M.), Ryget-mose 
v. Farum-so, Frederiksdal (H. M.). 


. — latifolium Hoppe. Radyad, Ordrup-mose, Lersoen (J. 


Lge,), Lyngby-mose, v. Sondersoen, Ryget-mose o.s.v. 


(H.M.). 

22. — angustifolium Roth. Alm. 

23. — vaginatum L. Alm. 

24. — alpinum L. Dronninggärd, Tepri-mose, Lyngby - mose 
(Horn.), Vintappermosen (Dr., H.M.), mose v. Gurre-so 
(Baagse), Jonstrup-vang, Ruderhegn, mose v. f. Farum, 
Ryget-mose v. Farum-so (H. M.). 

25. Carex dioeca L. Ikke sj. Of. isogyna Fr. Radvad 


(Rostr.). 


26. — pulicaris L. Bagsværd (Horn.), mell. Rädvad og Stam- 
pen (Pip.), mose y. Himmeloy, Maglemose s. f. Ågerup 
(Th.), mose v. Lavdrupgärden (P. Niels.), Lerbæk-mose 
v. Roskilde (Rostr.), Jonstrup-vang, Kirkeværlose, mell. 
Bagsværd og Lilleværlose-overdrey (H. M.). 

27. — pauciflora Lightf. Bidstrupgärd (Horn.). Bagsværd, 
Frederiksdal (M. Vahl). 

28. — cyperoides L. Udtorret dam v. Frederiksborg (Holbøll), 
genfundet 1852 sammesteds (Knæckenb.), men senere 
atter forsvundet. 1869 fundet i mængde i Lange-dam 
y. Birkerød (H.M.), hvor den også fandtes i 1870—71. 
Skovrød-sø (udtørret) i Ruderhegn 1871 (N.E. P.). 

29. — chordorrhiza Ehrh. Dronninggärd (Horn.), Lyngby-mose 

| (Horn., J. Lge., H. M.), Ryget-mose v. Farum-so (H. M.). 

30. — disticha Huds. T. alm. 

— — var.: med de nedre småaks fjærnede fra hinanden, Ros- 
kilde (Thoms.). 

öl. — arenaria L. Alm. v. Øresund og Kattegat. 

32. — teretiuscula Good. Lyngby -mose (H. M.), Lundehus- 
mosen (Dr.), Lersøen (Rostrup); vistnok hyppig. 

33. — paradoxa Willd. Hyppig. 

34. — paniculata L. T. alm. 


. — divulsa Good. Sorgenfri, Ordrup, Roskilde (J, Lge.). 


Valby-bakke (Dr.), København (Benzon), Frederiksdals- 
skov (H. M.). 


45. 
46. 


47. 


48. 


49. 


92 


. Carex divulsa L. 6. intermedia Lge. (C, muricata ß. 


virens Koch). Temmelig alm. 


—muricata L. — Alm: 


vulpina L. Alm. 

-- ß. remotiflora Lge. Mose v. Hjortespring (Piper). 

stellulata Good. Ikke sj. 

leporina L. T. alm. 

— p. argyroglochin Rchb. Gurre-vang (J. Lge.). 

elongata L. Lyngby-mose, Hørsholm (Dr.), Dyrehaven 
fl. st. (J. Lge.), København (Baagøe), Jonstrup-vang (H. M.). 

canescens L. Alm. , 

remota L. Alm. 

stricta Good. M. alm. 

cespitosa L. Charlottenlund (Schum.), Bagsværd, Lunde- 
hus-mosen (Rostr.), mose mell. Farum og Terkelskov, 
Ordrup-mose (J. Lge.), Københavns glacis (Engelh.), v. 
Bagsveerd-so, Jonstrup-vang (H. M.). 

turfosa Fr. Dyrehaven (J. Lge.), Aldershvile (Kamph.). 

vulgaris Fr. Alm. 

— y. juncella Fr. Dyrehaven (Rostr.), eng n. f. Jon- 

strup (H. M.). 

— Ô. tenuis Htn. Dyrehaven (J. Lge.). 

tricostata Fr.? Ved en moserand s. f. Jonstrup 1869 

acuta L. Sortese v. København (Dr.), Peblingesøen {Gronl.) 
o. fl. st. v. København (J. Lge.), Kastelsglaciet , Ler- 
soen (Vil.), Lundehus-mosen (Rostr.), Jonstrup, Sonder- 
søen, Gurre-so (H.M.), Hellebæk (M. Lge.). 

— A anomala Lge. Ved Peblingesøen (J. Lge.). 

Buxbaumii Wahlenb. Mose y. Farum (M. Vahl.) senere 
ikke genfunden. Drej. angiver den også fra en mose s. 
f. Frederiksdal, hvilket synes at bero pa en misforståelse. 

limosa L. Ruderhegn, Lyngby-mose (Dr., J.Lge.), Bølle- 
mose v. Hillerød (Knæckenb.), Kragens-mose v. Søllerød 
(N. E. P.), Rungsted, Bagsværd (Baagøe), mose ved 
Slagslunde (Ernsts.), Langesø v. Tikøb, enge v. Sønder- 

_ Søen, mose s. v. f. Vintappergärden (H. M.). 

pallescens L. Hyppig. 

panicea L. Alm. 

glauca Scop. Alm. 

— $. sphærostachya Lge. Eng mellem Rädvad og 
Strandmøllen 1840 i mængde (J. Lge.). 

montana L. Jonstrup-vang, Gels-skov, Boserup (J.Lge.), 
Fuglevad-mølle (Kamph.), Charlottenlund (Horn.), Bag- 
sværd (Rostr.), Nymolle (B.F.), Brede-bakke (H. M.). 


Anm. »Hareskoven« (Aabye) er uden tvivl det samme som 


Jonstrup-vang. 


5 93 


54. Carex pilulifera L. T. alm. ß. longebracteata Lge. 


55. 


68. 


69. 


70. 


(ak 


— 


—— 


Sollerodgärds-mose (J. Lge.) , Gels-skov, Hammermolle- 
skoven (H. M.,). 

ericetorum Poll. Brinker 1 Frederiksdals-skov mod Fure- 
søen (J. Lge.), Brede (Dr.), Ørholm (G. Jens.), Nedre 
Dråby (Rostr.), mellem Hjortespring og Jonstrup-vang, 
mell, Ballerup og Jonstrup-vang, markbakke v. Gand- 
lose, markbakke v. Fiskebæk (H. M.). 

precox Jacq. Hist og her. 

digitata L. Furesgens sydskrænt (0. F. Müll.. J. Lge.), 
Brede (Dr.), Kattinge (J. Lge.). 

flava L. Hyppig. 

Oederi Ehrh. Hyppig. 

— * oedocarpa Anders. Hellebæk-vang, Ordrup-mose 
(J. Lge.), Teglstrup-hegn (Pip.). 

extensa Good, Saltholm (Schlichtkr.), Helsingør (Liebm. 
Herb.). 

distans L. Saltholm (Dr.), Flaskekroen (Horn.), Vester- 
felled (Vil.), Amager mod syd (Rostr.), Kobenhayns 
glacis (Engelh.}, Riso (Thoms.), Bognes (J. Lge.). 

Hornshuchiana Hoppe. Maglemose v. Ågerup (Thoms.), 
Flaskekroen (Aabye), Lundehusmosen, Charlottenlund 
(J. Lge.), Lersoen, Radvad, Ordrup, Lerbæks-mose ved 
Roskilde, Vesselsminde (Rostr.), Jonstrup-vang (H. M.). 

fulya Good. Mose mell. Rädvad og Strandmøllen (J. Lge.). 

silvatica Huds, Alm. 


. — Pseudocyperus L, Hyppig. 


Anm, En form med androgynt G-aks (Q-Blst i spidsen) pa 


Lilleværlose-overdrey (H. M.). 

vesicaria L, Alm. 

ampullacea Good. Alm. 

— $. robusta Sond. Ved Søndersøens nordside (H. M.). 

— y. gracilis! En sped form med androgyne Y-aks 
(3-blst. i spidsen). I mængde i en mose ved Kulhus 
1857 (H.M.). 

riparia Curt. Søborg (Lgb.), Roskilde (Kamph.), Jon- 
strup (H.M.). Boserup (J. Lge.). 

— P. gracilescens Htn. Ordrup-mose (J. Lge.). 

paludosa Good. Ikke sj. PB. spadicea Roth. Skoven 
mell Ærmelund og Ordrup-mose (J. Lge.). 

-— y. depauperata Lge. Ved Lyngby-so, Ørholm, 
Fuksvejen indenfor Dyrehavsgærdet (J. Lge.). 

filiformis L. Lyngby-mose (Dr.), Bolle-mose ved Fre- 
deriksborg (Knæckenb.), Tibirke-mose (B.F.), Frederiks- 
dals-skov, Lerbæks-mose y. Roskilde (Rostr.), Gurre-so 
(J. Lge.), Jonstrup-vang, Gandlose Orne (H. M.). 

hirta L. T. alm, 6. sublævis Hom. Groft ved 


m 


& 


wr 


Os 


Frederiksdal (J. Lge.), St. Jorgens-so (Rostr.), ved 
Furesøen (H. M.). 
Carex filiformisL, y.ferruginea! med rustbrune, svagt- 
hårede dekskel, Frederiksdal v. Furesøen (H.M.). 
— — då. spinosa!: med lange tornformede dekskel, Eng 
ved Jonstrup (H. M.). 


127 Pyphacee. 


. Typha latifolia L. Alm. 


— angustifolia L. Helsingør (Stbg.), Hellebæk (M. Lge.). 
Frederiksborg, Kastellet (Horn.). Vedelov, mose mellem 
Soderup og Ågerup (Th.), Lersoen (Rostr.), Ærmelund 
(Baagoe), Frederiksdal, Charlottenlund (Benzon), Gundso- 
magle-so, Jonstrup, Kobberdammen i Bagsværd -skov, 
Lyngby-mose (H. M.), Ballerup-overdrey (Ernsts.), Ko- 
benhayns glacis (Engelh.). : 

Sparganium minimum C. Bauh. Bagsværd (J. Lge.), Tepri- 
mose, Lyngby-mose (Horn.), Lundehus-mosen, Ruderhegn 
(Rostr.), Jonstrupegnen hyppig, Gurreegnen fl. st, (H. M.). 


. — simplex Huds. T. alm. 
. — ramosum Huds. Alm, 
13. Lemnacee. 
. Lemna trisulca L. Alm., men sj. blomstrende: Charlotten- 


lund 1863 (Didr.). 


. — polyrrhiza L. Frederiksdal (0. F. Müll.), Hellebæk (M. 


Lge.). Københavns stadsgraye. Smorumnedre - gadekær 
(H. M.). — Meget sj. blomstrende (Lge.). 


nor - Nin, 


— — * tenella Stp. Hørsholm (Steenstr.), Jonstrup (H. M.). 


. — gibba L. Roskilde (Th.), Vesterfælled (Rostr.), Smorum- 


nedre-gadeker (H. M.). 


JAVA Sr om dere 


. Arum maculatum L. København bag Vesterbro, Rosen- 


borg-have, Kastelsvolden (Horn.), en ø i glaciet ved ø.- 
port (Engelh.), Dronninggård (H. M.). 
Calla palustris L. Hyppig i moser i den nordostlige del. 
— — ß. duplicata! med 2 hylsterblade. Flere gange fun- 
det i moser v. Jonstrup (H, M) og Ballerup - overdrev 
(Ernsts.). 


. Acorus Calamus L.  Lyngby-mose, bredderne af søerne 


omkring København (J. Lge.), Københavns stadsgrav 
(Engelh.), Farumgard, Birkerød-sø, Bregnerod, Horns- 
herred mod n. (H. M.). 


OS 


=I 


ce 


EL: 
12, 


15. 


14, 


15,7 Rluviales 


Zostera marına L. Alm. v. kysterne. 

— — §. angustifolia Fl. D. I Roskilde-fjord ud for Jyl- 
linge (H. M.). 

Zannichellia palustris L. Kalkbrænderiet (B.F.), Koben- 
havns stadsgrav (Engelh.), Amager, Saltholm (Horn.). 
Damhus-sgen (Rostr.), Kallebostrand udenfor Langebro. 
Vesterfælled, Sondersoen (H.M.), Furesøen (Liebm. herb.). 

— pedicellata Fr. Kallebostrand, vandhuller v. Flaskekroen 
(J. Lge.), Amager (Rostr.), Furesøen (B. f.). 

— polycarpa Nolte. St, Jorgensbjærg, vandhul v. bækken 
y. Roskilde (Thoms.), Esrom-sö v. Fredensborg (Heib.), 
Vestrup (Th. J.), Gadekær i Himmeloy (Pip.). 

Anm. Pa alle disse st. er det formen 6. tenuissima Fr. 
Efter J. Gay kan disse 3 Zannichellia-arter henføres til 
én hovedart, Z. brachystemon, der ved sine korte 
stovträde adskilles fra følgende art. 


. — macrostemon Gay, Med meget lange stoytrade og 4- 


rummede stoyknapper. I Roskilde-fjord (P. Niels.). 

Ruppia spiralis L. Saltholm, Amager, Vesterfælled (Horn.), 
Kallebostrand (Dr.), Kristianshayns stadsgray (Engelh.), 
i Roskilde-fjord (H. M.). 

— rostellata Koch. Øresund ud for Kastellet, Amager 
(Dr.), Brakvandsgroft pa Amager (J. Lge.), i Roskilde- 
fjord (Piper, Thoms., H. M.). 

— brachypus Gay. Øresund ud for Classens have (Tutein), 
Isefjord mell. den lille 9 Alholm og Hornsherred (H. M.). 

Potamogeton natans L, Alm. © 

— coloratus Horn Grofter v. Lersoen, mose mell. Roskilde 
og Ladegardsmollen (J. Lge.), Bognæsgard, mose mell. 
Herslev og Kattinge (Schiøtz). mose v. Ostby i Horns- 
herred (H. M.). 

— rufescens Schrad. T. alm. 

— gramineus L. & graminifolius Fr. Utterslov-mose 
(G. Jens.), Hørsholm, Birkerød (Horn.), Kattinge-so 
(Thoms.), Gurre-so (H. M.). 

— — p, heterophyllus Fr. Dam i Bagsværd-skov, Se- 
borghus (Horn.), Ramløse (Dr.), Lilleværlose-overdrev, 
Gurre-so (H. M.). 

— Zizii Met K. En dam v. Hellebæk mell. P. lucens (M. 
Lge.). Mellem Rormose og Kattinge-so ved Roskilde 
(Thoms. ). 

— lucens L. Fuglevad, Farum-so, Søndersø, Bagsværd-sø 
(H. M.), Peblingesø, Lyngby-sø, Esrom-sø (Dr.), Ler- 
søen (Rostr,), Hellebæk (M. Lge.). 


14. 
15. 
16, 


17. 
18, 


19; 


20. 
21. 
22. 


23. 


24. 


se 


96 


Potamogeton lucens L. f. acuminatus Rchb. Koben- 
havn (Baagoe), Gentofte-so (Engelh.), Farum-so, Sen- 
dersgen, Fuglevad (H. M.). 

— prælongus Wulf. Esrom-se (Vahl), Sorteso (Dr.). 

— perfoliatus Lge. T. alm.: Sondersoen. Frederiksdal, 
Lyngby, Fuglevad, Gurre-se o, s. v. 

— crispus L. Alm. 

— zosterefolius Schum. Hellebæk (M. Lge.), Esrom-s0, 
Slangerup (Horn.), Mølleåen (Schum., Dr.), Ladegården 
(Schiøtz), åen mellem Esrom og Dragstrup (P. Niels.), 
Jonstrup, Sondersgen, Rädvad (H. M.). 

— acutifolius Link. Fredensborg, Fortunen (Schiøtz), mose 
y. Ordrup, Frederikal v. Sneglebakken, dammen y. Lade- 
garden (Kamph.), Utterslov-mose (Rostr.), mell. Være- 
bro-molle og Gundsømagle (Pip.). dam v. Lille Valby, 
vandhul ved Holbæksvejen !/; mil fra Roskilde (Thoms.), 
åen mellem Esrom og Dragstrup (P. N.), Bringe, Edel- 
gave, Hørsholm, Kirkeværlose, Unmacksdam v. Hellebæk 
(H. M.). 

— obtusifolius M. et K. T. hyppig. 

— mucronatus Schrad. Strandmøllen (Horn.). 

— pusillus L. Ærmelundshuset (Schum.), Lersoen (Rostr.), 
Flaskekroen (Baagoe), Rädvad (H. M.). 

— pectinatus L. Lyngby. Sonderseen o. fl. st. (H. M.). 
Râdvad, Amager (Dr.). 

— — 8. scoparius Wallr. Dam v. Flyng (Thoms.). 

— marinus L. Gurre-so (Lge.), Esrom-so (P.N.), Furesøen 
mange steder, Farum-sø, Sondersgen, Badstrup-so (H.M.). 


16. Alismaceæ. 


. Triglochin palustre L. Alm. . 
. — maritimum L. Ved Roskilde-fjord, pa Vesterfælled, Ama- 


ger, Saltholm (H. M.), v. Lersoen (J. Lge.). 


. Scheuchzeria palustris L. Bagsværd, Lyngby-mose (0. 


F. Müll.), Ramløse, Ruderhegn, Birkerød, Dronninggärd 
(Horn.), mose v. Nyrup-hegn (Heib.), Gadevang v. Hil- 
lerod, Kragens-mose v. Søllerød (N. E. Peters.). Bolle- 
mose i Dyrehaven (Rostr.), moser s. f. Jonstrup, Store 
Hareskov, Ryget-mose, Vintappermosen (H. M.). 

Alisma Plantago L. Alm. Pf. lanceolatum With. Ker 
pa nordsiden af Amager, Hoje Sandbjerg (J. Lge.), 
Damhus-soen (M. Lge.). 

— ranunculoides L. Soborghus-mose, Peblingesøen (Horn.). 


. Sagittaria sagittæfolia L. Flere steder i Mølleåen fra Ør- 


holm til Strandmollen (H. M.). 
Butomus umbellatus L. T. alm. 


97 


17. Juncaceæ. 


1. Juncus maritimus Lam. Saltholm (Kamph.), Jægerspris 


(Vaup.). 


2. — conglomeratus L. T.alm. 6. subuliflorus Dr. Ved 


3 
4. 


13. 


— 


Furesøen (Dr.). 

effusus L. Alm. 

glaucus Ehrh. Slangerup, Falkonergärden, Garnisons- 
kirkegården (Horn.), Esrom, Frederiksdal, Ordrup - krat 
(Dr.), Roskilde (Schiøtz), Lersøen (Rostr.), Damhussøen 
(Benzon), Frederiksberg (Vil.), mell. Roskilde og Vede- 
løv (Thoms.), v. Søndersøen, Valby ved den gamle Jern- 
bane, mell. Roskilde og Bognæs (H.M.). 

filiformis L. Horsholms-skov (Horn.), mellem Helsingør 
og Gurre (Kmph. herb.), Helsingør (Dr.), Ruderhegn, 
Asserbo-overdrev, Hellebæk (J. Lge.), Gurre-sø (Pip.), 
Frederiksdal, Birkerød (Rostr.), mell. Gladsakse og Tepri- 
mose, v. Lyngby-mose, Rostgårds-dam ved Hellebæk, 
mose ø. f. Hillerød, Grib-sø i Grib-skov (H. M.). 

obtusiflorus Ehrh. Farum, Ordrup-mose, Strandmøllen 
(Dr.), Rådvad (Rostr.), Lyngby-mose (Schiøtz), mose v. 
Bidstrup (Gronl.), mell. Kregome og Havelse (P. Niels.), 
Maglemose v. Roskilde, mose v. Soderup (Thoms.), mose 
ved Katrinebjærg (Ernsts.), Østby-mose i Hornsherred, 
Geddevad-mose, Risby-mose (H. M.). 

acutiflorus Ehrh. Bidstrupgärd (P. Nielsen). 

lamprocarpos Ehrh. Alm. i flere former. Desuden 
forekommer hyppigt en mærkelig monstrositet med blom- 
sterstanden hemmet og omdannet til et rodbrunt knippe 
af topskydende grene og blade. (Maske en folge af 
insektstik). 

alpinus Vill. Bidstrupgärd (Nolte), v. Furesgens østside 
(Kmph., H. M.), mose mell. Ærmelund og Ordrup-krat 
(J. Lge.), Somosen y. Laytrupgarden, Langedam ved 
Birkerød, Kirkeværlose-mose (P. Niels.), Fidt-mose ved 
Hjortespring, torvemose v. f. Farum (Ernsts.), v. Sonder- 
søen, Gurre-sa (H. M.). 

— p. rariflorus Htn. Alm. ved Gurre-so pa grusede 
steder (J. Lge.). 

supinus Monch. Hyppig i flere former. 

squarrosus L. T. hyppig pa hedeagtige steder. 

compressus Jacq. Alm. 

Gerardi Lois. Vesterfelled (Vahl), Amager v. Konge- 
lunden (Dr.), mell. Roskilde og Vedeloy (Thoms.), Salt- 
holm (H. M.). 

bufonius L. Alm. 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 7 


+ + 


Ot À 


SD. SR 


98 


. Juncus bufonius ff. fasciculatus Koch. Damhussgen 


(Vahl), Flaskekroen, Tokkekob-skov (J. Lge.), Lersgen 
(Rostr.), Sondersoen (H. M.). 


. — capitatus Weig. Asserbo-overdrev, Tidsvilde-hegn (J. Lge.), 
. Luzula pilosa Willd. Alm. 
. — albida DC. Gels-skov (Kamph., J. Lge., H.M.); ved 


Søndersøen 1868 (var.). 
— multiflora Lej. Alm. 
— — ß.pallescens Hoppe. Jonstrup-vang, Gels-skov (H.M.). 
— — y. congesta Fr. Mose o. f. Sondersoen; i stor mængde 
i Ryget-mose (H. M.). 
— campestris DC. Alm. 


18. Liliacee. 


. Fritillaria Meleagris L. Charlottenlund pä en eng bag 


slottet (Horn.). 
— imperialis L. Forvildet i Charlottenlund (H.M.). 


. Lilium Martagon L. Vodrofgärd v. Kobenhavn, Slange- 


alleen v. gamle Kongevej (Rostr.). 


. Tulipa silvestris L, Slangerup, Frydenlund (Horn.), Fre- 


deriksborg (Knæckenb.), Palaiets have i Roskilde (Thoms.), 
omkring Strø alm. (Matthis.), Frederiksberg-have (Dr.), 
Rosenborg - have, i mængde pa voldene og i glacierne 
v. København (J. Lge.), Ballerup. (H. M.). 

Anm. En monstrositet med tvedelt, 2-blomstret skaft er fun- 
det i glaciet af Engelhard i flere eksempl. En anden 
form med 4-delt blomsterdekke, 4 stovdr. og 2-lappet 
ar er truffet sammesteds (H. M.). 


. Gagea spathacea Schult. Fortunen, Charlottenlund (J. Lge.). 


Ærmelund, Frederiksberg-have (Horn.), Ordrup-krat (Dr.), 
Egebæksvang o. fl. st. v. Helsingør (Stbg.), Vedbæk 
(Rostr.), Farum (Benzon), Lille Hareskov, krat v. Fiske- 
bek, Dronningestien v. Lyngby-mose (H. M.). 


. — minima Schult. Marienlyst (Stbg.). Gl. Vartov, Jegers- 


boi ved Hundesgen, Ærmelund, Lundehuset (Horn.), 
Fortunen (J.Lge.), Kongens havei Frederiksborg (Kneck.), 
Skodsborg (Rostr.), København (Baagoe), Lottenborg v. 
Lyngby, Sorgenfri, Fuglevad, Frederiksdal, Lille Vær- 
lose (H. M.). 


. — lutea Schult. M. alm. 
. — stenopetala Rchb. Kirsebergangen vy. København (M. 


Lge.), Charlottenlund (Lütken), Bognæs (Schiøtz). 


. Endymion nutans Dum. Fory. i Søndermarken og Char- 


lottenlund (Rostr.). 


. Ornithogalum nutans L. Helsingør (Stbg.), Frederiks- 


borg (Knæck.), Sonnerupgard i Tikob-sogn, Kastels- 


12. 


1. 


2. 
d. 


99 


volden, Frederiksberg-have (Horn.), Charlottenlund bag 
Constantia (J. Lge.), Vesterfælled (B. F.), Tårbæk (Pip.), 
Jonstrup, Frederiksdal, opkorselen til Sorgenfri, Koben- 
havns volde (H. M.). 

Ornithogalum umbellatum L. Helsingør (Stbg.), Koben- 
havns og Kastellets volde, Kirsebeergangene (Dr.), Jæ- 
gersborg (Horn.), Frederiksberg (Rostr.), Jonstrup, Fre- 
deriksdal, Dronninggärd i skoven n. f. avlsgården i 
mængde (H.M.), skrænt v. Strobjærg i mængde (Matthis.). 


. Allium Scorodoprasum L. Hyppig omkring Københavns 


volde og ved Helsingør (J. Lge.), Jægersborg (Rostr.). 
— Porrum L. I haver. Forvildet på Københavns glacis 
(Engelh.). | 
— vineale L. Københavns volde alm., Langelinje (J. Lge.). 
— — ff. compactum Thuill. Alm. omkring København. 
— Cepa lL. dyrket. 
— Ascalonicum L. Dyrket. 
— oleraceum. L. T. alm. 
— — f, canaliculatum Fr. Bastionerv. Kobenhavn(J.Lge.). 
— Schoenoprasum L. Dyrket. 


. — ursinum L. Mell. Ordrup-mose og Klampenborg, Ørholm, 


Bidstrupgärd (Horn.), Bognæs-skov i overordentlig mængde 
(Thoms.). 

Anthericum ramosum L. Bidstrupgärd, Slangerup, Solle- 
red, Ørholm (Horn.), Veile-vig i Voldborg-herred (Kyll.), 
Frederikssund (Feddersen), Brede-bakke (J. Lge.), Fæl- 
leden ved Gels-skov (N. E. Peters.), Jonstrup-vang, 
Nymolle (H. M.). 

— — P. Pseudo-Liliago Lge. Brede (Schmidt), Arresødal 
v. Frederiksværk (J. Lge.), Nymolle (H. M.). 

— Liliago L. Mell. Bidstrup og Roskilde, Fortunen, Brede 
(Horn.), Jægerspris (Kamph.). 

Disse findesteder ere efter prof. Langes mening 
tvivlsomme; det er sandsynligt, at var. 6. af foregående 
har givet anledning til forveksling. 


19. Smilaceæ. 


Asparagus officinalis L. Ovre, Hammerbakken y. Ville- 
rup (Pip.), Oksholm (Kamph.), Elhorn (Albr.), Hersloy, 
Langelinje (J. Lge.), Vedelov strandeng (Thoms.), Ler- 
søen (Baagoe), glaciet mell. N.- og Ø.-port (Engelh.), 
Amager (Horn.), » Ærtekedlen« ved Kristianshavn (H. M.). 

Convallaria majalis L. Alm. 

— verticillata L. Egebaksvang (Stbg.), Dumpedals-molle, 
krattet mell. Ærmelund og Ordrup-mose, mell. Ordrup og 
Dyrehaven (Horn.), Charlottenlund (Weilb.). 


7r 


—|- 


OUR oe 


~ 100 


Convallaria multiflora L. Alm. 


. — PolygonatumL. Slangerup, Bidstrupgard, Brede, Char- 


lottenlund (Horn.), Nymolle (J.Lge.), Jonstrup-vang (H.M.). 


. Majanthemum bifolium DC. Alm. 
. Paris quadrifolia L. T. alm. 


20. Narcissineæ. 


. Galanthus nivalis L. Eng v. Bernstorf (Horn.), Orsholt 


(Liebm.), Charlottenlund (Pip.), Frederiksborg (Knæck.) 
o. fl. st. udenfor Haver (H. M.). 


. Narcissus poéticus L. Mell. Orsholt og Gurre (Stbg.), 


Esrom (Dr.), ved åen s. v. f. Jonstrup 1860. Bernstorf 
(H. M.). 


— Pseudonarcissus L. Søborg slotsruin (Lgb.), Esrom 
(Dr.), Amager (0. F.Müll.), Kaningärd y. Furesøen (H.M.). 


21. Iridex. 


. Iris Pseudacorus L. Alm. 
. — spuria L. Saltholm i mængde op mod nordkysten (Dr. 


J. Lge., H.M.). 


. Crocus vernus L. Hyppigt dyrket. 


22. Orchidee. 


. Orchis ustulata L. Tidsvilde (Horn.). Sellered (Dr.), bag 


Flaskekroen (Mackeprang). 


. — Morio L. Magleby pa Amager (Vil.). Jonstrup, Kirke- 


værlose, Lillevzerlose-overdrev, Edelgave (H.M.), eng 

n. f. Vedelov, mose mellem Himmelev og St. Valby 

(Thoms.), Ordrup, Charlottenlund, Dyrehaven (Benzon). 
— — var. fl, alb,, Jonstrup, Lilleveerlose-overdrey (H. M.). 


— mascula L. Alm. 
— majalis Rchb. Ikke sj. 

. — incarnata L. T. alm. 
— — var. fl. alb. Lyngby-mose alm. (H.M.). 
— — ~. hematodes Rchb. Ladegården v. København (J. 

Vahl). 

. — maculata L. Alm. 
— — £. concolor Lge. Tibirke-mose (B. f.), 

7. Gymnadenia conopsea R. Br. Tidsvilde, Lundehusmosen 


(Horn.), Soborg-mose, Tryggerod-mose (J. Lge.), mell. 
Flynderup og Egebæksvang (Stbg.), Bidstrup-mose, Senge- 
lose-mose, Jonstrup-vang (H. M.). 


. — albida Rich. Brede (Horn., Dr.), bakker mell. Hjorte- 


kershuset og Nymolle (J. Lge.). 


= 


101 


Anm. Jeg har forgæves eftersøgt den pa disse to steder; den 
Synes nu at vere gaet til grunde. 


. Platanthera solstitialis Dr. @. latiflora Fl.’ Dan. 


Københavns omegn (Dr.), Jonstrup-vang (H. M.). 

— — P. densiflora Fl.Dan. Gurre-vang (J. Lge.), Konge- 
lunden, Rayneholms-hegn, Gels-skov (Rostr.), Ærmelund 
(Engelh.), Lillevserlose-overdrev, Frederiksdal, Brede, 
Lundtofte, skrænt v. Hjortekershus (H.M.), Tikob(M.Lge.). 

— — y. patula Fl. Dan. Flaskekroen (Dr.). 

— chlorantha Cust. Ikke sj. 

Coeloglossum viride Hartm. Charlottenlund (Kylling). 


. Herminium Monorchis R. Br. T. hyppig. 
. Neottia Nidus avis Rich. Kollekolle, Dyrehaven (Horn.), 


Hareskoven (Dr.), Jonstrup-vang, Lille Hareskov (H.M.). 


. Listera ovata R. Br. Mell. Ordrup og Dyrehaven (Horn.), 


Lyngby-mose (Rostr.), Frederiksberg-have (Benzon), Ler- 
søen (Vil.), Københavns glacis (Gronl.), Kirsebergangen 
(Engelh.), Ostskov i Hornsherred, Boserup-skov, Ledgje- 
plantage, Aldershvile, Sorgenfri (H. M.). 


. — cordata R. Br, Hornbæk-plantage i mængde (Petit, J. 


Lge., Schütz, H. M.), Frederiksberg-have (M. Vahl, synes 
her at vere forsvunden). 


. Epipactis palustris Crantz. Hist og her. 


— — fl. alb. Lyngby-mose (H. M.). 


. — latifolia All. Egebæksvang (Stbg.', mellem Ordrup og 


Dyrehaven, Frederiksborg, Frederiksværk (Horn.), Sorgen- 
fri (J. Lge.), Frydenlund, Gadevang ved Hillerød (N. E. P.). 


. — microphylla Swartz. Stien langs Ordrup-mose (Pip.), 


Nørreskov v. Furesøen (Rostr.), Frederiksdal (Leth). 


. Cephalanthera ensifolia Rich. Dronninggärd (Fl. D.), 


Aldershvile, Gels-skov (Horn,). 


. Corallorhiza virescens Dr. Pors-krat v. Tibirke (J. Lge.). 
. — ericetorum Dr. Hornbæk-plantage (Schiøtz). 
. Malaxis paludosa Sw. Tepri-mose, Lyngby-mose (Horn.), 


mell. Gurre og Hornbæk, mose v. Hestkobgärden, mose 
s. f. Jonstrup (H. M.). 


. Sturmia Loeselii Rchb. Mell. Strandmøllen og Rådvad 


(J. Lge.), Lyngby-mose, Lundehusmosen, Bidstrup-mose 
(Horn.), Tepri-mose (Vestermann), moser v. Katrinebjærg 
og Slagslunde (Ernsts.), mose ø. f. Værebro- møller, 
mose v. Østby i Hornsherred (H. M.). 


23. Hydrocharidee. 


. Hydrocharis Morsus rane L. T. alm. 
. Stratiotes aloides L. Gurre, Smor- og Fedt-mose ved 


Hjortespring (J. Lge.), Damhus-soen. Utterslov - mose, 


© bo 


—|- 


102 


Emdrup-sø (Rostr.), Fuglevad (Vil.), Aldershvile (Ben- 
zon), Gravene udenfor V.-port (Dr.), Frederikssund (Fed- 
dersen), dam v. Nymølle (Gronl.), Hesttangs-molledam 
(Leth), Jonstrup-egnen alm., Lyngby-mose, moser n. ø. 
f, Furesøen, Haverup-sø, Hjørlunde (H.M.), Fredriksborg 
(Knæck.). Frydenlund, Dyrehaven (N. E. P.). 


24. Conifere. 


. Pinus silvestris L. Hyppigt plantet i skove, forvildet i 


moser. Lyngby-mose (Vaup., H.M.). Ruderhegn (J. 
Lange), mose v. Gurre (H. M.). 


. — Strobus L. Hist og her plantet i skove og haver. 
. Abies pectinata DC. Plantet i skove, f. eks. Bagsværd- 


skov, og i haveanlæg. 


. Picea excelsa Link. Alm. plantet i skove, forv. i moser i 


Nyrup-hegn (Heib.). 


. — alba Ait. Plantet i skove, f. eks. Ruderhegn, Nyruphegn, 


Boserup-skoy (H. M.). 


. Larix Europea DC. Hyppigt plantet i skove. 
. Juniperus communis L, T. alm. mod nord, sjældnere 


mod syd: Furesgens skrænter, Bagsværd-skov, Ruder- 
hegn (H.M.), Birkerød (Rostr.). 


. Taxus baccata L. Hist og her plantet: Frederiksdal, 


Charlottenlund (H. M.). 


25. Ceratophyllee. 


. Ceratophyllum oxyacanthum Cham. Ikke sj.: Koben- 


havns stadsgrav, Overup-gadekær, Lilleverlose, Radyad 
9.8. v2. (HL. ME) 


. — muticum Cham. Roskilde (Nolte), mellem Vestrup og 


Heringelose (Pip.), St. Valby, Soderup (Thoms.). 


26. Callitrichineæ. 


. Callitriche autumnalis L. Rädvad (J. Lge.), Frederiks- 


dals-molle, Emdrup-s9, Ladegårdsåen, Damhussøen (Dr.). 
Jonstrup, Birkerod-so (H. M.). 


. — verna Kütz. Korom v. Vedbæk (Liebm.), Lersoen, Dam- 


hussgen (Rostr.), København (Baagge). 


, — stagnalis Scop. T. alm. 


— — Pf. platycarpa (Kütz.). Mose n. v. f. Jonstrup (H.M.). 


27. Myriceæ. 


. Myrica Gale L. Tibirke, Tidsvilde (J. Lge.), Frederiksværk 


Gilleleje (Horn.), fl. st. mell. Gilleleje og Sandkroen (P. N.) 


103 


28. Betulinee. 


. Betula verrucosa Ehrh. Hellebæk (M.Lge.), Københavns 


glacis (Engelh.), Store Hareskov, moser i Teglstrup-hegn 
(H.M.), Helsingør, Jægerspris (Stbg.). Ruderhegn, Gurre 
(J. Lge.). 


. — odorata Bechst. Hyppigt plantet; vildt voksende v. Hel-. 


singer (J. Lge.), Gandlose Orne (H.M.). 

— — Pf. tiliefolia Lest. Tibirke-mose (J. Lge.). 

— — * pubescens Lge. Lersoen (Baagøe), Lyngby-mose 
(H. M.), Helsingør, Tikøb (J. Lge.). 

Alnus glutinosa L. Alm. 

— incana DC. Hellebæk ved Bondedammen (M. Lge.), 
Charlottenlund, Søllerød, Hosterkob, Birkerød, Konge- 
lunden (Rostr.), Gandlose Orne, Jonstrup-vang, Alders- 
hvile (H. M.). 


29. Cupulifere. 


. Carpinus Betulus L. Hellebæk fi. st. (M.Lge.), Grib-skov 


ved Graverhuset (P. Niels.), Frederiksdals-skov (Dr.), 
Gandlose Orne, Farum-Lillevang. Jonstrup-vang, Dyre- 
haven (H. M.), Ruderhegn (Tut.). 


. Corylus Avellana L. Alm. 
. Castanea vulgaris Lam. Plantet hist og her, f. eks. ved 


Dronninggärd. Frederiksberg. Marienlyst (H. M.). 


3. Fagus silvatica L. M. alm. 

4. Quercus pedunculata Ehrh. Alm. 

ft. — sessiliflora Sm. Dyrehaven mell. Klampenborg og Eremi- 
tagen, 1 tre, formodentlig plantet (J. Lge.). 

7 — Cerris L. Dronninggard; 1 stort tre (H.M.). 

30, Ulmacee. 

1. Ulmus montana Sm. Lersoen (Baagoe), Jonstrup-vang 

(H. M.); desuden hyppigt plantet. 
— — $. nitida Fr. Skodsborg plantet (J. Lge.). 

2. — campestris Sm. Københavns glacis, Ladegårdsåen , 
Bakkehuset (J. Lge.), Jonstrup, Kaningård (H. M.). 

3. — suberosa Ehrh. Kaningård (Schum., H. M.), Dronning- 


gård , Edelgave (H. M.); fl. st. v. København, f. eks. 
mellem N.- og Ø.-port, Tivoli (Rostr.), Kastels-glaciet 
(Vil.), mellem Falkoneralleen og Ladegården (J. Lange), 
Himmeløv-præstegård (Vedel). 


. — effusa Willd. Helsingør (Stbg.), mellem Lundehuset og 


Bernstorf (J. Lge.), Vesterbro (Kjærbøll.), v. Classens- 
have, Kalkbrænderiet (Rostr.), alleen s. f. Bidstrupgärd 
(H. M.). 


© ND Få 


6. 


dE 


104 


31. Urticaceer. 


. Urtica urens L. Alm. 
. — dioeca L. Alm. 
. Parietaria erecta M. et K. Kastellet (Schum., J. Lge.), 


stendige v. St. Ibs kirke y. Roskilde (Horn., J. Lge.). 


. Humulus Lupulus L. Dronninggard fl. st., Furesoens nord- 


skrænt o. fl. st. (H. M.). 


. Cannabis sativa L. Dyrket; forv. fl. st. omkring Koben- 


havn og Kastellet (Rostr., H. M.), Helsingør (H. M.). 
Morus alba L. Ved Frederiksdals-kro i udkanten af skoven 
(H. M.). 
— nigra L. Dyrkes. 


32. Salicinee. 


. Salix pentandra L. Hist og her, bade G og ©. I Ler- 


søen har jeg fundet den med tydelige akselblade. 

— cuspidata Schultz. I Lersoen (Rostr.), næsten altid kun 
G-ekspl., Frederiksberg 1 ekspl. (Rostr.), pilekrat ved 
Furesgens sydostside 1 ekspl. (H. M.). 

— fragilis L. Kobenhavns voldgrave begge kon i store 
ekspl., Jonstrup, Skovlunde, Knardrup, Slangerup, Gurre 
(H.M.), Lersoen (Baagoe), Esrom-sos vestside (P. Niels.). 

— viridis Fr. T. alm. plantet. Som vildt voksende i 
moser v. Helsingør (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), ved Fure- 
søens sydside (H. M.). 


. — alba L.  Lersgen begge kon (Rostr.). Plantet mange 


steder. 

— — 6. coerulea Koch. Lersgen (Rostr.). 

— — y. vitellina Koch. Udenfor Nørreport i store skønne 
ekspl., Ventegodt vy. Lygten-kro, mellem Stavnsholt og 
Bregnerod (H. M.), Lersoen (Rostr.). 

Anm. Den sidstnævnte form anses af andre botanikere for hen- 
horende til S. fragilis (S. fr. * pendula Lge., S. 
Russeliana Sm.); efter mit skøn star den dog en 
hel del nærmere ved S. alba, men den burde vist be- 
tragtes som en egen art. 

— amygdalina L. Mose y. Grondal y. Kobenhayn, Bud- 
dinge, Aldershvile (J. Lge.), Lersoen begge kon og begge 
former, Pesthuset y. Kobenhayn (Rostr.), Ballerup-mark 
(Ernsts.), plantet fl. st., f. eks. v. vejen forbi Grondal, 
v. Måløv, gærde mell. Uttersløv og Søborghus (H.M.). 

— undulata Ehrh. Københavns voldgrave, gamle Kongevej, 
Lygten (J. Lge.), Valby, Lundehuset (Rostr.), mellem 
Vestrup og Himmeloy, mell. Roskilde og Bidstrup (Thoms.), 
Hellebæk (M. Lge.), Farumgard, Hellerup, Jonstrup . 
Smørumnedre (H.M.). Kun Q-pl. er fundet her til lands. 


105 


8. Salix acutifolia Willd. Lersoen, Frederiksberg, Vedbæk 


10. 


Er. 


12. 


13. 


(Rostr.), Kobenhavns stadsgrav nedenfor Kommunehospi- 
talet i mængde (J. Lge.), mell. Roskilde og Bidstrup, 
Klosterlunden v. Roskilde (Thoms.), ved Farum-ses nord- 
side, Gilleleje (H. M.). 

Næsten altid G-ekspl. I Lersoen ere © -ekspl. 
fundne af Vilandt. 

— purpurea L. Forv. i Lersoen (Rostr.), plantet hist og her. 

— — §. Helix Lge. Lundehusmosen (Rostr.). 

— — y. Lambertiana Sm. Ryerne v. Hellerup (H. M.). 

— — Ô. parvifolia Rostr. Med meget sma blade, I Ler- 
søen (Rostr., H. M.). 

— rubra Huds. Langholmsmosen v. Dronninggard (Kamph.), 
Valby (J. Lge.), Ryerne v. Hellerup (Rostr.), Lade- 
gardshusene y. Roskilde (H. M.). 

Ved Hellerup findes den kun sparsomt, og trues 
med undergang; i Langholmsmosen er den vistnok for 
lenge siden udryddet. 

— mollissima Ehrh. Kongens Enghave, ner gl. Pesthus 
(Kamph.), Ryerne v. Hellerup (Rostr.), Landevejen forbi 
Utterslov v. klædefabriken (Rostr., H.M.), Kun Q-pl. 
ere fundne. 

— viminalis L. Alm, 

— — Pf. linearifolia. Med smalt-linjeformede blade, I 

Lersgen (Rostr,, H.M.). 

— — 7. spathulata. Bld. oval-lancetformede, med størst 

brede ovenfor midten. (Muligt S. hippophaéfolia 

Thuill.) Lersgen (Rostr., H. M.). 

— stipularis Sm. Lundehusmosen (Rostr.), Hornbæk-plan- 
tage (Heib,), markgærde mellem Roskilde og Bidstrup, 
Klosterlunden v. Roskilde (Thoms.), gzerde v. Frederiks- 
sund (Ernsts.), Hellerup (H. M.). 

Anm. Det ved »Lygten« fundne ekspl. er for et par ar siden 
ødelagt. — Kun ©-ekspl. ere fundne. 


. — acuminata Sm. Mellem gl. Kongevej og Falkoneralleen 


(J. Lge.), Lundehus-mosen (Rostr.), begge st. kun 2. 


. — lanceolata Fr. Temmelig alm. plantet, men næsten al- 


tid kun Q-ekspl. Lersoen (Rostr.). På Kastels-glaciet 
har Vilandt fundet G-ekspl. 


. — cinerea L. Alm. 


— — Pf. aquatica (Sm.). Hist og her. 
— -- y. leiocarpa Lge. Lundehus-mosen (Rostr.). 


“ — capræa L. Alm. 
. — aurita L. Alm. 


— — f. fimbriata Lge. Ved udkanten af Danstrup-hegn 
nær ved Landlyst (J. Lge.). 
— hastata L, Tibirke - mose mod Arreso (J. Lge.), 


20. 


21. 


21. 


23. 


24. 


25. 


26. 


27. 


=: 


28. 


29. 


106 


Himmelov v. Roskilde (Th. J.), Langholms - mosen ved 
Dronninggärd (Horn.), Lersgen begge kon (Rostr.), 
mose v. f. Farum, mose v. Katrinebjærg (Ernsts.), ved 
Sondersoen, Ryget-mose, mose n. v, f. Kirkeværlose, 
moser ved Verebro-a begge kon, mellem Birkerød og 
Bloustrod (H. M.). 

Salix nigricans Sm. Lersoen 3 og Q (Rostr.). Plantet 
mell. Falkoneralleen og gl. Kongevej (J. Lge.). 

— ambigua Ehrh. Hornbæk-plantage, Hammermolle-skoven 
og Lappen v. Helsinger (Heib.), mellem Kulhusene og 
Frederiksdal (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), Gurre-so ved 
nordsiden (P. Niels.) , Store Hareskov, Birkerød, Sølle- 

… rod, mose s. v. f. Vintappergärden (H. M.). 

— repens L. Alm. 

— — §. fusca Sm. Mell. Ordrup og Charlottenlund (J.Lge.). 
Jonstrup-egnen fl. st., Furesoens sydside (H. M.). 

— — y. argentea (Sm.). Asserbo-overdrev (J. Lge.). Tids- 
vilde (Horn.), nedenfor Hornbek-plantage, Lappen 
ved Helsingør, Randen af en mose ved Fiskebæk 
(H. M.), Lersøen (Rostr.). 

— — 6. leiocarpa Koch. Lappen ved Helsingør (Heib.), 
Lundehus-mosen (J. Lge.), Lersoen (Baagge). 

— — . glauca Baagoe. Hornbæk-plantage (Baagoe), Ler- 
søen (H. M.). 

— rosmarinifolia L. Lundehus-mosen (Dr.), Lersoen 
(Rostr.), Ordrup-mose mod Ærmelund (J. Lge.), Lyngby- 
mose i mængde (O.F. Miill., H.M.), Ryget-mose (H. M.). 

— angustifolia Wulf. Ved vejen i Store Dyrehave ved 
Frederiksborg (Kamph.), Lersoen (Rostr.), Jonstrup 
ved torvegrave (P. Niels.). 

Populus alba L. Plantet hist og her: København, Char- 
lottenlund (Benzon), Lundehus-mosen, Ryssenstens-bastion 
(Rostr.), Helsingør (M. Lge.), Dronninggard, Birkerød, 
Ledgje-plantage, Veksø, Bidstrupgärd, Hillerød (H. M.). 

— canescens Lge. Hyppig plantet; forv. i Lundehus-mosen 
(Baagoe). 

— tremula L. Hyppig i skove og moser. 

— — * villosa (Lang), Charlottenlund (J. Lge.). 

— tremuloides Mich. Alleen s. f. Bidstrup (Thoms.), mell. 
Lyngby og Ny Frederiksdal (H. M.). 

— monilifera Ait. Alm. plantet; forv. i Lersoen (Rostr.). 
Y-pl. meget sjælden: 1 ekspl. v. Svanholm pa gl. Koss 
vej (Rostr.). 

— nigra L. Plantet hist og her, f.eks. ved Soderup (Thoms.), 
Københavns fæstningsgrave; Jonstrup, Maloy, Edelgave, 
Ladegärdshusene ved Roskilde, Roskilde, Sigersløvøster 
(H. M.). 


30. 


=F 


32. 


«© 00 


10. 


712. 


107 


Populus pyramidalis Roz. Hyppig plantet; forv. i Ler- 
søen (Rostr.). 


. — laurifolia Ledeb. København, Ballerup, Hillerød (H. M.). 
31. 


— balsamifera L. Plantet hist og her: Hellebæk (M. Lge.), 
Frederiksberg, Søllerød, Kirkeværløse, Jonstrup, Hest- 
tangs-mølle, Tastrup-station (H.M.). 

— Ontariensis Desf. Plantet hist og her: København fl. 
st., Uttersløv, Ballerup, Frederiksdal, Birkerød, Lillerød, 
Hillerød (H.M.). 


33. Salsolaceæ. 


. Salicornia herbacea L. Amager, Vesterfælled (J. Lge.), 


Frederikssund (H. M.). 


. Chenopodina maritima Moq-Tand. Hellebæk (M. Lge.), 


Saltholm, Amager, Vesterfælled, Roskilde-fjord (H. M.). 
1866 fandtes denne strandplante i den udtorrede del af 
Sondersgen. 


. Salsola Kali L. Amager ved sydsiden (Dr.). Ved Øresund 


og Kattegat hist og her. 


. Kochia hirsuta Nolte. Frederikssund pa den udtørrede 


strækning indenfor Kalvo (H. M.). 


. Chenopodium hybridum L. - Helsingør (Dr.), Frederiks- 


borg, Bidstrupgard, udenfor Kastelsporten, Amager (Horn.), 
Skovshoved (Benzon), Charlottenlund (Rostr.), Vedbæk, 
Papirmøllen (J.Lge.), Roskilde (Thoms.), Farum (Pouls.), 
København, Jonstrup (H. M.). 


. — urbicum L. Tårbæk, Skovshoved (Dr.), Esplanaden ved 


København (J. Lge.), Gentofte (Rostr.), Sletten, Skotte- 
rup v. Helsingør (Liebm.). 


. — murale L. T. alm. pa landsbygader og ved købstæ- 


derne. Den findes gærne sammen med Malva borealis. 

— album L. Alm. i flere former. 

— ficifolium Sm. Fl. st. omkring København, f. eks. Svane- 
mosegard, dæmning v. St. Jørgens-sø, Kastellet (J. Lge.), 
affaldstomt på Nørrebro (Engelh.), tomt mell. Lade- 
garden og Landbohøjskolen (H.M.). - 

— polyspermum L. Ikke sj. 

— — var. sanguinea. . Med mørkerøde stængler og blade. 
Måløv (H. M.). | 

— — f. acutifolium Sm. St. Jørgens-sø (Baagøe). 


. — Vulvaria L. Charlottenlund, Nørreport og Salpeterværket 


udenfor Ø.-port (Horn.), Jagtvejen (Petit), Amager ved 
Götschens batteri (Dr.). 
Blitum capitatum L. Bagsværd, Valby-bakke (Horn.). 
Anm. Synes nu at vere forsvunden; i ældre tid ma den have 
yeret hyppigere, da den angives som alm. af Kylling. 


18. 


19: 


20. 


21. 


22. 


23. 


108 


Blitum virgatum L. Forv. v. Frederiksdal (Rostr.). 


. — rubrum Rchb. Alm. 


— — P. spathulatum Coss. Amager (J. Lge.). 


. — botryoides Drej. Flaskekroen (Dr., J. Lge.), Ny Ar- 


tillerikaserne pa Kristianshavn (Visby), 


. — glaucum Koch. T. alm. 

- —. Bonus Henricus C. A. Mey. Alm. 

. Beta vulgaris L. Alm. dyrket. 

. Atriplex hortensis L. Dyrkes i haver og træffes. forvil- 


det: Helsingør (Heib.), Ladegården ved København , 
Sundbyvester (Rostr.). 
— arenaria Woods. Frederikssund (Rafn). 


. -— Babingtonii Woods. Hellebæk, Flaskekroen (J. La DE 


Amagers østkyst (Lindeberg). 
— — Pf. virescens Lge. Dragør, n. f. Tårbæk, Hornbæk 
(J. Lge.). 
— hastata L. Alm. 
— — qa. deltoides Mog. Kastelsvolden (Baagoe). 
— — #. salina Wallr. Alm. 
— — 7. prostrata Lge. Den udtørrede del af Sondersoen 
1866 (H.M.). 
— — Ô. platysepala Guss. Amager v. syd- og østkysten, 
f. eks. v. Kastrup (Lindeberg, J. Lge). 
— calotheca Fr. Hyppig. 
— — a macrosepala Lge. Kalkbrenderiet (Baagee) . 
den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). 
— — pP. microsepala Lge. Hyppig v. Øresund, Kattegat 
og Roskilde-fjord. 
— — 7. parvifolia Lge. Kalkbrænderiet, Flaskekroen (J. 
Lge.). 
— longipes Dr. Flaskekroen (Dr.), Kalkbrænderiet, Ama- 
ger (J. Lge.). 
— — f. muricata Lge. Vesterfelled (J. Lge.). 
— patula L. Alm. 
— — Pf. erecta Lge. Ordrup. København (J. Lge.), Birke- 
rød (P. Niels.): 
— littoralis L. Alm. v. strandbredderne. 
— — * serrata Moq. Bellevue (H. M.). 
Halimus pedunculatus Wallr. Amager ved Güttschens 
batteri, Frederikssund (Horn.), Kastrup (Dr.), Lersoen 
(Benzon), Vesterfælled, Jyllinge (H. M.). 


34. Amarantaceæ. 


. Amarantus Blitum L. Fredensborg - slotshave (Kamph.), 


haver i Classens-vænge (Benzon) o. fl. st. omkring København 
(Didr., M. Lge.). Amager v. Götchens-batteri (J. Lge.). 


109 


Amarantus hypochondriacus L. Fejeskarnpladser bag 
Ladegården 1858 (Rostr.), den udtørrede del af Sonder- 
søen 1867 (H. M.). 


39. Polygoneæ. 


. Polygonum Bistorta L. Gurre-vang (Heib.), Dronninggard 


(Horn, H.M.), Vedbæk, Roskilde (Kyll.), Charlotten- 
lund plantet (H. M.). 


2. — amphibium L. Alm. 1 begge hovedformer. 
3. — lapathifolium L. Alm. i flere former. 
4. — nodosum Pers. Kobenhavns omegn, Flaskekroen, Ordrup- 
mose, Tryggerod-mose (J. Lge.), St. Jorgens-so, Lersgen 
(Rostr.), Jonstrup-egnen hyppig, Smørumnedre (H. M.). 
Anm. Varierer ligesom den forrige med hensyn til farven; 
de mest afvigende former ere: 
a maculatum. Med stærkt rødplettet Stengel og 
smukt højrøde bist. 
b. album. Med lysgrøn stængel og hvide bist. 
Denne form er sjældnere. 
5. — Persicaria L. Alm. 
Anm. Farven varierer meget; en smuk hvidblomstret form 
er funden i Søndersøen (H. M.). 
6. — strictum All. «. elatum Fr. Nyrup-hegn (Heib.), Frede- 


riksborg (M. Lge.), Rudersdal (B. f.), Blovstrød (Baagøe). 
Vedbæk, Charlottenlund (J. Lge.). 

— — 9. pusillum Fr. Hellebæk (M. Lge.), Jægersborg- 
allé, Strandmøllen (Rostr.), Furesøen (Benz.), Søllerød 
(N. E. Peters.), Valby, Nørrefælled, Birkerød, Blovstrød 
(Horn.), Klampenborg, Ørholm, Rådvad (Dr.), Jonstrup, 
Frederiksborg (H. M.). 


7. — laxiflorum Whe. Jonstrup v. aen (H. M.). 
8. — Hydropiper L. Alm. 
— -- 6 pauciflorum Lge. Jægerspris slots-hegn (B.F.). 
9. — aviculare L. M. alm. i mange former. 
— — var. Robertii Lois. Strandbredden n. f. Kronborg (H.M.). 
10. — Raji Bab. Strandbredden mellem Kronborg og Hellebæk 
(A. Falck fra Lund), mell. Hellebæk og Hornbæk (H. M.). 
Vedbæk 1800 (Crohn?), 
Anm. Den fra Vedbæk angivne form har efter prof. Langes 
undersggelse lighed med P. maritimum L. 
11. — Convolvulus L. Alm. 
12. — dumetorum L. Tidsvilde, Charlottenlund , Hareskoven 


(Horn.), Hellebæk, Gribskov (Stbg.), Humlebæk (Kamph.), 
Ruderhegn (Mein.), Skodsborg, Ærmelund, Ordrup-mose, 
Farumgard (J. Lge.)., Brede, Ørholm (Petit), Tårbæk 
(Rostr.), Sendersgens nordskrænt, Donse (H. M.). 


13. 


14. 


15. 
16. 


ifs 


? 18. 


19. 
20. 


21. 


23. 


24. 
. — palustris Sm. Skovshoved (M.Lge.), Valby, dæmningen 


26. 
. — Acetosa L. Alm. 
28. 


110 | 


Fagopyrum Tataricum Gärtn. Hyppigt ukrud i Boghvede: 
Flaskekroen, Kongelunden, Dyrehaven, Tårbæk , Sand- 
bjærg, Frederiksdal (Rostr.), Jonstrup, Lilleværlose, 
Kronborg (H. M.). 

— esculentum Monch. Alm. dyrket mod n. o.; stundom 
forvildet: ved Sondersoen (H.M.). 

Rumex Hydrolapathum Huds. T. alm. 

— Maximus Schreb. Povlinelyst v. Helsingør (Stbg.), mell. 
Rudersdal og Birkerød (J. Lge.). 


_— domesticus Hartm. Hellebæk, Helsingør, Rungsted, Ko- 


benhayn (J. Lge.), Donse (Stp.), Amager, Bellevue (Dr.), 
Lersoen (Rostr.), Birkerød, Dronninggärd, mell. Stampen 
og Hjortekærshuset (H.M.). 

— — f. latifolius Htn. Lundehus-mosen (J. Lge.). 

—, — propinquus Aresch. Mell. Kalkbrenderierne og Clas- 
sens-have (J. Lge.). 

— crispus L. Alm. 

— conspersus Htn. Bakke ovenfor Ålsgård ved Hellebæk 
(M. Lge.), udenfor Københavns N.-port (J. Lge.), Gl. 
Kigkurv v. København (Ernsts.). 

— acutus L. Helsingør, Charlottenlund (Dr.), Hørsholm v. 
Forstplantagen, Københavns omegn, f. eks, udenfor N.- 
port, i Kastellet (H. M.), mellem N.- og V.-port (P. 
Niels.), Sortedamsø (J. Lge.), Kastrup (J. Lge.), Donse 
(Stp.), Søllerød (N.E. Peters.), Esrom (P. Niels.), bakke 
vod Sondersgen (H. M.), mell. Måløv og Smørumnedre 
(Ernsts.). 

— obtusifolius L. Alm. 

— conglomeratus Murr. Hammermolle-skoven ved Bonde- 
dammen, Rädvad, Frederiksberg-allé (J, Lge.), ved Fure- 
søen (Schiötz). 

— nemorosus Schrad. T. alm. 


v. St. Jorgens-so, gl. Pesthus, Classens-have, Kastellet, 
Tarbek, grofter ved Ladegardsaen (J. Lge.), Damhus- 
søen (Rostr,), Flaskekroen (Baagoe). 

— maritimus L. Ikke sjælden. 


— Acetosella L. Alm. 


36. Santalacee. 


Thesium ebracteatum Hayne. Brede-bakke (Horn.,J. Lge.), 
Ballerup-mark ned mod » Hareskoyen« (d.e. Jonstrup-vang) 
(Horn., H. M.), Jonstrup-vang fl. st. i mængde (H. M.), 
Fergelunden v. Jægerspris (H. M.), Jægerspris (Kph.). 
(De to sidste voksesteder ere sandsynligvis identiske). 


—- 


111 


. Thesium ebracteatum $. subbracteatum J.Vahl. Brede- 
bakke med hovedarten (Vahl). 
31. Thymeleæ. 
. Daphne Mezereum L. Hyppig i haver; stundom forvildet: 
Frydenlund (Horn.), Dronninggård (H. M.). 
38. Plantagineæ. 
. Plantago major L. Alm. 

— -— /\ rosea Den. Københavns glacis (Engelh.). 

— — f. minima DC. Hist og her. 

— — * intermedia Lge. Hist og her. 

— media L. Alm. 

. — lanceolata L. Alm. 

Anm. En monstrositet med grenede aks fundet mell. Jonstrup 
og Ballerup; Horn. angiver en topspirende form fra 
Amager. 

. — maritima L. Hyppig på strandengene. 
— — Pf. dentata F. D. Jyllinge. 
Anm. En form med grenet aks har jeg fundet pa strandenge 
v. Roskilde-fjord. 
. — Coronopus L. Vesterfelled, Amager, Saltholm, langs 
østsiden af Roskilde-fjord. 

— — f. pygmæa Lge. Flaskekroen (J. Lge., Povlinelyst 
v. Helsingør (Stbg.). 

. — arenaria W. K. er funden pa en gresmark n. 0. f. Ros- 
kilde (Thoms.). 

Littorella lacustris L. Frederikssund, Storedam v. Donse, 


Emdrup, Damhus-sgen (Horn.), Gurre-so (Liebm.), Ru- 
derhegn (Tutein), Gribso (H. M.). 


39. Plumbagineæ. 


. Statice Behen Dr. Saltholm (Kyll.). 
. — rariflora Dr. «. Danica Fr. Frederikssund, Nedre- 


Dråby v. Jægerspris (Dr.), nedenfor Nordskoven (Ernsts.). 
— -— 8. borealis Fr. Ovro (Pip.). 


. Armeria vulgaris Willd. Alm. på strandengene; hist og 


her pa torre steder inde i landet, f.eks. i Jonstrup-vang, 
5. f. Sondersoen, Lilleværlose-overdrev (H. M.). 


. — maritima Willd. Ved Roskilde-fjord (J. Lge., Stbg., Rostr.), 


v. Götchens batteri, Saltholm (H.M.), Gilleleje, mell. 
Frederiksværk og Frederikssund (P. Niels.). 

Anm, Den vil næppe kunne holde sig som særskilt art; man 
træffer en mængde overgangsformer mellem denne og 
forrige. 


Oo 


thd 


(SE) 


Yo 


112 


40. Valerianez. 


. Valeriana dioeca L. T. alm. G-pl. hist og her hvid- 


blomstret, f. eks. Jonstrup-vang. mose 9. f. Kirkerzer- 
løse (H. M.). 


. — sambucifolia Mik. Lundehus-mosen (J. Lge.) . Lerseen 


(Baagoe), København (Benzon). älebet v. Frederikssund 
(Fedders.). Jonstrup-vang (H. M.). 

Anm. Vistnok mange andre steder, men oftest sammenblandet 
med folgende. 


. — officinalis L. Kobenhavn (Benzon), älebet vw. Frede- 


rikssund (Fedders.), Vedbæk (J. Lge.). Lysttofte (Vil), 
Sondersgens nordskrent (H M.). 

— — p. angustifolia Lge. Jonstrup-vang(H M}. Ordrup- 
krat (J. Lge.). 


. Valerianella olitoria Poll. Helsingør, Københavns omegn 


hyppig. f. eks. i glaeierne (Dr.. J. Lge.), Charletten- 
lund, Flaskekroen (Dr.). Jonstrup, Humletoft {(H.M.}. 


. — Morisonii DC. Classens-have (Rostr.), mark s. f. 


Brede-bakke (H. M.). 
— eriocarpa Desv. Forv. i Rosendals-have pa Østerbro 
(J. Lge.). 


41. Dipsacez. 


Dipsacus silvestris Mill. Gentofte (Rostr.), vw. den gl. 
jernbane v. f. København (J. Lge.). Frederiksdal {EL M). 

Cephalaria pilosa Gr. et Godr. Sorgenfri vw. Landevejen 
(Rostr.). 


. Knautia arvensis Coult. Alm. Hvyidblomstret +. Smørum- 


nedre. 
— — ÿ. campestris Koch. Jonstrup-vang. Bringe (H. M.). 
— — y. integrifolia M Lge. Brede (Blytt i Dr. herb.). 


. Scabiosa Columbaria L. Hist og her. 


— svaveolens Desf. Angives af Horn, fra Helsingør, men 
den er senere ikke bemærket der, 


. Suceisa pratensis Mönch. Alm. 


42. Synantheree. 


. Lampsana communis L. Alm. 
. Arnoseris pusilla Gartn. Mellem Orsholt og Louisenlyst, 


Skäninge v. Jægerspris (Stbg.). 


. Cichorium Intybus L. Ikke sj. mod syd; synes at mangle 


i Helsinger-egnen og langs Kattegat. 


. Thrincia hirta Roth. Vesterfælled (Rostr.), græsplæner v. 


Landbohøjskolen (J. Lge.), og Bidstrupgard (Thoms.); 
i den udtørrede del af Sonderseen 1869 (EH. M.). 


+ 


11, 
12. 


13. 


ir 


113 


. Leontodon hispidus L. Alm, 
. — autumnalis L, Alm. 


— — P. salinus Aspegr. Charlottenlund (Rostr.), Strand- 
eng y. Jyllinge (H. M.). 

— --- 7. coronopifolius Bot. for. kat. Den udtørrede del 
af Sonderssen (H.M,). 

— - Ô. nigro-lanatus Fr. Flaskekroen (Baagee). 

— — £. albo-lanatus Lge. Gresmarker og ryddepladser 

i Villakvarteret v. Frederiksberg (J. Lge,), i den 

udtørrede del af Sondersoen (H. M.). 

Picris hieracioides L. Frederiksværk (Stbg.), klint mell. 
Tårbæk og Strandmøllen (Dr.), Brede-bakker, Lundehuset 
(Horn.), mellem Uttersloy og Gladsakse (Kph. herb.), 
Gentofte (Rostr.) , Sondersoens nordskrænt, mell. Kirke- 
værlose og Gandlose Orne, Dronningestien v. Lyngby- 
mose (H. M.). 


. — arvalis Jord. Viste sig 1866 pa klovermarker mange ste- 


der, ofte sammen med Crepis setosa og Helmin- 
thia echioides: mell. Kattinge og Bognes (Thoms.), 
n. f. Ballerup, Jonstrup, Stavnsholt, o. fl. st. (H.M.); 
1867 sås den endnu y. Stavnsholt, 1870 fandtes den 
ved Sondersgen -og v. Sørup (H. M.). 

Helminthia echioides Gårtn. Viste sig ligesom foregående 
pa gresmarker 1866: mellem Himmeloy og Roskilde 
(Thoms.), Jonstrup, Ballerup, Bagsværd (H. M.), men 
synes atter at være gået til grunde. 


. Hypochoeris glabra L. Ikke sj. på sandede marker, 
. — radicata L. "Alm. 


— macutata L. Hist og her. 

Anm, Pa en høj y. f. Bringe og pa en eng n. f. Ballerup har 
jeg fundet former. der næsten ganske svare til var. f. 
Miilleri Lge. 

Tragopogon pratensis L, Alm, 

— minor Fr, Alm. 

Anm. Det har ikke været mig muligt, at skelne med sikker- 
hed mellem disse to arter, og dersom prof. Lange ikke 
med bestemthed havde adskilt dem i sin håndbog, vilde 
jeg stærkt betvivle den sidstes artsberettigelse. 

Scorzonera humilis L. Hyppig. 

Anm. Denne pl. ødelægges meget alm. før blomstringen af en 
sortebrun brandsvamp, Ustilago Receptaculorum 
DC.; allerede Horn. har bemærket dette, og mener at 
dette brandstøv kunde benyttes som farvestof, 

— Hispanica L. Fory. v. Tømmerup på Amager (Rostr.), 
engen mell. Peblingesøen og Farimagsvejen (J. Lge.). 


? — purpurea L. Angives af O. F. Müll. fra Virum, men 


er ikke senere iagttaget der. 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 8 


14. 


15. 


16. 


17. 
18. 


+. 
26. 


114 


Taraxacum officinale Web. M. alm. 

Anm. En monstrositet med flere sammenvoksede kurvstilke og 
kurve findes af og til: Jonstrup, Bringe, Birkerød, He- 
ringelose (H. M.). 

— erythrospermum Andrz. Lappesten v. Helsingør, Lyngby, 
Tibirke (J. Lge.), Rungsted (Dr.), Dyrehaven (Engelh.), 
Gurre, Hellebæk (M. Lge,), Lersoen (Baagøe), bakke y. 
Kirkeværlose, skrænt 9. f. Sondersoen, Charlottenlund, 
Lilleværlose-overdrev, Gundsømagle (H. M.). 

Anm. Synes at gà over i den forrige ved mange mellemled. 

— palustre DC. Helsingør (Heib.), Frederikssund, Ler- 
soen, Bognæs (Rostr.), Engen ved Lersgen (J. Lge.), 
Amager (Vahl), Vesterfælled (B,f.), eng mell. Vedeloy 
og Riso (Thoms.), Saltholm, Götchens batteri, Boserup- 
strandeng, Kattinge, Herslov (H. M.). 

Lactuca muralis Fres. Alm. i skove. 

— Scariola L. Københavns volde og glacier, langs vejen 
til Lundehuset (J. Lge.), Amager (Dr.), Sundbyvester 
(Engelh.), ruderatplads n. f. Johanneskirken pa Norre- 
bro (H. M.). 

— sativa L. Dyrket, og tilfældigt forvildet: Jonstrup. 

— macrophylla Lge. Pa skovbakken ved Sollerod-kro i 

| mængde (Piper), Ebberød (N. E. Peters.). 


. Sonchus palustris L. Kastellet, Kirsebærgangene og tøm- 


merpladser v. København (Horn.), Arresö (Rafn). 

— arvensis L. Alm. 

— — y. lævipes Koch. Alm. på marker v. Frederiksberg 
(J. Lge,), Lersöen (Rostr.). 


. — asper Vill. T. alm. 
. — oleraceus L. Alm. 
. Crepis biennis L. Hist og her, men mangler mod n. 


— tectorum li Am: 


. — virens L. Hist og her i hele distriktet. 


— — Pf. elatior Dr. Jonstrup, Søllerød (H. M.). 

— — y. capillaris Fr. V.Sondersoen, Dronninggärd (H.M.). 

— setosa Hall. fil. Viste sig 1866 mange steder pa klover- 
marker: Roskilde (Thoms.), Jonstrup, Ballerup-mark, 
Bagsværd, Buddinge, Stavnsholt, Gurre (H. M.) og har 
siden hver sommer været at finde på lignende lokalite- 
ter, f. eks. v. Lilleværløse, Jonstrup, Stavnsholt, mark 
s. f. Hellebæk. Sammen med den fandtes 1866 gærne 
Centaurea solstitialis og Helminthia echioides, men disse 
to synes atter at vere forsvundne, samt Picris arvalis, 
der heller ikke synes at ville holde sig ret lenge. 

— Nicæensis Balb. Gresplener v. Bidstrupgard (Thoms.), 
i den udtørrede del af Sondersoen 1867—71 (H.M.). 

— præmorsa Tausch. Lundehusmosen (Horn., J. Lge.), Bid- 


33. 
34. 
35. 


36. 


37. 
38. 


39. 


40, 


41, 


115 


strupgärds-mose (J. Lge.), Blovstrød (Baagoe), Grøndal 
v. København, Jonstrup-vang, Lille Hareskov, mellem 
Knardrup og Bringe, Sengelose-mose (H. M.). 


. Aracium paludosum Monn, Alm. 
. Hieracium Pilosella L, Alm. 


Auricula L. T. alm. 

pratense Tausch. Hellerup (Rostr.), Lersgen i stor 
mængde pa fl. st. (Rostr., H. M.). 

aurantiacum L. Græsmarker v. Nøddebo (Rafn). Char- 
lottenlund (Horn.), Karlsberg ved Valby, græsplæner i 
Landbohgjskolens have (J. Lge.). 

cymosum L. Klint mell. Tårbæk og Strandmøllen (Horn., 
Dr., J.Lge., H.M.), Grusgrav ved Norrefælled 1852 
(Rostr.). 


Anm. Pa det førstnævnte sted fandtes den endnu 1857, men 


synes senere at være udryddet ved skrænternes rasering 
og beklædning med sten. Angives desuden med tvivl 
fra egnen mell. Birkerod og Farum (Dr.), men denne 
angivelse refererer sig til en ældre af Horn., der angäer 
H. dubium, en form af H. Auricula. 

murorum L. Furesgens sydskrænt (H.M.), Farum (Rostr.), 
Ordrup-krat (Benzon) o. fl st. 

— 6. rotundatum Lge. Gandlose Orne, kalkverket v. 
Hesttangs-molle (H. M.). 

cesium Fr. Hellebæk fl. st. (M. Lge.). 

— ß. nemorum Fr. Skov. v. Kulhus (H. M.). 

vulgatum Fr. Alm. 

— Ô. ramosum Fr. Mell. Vedbæk og Tryggerod, Frede- 
riksdal-skov (J. Lge.). 

anfractum Fr. Hornbæk - plantage (M. Lge.), skrænt 
mellem Kronborg og Hellebæk (H. M.). 

tridendatum Fr. - Ordrup, Bernstorf (Vahl), Frederiks- 
borg (H. M.). 

— 8. angustifolium Fr. Hornbæk-plantage (J. Lge.). 

Gothicum Fr. Helsingør, Rundforbi, Frederiksdal (J, Lge.), 
Bernstorf (B. f.), v. f. Horserød-hegn (P. Niels,), Tegl- 
strup-hegn, Lyngby-mose (H. M.). 

boreale Fr. Springforbi, Charlottenlund (J. Lge.), Gand- 
lose Orne (P, Niels.). 

umbellatum L. Alm. 

— 6. coronopifolium Fr. Helsingør (Vahl). 

— +. Dunense Reyn. Asserbo-overdrev (J. Lge.). 


Centaurea Jacea L. Alm. 


m 


— 6. cuculligera Rchb. * fuscescens Lge. ster- 
vold v. Kobenhavn (J. Lge.). 
— — *Fargyrolepis Lge. Tikøb (J.Lge), Lyngby, 9. 
f, Flaskekroen (H. M.), Østervold (Baagoe), 


gr 


41. 


42, 


43. 


44, 


45. 


46. 


47. 


48. 


49, 


50, 


51. 


52, 


116 


Centaurea Jacea y. lacera Koch, I den udtørrede del 
af Søndersøen (H. M.). 

— — Ô. laciniata M. Lge, Flere steder i Jonstrup-egnen 
(H, M.). 

— decipiens Thuill I den udtørrede del af Søndersøen 
1869. 

— nigra L. Gresplener v. Bidstrupgård 1869—71 (Thoms.). 
I den udtørrede del af Søndersøen 1869—71 (H. M.). 

— Scabiosa L. Alm. 

— — var, med hvide randkroner. Måløv (H, M.). 

— —- var, helt hvidblomstret. Stavnsholt (H. M.). 

— Cyanus L. Alm, Varieteter med morkviolette, lysrøde 
og hvide blomster kunne træffes af og til. 

— montana L. Gamle Kongevej og Ryssenstens - bastioner 
v. København (Heib ), Dronninggård, Frederiksdal (H. M.). 

- solstitialis L. Viste sig 1866 (mange steder i hele 
landet) pa græsmarker, tilligemed Crepis setosa, Hel- 
minthia echioides og Picris arvalis: Jonstrup, Sonder- 
søen, Ballerup, Bagsværd, Buddinge, mell. Frederikslund 
og Rudersdal (H. M.), Roskilde (Thoms.); men synes 
atter at være forsvunden. 

Serratula tinctoria L. Jonstrup- vang, Ledøje, Flaske- 
kroen (Horn.), Bagsværd (Dr.), Charlottenlund (J. Lge.). 
Somose y. Lavdrupgärd (H. M.), Amager (Rostr.). 

Lappa tomentosa Lge. Alm. 

— — $. denudata Lge. Snekkersten (Gronl.), Københavns 
volde, Godthäbsvejen, Ordrup v. sandgrayen (J. Lge.). 

— minor Lge. Alm. 

— — hyidblomstret, Ved Ballerup (H.M.). 

— intermedia Lge. Alm. i skovene. 

— major Schk. Hist og her, men ikke i alle egne, mangler 
f, eks. i Jonstrup- og Helsingor-egnen. 

— — $. subtomentosa Lge, Esrom (J. Lge.). 

Onopordon Acanthium L. Vedeloy, Lille Valby (Thoms.), 
mell, Roskilde og Hojetastrup, Københavns volde (J. Lge.), 
Gôtchens-batteri (H.M.), Hjortholms - ruin v. Furesøen 
(Dr.), Helsingør (Leth.). 

Silybum Marianum Gårtn. Tommerpladser ved København 
(Engelh.), Bülowsvejen (5800): ukrud i haver y, Jon- 
strup (H. M.). 

Carduus crispus L. Alm. 

— — f. ochroleucus Lge. Lygtevejen, Solitudevejen (J. 
Lge.), Uttersloy (H. M.). 

— acanthoides L. T. alm. 

—~_—— >, Ochrolewoeusm lege: Roskilde (Thoms,), Værebro 

(H. M.). 
— — y. horridus Lge. Gerder i Ramløse (Schütz). 


58. 


59. 


60. 
61. 


62. 


63. 


64. 


IT 


Carduus crispo-acanthoides Lge. Brondshoj, Strand- 
vejen nærved Kalkbrænderiet (J. Lge.). 


. — nutans L. Vejen fra Herthadalen til Lindholm (Thoms.). 


1868 fandtes denne pl. som ukrud i en have v. Jonstrup. 


. Cirsium lanceolatum Scop. Alm. 


— oleraceo-lanceolatum Vahl. Ved Kongekilden 1 Or- 
drup-krat (Vahl). 


. — palustre Scop. Alm. 
— —, hvidblomstret. Jonstrup-vang, v. Bagsveerd-so (H.M). 
— — ß. putatum Nag. Ved Lersoen (J. Lge.). 
. — oleraceum Scop. T. alm. 
— palustri-oleraceum Nag. Tryggerod-mose v. Vedbæk 
(J. Lge.), Radvad, Bidstrupgärd (Rostr.), Slotshegnet 
v. Jægerspris (Ernsts.). r 
ae ale All > hyppie. 


— —, hvidblomstret. Ved Hesttangs-molle (H. M.). 

— — f. caulescens F.D. Jonstrup-vang, Hesttangs-molle 
ost usb CE Ms): 

— oleraceo-acaule Hampe. Eng ved Kattinge (Thoms.), 
mell. Frederiksværk og Frederikssund (P. Niels.) , Hest- 
tangs-molle, Jonstrup-vang (H.M.), Charlottenlund (J.Lge.). 

— heterophyllum All. Slangerup, Charlottenlund (Horn.), 
Jonstrup-vang i overordentlig mængde (Horn., J. Lge., 
H. M.), Gandlose Orne (H. M.), Lerssen, vejen mellem 
Helsingør og Gurre (Baagoe). 

— arvense Scop. Meget alm. 

— — var. alba. Kirsebergangen mellem N.- og V.-port 
(Engelh.). 


_ — B. horridum W. et Gr. Jonstrup-egnen (H. M.). 


— — 7. mite Koch. Københavns glacis mell. N.- og O.-port 
(H. M.). 

— -— då. integrifolium W.et Gr. Københavns glacis mell. 
N.- og V.-port (J. Lge.). 

Carlina vulgaris L. Ikke sjælden. 

Calendula officinalis L. Forv.: Hellebæk (M.Lge.), 
marker s. f. Kirkeværlose, Amager v. Götchens batteri, 
Smørumnedre, Smørumøvre (H. M.). 

Bidens tripartita L. Alm. 

— — pf. minor Lge. Hyppig. 

— platycephala Orst. St. Jorgens-so, Rudersdals-mose 
(Orst.), mellem Tårbæk og Strandmollen, Tikøb, Rost- 
gards-dam v. Hellebæk, Klareso i Teglstrup-hegn, Ordrup- 
mose v.Ærmelund(J,Lge.), Øverød, Ebberod-s0 i Ruderhegn 
(N.E. Peters.); v. Sondersoen, Kirkeværlose, Birkerod-so, 
Lange-dam v. Birkerod, gadekæret i Staynsholt (H. M.). 

— cernua L. Alm. 

— — f. radiata F. D. Hyppig. 


64. 


65. 


66. 


118 


Bidens cernua y. minima F. D. Hyppig. 

— — Ô. minimo-radiata! Smorumnedre (H.M.), Øverød 
hyppig (N. E. P.). 

Eupatorium cannabinum L. Alm, 

— — ß. urticeum! Med hele, savtakkede blade. Ved 
nordsiden af Sondersoen den 10de okt. 1868. (Denne 
form omtales også af Hartm.: Skand. fl. 6te uppl. s. 12. 

Petasites officinalis Ménch. Rosenborg-have, Frederiks- 
borg, Snaserup v. Slangerup, Roskilde (Horn.), Jægersborg 
(Dr.), Helsingør (Liebm.), Måløv, Katrinebjærg, Husum, 
Uggelose, Gundsømagle, Sengeløse (H.M.), Overod(N.E.P.). 


. — albus Gårtn, I skoven ved Dronninggärd pa 2 steder 


(Schiötz, H. M.), muligvis oprindelig plantet. 


. Tussilago Farfara L. Alm. 
. Tanacetum vulgare L. Temm. alm. 


— Balsamita L. Dyrkes i haver, og kan forekomme for- 
vildet: Kalkbreenderiet v. København (Rostr.). 


. Artemisia Absinthium L. Tårbæk, Dronninggard (Horn.). 


Amager (J. Lge.), Enighedsvern (Vil.), Snekkersten, 
Gilleleje (Gronl.), Hellebæk (M. Lge.), mell. Frederikssund 
og Frederiksværk (Fedders.), Ruderatplads pa Nørrebro, 
Hornsherred mod n.v. (H. M.). 


71. — maritima L. Amager v. Kastrup (J. Lge.), ved Dam- 
hussgen (Rostr.), fl. st. v. Roskilde-fjord (Thoms.), Güt- 
chens batteri, Vesterfelled, Flaskekroen, Jyllinge, 
Hornsherred pa strandengene (H. M.). 

+ — Abrotanum L. Dyrkes i haver. 
72. — campestris L. Temm. alm. 
— — §. sericea Fr. Hellebæk (J. Lge.). 
— — y. lutescens H.M. Grusbakke v. Bringe (H. M.). 

73. — vulgaris L. Alm. 

— — £. flavescens Rostr, Hellebæk (J. Lge.), Jonstrup 
fl. st. Smørumøvre fl. st., Ledøje, Stavnsholt (H. M.). 

74. Antennaria dioeca Gårtn. Temm. alm. 

75. Gnaphalium arenarium L. Hyppig mod nord: Ørholm 
(Dr.), Hellebæk, Tårnby (M.Lge.), Charlottenlund, Vedbæk, 
Bagsværd, Bringe, Hesttangs-mølle, Søllerød o.s.v. 

+ — luteo-album L. Er et par gange fundet i den udtør- 
rede del af Søndersøen (H. M.). : 

76. — uliginosum L. Alm. 

77. — nudum Hoffm. Amager-felled (Schiøtz). 

78. — silvaticum L. T. alm. 

79. Filago minima Fr. T. alm. 

80. — arvensis L. Ikke gj. 

Anm. Hovedarten F. montana Fr. har prof. J. Lange fundet 
i Rostgards-dam. 
81. — Germanica L. Himmelov, Vedeloy, høj ved Flyng-molle 


82. 


83. 


84. 


85. 


86. 


87. 


00 
+ 0 —I- 


=f 


89. 


90. 


91. 


92. 


119 


(Thoms.), Bagsværd (Horn.), Strandmøllen (Rostr.), 
Frederikssund (Fedders.), Jonstrup (Ernsts.). 

Filago apiculata G. E. Sm. Bagsværd (J. Vahl.), mellem 
Kattinge og Hersløv (Thoms.), den udtørrede del af 
Søndersøen (H. M.). 

Aster Tripolium L. Alm. på strandengene. 

-— —, hvidblomstret. Pa en holm i Roskilde-fjord udfor Jyl- 
linge (H. M.). 

— salignus Willd. Mell. Egelund og Fredensborg (Jorg.), 
Lillerød (Leth), Lange-dam y. Birkerød (Ernsts.), Pest- 
huset v. København (J. Lge.) , Lersøen (Rostr.), 9. for 

- Gurre-sø, Farumgard (H. M.), skrænter v. Søllerød (N. 
E. P.), grøfter ved Søndermarken (Olsen). 

Anm. Er egentlig pa alle disse steder kun forvildet. 

Stenactis annua N.Es. Frydenlund (Horn.). v. Sondersgen 
(P. Niels.), Dronninggärd (H. M.). 

Erigeron Canadensis L. Helsingør (Horn.), Hellebæk 
(J. Lge.), Kristiansholm v. København (Baagoe), Kron- 
borg, i den udtørrede del af Sondersgen (H. M.). 

— acris L. Alm. 

— — P. strictus Lge, Pa bastionerne mell. N.- og O.-port 
v. Kobenhayn (J. Lge.). 

— speciosus DC. Gurre slotsruin (J. Lge.). 


. Solidago Virga aurea L. T. alm. 


— Canadensis L. Forvildet fra haver: Gurre - slotsruin 
(Benzon), Charlottenlund (J. Lge.). 

Inula Conyza DC. Skal tidligere (af Kylling) vere fun- 
det vy. København. 

— pulicaria L. Gladsakse (Rohde), Utterslov (Benzon). 
Esbønderup, Bagsværd (Horn.), Amager v. Kastrup. og 
i nærheden af Kongelunden (Dr.), Græse (Pouls.), Smø- 
rumnedre (gadekæret) (H.M.). 

Anm. Inula dysenterica L. er hidtil ikke iagttaget i distriktet, 
men dog tæt udenfor dets grænse, nemlig ved Eriks- 
holm pr. Holbæk. 

— Britanica L. Amager y. Kastrup o. fl. st. (J. Lge.), 
Flaskekroen (Horn.). : 

— salicina L. ©. f.Flaskekroen, Slangerup (Horn.), Bidstrup 
(J. Lge.), Københavns glacis (Engelh.), Lundehus-mosen 
( Vil.), mose v.Lidtgodthuse, Maglemose v.Âgerup (Thoms. ), 
Jonstrup-vang, Ladegards-mosen ved Roskilde (H. M.). 

— Helenium L. Mell. Blovstrød og Frederiksborg, Sorgenfri 
(Horn.), ø. f. Flaskekroen (Baagoe), Frederiksberg (Ben- 
zon). Fl. st. forvildet v. landsbyer (H. M.). 

Telekia speciosa Baumg. Hist og her fory. i og ved gamle 
haveanlæg. Fortunen (Mein. herb.), Dronninggard (Pouls.), 
Ebbered (N. E. Peters.), Kvistgård (Heib.), 


93. 


95. 


96. 


97. 
98. 


99. 


100, 


101. 


102. 
103. 
104. 


120 


Bellis perennis L. M. alm. - 

— — f. caulescens Lge. Ruderhegn (Rostr.), Københavns 
glacis (Engelh.), Jonstrup, Sondersgen, krat n. f. Fure- 
soen (H. M.). 


~ Achillea Ptarmica LE "al: 


— macrophylla L. Forv. v. Ordrup-mose (Benzon), Sor- 
genfri, Ny Frederiksdal (H.M.). 

— Millefolium L. Alm. 

— —, rodblomstret. Sonderssen, pa strandengen v. Götchens 
batteri (H.M.). 

— — pP. lanata Koch. Mell. Hellebæk og Helsingør (Heib). 

Anthemis Cotula L. Ikke sj. i og omkring landsbyer. 
Desuden ved Sondersgen (H. M.). 

— — f. disciflora Lge. Vejen mellem Herløv og Husum 
(H. M.). 

— arvensis L. Alm. 

— tinctoria L. Ankersmedbakken y. Helsingør (Dr.), Ru- 
dersdal (Horn.), mell. Lyngby og Vintappergarden (J. 
Lge.), mell. Herløv og Husum, mell. Bringe og Para- 
disgarden, mark syd for Store Hareskov, v. Sondersgen. 
klovermark y. Hellerup-station, mell. Buddinge og Glad- 
sakse (H.M.), Hedehusene (Thoms.). 

— -- ß. discolor Fr. Rudersdal (J. Lge.). 

Anm. Pa flere af de anførte steder er planten igen forsvunden, 
men i det hele synes den dog at have tilbojelighed til 
at blive hyppigere. 

Matricaria inodora L. Alm. 

— — * salina Wallr. Strandbredden ved Øresund (H.M.), 
Hellebæk (M. Lge.). 

— Chamomilla L. Amager (J. Lge.), Lersoen (Baagee), 
Kastelsvejen, Lyngby (Benzon), Frederikssund (Fedders.), 
Roskilde (Thoms.), Københavns glacier og omegn, Hu- 
sum, Klovetofte, Roskilde-kro. Skatholm v. Bringe. Lille- 
verlose, Gurre (H.M.). 

— discoidea DC. Sortedamsvejen ved København (Urst.), 
Nørrebrogade (Baagoe), tomter pa Nørrebro (Engelh.. 
H.M.), forv. p. Landbohojskolens ridebane (J.Lge.); 1868 
fandtes nogle ekspl. pa stenbroen v. Jonstrup, sandsynligvis 
fremkomne efter frø af bortkastede ekspl. fra København. 

Anm. Denne plante udbreder sig med lethed, og kan vistnok 
nu betragtes som hørende til floraen. 

Chrysanthemum segetum L. M. alm. 

— Leucanthemum L. Alm. 

— Parthenium Pers. Forvildet fra haver: mell. Tårbæk 
og Strandmøllen (Dr.), Bagsværd, Danstrup v. Fredens- 
borg (J. Lge.), Værløse (Horn.), Brede, Søllerød (Kmph. 
herb.), Jonstrup, Birkerød (H. M.). 


ir 


105. 


107. 


113. 


+ + 


+, 


121 


Chrysanthemum corymbosum L. Høj v. Bidstrupgärd 
(J. Lge.), den udtorrede del af Sondersoen (H. M.). 

Doronicum Pardalianches L. Dronninggärd i skoven 
(Rostr.), Rosendals-have pa østerbro (Baagoe), Roskilde 
(Thoms.), Gurre-vang (Heib.), Fredensborg, Ebberod 
(N. ES °B.): 

— cordifolium Sternbg. Charlottenlund (plantet). 


. Arnica montana L. Mell. Helsingør og Humlebæk (Baagoe), 


Hammermolleskoven (Stbg.), Donse (Vaup.'. Fredensborg, 
Rudergard, Ballerup, Bagsværd (Horn.) , Jonstrup-vang, 
Landlyst v. Gurre (H. M.!, Hojbjærggärds-skov ved Ove- 
rød (N. E. P.). | 

Cineraria palustris L. Alm. 1 sumpe. 

Anm. Ved Furesgens østkyst vokser den pa sand, rigeligt og 
frodigt, men sandet er vel nok blandet med fint sodynd. 
Ved Gilleleje findes den pa strandbredden (H. M.), lige- 
ledes v. Hellebæk (M. Lge.). 

Senecio vulgaris L. M. alm. 


. — silvaticus L. T. alm. 
. — viscosus L. Pa Havstokken langs Kattegat og Øresund 


fra Tidsvilde-fiskerleje til København (P. Niels., J. Lge., 
Horn., Gronl., H. M., Vil.), Marmorkirkens ruiner (Engelh.), 
Götchens batteri, Bagsværd (Dr.), Birkerød (Horn.), den 
udtørrede del af Søndersøen (H. M.). 

— vernalis W.etK. Gresmark n. f. Hesttangs-molle (H.M.). 


. — Jacobea L. Alm. 
. — aquaticus Huds. Flaskekroen (Horn.), den udtørrede del 


af Sonderssen (H. M.). 
— — f. pinnatifidus Gr.et Godr. Flaskekroen (Baagoe). 
— Sarracenicus L. Gerde mell. Hillerød og Fredensborg 
(J. Lge.), Dronninggard (Kph. herb., H. M.), Frederiks- 
berg-have, Sondermarken (Dr.), Eremitage-alleen v. Fre- 
densborg (Jorg.). 
Helianthus tuberosus L. Forvildet i gamle bonderhaver. 
Rudbeckia fulgida Ait. Forv. v. Frederiksværk (Barfoed). 


43. Ambrosiee. 
Xanthium Strumarium L. Grese (Kyll.), Amagerport og 
Salpeterværket v. København (Horn.). 
Anm. Er ikke fundet i mange ar, og nu vistnok forsvundet 
fra de nævnte steder, som fra Danmark i det hele. 
Samme skæbne synes den at have haft i Skane. 


44. Lobeliaceæ. 


. Lobelia Dortmanna L. I Gurre-se pa nordsiden og vest- 


siden, sammen med Isoétes echinospora (Stbg., J. 
Lge., H. M.). 


O9 INR 


122 


45. Campanulacee. 


. Jasione montana L. Alm. 


— — 8. littoralis Fr. Tibirke (Vahl), Lynæs (Thoms.). 
— — —, glatbladet. Alholm i mængde (H. M.). 


. Phyteuma spicatum L. Sorgenfri-skov (Dr., Rostr., J. 


Lge., H. M.). 


. Campanula persicefolia L. Hist og her: mell. Tårbæk 


og Strandmollen (Dr.), Kollekolle, Nymolle (Horn.), 
Ballerup-mark, Humletoft, Brede o. fl. st. (H. M.). 


. — Rapunculus L. Slangerup, Jegerbakken ved Frederiks- 


borg (Horn., H. M.). 

— patula L. Brinker v. åen mell. Nymolle og Dyrehaven 
(Kamph.), Brankebakken v. Humletoft (0. F. Müll.). 
Ved Sonderssen (H. M.). | 

Anm. Pa det førstnævnte sted er den i de senere ar søgt for- 
geves. Pa Brankebakken har den muligvis aldrig været, 
idet C. persicefolia, som er der i mængde, vistnok har 
givet anledning til forveksling. Ogsa ved Sondersgen 
trues den nu med undergang ved opdyrkning. 

— rotundifolia L. Alm., hvidblomstret v. Nymolle (H. M.). 

— — £. stricta Schum. Lyngby, stengærdet n. om Sorgen- 

fri-skov (H. M.). 

— — y. parviflora Lge. Tibirke-bakker (J. Lge.). 

— — Ô. calycida Lge. Lidtgodt v. Roskilde (Thoms.). 

— latifolia L. Sophienberg, Strandmøllen (Horn.), Vedbæk, 
Boserup (J.Lge.), Charlottenlund (Pip.), Dronninggard 
(Baagoe), Bernstorf (Benzon), Lille Hareskov (H. M.). 

— Trachelium L. Alm. 

— —, hvidblomstret. Ved Raynehus. En form med 4delt 
blomst og 4 stovdr. Syd for Jonstrup (H. M.). 

— rapunculoides L. T. alm. 

— glomerata L. Søllerød, mell. Bagsværd og Kollekolle, 
Frederiksberg, Flaskekroen, Roskildekro (Horn.), mell. 
Roskilde og Bidstrup (J. Lge.), glacier v. Kobenhayn 
(M. Lge.), ved vejen mell. Vestrup og Himmeloy, Lay- 
drupgärd (H.M.), mell. Lavdrupgärden og Ballerup-over- 
drey (P. Niels.), Frederiksdal (Rostr.). 


46. Rubiaceæ. 


. Sherardia arvensis L. Alm. pa marker. 
. Asperula odorata L. Alm. i skovene. 


— Taurina L. Forv. mell. den gamle Jernbane og Vester- 
bro (Rostr.), og i en have pa Nørrebro (H. M.). 


. Galium boreale L. Hyppig. 


— — $. latifolium Lee. Helsingør (Liebm. ). 


123 


Galium Mollugo L. Ikke alm.: Springforbi (Horn.), mell. 
Vesterbro og Vesterfælled (Dr.), Lersoen (Baagoe), Helle- 
bæk (M. Lge.), Tästrup-station, v. Sondersoen, Lyngby 


(H. M.). 
— — fÿ. ochroleucum H. N. Med hovedarten. 
— — y. umbrosum Lge. Hammermolleskoven (Liebm.), 


mell. Springforbi og Strandmøllen, Kongeskoven v. Hors- 
holm (Schum.). 


. — erectum Huds. Lundehus-mosen, Gurre-slotsruin (J. Lge.), 


Hellebæk (M. Lge.), Hornbæk-plantage (H. M.). 

Anm. Den er sagtens kun en noget afvigende form af forrige 
art (se Bot. tidsskr. 2 b., s. 6). 

— verum LL. Alm. 

— — f. effusum Lge. Med hovedarten. 

— — y. altissimum Lec. Hellebæk. (J. Lge.). 

— — Ô. littorale Lge. Mell. Helsingør og Hornbæk (J.Lge.). 


. — Silvestre Poll. I den udtørrede del af Sondersgen 1869 


til 1871 (H.M.). 

Anm. Ikke forhen funden i Sjell.; den angives rigtignok her- 
fra af Horn., men hverken Drejer eller Lange have 
anset denne angivelse for rigtig. 


. — saxatile L. Hyppig mod n. o, 
. — palustre L. Alm. 
. — elongatum Presl. de moon (3. Lge.), Helsingør 


(Dr.), Lyngby-mose (H. M.). 
Anm. Den Sø vel rettest forenes med forrige (se Bot. tidsskr. 
Bb 3,0), 


. — ene L. Alm. 
. — Aparine L. M. alm. 


— — Pf. tenerum Lge. Tidsvilde-hegn (J. Lge.). 
— — y. confertum Westerl. Vedbæk (J. Lge.). 


. — spurium L. Ukrud i Hor: Gurre, Smørumøvre, Smorum- 


nedre (H. M.). 
— — pP. Vaillantii Rchb. Tryggerod (J. Lge.), Smorum- 
nedre (H. M.). 


47. Caprifoliacee. 


. Sambucus nigra L. Ikke sj. 


— — p.laciniata Mill. Sundbyvester, udenfor 0.-port(Rostr.), 
Kirsebergangen mell. N.- og V.-port (Engelh.). 


. — racemosa L. Ordrup-krat (J.Lge.), Folehave-skov ved 


Hørsholm, Dronninggard, Dyrehaven, Søndermarken, Ve- 
sterfælled (Rostr,), åen v. Sorgenfri (Vil.), Charlotten- 
lund (Engelh.), Brede, Ravneholms-skov (N. E. Peters.), 
Humletoft, Aldershvile, Bagsværd-skov, Københavns gla- 
cis mell. N.- og Ø.-port (H. M,). 


Ov > 09 


ah 


124 


. Sambucus Ebulus L. Jægerspris (Horn.). 
. Viburnum Opulus L. Hyppig. 
. Lonicera Periclymenum L. T. alm. 


— — Pf. quercifolia Lge. Lundtofte (Rostr.), Sorgenfri 
(J. Lge.), Nyrup-hegn (Heib.), Farum (Leth), Kolle- 
kolle, Jonstrup-vang (H, M.): 

Anm. Opad imod blomsterstanden blive bladene alm. helrandede 
(se Bot, tidsskr. 2 b., s. 51). 


. — Xylosteum L.  Ordrup-krat (Dr.), omkring Frederiks- 


værk (Matthies.), Frederiksdal (Rostr.), Krat v. Kirke- 
værløse, Jonstrup-vang, Furesøens sydskrænt, Brede(H.M.). 

Symphoria racemosa Pursh. Fory.i Dyrehaven n. f. Stam- 
pen (J. Lge.). 


48. Oleineæ. 


Ligustrum vulgare L. Hyppig plantet, stundom forvildet: 
mellem Helsingør og Hellebæk (M. Lge.), v. Lyngby-sø 
(Horn.), Københavns glacis mell. N.- og Ø.-port (H. M.), 
en 9 i glaciet mell. ®.-port og Kastellet (Engelh.). 

Syringa vulgaris L. Forv. pa Københavns glacis (Engelh.), 
Kirkeverlose, Kaningärd (H. M.). 

Fraxinus excelsior L. Plantet ved huse, i haver, alleer 
og skove. 


49. Apocynee. 


. Vinca minor L. Forv. v. Frydenlund (Horn.), Søndermarken 


(J.Lge.), Dronninggard (Rostr.), Jonstrup (H. M.). 
-_ —, hvidblomstret. Ved Dronninggard, med hovedformen 
(EM) | 


50. Asclepiadeæ. 


. Vincetoxicum officinale Ménch. Slangerup (Horn.), Ege- 


beksvang (Dr.), Charlottenlund, Kastrup (Rostr.), langs 
fjorden mell. Frederiksværk og Havelse (P. Niels.), Snek- 
kersten (Gronl.), Frederikssund, Boserup-skov, Roskilde- 
egnen fl. st., Brede-bakke (H.M), Nymolle, Nærum 
(N. E. P.). 


51. Gentianeæ. 


. Gentiana Amarella L. Moser omkring Roskilde (Thoms.), 


Sengeløse-mose, Fidtmose v. Hjortespring (Ernsts.), Sø- 
borghus (Pouls.), Lersøen, Amager (J. Lge.), Vester- 
fælled (Horn.), eng mell. Edelgave og Hove, Amager- 
fælled, mose s. f. Værebro-å (H. M.). 


# 


125 


2, Gentiana campestris L. Amager, Vesterfælled (Horn.), 
Rudersdal, Søllerød (J. Lge.), Helsinger (Stbg.), Gurre 
(Liebm.), Tidsvilde-hegn (P. Niels.), Haverup-so (udtørret), 
Jonstrup-vang, Sondersoen, Lilleværlose-overdrev (H. M.). 

3. — Pneumonanthe L. Roskilde, Gilleleje, Kronborg-over- 
drev, Udsholt, Jonstrup (Horn.), Rågeleje (P. N.). 

Anm. Ved Jonstrup findes den næppe mere. 

4. Erythrea pulchella Fr. Frederiksdal (Schiôtz), Amager 
(J. Lge.) , Karlebo-overdrey (Pip.), Flaskekroen (Drei.), 
Vesterfælled, v. Roskilde-fjord, Smørumnedre v. gade- 
kæret (H.M.). 

5. — Centaurium Pers. | Ikke sj. 

6. — linarifolia Pers. Amager, Vesterfelled (J.Lge.), Horns- 
herred ved Roskilde-fjord (H. M.). 

— —, hvidblomstret. Flaskekroen (Horn.). 

7. Menyanthes trifoliata L. Alm. 

— — A paradoxa Fr, En mose v. Bagsværd (J. Lge.). 

8. Limnanthemum nymphoides Hffg. Kronborg slotsgray 
(Stbg., H.M.), søerne v. Hørsholm (Pip., H.M.), Strand- 
mollen (H. M.). 

52. Labiate. 

1. Lycopus Europæus L. Alm. 

+ Salvia officinalis L. Forv. vy. Humletoft. 

+ — pratensis L. Iden udtørrede del afSøndersøen 1871(H.M.). 

2. Mentha silvestris L. Nordbredden af Esrom-so (Stbg.), 
vestbredden af samme (P. Niels.) , Nøddebo (M. Lge.), 
Fredensborg EGE TEN), Hørsholm (Horn.), Hesttangs- 
mølle (Schlichtkr.), Søndermarken, Springforbi (Rostr.). 

3. — viridis L. En bæk y. Skotterup (Kamph.), Ørholm (Dr. 
herb.), Nedre Dråby (Ernsts.), Gurre-overdrev, SONG 
nedre (H. M.). 

+ — crispa L. Strandbredden ved Kalkbrænderiet (M. Lge.), 
Ballerup v. et markgærde (H.M.). 

4, — aquatica L. Alm. i flere former. 

— — var. verticillata y. brevifolia Lge. Tryggerod- 
mose (J. Lge.). 

— — — Ô. acutifolia Lge. Julebekshuset n. f. Helsingør 
(J. Lge.). 

5. — gentilis L. Pa en mark v. Smørumnedre (H.M.). Forv. 
i haver v. Tikøb (J. Lge.). 

— — Pf. Agardhiana Fr. Julebekshuset n. f. Helsingør 
(J. Lge.). 
6. — arvensis L. Alm. 


— — å. riparia Fr. Bredderne af Gurre-so (J. Lge.). 


. Elsholtzia cristata Willd. Kalkbrænderiet, Strandmøllen 


12. 


13. 


49: 
20. 
Mil, 
22. 
=< 


126 


(Benzon), Götchens batteri, Bagsværd, Tårbæk (Rostr.), 
gl. Postgårds have i Roskilde (Thoms.), Nærum, Lyngby 
(B. F.), Strandvejen, St. Jørgens-sø (J. Lge.), Vedbæk 
(G. Jens.), omkring København (Horn.), ukrud i haver 
v. Jonstrup, Farumgård (H. M.). 


. Origanum vulgare L. Hist og her. 
. Thymus Serpyllum L. Alm. mod nord. 
. — Chamedrys Fr.  Roskilde-egnen alm., Langbjærg og 


højen ved Flyng-molle, blandet med foreg., (Thoms.), 
Frederikssund, Klampenborg, Frederiksdal (Dr.), Slange- 
rup (Pouls.), Gundsømagle, Gandlose Orne, Lillever- 
lose-overdrev, den udtørrede del af Sondersoen (H.M.), 
Københavns omegn (J. Lge.). 

— vulgaris L. Hyppig i haver. 

Acinos thymoides Mönch. Vedelov, Riso, Langbjærg, høj 


ved Flyng-molle (Thoms.), Roskilde-egnen, Frederiksværk- 


egnen (J. Lge.), Strø-bjærg (Matth.), Slangerup (Horn.). 
Jonstrup-vang, Skovshoved (Benzon), Havelse (Fedders.), 
sandgrav v. Ordrup (Tut.), Frederikssund, Søndersøens nord- 
skrænt (H. M.). 


Clinopodium vulgare L. Ikke sjælden. Ofte sammen 


med. Origanum vulgare. 

Brunella vulgaris Ménch. Alm. - 

— —, hvidblomstret (konstant). I Jonstrup-vang og i Gand- 
løse Orne (H. M.). 

Scutellaria galericulata L. Alm. 

— hastifolia L. Angives fra Københavns omegn (Schum.) 
og Kirkehyllinge (Albr.), men er ikke senere funden. 

— altissima L. Høj v. Bidstrupgärd (J. Lge.), Ebberod 
(N. E. Peters.). 


. Nepeta Cataria L. Vedbæk, Skovshoved, Kastrup (J. Lge.). 


Roskilde(Schiötz), Kobenhavn(Benzon), Heringelose(H.M.). 
— nuda L. En høj ved Bidstrup (J. Lge.), havegærde i 
Isterrod v. Hørsholm (H. M.). 


. Glechoma hederaceum L. Alm. 
. Marrubium vulgare L. Hellebæk (M. Lge.), Jyllinge, 


Himmeloy, Amager v. Gütchens batteri (H.M.). 


. Ballota ruderalis Sw. Alm. 


— — PB. nepetoides Lge. København ved Filosofgangen 
(J. Lge.). 

— — y. urticefolia Lge. Vedbæk (J. Lge.). 

— foetida Lam. ß. alba Lge. Langelinje (J. Lge.). 

Betonica officinalis L. Sophienberg (Horn.). 

Stachys silvatica L. Alm. 

— palustris L. Alm. 

— palustri-silvatica Schiede. Hellebæks-vang (J. Lge.), 
en groft v. Strandyejen forbi Agershvile (Blytt.). 


37. 


ie 


En 


127 


. Stachys arvensis L. T. hyppig pa marker. Mell. Kron- 


borg og Hellebæk pa strandbredden (H. M.). 
Galeopsis Ladanum L. T. alm., iser mod nord. 
— — 6. denticulata Lge. Tikøb (J. Lge.). 

— Tetrahit L. Alm. 


. — bifida Bonn. Vistnok temmelig almindelig, men forveks- 


les let med den foregående, fra hvilken den kun er 
lidet forskellig. 


. — versicolor Curt. Alm. 


Lamium album L. Alm. 

— purpureum L. M. alm. 

— —, hvidblomstret. Ved Jonstrup (H, M.). 
— incisum Willd. T. alm. 


. — intermedium Fr. Fortunen, Gamle Kongevej og fl. st. 


v. København (J. Lge.), Vibenshus (Dr.) , Landbohoj- 
skolen (Baagoe), Pesthuset, Utterslov (Rostr.), Roskilde 
(Pip.), Ballerup (B. F.), Grøndal v. København, Bronds- 
hoj, Buddinge (H. M.). 

— amplexicaule L. Alm. 

— — §. clandestinum Rchb. Alm. 


. Galeobdolon luteum Huds. Hornbæk-plantage (Schiötz), 


Hellebæk, Egebæksvang (J. Lge.) , Fredensborg, Frede- 
riksborg (Jorg.), Horsholm (Rostr.). 


. Leonurus Cardiaca L. Ikke sjælden ved Landsbyer. 
. Teucrium Scordium L. Magleby pa Amager (Pip.), en 


grøft bag Flaskekroen (J. Lge.). 


. Ajuga reptans L. Fredensborg (Jorg.), Frederiksborg, Hors- 


holm, mellem Valby og Flaskekroen, Ordrup-mose ved 
Fuksvejen (J. Lge.), Søllerød (N. E.Peters.), Frederiks- 
dal, Frederiksborg (Horn.), Lyngby (Petit); Københavns 
vold mell. N.- og @.-port (Krabbe), Store Hareskov, 
Charlottenlund, Boserup (H. M.), Bernstorf (N. E. P.). 
— pyramidalis L, Helsingørs Ladegård (Stbg.), mellem 
Orsholt og Gurre, MHjorlunde-mark v. Slangerup, Jon- 
strup (Horn.), mell. Jonstrup og Ballerup (H.M.). 


53. Verbenacee. 


Verbena officinalis L. Fredensborg (Schum., H, M.), 
Frederiksværk (J. Lge.), Frederiksdal (Schum.), Nivå 
(Broager), Græse (Pouls.). 


54, Asperifoliæ. 


Asperugo procumbens L, Hyppig ved byer. 
Echinospermum Lappula Lehm. Udenfor Ø.- og Ama- 
ger-port (Horn,, Dr.), Helsingør (Vahl). 


15. 


16, 


128 


Cynoglossum officinale L, Ikke sjælden omkring be- 
boede steder. 

Omphalodes verna Mönch. Forvildet i parken v. Bern- 
storf (H. M.). 

Symphytum officinale L. Bag Kastellet, ved Peblinge- 
søen, Frederiksberg, Stadsgraven mellem N.- og V.-port 
(Rostr.), Sortese, Jægersborg, Emdrup, Hørsholm, Fre- 
deriksdal (Horn.), Humletoft (H. M.). 

— —, hvidblomstret. Ved åen fra Gundsemagle-so (Matth.), 
Københavns glacis (Engelh.). 

— orientale L. Forv. v. Farum (Leth) og Ballerup (H.M.). 

Borrago officinalis L. Rungsted (Dr.), mell. Gurre og 
Helsingor (Baagoe), Maglekilde (Thoms.), Jonstrup, Bid- 
strup (H. M.). 


. Anchusa officinalis L. T. alm. 


— —, hvidblomstret. Slangerup (H. M.). 


. — arvensis Bieberst. Alm. 
. Myosotis versicolor Pers. T, alm. 


— stricta Link. Alm. 


. — collina Hoffm. T. alm. 
. — sparsiflora Pohl. Fory. v. Marienlyst (Stbg.), Classens 


have og flere haver vy. København (Dr., J. Lge.). 


. — arvensis Roth. Alm. 
. — silvatica Hoffm. Frederiksberg-haye (Dr.), Københavns 


glacis (Engelh.), Jonstrup-vang, Farum-Lillevang, Lille 
Hareskov, Furesoens nordskrent (H. M.). 

— —, hvidblomstret. Kobenhavns glacis (Engelh.). 

— lingulata Schultz. Helsingør, Bagsværd (Dr.). Sand- 
bjærg-by (J. Lge.), Hellebæk (M. Lge.), Jonstrup: Bringe, 
Ravnehus, Birkerød o. fl. st. (H. M.). 

— palustris With.. Alm, 

— — }. strigulosa Lge. Sandbjærg, Fidtmose ved Hjorte- 
spring (J. Lge.), Lersgen, Flaskekroen (Baagee). 


17. Lithospermum officinale L. Ikke sjælden i Roskilde- og 
Frederiksværk-egnen (J.Lge.), Bidstrup, Boserup-skov 
(H.M.), Hellebæk (Dr.), Esrom, Bagsværd, @.-port 
(Horn.). 

18. — arvense L. Alm. 

19. Pulmonaria officinalis L. Alm, 

20. — angustifolia L. Jonstrup-vang fl. st. (Det eneste be- 
kendte voksested i Danmark). 

— — var. alba. Forekommer af og til med hovedarten. 
21. Echium vulgare L. T. alm. 


— - , hvidblomstret. Jonstrup og Buddinge (H. M.). 
Cerinthe minor L. Ukrud pa en gresmark mell. Malev og 
Veksø d. 18de aug. 1870 (H. M.). 


129 


55. Convolvulaceæ. 


. Convolvulus arvensis L. Alm. 

— — f. parviflorus Lang. Mark ved Landbohøjskolen, 
Norreports glacis (J. Lge.). 

. — sepium L. Valby, Kastellet, Helsingør (Dr.), Lersoen 

(Baagoe), Sondersoens nordskrænt, Farumgard, Kollekolle 

ont. (EM): 


56. Cuscutineæ. 


. Cuscuta Epilinum Whe. Hyppigt ukrud i hor. 

. — Europea L. Hist og her: Strandmøllen, Birkerød, Slange- 
rup (Horn.), Rudersdal, Græse (Dr.), Sølyst (M. Lge.), 
Måløv, Stavnsholt, Gurre, Nebbegard (H. M.). 

Anm. Den vokser på mange forskellige planter, såsom Næl- 
der, Humle, Hamp, Snerre, Salixarter; ved Nebbegård 
findes den på Ask (på Omø har jeg fundet den på 
Hyld). Drej. nævner også Angelica blandt de planter, 
på hvilke den forekommer; på Torilis Anthriscus har jeg 
iagttaget den ved Gurre. 

. — Epithymum Murr. Tidsvilde (Horn.), Roskilde (Rohde). 

. — Trifolii Bab. Ikke sjælden pa Kløver: mell. Kristians- 
holm og Ordrup-krat (Rostr.), Søllerød (N. E. Peters.), 
Helsingør (J. Lge.), Smørumnedre, Jonstrup. Ballerup o. 
fl. st. (H. M.). 

Anm. Ogsa denne art kan optrede pa mange forskellige plan- 
ter, f. eks. Galium, Convolvulus, Campanula. Centaurea, 
Brunella, Phleum o.s.v. Det synes, at den, nar den 
forlader Kloveren, antager en større habituel lighed med 
C. Epithymum. 


+ Polemoniaceæ. 


. Polemonium coeruleum L. Forv.i mosen mell. Dronning- 
gard og Kaningard (Rostr.), Edelgave (H. M.). 


57. Solaneæ. 


. Lycium vulgare Dun. Forv. v. beboede steder: Koben- 
havns glacis (Engelh.), Kirkeværlose, Måløv, Gundso- 
magle o. fl. st. (H. M.). 

. Solanum nigrum L. Alm. 

. — humile Bernh. Charlottenlund, Götchens batteri (Dr.), 
Farimagsvejen (J. Lge.) , Tommerpladser v. København 
(Engelh.), ved Ladegården (Rostr.), n. f. Kronborg, 
Frederikssund, Jonstrup, Bellevue. Jyllinge (H. M.). 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 9 


© + :—+ 00 I 


10. 


TIER 


130 


. Solanum villosum Lam. Helsingør (Rafn), Amager (Vahl). 
. — miniatum Bernh. Amager-port, Götchens batteri (Dr.),. 


Magleby pa Amager (Rostr.). 


. — Dulcamara L. T. alm. 


— — y. marinum Bab. Helsingør (Heib.). 
— — 6. laciniatum Dun. Ved Sondersgen (Baagoe). 
— tuberosum L. Alm. dyrket; forvildet v. Humletoft (H.M.). 


. Atropa.Belladonna L. Maglekilde (Thoms.). 


Physalis Alkekengi L. Angives af O.F. Müller fra Frede- 
riksdal, men er ikke senere iagttaget der. 

Nicandra physaloides Gärtn. Lillerød (N. E. Peters.).. 
Jonstrup, Farum, Götchens batteri (H. M.). 


. Datura Stramonium L. Snekkersten, Strandmøllen, Göt- 


chens batteri (Dr.), Vedbæk (Pip.), Skovshoved, Farum 
(Horn.), ruderatplads pa Vesterbro (C. A. Moller), Bel- 
levue (J. Lge.), Skodsborg (Peters.), Farimagsvejen 
(Engelh.), Ladegården 1858 (Rostr.). 

Hyoscyamus niger L. Ikke sjelden ved byer. 


38. Scrophularineæ. 


. Verbascum thapsiforme Schrad. T. alm. 


— — yar. alba. Smørumnedre (H, M.). 
— — Pf. cuspidatum Schrad. Bringe (H. M.). 


. — Thapsus L. Tikøb (Liebm.), Skodsborg, Tårbæk (Dr.), 


Rundforbi, Svanemøllen J. Lge,), Esrom (P. Niels.). 

— nigrum L. T. alm. 

— — ß. thyrsoideum Host, Helsingør (J. Vahl). 

— Lychnitis L. Omkring Horsholm-kirke i mængde (Dr., 
H.M.), Frederiksdal (Horn., H.M.). 

— Blattaria L. Mell. Roskilde og Bidstrup (Thoms.). 

— thapsiformi-nigrum Schiede. Buddinge (Kph.), Strand- 
mollen (Pip.), Frederiksdal (H. M.). 

— Thapso-nigrum Schiede. Vedbæk (J. Lge.), mellem 
Tårbæk og Strandmøllen (Dr.), Lundtofte (Petit), Bud- 
dinge (Liebm.), Bidstrup (Schiötz). 

— nigro-Thapsus Fr. Strandmøllen (Pip.). 

— nigro-Lychnitis Schiede. Frederiksdal (H. M.). 

Scrophularia vernalis L. Classens-have, Frederiksberg- 
have (Horn.), Roskilde (Dr.). 


. — aquatica L. Slangerup, Roskilde (Horn.), Grofter ved 


Classens-have (Dr.), Rosenäen (Leth), glaciet mell. N.- 
og ®.-port (H. M.). 

— nodosa L. Ikke gj. 

Limosella aquatica L. København (Westermann), Gurre-so 
(Liebm.), Kollekolle, Gladsakse, Brondshej (Horn.), 
Ærmelund (Schiøtz), dammen mellem Jægersborg og 


131 


Ærmelund (Rostr.) , Sundbyvester, Hørsholm (J. Lge.), 
Ballerup, Måløv, Smorumovre, Heringelose, Lilleværlose, 
Stavnsholt, Jonstrup v. Fredensborg, Damhus-soen (H.M.). 


8. Limosella aquatica 8. minor Lge. Damhus-soen (H.M.), 


dam s. f. Horsholms-slotshave (J. Lge). 


9, Veronica hederefolia L. M. alm. 


10: 
Ar. 
12 
15. 
14. 


15. 


217. 


— p. umbrosa! Jonstrup-vang, Sondersgens nordskrænt, 
Store Hareskov, Frederiksdal (H. M.), Københavns gla- 
eis (Engelh.). 

Persica Poir. Ordrup (J. Lge.), Hellerup (Engelh.), Ros- 
kilde, Boserup (Thoms.), Lyngby, Gladsakse, Marien- 
borg v. Ny Frederiksdal (H. M.). 

polita Fr. Ikke sjælden. 

opaca Fr. Ørholm (Dr,), Frederiksdal (J. Lge.), Jegers- 
borg (Rostr.). 

agrestis L. Alm. 

— ß. calycida Fr. Med hovedarten, f. eks. Jonstrup. 

triphyllos L. Helsingør (Stbg.), Roskilde (Horn.), n. 
f. Lundehuset, Bernstorf (Rostr.), Frederikssund (Fedders. ). 

verna L. Helsingør, Tidsvilde, Frederiksværk, Søllerød, 
Charlottenlund, Kollekolle (J. Lge.), mell. Himmeløv og 
St, Valby, s. f. Lille Valby (Thoms.), Brede - bakke 

-- (Pouls.), Ordrup (Dr.), Hillerød (Pip.), Sorgenfri (Horn.), 
"Frederikssund (Fedders.), Ravneholm (Rostr.), mell Sø- 
sum og Knardrup, mell. Ballerup og Jonstrup, mellem 
Bringe og Skatholm, Bringe-bakke, Kirkeværløse, Fiske- 
bæk, mell. Bagsværd og Lyngby (H, M.). 

arvensis L. Alm. 

peregrina L. Amager (Oeder), Sjæll. (J. Vahl.). I den 
bot. haves herb. findes et ekspl.. fundet i Bredgade 
1809 (Schum.). 


- serpyllifolia L. Alm. 


spicata L. Jægerspris, Skuldelov, Selsø (Pip.), holme i 
Isefjorden (Horn.), Riso (Thoms.), Frederikssund (Schum. ), 
fra Smidstrup til Rageleje, bakker op mod Vejby (P. 
Niels.), 

longifolia L. Dyrkes som prydplante og forekommer 
forvildet: Jonstrup (H. M.), Strandmollen (M. N. Nielsen). 

latifolia L. Dyrkes som prydplante og kan træffes for- 
vildet; Charlottenlund (J. Lge.), Frederiksdal (Rostr.), 

officinalis L. Alm. 

Chamedrys L. Alm. 

montana L. Kollekolle, Klampenborg (Horn.), Frederiks- 
dal (Dr.), Fuksvejen (Petit), Ordrup-krat (J. Lge.), 
Charlottenlund (Warm.), Jonstrup-vang (H. M.). 

scutellata L. Ikke sj. 

— É. villosa Schum, Dam v. Bagsværd, Bagsværd-skov 


gr 


27. 


age 


30. 


31. 


32. 


33. 


132 


(Dr.), Sisledam v. Helsingør (Stbg.), Jonstrup -vang, 
Birkerod fl. st. (H.M.). 


. Veronica Anagallis L. Alm. 
. — Beccabunga L. Alm. 


Digitalis purpurea L. Øerne i Gurre-so (Liebm.), Kroge- 
rup-skov (Kamph.), Springforbi (Rostr.), Søllerød (N. E. 
Peters.), Edelgave, Dronninggärd, Gurre-vang (H.M.). 

Anm. Pa alle disse steder egentlig kun forvildet. 

Antirrhinum Orontium L. Roskildekro, Flaskekroen, 
Amager (Horn.), v. Artillerikasernen pa Kristianshavn, 
Aldershvile (Rostr.), den udtørrede del af Sondersoen 
(H.M.). 


. Linaria vulgaris Mill. Ikke sj. 


— — /\ Peloria. Brondshoj (Horn.). 

— genistæfolia Mill. Forv. pa Gurre-slotsruin (Kiærskou, 
J. Lge., H.M.). 

— minor Desf. Hist og her. 

— Elatine Mill. Tidsvilde, Brondshoj, Flaskekroen (Horn.), 
Kastrup pa Amager (J. Lge.), mell. Roskilde og Bid- 
strup (Thoms.), den udtørrede del af Sondersoen (H, M.). 

— — 4 Peloria. Mell. Roskilde og Bidstrup (Thoms.). 

— Cymbalaria Mill, Tommerpladser v. Kobenhayn (Mol- 
ler), havegærde i Roskilde (H.M., Thoms.) ; Farumgärd, 
Bagsværd, Dronninggard fl. st. (H.M.). 

Melampyrum cristatum L. Slangerup, Brede, Flaske- 
kroen (Horn.), Frederiksdal (0. F. Müll.), Ravneholms- 
hegn (Rostr.), Nymolle (J. Lge.). krat n. f. Ballerup 
(H. M.). 

— arvense L. Amager (B.f.), Birkerød, Ordrup, Frederiks- 
berg (Schum.). 

Anm. De 3 sidste voksesteder synes at vere usikre. 

— nemorosum L. Brede, Strandmøllen (Horn.), mellem 
Hørsholm og Nivå, Roskilde (Dr.), Bagsværd (Baagoe), 
Aldershvile (Benzon), Farum -Lillevang (Leth), Sonder- 
søens nordskrænt, krat n. f. Ballerup. krat v. Nymolle 
(H. M.), Nærum (N. E. P.). 


. — pratense L. Alm. 

. — silvaticum L. Gribskov o. f. Fruebjerg (H. M.). 

. Pedicularis palustris L. Alm. 

. — silvatica L. Slangerup, Rudersdal, Charlottenlund (Horn.), 


Bagsværd (Dr.), Fredensborg (Rostr.), Hellebæk (M. Lge.), 
Jonstrup-vang, mose v. Gurre-so, Raynsholt-skoy (H, M.), 


. Rhinanthus major Ehrh. Alm. 

. — minor Ehrh. T. alm. 

. Odontites rubra Pers. Alm. 

. — littoralis Fr. Flaskekroen (J. Lge.), Rungsted (Benzon). 
« Euphrasia officinalis L. Alm. 


43. 


44, 


133 


Euphrasia parviflora Fr. T. alm. 

— — p.imbricata Lge. Amager-fælled, Flaskekroen (J.Lge.). 

— gracilis Fr. Hyppig mod nord, sjælden mod syd: Jon- 
strupegnen fl. st. (Ernsts.), Bagsværd (Benzon), Flaske- 
kroen (Rostr.). 


59. Orobanchee. 


Orobanche major L. Mell. Brondshoj og Soborghus (Schum., 
Dr.), hoje ved Bidstrupgard (Hofm. B.), Sindssygean- 
staltens kirkegard (H. M.). 

Lathrea Squamaria L. Jægersborg, Slangerup, mellem 
Dyrehaven og Ordrup-mose, Charlottenlund (Horn.), Bag- 
sværd, Brede (Mein.), Frederiksdal (Kyll., Dr., Lund), 
Esrom (Rostr.), Jonstrup-vang. Lille Hareskov, Sonder- 
søens nordskrænt (H. M.). 

Anm. Denne pl. far under torringen en behagelig lugt, omtrent 
som Pyrola uniflora, men som ved den fuldkomne tørring 
atter forsvinder. At den hurtig bliver sort ved tørring, 
er bekendt; jeg har forsøgt at opbevare den i spiritus, 
men denne vædske bliver derved meget hurtig sort som 
blæk, ligésom ogsaa planten. 


60. Lentibularie. 


. Utricularia vulgaris L. Hist og her. 
. — intermedia Hayne. Mell. Birkerød og Rudergard (Schum.), 


Lyngby-mose (Dr., J. Lge.), mose 9. f. Kirkeværlose (H.M.). 


. — Bremii Heer. Lyngby-mose (J. Lge.) , Sengeløse - mose 


CE Ma): 

Anm. Findes sandsynligvis flere steder, men forveksles let med: 
den følgende. 

—- minor L. Hist og her. 


. Pinguicula vulgaris L. Temm. alm. 


61. Primulaceæ. 


. Glaux maritima L. Hyppig pa strandengene. 


Trientalis Europea L. T. alm. mod n. o., mangler mod 
s. I Lyngby-mose findes den pa hængedynd. 


. Centunculus minimus L. Temmelig hyppig pa Amager, 


Københavns -vold, udenfor @.-port, damvoldene i Bag- 
syærd-skov, Charlottenlund, Birkerød (Horn.), Kongelun- 
den (Dr.), Vesterfælled (Rostr.), Rostgards-dam v. Helle- 
bæk, Gurre-so, Jonstrup (H. M.). 

Anm. Findes næsten altid i selskab med Radiola millegrana, 


11 


12. 


15. 


14. 


134 


. Anagallis arvensis L. Alm. 


— coerulea Schreb. Mark y. Lyngby-so (Lehm., Wahlst.), 
Kongelunden (Rostr.), Kastelsvolden (Baagøe), Benzons 
kemiske fabrik v. København (Benzon), haver v. Frede- 
riksberg (Lge.). 

Lysimachia thyrsiflora L.- Ordrup, Lyngby, Birkerød 
(Horn.), Helsingør (Dr.). Hellebæk (M. Lge.), Lunde- 
hus-mosen (Rostr.), Københavns glacis (Engelh.), i Jon- 
strup-egnen t.. alm. (H.M.). 

— vulgaris L. Alm. 

— punctata Jacq. I Gurre-hegn forvildet (J. Lge., H. M.). 

— nummularia L. Frederiksberg, Flaskekroen, Dronning- 
gard (Horn.’, Maglemose s. f. Ågerup (Thoms.), Nørrebro, 
grøfter v. Kærlighedsstien (Benzon), Lyngby (Fedders.). 
Kobenhavns glacis (Engelhard), Hellebæk (Vil.), Peb- 
lingesoen (Dr.), Lersoen (H. M.), Hørsholm (N. E. P.). 

— nemorum L. Frederiksborg (Horn., H. M.). 

Primula farinosa L. Hyppig pa enge og i moser i et bælte 
fra 6. t. v., hvis nordgrendse (efter de hidtil bekendte 
optegnelser) gar over Dyrehaven og Farum. men hvis 

_ sydgrendse ligger udenfor distriktet. 

Anm. Denne plantes rodstok har en ejendommelig stærk sød- 
lig lugt, en egenskab, jeg ikke har fundet omtalt i de 
botaniske håndbøger. 

— officinalis Jacq.  Almindelig i de fleste egne; dog 
bliver den gerne sjældnere, hvor den følgende art op- 
træder i mængde. Vokse de sammen, findes denne al- 
tid pa torrere lokaliteter. 

— — 8B. subacaulis Doll. Jonstrup-vang (Jorg. Nielsen). 

— — f rubriflora. Københavns volde (J. Lge.), glaciet 
udenfor N.-port (Engelh., H. M.) i mange farveafændringer. 

— — /\ monstrosa. Med kronbladagtigt bæger. Koben- 
havns glacis (Engelh.), bakke v. Sondersoen (H. M.). 

— elatior Jacq. Københavns glacis (Engelh.), Ordrup-krat 
(Dr), Lundehusmosen (Baagoe), Charlottenlund i over- 
ordentlig mængde, krat v. Furesgens nordskrænt, Ase- 
vang v. Furesøen, Dronninggärd, enge v. Bagsværd-sø 
0, Mesh EH MO) 

— — f. rubriflora. Groft udenfor N.-port (Dr.). 

Hottonia palustris L. Alm. 

— —, rodblomstret. Ordrup, Kristiansholm ved København 
(Horn.), moser s. f. Jonstrup, Himmelev (H.M.). 
Samolus Valerandi L. Kattinge-so (Dr.), Vesterfælled, 

y. Roskilde-fjord (H. M.), 


mn Op 


QO DO Få 


‚135 


62. Ericinee. 


. Vaccinium Myrtillus L. Alm.i skovene mod n.; desuden 


hist og her pa bakker udenfor skoven, f. eks. mellem 
Stavnsholt og Bregnerod, Gandlose (H. M.). 

— uliginosum L. Hyppig i skovmoserne mod n. Sjelden 
pa bakker udenfor skoven: Gandlose (H.M.). 

-— — f. macrocarpum Dr. Tidsvilde (Dr.), Store Hare- 
skoy (H.M.). 

— Vitis Idea L. Alm. i Lyngegnene mod nord; sjælden 
mod syd: Frederiksdals-skoy (J. Lge.), Store Hareskov, 
Gandløse Orne (H. M.). 

— Oxycoccus L. Alm. 


. Arctostaphylos Uva ursi Spr. Tidsvilde (Horn.). 
. Andromeda polifolia L. Moser s. f. Måløv og Jonstrup 


(Ernsts.), Geddevad-mose (P. Niels.), Kronborg, Ram- 
lose, Slagslunde-skov, Lyngby, Vintappermosen, Tepri- 
mose (Horn.), Kollekolle (O.F. Müll.); Dyrehaven (Pip.), 
mose v. Lystrup (H.M.), Søllerød (J. Lge.), Gadevang 
v. Frederiksborg (N. E. P.). 


. Calluna vulgaris Salisb. Alm. mod nord. 


— — P. pubescens Koch. Orsholt (Kph.), Hellebæk-vang 
(J. Lge.), Teglstrup-hegn, Humletoft (Heib.), moser ved 
og i Gribskov, Horsergd-hegn (H.M.). 


. Erica Tetralix L. Hornbæk-plantage (Baagge), Tidsvilde 


(J.Lge.), Bagsværd (Horn.), moser i Gurre-egnen (H.M.). 
— -—, hvidblomstret, Mell. Gurre og Hornbæk (H.M.), Horn- 
bæk-plantage (Baagge). 


63. Umbelliferæ, 


. Hydrocotyle vulgaris L. T. alm. 
. Sanicula Europea L. Alm. i skovene. 
. Eryngium maritimum L. Ved Øresund og Kattegat: 


Arresø, Helsingør, Vedbæk (Horn.), Asserbo (J. Lge.). 

Astrantia major L. Forv. v. Humletoft (Kph., J. Lge.), 
Aldershvile (Rostr.), krattet v. Lundehuset (J. Lge.), 
Charlottenlund (Benzon),, Dronninggård (Kph., H.M.). 

Cicuta virosa L. Københavns stadsgrav (Engelh.), Frede- 
riksborg, Fiskebæk, Kirkeværløse, Knardrup, Ny Frede- 
riksdal, Lyngby-mose, Bagsværd-sø, Lilleværløse-over- 
drev, Jonstrup (H. M.). 


. Apium graveolens L. Flaskekroen (Dr.), Amager (Rostr.), 


Gétchens batteri (Vil.), Søndersø v. Vedeløv, n. f. Vede- 
løv (Thoms.). 

Petroselinum sativum Hoffm.  Forv. ved Frederikssund, 
Kollekolle, Husum (H. M.). 


10. 


136 


Helosciadium inundatum Koch.  Orsholt (Dr.), Hørs- 
holm, Ærmelund, Birkerød, Bagsværd (Horn.), Amager 
(B.f.), Sandbjerg-gadeker (J. Lge.), i mængde i moser 
på strækningen mell. Måløv og Hjortespring (H.M.). 

— — 8. fluitans Fr. Hellebæk (Heib.), Ballerup-mark(H.M.). 

Ægopodium Podagraria L. Alm. 

— — 6. subsimplex Lge. Fredensborg-slotspark, mellem 
Dronninggard og Frederikslund (J. Lge.), Katrinebjerg 
(H. M.). 

Carum Carvi L. T. alm. 

— — p. atrorubens Lge. ÆEadegärdsäen ved København 
(Moller-Hoist), Ordrup-mose (J.Lge.), Kongens Enghave 
(Baagoe). 


. Pimpinella magna L. Soborg-mose, Bidstrup, enge ved 


Lersgen, Rudersdal (J. Lge.), krat v. Hjorlunde (Ernsts.), 
Slangerup, Frederiksdal, Lundehusmosen, Frederiksberg- 
have (Horn.), Snekkersten (Gronl.), Nivå (Dr.), Jon- 
strup-vang alm., mell. Rødovre og Ejby (H. M.). 

— — f. rosea Koch. Enge v. Lersøen (J.Lge.), Jonstrup- 
vang (H. M.). 

— Saxifraga L. Alm. 

— — @. dissectifolia Wallr. Alm. 

Anm. Pimpinella nigra Willd. Forekommer muligt i Nord- 
sjælland. I Kamphoveners herb. fandtes ekspl. af en 
Pimpinella med dette navn (fra Fredensborg), men den 
kunde, i alt fald i tørret tilstand. ikke ret skælnes fra 
P. Saxifraga. 


. Sium latifolium L. Alm. 
NOR RON NT dh Mbt 
. Falcaria Rivini Host. Store Tuborg (Engelh.), Hove fl. st. 


i mængde (H. M.). 


. Bupleurum tenuissimum L. Amagerfælled, Vesterfælled, 


Charlottenlund (Horn.), Flaskekroen (Rostr.), Eskildso 
i Roskilde-fjord (H. M.). 


. — rotundifolium L. I haver og pa marker ved Kristians- 


havn (Visby), stranden udfor Charlottenlund, ved Kallebo- 
strand 1871 (Benzon). 


. Oenanthe fistulosa L. Hyppig. 
. — Phellandrium Lam. T. alm. 


Aethusa Cynapium L. Alm. 
— — p. pygmea Koch. Hyppig på marker. 


. Libanotis montana All. Jægersborg (Horn.). 


Cnidium venosum Koch. Sundbyvester (Rostr.), Konge- 
lunden, Vesterfælled og Flaskekroen (J. Lge.) , Lille- 
veerlose-overdrey (H. M.). 


. Levisticum officinale Koch. Hammermolleskoven (J. Lge.), 


desuden fory. i og v. haver: Maloy, Veksø, Himmeloy (H.M.). 


29. 


30. 


36. 
. Cherophyllum temulum L. T. alm. 


38. 


137 


"Selınum Garyıtolıa bo. JT alm: 
. Angelica silvestris L. Alm. 
. Archangelica littoralis Fr. Fuglevad, Nymolle, Roskilde- 


kro, Roskilde (Horn.), Kollekolle (Fl. d.), 0. f. Gundso- 
magle, Hove-so, Knardrup-mose, o.f. Flaskekroen, Farum- 
gärd, Lyngby-mose, Sorgenfri (H.M.). 


. Peucedanum palustre Mönch. Alm. 
. Anethum graveolens L. Amager, O.-port (Horn.), Bellevue 


(Rostr.), Götchens batteri (H.M.). 


. Pastinaca sativa L. Alm., iser mod s. 


— — ÿ. silvestris Lge. Pesthuset v. København (J.Lge.). 


. Heracleum Sphondylium L. Alm. 


— — p. elegans Koch. Krattet mellem Ørholm og Brede 
(Horn., H.M.), Amager (Rostr.). 

— Sibiricum L. Ved Mälov-bakke, Smorumovre (H. M.). 

Anm. .Denne plante vil i vor flora vanskelig kunne hævde sin 
plads som egen art. 

Laserpitium latifolium L. Jonstrup-vang i overordentlig 
mængde. Fra dette midtpunkt spreder den sig spora- 
disk til alle sider: krat y. Kirkevxrlose, krat v. Hest- 
tangs-molle, gzerde n.f. Gandlose, Sondersoens nordskrent, 
krat pa Ballerup-mark (H. M), Kratmolle v. Slangerup 
(Horn., H. M.). 

Anm. Afarterne 5. asperum Crantz og y. tenuisectum 
Lge., af hvilke den sidste er analog med den smal- 
bladede form af Heracleum Sphondylium. findes begge 
i Jonstrup-vang. 


. Daucus Carota L. Alm. i de fleste egne, 

. Torilis Anthriscus Gmel. Alm. 

. Scandix Pecten Veneris L. Udfor Tuborg (Tut.). 

. Anthriscus vulgaris Pers. Brondshoj, Smørum, Heringe- 


lose, mell. Måløv og Knardrup, Gundsømagle, Slange- 
rup (H. M.), København alm. (J. Lge.). Gilleleje (Gronl.). 


. — Cerefolium Hoffm. Forv. hist og her: København {Horn.), 


mark mellem Roskilde og Bidstrup (Thoms.), Pesthuset 
(Rostr.), Jonstrup, Bellevue (H. M.). 
— silvestris Hoffm. Meg. alm. 


Myrrhis odorata Scop. Fory. hist og her omkring beboede 
steder: Helsingor (Stbg.). Tårbæk (Kph.). Veksebo 
(Baagoe), mellem Charlottenlund og Ordrup (J. Lge.). 
Charlottenlund, Lilleværlose (H. M.). 


, Conium maculatum L. Hist og her: Birkerød (Dr.). Ko- 


benhayns glacis (Engelh.). Bringe, Uvelse. Edelgave. 
Ledøje, Nybolle, Hjortespring (H. M.). 

Coriandrum sativum L. Kan stundom træffes forvildet: 
ved Farimagsvejen (J. Lge.), Jonstrup (H. M.). 


138 


64. Araliaceæ, 


. Hedera Helix L. Brede-bakker, Dronninggard (Dr.), Son- 


dersoens nurdskreent o. fl. st. (H.M.). Desuden dyrket 
pa havetræer (f. eks. v. Jonstrup) og pa mure (f. eks. 
v. Frederiksborg -slot, hvor der findes et overordentlig 
stort og gammelt expl.). 

Adoxa Moschatellina L. T. alm. 


65. Corner. 


. Cornus Suecica L. Helsingør v. Marienlyst, Ladegården 


og Landlyst (Stbg.), Marianelund, Gribskov v. Odder- 
damshuset, Gurre-vang (J. Lge.), Tikøb (M.Lge.), Horn- 
bek-plantage (Baagoe), Frederiksborg (Pouls.), Krogen- 
berg, Danstrup- og Ravnsholt-hegn (H. M.). 


. — sanguinea L. Kratmglle ved Slangerup (Horn.), ved 


Lyngby-se (O. F. Müll.), mell. Springforbi og Strand- 
møllen (Dr.‘, Terkelskov, Farum, Dronninggard, Ørholm 
(Leth), Ordrup (Rostr.). Ordrup-krat ved Kongekilden 
(Engelh.), krat v. Hjorlunde, Gandlose Orne, Frederiks- 
dals-skov v. Kobberdammen (H. M.). 


67. Crassulaceæ, 


. Bulliarda aquatica DC. Denne for Danmark yderst 


sjældne plante blev opdaget af J. Lange 1862 i Rost- 
gards-dam y. Hellebæk , hvor den findes i overordentlig 
mængde. = Allerede Horn. angiver denne pl. fra Sjæl- 
land (funden af M. Vahl), men uden angivelse af 
voksested, Det er ikke usandsynligt, at den vil findes 
flere steder, 


. Sedum album L. Mange steder langs strandvejen (J.Lge.), 


Gels-skov (Grønl.), Frederiksdal (Dr.), Farum, Birkerød, 
Fortunen, Nymølle, Hjortekærshus v. f. Hellebæk (H. M.). 

— cruciatum Desf. Dyrehaysgerdet mod Ordrup - mose 
(Heib.). 

— acre L. Alm. I Skovshoved på stråtage. 

— — ff. sexangulare Godr. Tibirke (J. Lge.), Nymølle 
(H.M.). 


. — Boloniense Lois. Stengærde v. Birkerød (Leth), Nybelle 


pa vejskrænten og gærder (H. M.). 

— rupestre L. Gels-skov (Gronl.), Charlottenlund (Rostr.), 
Frederiksdal, skrænt v. Brede, Nymolle (Baagoe), Fugle- 
vad, Bernstorf, Birkerød, Hjortekærshuset (H. M.). 


©) bo 


139 


Sedum maximum Sut. Hyppig. I Skovshoved pa stratage. 

— — ff. angustifolium Lilja. (S. purpurascens Lge.). 
Torre marker ved Ordrup og Charlottenlund (J. Lge.), 
Frederikssund (H. M.). 

— purpureum Link. Mellem Gurre og Helsingør (Heib.), 
mellem Hillerød og Fredensborg (Miinster), Asminderød 
(Hoff.), Egelund v. Nøddebo, mose v. Dumpedals-molle, 
Nyrup, Danstrup-hegn (J.Lge.), Morkegard n. f. Kvist- 
gard (Piper. H.M.), Randen af en mose pa Ballerup- 
mark (Ernsts.), Artillerikasernen pa Kristianshavn (Rostr.), 
Kirsebærgangen mell. N.- og ®.-port (Engelh.), Sten- 
gærde ved østsiden af Birkerod-so (H. M.), Tokkekob- 
skov (N.E.P.), mark v. Sengeløse (Fraas.), 

Sempervivum tectorum L. Hist og her pa stratage, hvor 
den dog egentlig er plantet: Hellebæk (M.Lge.), Kirke- 
værlose, Uggelose (H. M.). 


67. Saxifragaceæ. 


. Saxifraga Hirculus L. Slangerup, Krogerup, Langholms- 


mosen ved Dronninggärd, Dumpedals-molle (Horn.), Jon- 
strup 9. f. Seminariet (O. F. Miill.), Skæremølle v. Fre- 
densborg (Kph.), Ærmelund (Rostr.), mose ved Slags- 
lunde, Geddevad-mose v. Farum, mose ø. f. Kirkeværlose, . 
mosen pa sydsiden af Lyngby-so (H.M.), Tryggered- 
mose, Terkelskov. mellem Ærmelund og Kongekilden 
(J. Lge.). 


. — granulata L. Alm. 
. — tridactylites L. Hist og her pa sandede marker og 


bakker, i Roskilde-egnen alm. 

Anm. Store kraftige ekspl. have ikke sj. 5-lappede blade, 
(hvilket også Hartm. har iagttaget); denne form har jeg 
fundet ved Vestrup, Agerup og Roskilde. 

Chrysosplenium alternifolium L. Alm. 


68. Ribesiaceæ. 


. Ribes Grossularia L. Hist og her i skove og ved gærder. 


— nigrum L.  Furesoens sydskrænt (O. F. Müll.), Ordrup- 
mose, Ørholm (Horn.), ved Esrom-sos vestside (P. Niels.), 
Færgelunden, Aldershvile-skov, Lystrup-hegn (H.M.). 


. — rubrum L. Ikke gj. 


— — 6. leucocarpon Lge. Skoven v. Hellebæk (H. M.). 


. — alpinum L. Tryggerod-skov (J. Lge.). 


140 


69. Ranunculacee. 


Thalictrum flavum L. Ordrup-mose, udenfor Norre- og 
V.-port (Horn.), Ladegårdsåen (Dr.), Sortedamso, Flaske- 
kroen (J. Lge.), Frederiksborg (Knæck.), Lersoen (Baagoe), 
Ballerup-overdrey, Jonstrup-vang (H. M.). 

— simplex L. En groft mell. Kristiansholm og Flaskekroen 
(J. Lge.), ved et markhul s. o. f. Himmelov-præstegärd 
(Thoms. ). 

— minus L. Lappesten y. Kronborg (Dr., J. Lge.)» Tibirke- 
bakker og Asserbo-overdrev (J. Lge.), Havelse (P. Niels.), 
Frederikssund (Rostr.). 

Anemone Hepatica L. Helsingoregnen ikke sj., Koben- 
havns omegn (J. Lge.), Bidstrup, Charlottenlund (Horn.), 
Farum-Lillevang , Jonstrup-vang, Frederiksdal (H. M.). 

— —, hvidblomstret, i Jonstrup-vang (H.M.), lund ved Trygge- 
rød (N. E. P.). 

— nemorosa L. M. alm. 

Anm. I Jonstrup-vang fandtes 1862 en mærkelig monstrositet 
med ustilket blomst (9: Svobbladene tæt under blom- 
sten); denne består af en stor mængde hvide blade, af 
hvilke de yderste udvendigt ere grønne; den ligner 
ganske en fyldt haveblomst, fructifikationsorganer mangle. 
Der fandtes en halv snes ekspl., og den har siden holdt 
sig pa samme sted. Den fyldte have-afart, som Horn. 
omtaler, har jeg derimod ikke set nogetsteds. Baagoe 
har 1868 ved Silkeborg fundet en lignende form, men 
den har stilket blomst og mange (indtil 20) Svobblade. 
En 3die afændring med stilket blomst af en roses stor- 
relse og med store, tilspidset - fligede svobblade, fandtes 
i Jonstrup-vang 1868. Lignende misdannelser omtales 
Bot. tidsskr.!2%b. 8.12. 


. — ranunculoides L. Ikke sjælden. 
. Pulsatilla vulgaris Lob. Helsingør (Dr.), Charlottenlund 


(Dr., J. Lge., H. M.), ved landevejen n. f. Fredensborg 
(H. M.). 


. — nigricans Storck. Pa bakker og skrænter hist og her. 


— — £. schizocalyx Lge. Lappesten v. Helsingør (J. Lge.), 


. Myosurus minimus L. Alm. 

. Ficaria ranunculoides Roth. Meget alm. 
. Ranunculus Lingua L. Ikke sj. 

. — Flammula L. Alm. 


— -— £. radicans Nolte. Gurre-so (J. Lge.) , Søndersøen, 
n. f. Bregnerod, Furesøen, Birkerod-so (H. M.). 


. — reptans L. Gurre-so (J. Lge.), Esrom-so (P. Niels.), 


Furesøen mange steder (J. Lge., H. M.), Emdrup- sø 
(Horn., H.M.), Lyngby-so v. Jernbanen (0. F. Müll., 


14. 
15. 


16. 
LT. 


18. 
19. 


20. 
21. 


22. 


23. 


28. 


29. 


141 


Engelh.). Grib-so, Birkerod-so, Bagsværd-so. Farum-so, 
Sonderssen, Badstrup-so (H. M.). . 

Anm. Vokser næsten altid sammen med Potamogeton marinus 

og Eleocharis acicularis. 

Ranunculus auricomus L. Alm. 

— acris L. Alm. Med fyldt blomst i Jonstrup-vang 1869, 
ved Søndersøen 1870. 

— — Pf. Steveni Andrz. Amager v. Kastrup (J. Lge.), ø. 
f. Flaskekroen (H. M.). 

—Srepens.k., Alm. 

— polyanthemos L. Mell. Kristiansholm og Flaskekroen 
Dr Ere, H°M:). 

— bulbosus L. Alm. 

-— Philonotis Ehrh. Vedeloy, Riso (Thoms.), mell. Tuborg 
og Svanemollen (J. Lge,), hyppig pa strækningen fra 
Kallebodstrand til op imod Ballerup og Skovlunde. Mang- 
ler mod n. 

-— — f. parvulus Lge. Amager-fælled (J. Lge.). 

Batrachium sceleratum L. T. alm. 

— heterophyllum Fr. Alm. i flere former. 

— — Ô. tripartitum! Paradisgardens teglværk v. f. Bringe 
(H. M.). 

— Petiveri var. minor Koch. (B. confusum Lge. handb.). 
Ikke gj. 

trichophyllum Chaix. Mell. Bernstorf og Lundehuset, 
mell. Rudersdal og Furesøen (J. Lge.), Valby (Liebm.), 
Bidstrupgard (Rostr.), Kongens Enghave (Baagoe), Char- 
lottenlund (Vil., var.), Sengelose-mose, grøft v. åen mell. 
Hove og Heringelose, moser ved Vzerebro-a, Lundehus- 
mosen (H. M.). 

Anm, Det er muligt, at flere af disse voksesteder ere upa- 
lidelige, da denne art vistnok let forvekles med former 
af forrige, der stundom ganske mangler de syommende 
blade. : 


. — circinnatum Fr. T. alm. 
. Caltha palustris I. Meg. alm. 
. Trollius Europeus L. T. alm. Blomstrer stundom 2den 


gang 1 oktober, 


. Eranthis hiemalis Salisb. Roskilde (Thoms.), Københavns 


glacis (Engelh.). 
Nigella Damascena L. Ukrud i et gulerodsbed i Ros- 
kilde (H. M.). 

Aquilegia vulgaris L. Kastelsvolden (Engelh.), Frede- 
riksdal, Jonstrup-vang, Hesttangs-molle (H. M.). 
Aconitum Napellus L. Hesttangs-molle (Kyll., Nolte, J, 
Lge.), forv. pa en ø i stadsgraven y. Ø,-port (Engelh.), 

Gurre-ruin (H. M.). 


30. 


> 


142 


Delphinium Consolida L. Græse (Pouls.), Frederiks- 
verk (J.Lge.), Roskilde-egnen, mell. Risby og Klove- 
tofte, Bringe (H. M.). 

— orientale J. Gay. I haver. 


. Actæa spicata L. Mell. Ordrup og Dyrehaven, Birkerød, 


Frederiksborg, Slangerup (Horn..), Jonstrup-vang, Lille 
Hareskov, Raynsholt-hegn, Furesoens sydskrænt, Brede- 
bakker, Slagslunde-skov, Lystrup-hegn (H. M.). 


10. Berberideæ. 


. Berberis vulgaris L. Mell. Hellebæk og Helsingør (M. 


Lge.), Tryggerod (Horn.), Skodsborg (J. Lge.), Flaske- 
kroen (Baagoe), Københavns glacis (Engelh.), Furesgens 
ostskrænt, Humletoft (H. M.). 


711. Papaveraceæ. 


. Papaver Argemone L. Alm. 


— — 2. leiocarpum Lge. Kobenhavns omegn (Kph. herb.), 
mell. Jonstrup og Bringe ((H. M.). 

— dubium L. Alm. 

— Rhoeas L. Mell. Lynæs og Selager (Thoms.), Amager 
(Rostr.), Flaskekroen (J. Lge.), Store Tuborg (Engelh.), 
marker ved Klampenborg-station (Benzon), mell. Risby 
og Klovetofte, Marmorkirkepladsen i København, Klover- 
mark v. Jonstrup, den udtørrede del af Sondersgen (H. M). 

— — 8. strigosum Lge. Ved Jonstrup og Sonderssen med 
hovedarten (H. M.). 

— somniferum L. Kristianshavns-vold (Engelh.). Helle- 
bæk (M.Lge.). Valby, Springforbi, pa volden omkring 
Lersøen (Horn.), Charlottenlund (Rostr.), Frederiksdal 
(O. F. Mill., H.M.), Ballerup, Jonstrup (H. M.). 

Chelidonium majus L. Alm., især på Landsbygader. 

— — B. crenatum Lge. Hørsholm, Holte, Virum (G. Jen- 
sen), Dronninggard (Peters.), Vangede (Hof.), Ordrup 
(Dr., H.M.), ®.-port (J. Lge.), Rosenborg-have (Schum. ), 
Nørrebro (Gronl.), Nærum (Pip.), Uttersloy (H. M.). 


72. Fumariaceæ. 


. Fumaria officinalis L. Alm. 


— — y. floribunda Homm. Ukrud pa marker v. Landbo- 
højskolen (J. Lge.). 
— muralis Sond. Ukrud i en have v. Jonstrup (H. M.). 


. Corydalis claviculata DC. V. f. Helsingør mell. Rubus 


(Stbg.), Klosterris y. Hornbæk, skovhusene i Grib-skoy 


143 


ner Esrom (J. Lge.), Granskov ved Sølyst n. f. Esrom-so 
(P. Niels.), Horserod-hegn (Pip.). 
3. Corydalis fabacea Pers. Hyppig. 
— — yar. alba. Sonderssens nordskrænt, — Jeg har ikke 
set denne yarietet omtalt i nogen floristisk handbog. Pa 
det nævnte sted findes den gerne i temmelig stor mængde. 
4. - pumila Host. Egebæksvang (Stbg.), Charlottenlund (Horn.), 
Fortunen, Sorgenfri (J. Lge.), Bidstrupgärd (Schiôtz), 
Boserup-skoy (Thoms.), Tjornekrat mellem Humletoft og 
Lyngby (H. M.). 
? —- laxa Fr. Egebeksvang (J. Lge.). 
5. — cava Schweigg. Egebæksvang (Stbg.), Charlottenlund, Lille 
Hareskov (J. Lge.), Sondersoens nordskrent, Kollekolle, 
Furesgens nordskrænt, skrænt v. Bagsværd-so, Lystrup- 
skoy (H. M.). 


173° Je ruciters, 


1. Dentaria bulbifera L. Egelund ved Hillerød (A. Rafn), 
Jegerspris (Kyll.). | 

2. Cardamine intermedia Horn, Mose mell. Nærum og Solle- 
rod (J. Lge.), enggrofter n. o. f. Furesøen (H. M.). 

3. — silvatica Link. Teglstrup-hegn (J. Lge.), Hammermolle- 
skoven, Skodsborg (M. Lge.), Hareskoven (Tut.). — 

Awe amara I. Ikkesj. 

5. — pratensis L. Alm. 

— — $. dentata Schult. Sollerod-so (J. Lge.), Horsholm- 
slotsgrave (Kph. herb.). 
— — y. parviflora B.f. kat. Frederiksborgegnen (Strøm). 
— — Ô. gynocrates Didr. Eng v. Ladegårdsåen (Didr.). 
? — impatiens L. Angives af O. F. Müll. fra Frederiksdal, 
men er ikke senere fundet der ell. noget andet sted pa 
Sjelland. 

. Arabis Thaliana L. Alm. 

— hirsuta Scop. Hist og her. 

. Turritis glabra L. Ikke sj. 

. Barbarea vulgaris R. Br. Ikke sj., især pa græsmarker. 

— — ß- arcuata Rchb. Bernstorf, Nøddebo (Baagoe), mark 
n. f. Lilleveerlose, mark n. f. Hesttangs-molle, Kolle- 
kolle (H. M.). 

10. — precox R, Br. Vesterfælled, mark mellem Pesthuset og 
Flaskekroen (J, Lge.), Helsingør -ladegård (M. Lpge.), 
Lundehus-mosen (Baagøe). 

11. Nasturtium Armoracia Fr. Ærmelund (Rostr.), Qster- 
glacis ved København (Engelh.), Hellebæk (M. Lge.), 
mell. Ballerup og Jonstrup, Jonstrup-molle, den udtorrede 
del af Sondersoen (H. M.). 


18. 


13 


144 


. Nasturtium officinale R. Br. Hist og her. 


— — f. siifolium Rehb. Københavns glacis (Engelh.). 
— — y. microphyllum Rchb. Furesgens sydside (H.M.). 


. — amphibium R. Br. Alm. 

. — silvestre R.Br. I den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). 
. — palustre DC. Alm. 

. Draba verna L. Meget alm. 


Lunaria biennis Mönch. Forvildet: Birkerød (H.M.), en | 
høj v. Bidstrupgärd (Horn.). 


. Berteroa incana DC. Nyholte (Gronl.), Ballerup (Ernsts.), 


Roskilde (Thoms.), n. f. Gentofte (Engelh.), Bagsværd, 
Gurre, Hellebæk, Stavnsholt, Bregnerod, Farum, Jon- 
strup, Måløv, Skatholm, Hove-molle, Nybolle o. fl. st.(H.M.). 
Flyng (Fraas). 

Anm. Findes oftest pa klovermarker, og har i Nordsjælland — som 
i andre egne af landet — udbredt sig stærkt i de sidste ar. 

Alyssum calycinum L. Jonstrup fl. st., Frederiksberg, 
Frederikssund, Roskilde, mark s. f. Bregnerød, mark ø. 
f. Furesøen, mell. Værløsegård og Kollekolle, Frederiks- 
borg, Lilleværløse, n. f. Hesttangs-mølle (H. M.). 

Anm. Den synes at udbrede sig år for år. 

Cochlearia Danica L. Amager, mell, København og Char- 
lottenlund (Dr.), v. Roskilde-fjord (H. M.). 


Vu = 5. integrifolia Dr. Med hovedarten (Dr.). 


+ 


. — Anglica L. Dragør (Horn.), Saltholm (J. Vahl), Oksholm 


i Issefjord (Kph.), Ovro (Pip.). 
— officinalis L. Hyppig v. Roskilde-fjord (H. M.), Vester- . 
fælled og Flaskekroen (Vahl), Hellebæk, Helsingør (Stbg.). 


. Thlaspi arvense L. Alm. 
. Teesdalia nudicaulis R.Br. Ikke sjælden, især mod nord. 


Iberis amara L. Fundet flere gange i den udtørrede del 
af Sondersgen (H. M.). 


. Cakile maritima Scop. Alm. v. Øresund og Kattegat. 
. Hesperis matronalis L. Helsingør, Tårbæk, Springforbi 


(Horn.), gærder n. f. Gurre-slotsruin (Vil.). Sondermar- 
ken, stranden ved Kalkbrænderiet (Rostr.), Langelinje 
(Baagoe), mark mellem Glostrup og Herstedøster, Jon- 
strup, i skoven n. f. Ærmelundshuset, mark s. f. Kirke- 
(værlose H. M.). 


. Sisymbrium officinale Scop. Temmelig alm. omkring byer. 
. — Sophia L. Alm. 

. Alliaria officinalis Andrz. Ikke sjælden. 

. Erysimum cheiranthoides L. Østerfælled (Horn.), Bag- 


sværd (Dr.), » Ærtekedlen« v. København, den udtørrede 
del af Sondersoen (H. M.). 

— hieraciifolium L. Fandtes 1867 ı temmelig stor mængde 
i den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). 


30. 
31. 


32. 


33. 


145 


Camelina foetida Fr. Ikke sj. i Hor. 

— dentata Pers. 

— — «a. pinnatifida Lge. Jonstrup (H. M.), Riso (Thoms.), 

— — ff. integrifolia Lge. Alm. 

Anm. Den hidtil antagne begrændsning af disse 2 arter og 
deres afarter vil næppe vise sig holdbar. Lægges hoved- 
vægten på frugtens form (hvilket synes rimeligst) vil 
sikkert var. 5. af sidstnævnte art i hele landet findes langt 
almindeligere end de andre former. 

— silvestris Wallr. Farum (Leth), marker ved Landbo- 
højskolen (J.Lge.), græsmarker ved Kirkeværløse, Lille- 
værløse, vy. Søndersøen, Ballerup (H. M.). 

Anm. Den på de Å sidste steder fundne form har glatte 
skulper. 

Capsella Bursa pastoris Ménch. Meg. alm. 

— — 6. rubriflora! Med hojrode blomster. Ørholm, tæt 
ved fabrikbygningen (H.M.). Om den røde farve skyl- 
des tilfældige indblandinger i jorden netop pa dette sted, 
vil først en nøjere undersøgelse kunne afgøre. 


. Lepidium sativum L. Frederiksdals-mølle (J. Lge.), Køben- 


havns gasværk (H. M.). 


. — ruderale L. Omkring København i stor mængde, Hel- 


singør (J. Lge.), Amager (Dr.), Saltholm (Rostr.). 


. — campestre R. Br. Snekkersten (M.Lge.), mell. Ballerup 


og Jonstrup-vang, Bringe (H. M.). 


. — latifolium L. Elhorn i Roskilde - fjord (Kyll.), tommer- 


pladser v. København, mell. Kastrup og Qvintus (Horn.), 
grøfter på Amager (Dr.). 


. Neslia paniculata Desv. Ballerup-mark (Ernsts.), Frede- 


riksverk, Fortunen, Vedbæk (J. Lge.), Bagsyærd (Mein.), 
Benzons fabrik vy. København (Benzon), n. f. Rungsted, 
Humlebæk, marker v. Lyngby-so (Dr.), Uvelse, mellem 
Ørholm og Søllerød (H. M.), Slorup v. Roskilde(Thoms.). 

Isatis tinctoria L. I den udtørrede del af Søndersøen 1867. 

Anm. Angives af Kylling fra Esrom, hvor den siden ikke er 
iagttaget; også fra Søndersøen synes den atter at være 
forsvunden, 


39. Senebiera Coronopus Poir. Mange steder v. København, 


f. eks. udenfor N.-port (Horn.), Norrefælled, Amager- 
fælled (J.Lge.), tømmerpladser på Kristianshavn (Dr.), 
Götchens batteri, gårdsplads ved Kongens Bryghus, 
» Ærtekedlen«, tomter på Gammelholm bag Theatret osv. 
(H. M.), Amager ved Kastrup (J. Lge.), Sundbyvester 
(Engelh.), Ølstykke (H.M.). 


40. Brassica oleracea L. Dyrket og forvildet. 


41. 


— Napus L. Dyrket og forv. 


42. — campestris L. T. alm., dog ikke i alle egne. 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 10 


43. 


Pre 
45. 


46. 
47. 


49. 


50. 


146 


Brassica lanceolata Lge. Pa Gødningepladser udenfor 
København (J. Lge.), ukrud i horagre o. f. Nyrup-hegn 
1865 (Heib.), Jonstrup v. Sondersogärd 1869 (H. M.). 

— nigra Koch. Jonstrup, udenfor København, Edelgave (H. 
M.), Amager (Dr.). 

Sinapis arvensis L. M. alm. 

— — f. hispida Sond. Lersgen (Baagøe). 

— alba L. Hist og her mellem sæden og pa horagre. 

Erucastrum Pollichii Spenn. I den udtorrede del af 
Sondersoen (H.M.). 

Anm. Denne plante, der forste gang iagttoges pa det anforte 
sted 1866, har siden hver sommer vist sig der, og er 
nu temmelig udbredt, så at den synes at kunne betrag- 
tes som akklimatiseret og hørende til landets flora. 


. Raphanus Raphanistrum L. T. alm. 


— sativus L. Dyrkes i haver. 

Crambe maritima L. Helsingør ved Lappestens batteri 
(Stbg.), Tidsvilde (Fedders.). 

Bunias orientalisL. Humlebæk (B.f.), Fredensborg(Weilb.), 
i mængde mellem @.- og N.-port ved København (Dr., 
J. Lge.), mell. Gentofte og Hellerup (H.M.). 

Anm. Har i blomstringstiden en egen sveden-fedtet lugt, som 
kan mærkes i lang afstand, hvor den vokser i mengde, 
f. eks. ved København. 


14. Resedaceæ. 


. Reseda Luteola L. Hist og her. 


15. Nymphæaceæ. 


. Nuphar luteum Sm. Hyppig. 
. Nymphea alba L. Hyppig. 


16. Cistineæ. 


. Helianthemum vulgare Gärtn. Charlottenlund (Rostr.), 


Brede, Fuglevad, Bagsværd (Dr.), Jonstrup-vang, mell. 
Jonstrup og Ballerup, Sondersoens nordskrænt, Frederiks- 
dal o. fl, st. (H. M.). 


17. Pyrolaceæ. 


Pyrola uniflora L. Hornbæk-plantage (Petit), Rungsted- 
lund (Fru Pingel), Ruderhegn (Frisenette), Bagsværd v. 
Teglgarden (Kamph.), Frederiksdal (Pip.), Store Hare- 
skov ned mod Stralsund (H.M.). 


Sr 


147 


Pyrola secunda L. Helsinger (Stbg.), Hørsholm, Ruder- 
gård (Horn.), Gurre, Horserød (J. Lge.), Gels-skov, Ruder- 
hegn, Frederiksdals-skov, Hornbæk - plantage (H. M.), 
Boserup (Thoms.). 


. — minor L, Gels-skoy (Dr.), Frederiksdals-skov (O. F. Miill.), 


Slagslunde - skov, Birkerød (Horn.), Tidsvilde-hegn (P. 
Niels.), Lersøen (Baagøe), Hellebæk (M. Lge.), Store 
Hareskov, Hornbæk-plantage, Ruderhegn (H. M.). 

— media Sw. Hornbæk-plantage (J. Lge.), Nyrup-hegn (Heib.). 

— rotundifolia L. Tibirke-mose (J. Lge.), Lyngby - mose 
(0. F. Mill), mose v. f. Farum (Ernsts.), ved østenden 
af Søndersøen, Hornbæk-plantage på tør høj skovgrund 
(H. M.). 


. — chlorantha Sw. Hornbæk-plantage (Heib.), Granskov s. 


f. Bagsyærd-so (Vahl 1837). 


18. Monotropeæ. 


. Monotropa hirsuta Horn. Helsingør (Kph.), Dronninggard 


(0,F.Müll.), Tokkekob-skov (B.f.), Bagsværd (Dr.), 
Hellebæk, Horserød (J. Lge.), Egebæksvang (Gronl.), 
Ordrup-krat (Schiötz), Frederiksdal, Springforbi, Frede- 
riksborg (Horn.), Ruderhegn (Rostr.), Nørreskov (En- 
gelh.), Fiskebæk (Leth), Store Hareskov, Gels- skov, 
skoven 9. f. Kulhus (H.M.). 


. — glabra Bernh. Sorup-hegn v. Fredensborg (Jorg.), Hest- 


tangs-mølle (Wrobl;). 


19. Droseraceæ. 


Drosera rotundifolia L. Alm, 

— longifolia L. Asserbo-overdrev, Birkerød, Lyngby-mose, 
Rädvad (J. Lge.), Jul-so i Ruder-hegn (Mein.), Ordrup 
(Horn.), mose s. f, Maloy, Sengelose-mose, Fidtmose vy. 
Hjortespring, mose y. f. Farum (Ernsts.). 

— — $. obovata Koch, Lyngby-mose (H.M.), mose s. f. 
Måløv (Ernsts.). 


. — intermedia Hayne. Asserbo-overdrev (J. Lge.), Søborg 


(Lgb.), ved Gurre-so mange steder , Langesø v. Tikøb 
(H. M.). 


. Parnassia palustris L. Alm, 


80, Violarieæ. 


. Viola palustris L. Hyppig. 


Anm. I Bagsværd-skov findes den pa en tor bakke under 
Nåletræer, 


. — epipsila Ledeb. Tryggerod, Ordrup-mose, Lundehus- 


10* 


148 


mosen, Blovstrød (J. Lge.), Søllerød (Peters.), Indelukket 
ved Frederiksborg (Kneck.), Langsø v. Slangerup, Farum 
(Rostr.), mose ved Bagsyerd-so, Jonstrup-vang, 9. for 
Kirkeverlose, mose y. Fiskebæk (H. M.). 


Anm. Disse to arter synes at kunne ga over i hinanden ved 


mellemformer; en sådan er funden i Jonstrup-vang, en 
anden ved Farum-Lillevang (H. M.). 


3. Violachirga dn. 7 alım: 


4. — 


—, hvidblomstret. I Jonstrup-vang. 
— var. abortiva Jord. Charlottenlund (J. Lge.). 


odorata L. Udfor Charlottenlund, Københavns vold (Dr.), 
Dronninggärd pa fl. st. i skoven og pa diger, Bernstorf 
(H. M.), desuden hyppig pa havegærder. 

— 8. alba Lge. Grofter udfor Slukefter (J. Lge.), mell. 
Strø og Græse, i mængde ved sidstnævnte by (Matth.). 


mirabilis L. Ordrup-krat (Dr.), Boserup-skov (Albr.), 
Borrevejle (Horn.), Jonstrup-vang (Pip.), Aldershvile(H.M.). 


silvatica Fr. Alm. 
— fP. macrantha Fr. Jonstrup-vang, Sondersgens nord- 
skrænt (H. M.). 

canina L. Alm. 

— 6. lucorum Fr. Jonstrup-vang (H. M.). 

— y. minor Lge. Jonstrup-vang (H. M.). 

stricta Horn. Vesterfælled (Schlichtkr.), i nærheden af 

Flaskekroen (Dr.). 

tricolor L. a. vulgaris Lge. Hyppig pa sandede 
marker, især mod nord. 

— p. angustifolia Lge. Gærde mellem Blovstrød og 
Kvistgård, Hellebæk, Rungsted (Baagge), Jonstrup- 
vang, Sorgenfri-skov, Brede-bakke (H. M.). 

— y. hortensis Lge. Hornbæk på sandede gader (H. 
M.); forresten i haver. 

— Ô. arenaria Sond. Tidsvilde nær Helene-gray, Helle- 
bæk (J. Lge.). 

— +. arvensis Lge. Meg. alm. på dyrkede marker. 

— Cc. confinis Jord.(?) Mell. Søllerød og Ravneholms- 
hegn (J. Lge.). 


81. Cucurbitacee. 


1. Bryonia alba L. København (Horn.), f. eks. Blågård 


(Rostr.) , Helsingør (Dr.), Tidsyilde, Roskilde (Horn.), 
Frydenlund, Snekkersten (Rostr.), Espergerde (J. 


Lge.), 


~~ 


149 


82. Portulacee. 


1. Montia rivularis Gmel. Strandmøllen (Pip.), Nymolle (J. 
Lge.), ved østenden af Bagsyeerd-so i mængde, Birke- 
rod-so, v. f. Slagslunde (H. M.). 

2. — minor Gmel. Ærmelundshuset, Fortunen, Nymolle, ved 
Dyrehavsbakken (J. Lge.). Amagerfelled, Ballerup (Rostr.), 
Østerfælled v. Lille Vibenshus (Pip.). 

GE Paronychiez. 

1. Scleranthus annuus L. Alm, 

2. — perennis L. Helsingør, Søllerød, alm. i Frederiksværk- 
og Tidsvilde-egnen (J. Lge.), Brede (Horn.), Skære- 
møllen (Kph. herb.); synes at mangle i hele slettepartiet. 

3. Herniaria glabra L. Alm. 

4. Lepigonum rubrum Fr. Hyppig. 

5. — neglectum Kindb. Flaskekroen (Didr.), strandbred ved 
Charlottenlund (J. Lge.). 

6. — leiospermum Kindb. «. cymosumLge. 1. apterum. 

Vesterfælled, Amager (J. Lge.). 

— — — 2. heterospermum. Vesterfelled (H.M.). 

— — — 3. alatum. Dragør (J. Lge.). 

— — $. racemosum Lge. Flaskekroen (Didr.). - 
7. — marinum Wahlb. Vesterfælled, v. Roskilde-fjord (H.M.). 
8. Spergula arvensis L. T. alm. i Sandegnene. 

— -- 6. sativa Boenn. Ved Sondersgen (H. M.). 

— — 7. brevifolia! Bladene meget korte og trinde, som 

hos S. vernalis, frøene som hos var. sativa. Ved Søn- 
dersgen (H. M.). 

9. — maxima Whe. Er i de senere ar iagttaget mange steder 
som horukrud, f. eks. Tikøb (J. Lge.), Ballerup-over- 
drev (Ernsts.), Kirkeværlose, Maloy, Birkerød, Gurre, 
Farum, Jonstrup (H. M.). 

84. Alsinaceæ. 

1. Sagina stricta Fr. Risø (Thoms.), Saltholm (J. Lge.), Ama- 
ger, Charlottenlund (Rostr.), Lersgen (Benzon), Flaske- 
kroen (Dr.), Vesterfælled (H. M.). 

2. — depressa Schultz (S. ciliata Fr.). Lindholm (Pip.). 

3. — apetala L. Soderup v. Roskilde (Pip.). 

4. — procumbens L. Alm. 


— — y. spinosa Gibs. En torvholdig eng ved Bagsværd 
(J. Lge.). 

— subulata Torr. Angives af Horn. fra Flaskekroen, men 
er ikke senere genfunden. 


+ ox 


10. 
11. 


16. 


17. 


18. 
19. 


150 


. Sagina nodosa-Torr. Alm. 


Alsine tenuifolia Wahlenb. I den udtørrede del af Son- 
dersoen 1869, 1870, 1871 (H.M.). 

Anm. Ikke forhen iagttaget i Danmark; den pa Møen fundne 
pl. er A. viscosa Schreb. 


. Halianthus peploides Fr: Hyppig v. Øresund og Kattegat. 
. Arenaria serpyllifolia L. Alm. 


— — *# condensata Lge. Kronborg (H. M.). 


. Moehringia trinervia Clairy. T. alm. 


--- — var. depressa Lge. Dyrehayen mell. Skodsborg og 
Stampen (J. Lge.). ® 
Holosteum umbellatum L. Rungstedlund, Frydenlund, 
Dronninggard, Sorgenfri (Horn.), Sophienberg pa et 
tanggærde (Stbg.), Hørsholm (Dr.), Vestrup (Th. J.), 
Vedelov, mell. Roskilde og Himmeloy, mell. Soderup og 
Vedshøj, mell. Flyng og Maglemose (Thoms.), Ågerup 

v. landevejen (H. M.). 

Stellaria Holostea L. Alm. 

— crassifolia Ehrh. «. elodes Bieb. Havnen v. Ros- 
kilde, mellem Roskilde og Vedelov, Riso (Thoms.), 
Ruderhegn, Fortunen, Charlottenlund, Utterslov -mose 
(Rostr.), Soborg-mose, Tryggerød - mose, mose ved 
Nærum, Lyngby-mose, mellem Ærmelund og Ordrup, 
Strandmøllen (J. Lge.), Lilleværløse, Roskilde, Clas- 
sens-have, Flaskekroen (Horn.), strandbred ved Jyll- 
linge (Pip.), torvemose vest for Farum, ved Sonder- 
søen. (H. M.). 

— — £. brevifolia Rafn. Knardrup-mose (H. M.). 


. — uliginosa Murr. Ikke sjælden. 
. — palustris Retz. Alm. 
.— graminea L. Alm. 


— — y. spathulata Rchb. I en groft ved Flaskekroen, 
mose mellem Ordrup og Ærmelund (J. Lge.). 


. — media Vill. Meg. alm. 


— — pP. neglecta Koch. Farumgärd, Dronninggard (H. M.), 

— — y. apetala Lge. Mell. Roskilde og Vedeloy (Thoms.). 

— nemorum L. Terkelskov, Gandlose Orne, Sorgenfri, Grib- 
skov (Dr., J.Lge., H.M,), Frederiksborg, Slangerup, 
Horsholm, Uggelose-hestehave (Horn.), Værløse (0. F. 
Miill,), Rungsted, Charlottenlund (Dr.), Egebæksvang 
(Stbg.). 

Cerastium pumilum Curt. Saltholm (Hoffm.). 

— — ß. abortivum Lge. Kongelunden pa Amager (Rostr.). 

— semidecandrum L. Alm. 

— yiscosum L. Gribskov mell. Frederiksborg og Nøddebo, 
Ærmelundshuset (J. Lge.), Store Hareskoy, Ordrup- 
sandgray, Frederiksdal (Dr.), mellem Charlottenlund og 


PTIT NR]: 


20. 


21. 


22. 


23. 


_ 151 


Skovshoved (Horn), mellem Helsingør og Hellebæk, 
Brede (H. M.). 

Cerastium strigosum Fr. Skrænter ved Brede-klædefabrik 
22de Juni 1867 (J. Lge.). Den vokser der sammen 
med de to foregäende, 

— vulgatum L. Alm. 

— — ß, holosteoides Fr. Amager y. Kongelunden (Rostr.). 

— arvense L. Københavns omegn ikke sjælden (J. Lge.), 
Brede, Flaskekroen (Baagøe), ved Sondersgen, ø. f. Farum, 
n. f. Hesttangs-mglle, Lilleverlgse, s. o. f. Jonstrup, 
Ballerup, Kirkeværlose, Edelgave, Nybolle, Sengeløse, 
Bidstrup, Virum, Lyngby, o. fi. st. (H. M.). 

Malachium aquaticum Fr. T. alm. 


85. Silenacee. 


. Gypsophila muralis L. Kronborg, Kollekolle, Rudersdal 


(Horn.), Hestkobgärden v. Birkerød (Schum.; genfunden 
1864 af Leth); den udtørrede del af Sondersoen 1866 
(Baagoe). 

— Vaccaria Sibth. Ukrud i Hor v. Jonstrup 1862 (H.M.). 

Dianthus prolifer. L. I den udtørrede del af Sondersoen 
i mængde (Ernsts., H. M.). 

— Armeria L. Stampen (Pouls.), Brede, Kalkbrænderiet 
(Horn.), mell. Valby og Flaskekroen (J. Lge.), mellem 
Roskilde og Slæggerup (Thoms.), i den udtørrede del af 
Søndersøen (H. M ). | 

— Carthusianorum L. I den udtørrede del af Sondersgen 
1867, ligl. 1870 og 1871 (H. M.) 

— barbatus L. Fory. i skoven v. Dronninggard, Edelgave 
(H. M.). 

— deltoides L. T. alm. 

— — P. glaucus H.N. Tibirke-bakker (J. Lge.). 

— superbus L. Stergarden n. f. Jægerspris, v. Dyrehavs- 
gærdet mell. Eremitagen og Fortunen (J. Lge.), Flaske- 
kroen (Pouls.), Frederikssund, Slangerup, høj v. Char- 
lottenlund, Aldershvile (Horn.), Vestrup (Pip.), St. 
Havelse v. Roskilde-fjord (P, Niels,), Brede (Petit), ø. f. 
Værebro - møller, Jonstrup, Geddevad - mose ved Farum, 
åen v. Hesttangs-mølle (H. M.). 

— — f. cespitosus Dr. Flaskekroen (Pouls.). 


. Saponaria officinalis L. Ikke sjælden ved byer, oftest 


dog med fyldt blomst. 


. Silene inflata Sm. Alm, 


8. 


— Armeria L. Frederiksborg (Kyll.), Tryggerod, Tar- 
bæk (Rostr.), Flaskekroen (Horn.), Norreports glacis 
1867 (Engelh.). 


12. 


152 


Silene Otites Sm. I den udtørrede del af Sendersoen 
1866—70 (Baagøe, H. M.). 


. — nutans L. Ikke sj. pa bakker og skrænter, især mod n. 
10. 
1a 


— viscosa Pers. Oksholm i Isefjorden (Horn.). 

— dichotoma Ehrh. Fundet 1867 pa gresmarker flere 
steder, f. eks. Jonstrup. Herløv, Stavnsholt; 1868 gen- 
fandtes den v. Herløv,- 1869 sammesteds samt mellem 
Skovlunde og Eiby, 1870 ved Kirkeværløse og Ledøje, 
1871 i mængde mellem Fiskebæk og Bregnerod.~ Den 
hører ligesom Crepis setosa, Picris arvalis og flere for- 
hen omtalte planter til de med kløverfrø i de sidste år 
indbragte arter; den synes at kunne holde sig her. 

—- Anglica L. S. v. f. Magleby (Amager) pa Kartoffel- 
agre (J. Lge.), Amager-fælled (rødblomstret) (Rostr.), 
ukrud i urtebede i Roskilde (H. M.). 


. Melandrium diurnum Fr T. alm. 


— — £. expallens Lge. Ordrup (J. Lge.), Ærmelunds- 
krattet, Lille Hareskov, mell. Bringe og Knardrup (H. M.). 


14. — vespertinum Fr. Alm. 
— — 7. coloratum Rostr. Jonstrup-ä, Bringe (H. M.). 

15. — noctiflorum Fr. Hillerod-ladegärd (A. Rafn), Tårbæk 
(Pip.), mell. Svanemøllen og Kalkbrænderiet, Bakke- 
huset, Sundbyvester, Kastrup (J. Lge.), Strandmøllen 
(Rostr.), Farumgård, den udtørrede del af Søndersøen 
(H. M.). 

16. Lychnis Flos cuculi L. Alm. 


. Viscaria purpurea Wimm. Ikke sjælden på tørre steder, 


især 1 den midterste del af distriktet. 


. Agrostemma Githago L. Alm. 


86. Malvaceæ. 


. Malva moschata L. Bellevue, mell. Bagsværd og Jonstrup. 


Smidstrup (J. Lge.), Fredensborg, Dronninggard, Sonder- 
marken (Kph. herb.), Rudersdal (Olrik), Jonstrup fl. st. 
(H. M.). 

— — var. alba. Jonstrup (H. M.), Smidstrup (J. Lge.). 


. — Alcea L. Riso (Thoms.), mell. Skovshoved og Charlot- 


tenlund, Frederiksberg (Horn.), Classens-have (J. Lge.), 
Hørsholm (Benzon), Kalvø ved Frederikssund, Eskildso, 
nedenfor Østskov i Hornsherred (H. M.). 

— — var. alba. Nebbegård (Benzon). 

— — &. fastigiata Lge. Classens-haye (J. Lge.). 

— silvestris L. Alm. 

— —, hvidblomstret. Ved Bringe (H. M.). 

— Mauritiana L. Fory. pa glaciet mell. Østerport og Ka- 
stellet, bag Kastellet (Rostr.). 


153 


Malva Niceensis All. Fory. ved Kastrup-molle pa Ama- 
ger (Rostr.), strandbredden ved Skovshoved 1858 (Heib.). 
. — vulgaris Trag. Alm. 
. — borealis Wallm. T. alm. pa landsbygader, ofte sammen 
med Chenopodium murale. 
. Althea officinalis L. Mell. Kristiansholm og Flaskekroen 
(J. Lge.). 
-— rosea L, Dyrkes i haver. 


87. Tiliaceæ, 


. Tilia grandifolia Ehrh. Frederiksberg-alle, Søndermarken 
o. fl. st. ved København (J. Lge.), Københavns volde 
(Engelh.). 

. — intermedia DC. Alm. plantet. 

. — parvifolia Ehrh. Jonstrup-vang (Horn., H. M.), Bregne- 
red (H. M.). 


88. Hypericineæ. 


. Hypericum humifusum L. Hist og her pa sandede mar- 
ker, især mod n. 

. — perforatum L. Alm. — 

— — pf. angustifolium Gaud. Brede-bakke (J. Lge.). 

. — quadrangulum L. T. alm. 

. — tetrapterum Fr. Rädvad, Bagsværd, Lundehusmosen 
(Dr.), Ordrup-mose, Frederiksdal (B. f.), Farum (Pouls.), 
Lersgen (Bago), Jonstrup-egnen, Maloy, Lyngby-mose 
or SAV (EH. MR). 

. — montanum L. Mell. Tårbæk og Strandmøllen (Horn.), 
Frederiksdal (O. F. Miill.), Gels-skov, Brede-bakke (J. 
Lge.), Odinshøj (M. Lge.), Dronninggard (Benzon), Or- 
drup-krat, Skodsborg (Rostr.), Snekkersten (Gronl.), 
kalkverket v. Hesttangs-molle, Jonstrup-vang, Sonder- 
søens nordskrænt, Lille Hareskov (H. M.). 

. — pulchrum L. Helsingør, n. f. Fredensborg, Frederiksborg 
(Horn.), Hellebæk, Tikøb (J. Lge.), Krogenberg-hegn 
(Weilb,), Nyrup-hegn, Teglstrup-hegn (H. M.). 

. — hirsutum L. Snekkersten (Stbg.), Klampenborg (Horn.), 
mellem Ærmelundshuset og Ordrup-mose, Frederiksdals- 
skov (Dr.), Sæl-sø (Rostr.), Dronninggard (Baagoe), 
Krattet i Edelgave-have (H. M.). 


89, Elatineæ. 


. Elatine Hydropiper L. Horsholm (Stp.), Frueskov ved 
Bagsværd, Frederiksdal, Frederiksberg (Fl. d.), Dam- 
hussgen (Dr.‘, Birkerod-so i mængde (H. M.). 


154 


Elatine Alsinastrum L. En sø ved Frederiksberg (Dam- 
‘-hussgen eller en nu udtørret? Schum. herb.). Senere 
ikke genfunden. 


90. Acerineæ. 


. Acer Pseudoplatanus L. Nørreskov, Slotshegnet ved Jæ- 
gerspris (J. Lge.), Hellebæk (M. Lge.), ved Esrom - søs 
vestside (P. Niels.), Københavns volde (Engelh.), Jon- 
strup-vang, Ruderhegn (H.M.); desuden alm. plantet i 
haver og alleer. . 

. — platanoides L. Søllerød (Rostr.), Københavns - volde 
(Engelh.), Slotshegnet v. Jægerspris (J. Lge.), moserand 
n.o.f. Fiskebæk, Charlottenlund (H. M.); desuden plantet 
i haver og alleer. 

. — campestre L. Jægersborg-dyrehave (Dr., H.M.), Frede- 
riksdal (J. Lge.), Hjortespring, Ruderhegn (H. M.). 


91. Hippocastanee, 
. Asculus Hippocastanum L. Alm. plantet. 


92. Polygalee. 


. Polygala vulgaris L. Alm. (med bla og rode blomster). 

— —, hvidblomstret. Sjældnere: Lillevzerlese-overdrey , n. f. 
Farum (H. M.). 

— — fP. oxyptera Rchb. Soborg-mose (J. Lge.). 

. — amara L. Engen v. f. Lersoen mell. Utterslov-mose og 
Lygten (J. Lge.). 

Anm. Efter prof. Langes iagttagelse er planes smag kun 
lidet bitter; det samme er også ifølge Htn. tilfældet 
med den svenske P. amara. 


93. Frangulaceæ, 


. Rhamnus Frangula L. Alm. 

. — cathartica L. Dyrehaven, Frederiksdal, Gels-skov, Sor- 

genfri (Horn.), v. Gurre-so (Dr.), Hellebæk (M. Lge.), 

Jonstrup-vang, krattet o. f. Sendersoen, eng ved Bag- 

syerd-so (H. M.). 

. Euonymus Europæus L. Hist og her. 

Ilex Aquifolium L. Plantet enkelte steder, f. eks. ved 
Sorgenfri. 


Noe 


GAS MANERER 


+ 


oo bo 


Or 


155 


94, Empetree. 


. Empetrum nigrum L. Lyngby-mose (J. Lge.); alm. i det 
nordlige, f. eks. i overordentlig mængde pa den flade 
sandede strandmark nedenfor Hornbæk-plantage (H. M.), 
Hellebæk (M. Lge.), Fredensborg (0. F. Müll.), Ruder- 
hegn (H.M.). 


95. Euphorbiacee. 


. Euphorbia Helioscopia L. Alm. 

— exigua L. Glostrup (Strøm), Flaskekroen (Rostr.), Ros- 
kilde (Pip.), Amager (B. f.), mell. Herløv og Husum, 
mell. Ballerup og Harrestrup, mell. Skovlunde og Eiby, 
mell. Eiby og Rødovre (H.M.), Sengeløse, Risby (Fraas). 

— Peplus L. Alm. 

— Esula L. Glacierne udenfor Ø.-port v. Kobenhayn (Tut., 
Engelh.). 

Mercurialis perennis L. Alm. 

— annua L. Marienlyst (Holbøll, H. M.), Kongens-have v. 
Frederiksborg (A. Rafn), Kirsebærgangen v. Nørrevold 
(Rostr.), Universitetsgärden (Heiberg), Rosenborg-have 
(Schum.) o. fi. st. omkring København (J. Lge.). 


Juglandee. 
Juglans regia L. Hyppigt plantet. 


96, Geraniaceæ. 


. Geranium sanguineum L. Tidsvilde, Brondshej, Jonstrup- 
vang, Brede (Horn.), o. f. Flaskekroen (J. Lge.), Branke- 
bakke v. Frederiksdal (0. F. Müll.), Fréderikssund, Krat 
n. f. Ballerup, Sonderssens nordskrænt (H. M.). 

— palustre L. Temm. alm. 

. — pratense L. Helsingør, Rungsted, Søndermarken, Ka- 
strup pa Amager (Rostr.), mell. skrænter ved Vedbæk, 
mellem Frederiksborg slotsmur og graven til højre for 
broen (Baagøe), Hellebæk, Lundtofte, Virum, Bronds- 
høj (H. M.). 

Anm. Pa alle steder sagtens kun forvildet. Horn. angiver den 
ogsa fra Brede, men det synes, at her er sket en for- 
veksling med følgende. 

. — silvaticum L. Bernstorf (Horn.), Ørholm, Brede-bakker, 

Boserup-skoy i mengde (J.Lge.), krat n. f. Hesttangs- 

mølle (H. M.). 

. — phæum I. Sorgenfri i krattet v. åen (J. Lge.) , Rosen- 


me 


156 


borg-have (Horn.), Sortedams-so (Gronl.), Charlotten- 
lund (Benzon). 


. Geranium pheum £. lividum Koch. Et gærde ved Lyg- 


ten udenfor København (M. Lge.), Charlottenlund (Benzon). 

— Pyrenaicum L. Helsingør (Stbg.), Dronninggård, Sophien- 
holm v. Frederiksdal, Bidstrup (J.Lge.), Roskilde (Horn.), 
stadsgraven mell. N.- og V.-port (P. Niels.), Valby v. 
landevejen (Vil.), Søllerød, Humletoft, den udtørrede 
del af Sondersoen (H. M.). 

— rotundifolium L. Meg. alm. 

— dissectum L. Hist og her. 

— columbinum L. Hist og her. 

— molle L. Alm. 

— lucidum L. Helsingør (Horn.?), Hveen (Hofm. B.). 

— Robertianum L. Alm. 

— — p. rubricaule Horn. Ved østsiden af Furesøen (H. M.). 


. Erodium cicutarium L’Herit. Alm. 


97. Mines: 


. Linum catharticum L. Alm. 


— — fP. condensatum M.Lge. Gåtchens batteri (Vil.). 

— usitatissimum L. Alm. dyrket; findes stundom forvil- 
det, f. eks. en eng v. Jonstrup. 

— —, hvidblomstret. F. eks. v. Maloy. 

Radiola millegrana Sm. Ikke sjelden: Rageleje, Gilleleje 
(P. Niels.), Birkerød, Horsholms-skov, Amager, Flaske- 
kroen (Horn.), Kongelunden (Rostr.), Ballerup - mark, 

- Jonstrup, Gurre-so o. fl. st. (H. M.). 

Anm. Den findes næsten altid i selskab med Centunculus 

minimus.. 


98. Oxalide æ. 


. Oxalis Acetosella L. Alm. 


— — ß. coerulea DC. Søllerød (Kyll.), Dyrehaven fi. st. 
(Rostr.), Charlottenlund, Ruderhegn (J. Lge.), Ellemose- 
krattet, n. o. f. Fiskebæk, Store Hareskov (H. M.). 


r=; Stricta M: Frederiksværk , Tikøb, Hellebæk, Ørholm, 


Lyngby (J. Lge.), Ramløse (Rafn), Gurre (Kph.), Hel- 
singer, Fredensborg (Dr.), Nøddebo, Frederiksborg (Kyll.), 
Rudergärd (Thoms.), Classens-have (Schiötz), Forsthaven 
i Charlottenlund (Rostr.), Aldershyile, Dronninggard, 
Marienlyst, Sorgenfri-skov (H. M.). 


. — corniculata L. I den udtørrede St. Jorgens-so v. Ko- 


benhavn (Rostr.), ukrud i haven ved nr. 7 pa Nørrebro, 
ukrud i en have ved Jonstrup (H. M.). 


pe ee 


10. 


EL. 


157 


99. Balsamineæ. 


Impatiens noli tangere L. Hist og her i fugtige boge- 
skove, f. eks. Hellebæk (M. Lge.) , Frederiksdal, Dron- 
ninggard (H. M.). 


. — parviflora DC. Nebbegard v. Hørsholm (Pip., J. Lge.), 


i stor mængde. 
Anm. Den udbreder sig stærkt, og vil næppe forsvinde igen. 


100. Onagrariex. 


. Epilobium roseum Schreb. Ladegårdsåen o. fl. st. ved 


København, St. Jorgensbjerg o. fl. st. v. Roskilde (P. 
Niels.), Lundehuset, Frederiksberg (Horn.), Kastels- 
gravene, mell. Tårbæk og Strandmøllen (Dr.), ved Fure- 
sgens sydbred o. fl. st. (H. M.). 

— montanum L. Alm. 

— palustre L. Alm. 

— yirgatum Fr. Hellebæk-vang, en dam v. Hoje-Sandbjere. 
Vedbæk (J. Lge.), Bagsværd (Heib.), Ladegårdsåen (P. 
Niels.). 

— tetragonum L. Bernstorf, Birkerød (Horn.), Københavns 
omegn og Amager alm. (J. Lge.), Flaskekroen, Smorum- 
nedre o. fl. st. (H. M.). 

— pubescens Roth. Temm. alm. 

— hirsutum L. T. alm. 

— — f. micranthum Lge. Lersgen (J. Lge.). 


. Chamenerium angustifolium Scop. Hellebek (M.Lge.), 


Birkerød, Frederiksborg, Lilleværlose, Helsingør (Horn.), 
Lersgen, Ordrup-krat, Søllerød, Kongelunden (Rostr.), 
Københavns glacis (Engelh.), Sorgenfri, Aldershvile, 
Store Hareskov, Lille Hareskov, Jonstrup o. fl. st.(H.M.). 

Oenothera biennis L. Fory.: Strandvejen, Bagsværd (Horn.), 
Nærum (Mein. ), Frederiksborg-kirkegard (Knæck.), skræn- 
ter v. Vedbæk (Baagoe), Skodsborg (Rostrup), Farum, 
Humletoft (H. M.). 

— muricata L. Fory. ved gærder mod stranden ved Helle- 
bæk (J. Lge.). 

Circea alpina L. Gribskov ved Esrom, Ordrup (J. Lge.), 
Frederiksborg, Birkerød ;Schum.), Gels-skoy, Dronning- 
gard, Dyrehaven (Horn.), Hellebæk almindel. (M. Lge.), 
Frederiksdal (O. F. Miill.), Klampenborg (Vil.), Jonstrup- 
yang, Gandlose Orne, Store Hareskov (H. M.). 

-~ intermedia Ehrh. Hellebæk, Munkevang v. Esrom o. fl. 
st. i Gribskoy (J. Lge.), Stenholts-molle (Vahl), Fredens- 
borg (Weilb.), Folehaveskov ved Hørsholm (G. Jensen), 
Dronninggard (Kph.), Hareskoven, Frederiksdal, Kolle- 


158 


kolle (Schum.), Egebeksyang (Stbg.), Klampenborg 
(Baagoe), Horsholm-slotshave (Rostr.), Nyvang v. Fre- 
deriksborg, Åsevang v. Kulhus (H. M.). 

12. Circæa lutetiana L. Alm. i skove. 


101. Halorrhageæ. 


1. Myriophyllum spicatum L. Ikke sj. i søerne. 

2. — alterniflorum DC. Gurre-sso i overordentlig mængde 
(Liebm., H. M.). 

3. — verticillatum L. Ikke sj. 

4. Hippuris vulgaris L.  lLersgen (J. Lge.), Damhussøen, 


glaciet udenfor Ø.-port, mellem Husum og Herløv, Jon- 
strup-molleä, mell. Ejby og Skovlunde, Hove-molle (H.M.), 
mell. Ledøje og Katrinebjerg (Ernsts.). 

— — f. fluitans Liljebl. Lersgen (J. Lge.). mell. Godthåb 
og Ladegårdsåen (Sams.-Lund), Kattinge-so (Thoms.), 
Jonstrup, mell. Herløv og Husum, glaciet udenfor 0.-port, 
mell. Ejby og Skovlunde (H. M.). 


102. Lythrariee. 


1. Lythrum Salicaria L. Alm. 1 flere former. 

2. Peplis Portula L. Birkerød, Bagsværd, Søllerød, Eremitagen 
(Rostr.), Rågeleje (P.N.), mell. Jonstrup og Ballerup 
(Ernsts.), en so n. v. f. Hellebæk (Stbg.), Hørsholm 
(J. Lge), Rudersdal (Horn.), Kollekolle (Fl. d.), Ærme- 
lund, Fortunen (Schiôtz), Nærum (B.f.), Norrefælled y. 
Vibenshus (Kph. herb.), Flyng (Pip.), Holte (Liebm.), . 
Carlso, Frederiksborg (Knæck.), mell. Måløv og Smorum- 
nedre, Store Hareskov, Rostgärds-dam v. Hellebæk (H.M.). 


103. Pomacee. 


1. Crategus monogyna Jacq. Hist og her. 
— — y. pinnatifida Lge. Jonstrup, Fiskebæk, Birkerød 
(H. M.). 
— — Ô. rubra. Dyrkes i haver, og findes omkring beboede © 
steder, f. eks. mell. Kaningard og Dronninggard. 
2. — Oxyacantha Jacq. Alm. i 
+ — punctata Ait. Gærde mell. Jægersborg og Lyngby (J.Lge.). 
3. Sorbus Aria Crantz. Farumgärd (Horn.), Kaningard ved 
Furesgen (H. M.). 
Anm. Kan vel ikke egentlig betragtes som vildtvoksende. 
4, — Scandica Fr. Ved Gurre-sø (P.Niels.), Horserød-hegn 
(H.M.). Plantet hist og her, f.eks. v. Jonstrup, Kanin- 
gard, Lillerød (H.M.), Jægerspris (J.Lge.), Øverød (N.E.P.). 


H OO NO 


159 


. Sorbus Fennica Kalm. Mose o.f. Gurre-so (H.M.). Plantet 


ved vejen forbi Gurre-slotsruin, v. Lillerod, Jonstrup o. 
fl. st. (H, M.), Utterslov (Rostr.). 

— aucuparia L. Temm, alm. 

Pyrus communis L. Københavns glacis (M. Lge.), Eremi- 
tagen (Tuxen), Ærmelundsskoven (Schum., H. M.), Ler- 
søen 1 ekspl. (Baagoe), Bognæs-Vesterskoy (Schiötz). 

— Malus L. Hist og her. 

— — $£. mitis Wallr. Charlottenlund (Kph. herb.), krat 
v. Sundbyøster (Rostr.), Hornbæk - plantage (Baagoe) , 
Københavns glacis (Engelh.), Stralsund ved Bagsværd 
(H. M.). | 

— — y. tomentosa Baagoe. Hornbæk-plantage (Baagee). 


104. Rosaceæ. 


. Alchemilla vulgaris L. Alm. 


— — Pf. subsericea Koch. T. alm. 


. — Aphanes Leers. Alm. 


Agrimonia Eupatoria L. Alm. 


. — odorata Mill. Hellebæk (M. Lge.), Tryggerod, Fryden- 


lund, Vedbæk (Liebm.), Egebæksvang (Gronl.), Konge- 
lunden (Rostr.), Jonstrup; Raynehus o. fl. st. (H. M.). 


. Rosa pimpinellifolia L. Sandbakkerne ved Tibirke mod 


Arresø (J. Lge.), Tidsvilde-hegn i udkanten ved Asserbo- 
overdrey (P. Niels.). 
— cinnamomea L.- Frederiksberg (J.Lge.), Hellebæk (H.M.). 
— lucida Ehrh. Fory. v. Verlosegard (P. Niels.), Hellebæk 
(M. Lge.). 


. — rubiginosa L. Hellebæk (M. Lge.), Julebekshuset n. f. 


Helsingor, n. f. Rungsted, mell. Ordrup og Lundehuset, 
Gentofte (Dr.), mell. Springforbi og Strandmøllen, Fre- 
deriksdal (Horn.), Kastrup, Roskilde (J. Lge.), Esrom- 
sos vestskrent, Furessens nordskrent, Furesgens gst- 
skrent (H. M.). 

— — $. horrida Lge. Frederiksværk (Vahl.), Hellebæk 
(Heib.), mell. Slangerup og Slagslunde-skov (H. M.). 

— — y. alba! Hornbæk-plantage (H. M.). 


. — inodora Fr. Älsgärd ved Hellebæk (M. Lge.). Ved 


vejen gennem Hornbek-plantage (H. M.). 

Anm. Angives desuden af Dr. fra Rungsted, men M. Lange 
mener, at den der fundne og i Fl. d. 2233 afbildede 
plante er en mellemform af R. rubiginosa og R. to- 
mentosa. 


. — canina L. Alm. 


— — $. opaca Fr. Mell. Lundehuset og Ordrup (J.Lge.), 
Søllerød (H. M.). 


160 


9. Rosa canina ** dumetorum H. N. Hellebæk (M. Lge.), 


10. 


447 


12. 


13. 


14. 


15. 


16. 
17. 
18. 
19: 


20. 


Helsingør (Liebm.), Sandbjerg, Rudersdal (J. Lge.), o. 
f. Flaskekroen (H. M.). 

— — *** collina H. N. Hellebæk (M. Lge.), Frederiksdal 
(Th. Jens.). ~ | 

— coriifolia Fr. Bakke ovenfor Älsgärd ved Hellebæk 
(M. Lge.), Gurre (Heib.), Kobenhavns ladegard ved 
vandmøllen (Kamph.), Amager (Th. J.), v. f. Smidstrup 
(P. Niels.) , bakke n. o. for Furesøen, ved vejen 9. for 
Flaskekroen (H. M.). 

— tomentosa Sm. Hellebæk fl. st. (M. Lge.), s. f. Balle- 
rup, Jonstrup-vang, Frederiksdal, Krogelunds-hegn, Rayns- 
holt-hegn, mellem Søllerød og Nærum, Fergelunden ved 
Jægerspris (H. M.). 

— — p. alba Lge. Kongevejen mellem Kvistgård og Hel- 

singer (Baagge). 

— mollissima Willd. Strandmøllen (Dr.), Hellebæk (M.Lge.), 
krat v. Hjorlunde, Ballerup-mark , mellem Helsingør og 
Gurre, Hornbæk-plantage, Flaskekroen (H. M.). 

Anm. I Hornbæk - plantage forekommer/den med kirtlet-rand- 
hårede kronblade, hvilket efter prof. Langes iagttagelse 
er en sjældenhed her tii lands. 

— — 5. nemoralis Lge. Ruderhegn tæt ved landevejen 
med glat fr., Gurre-vang ved gangstien med hyid blst. 
og kirtelhåret fr. (J. Lge.). 

— pomifera Herm. Tidsvilde (Horn.), Helsingør (Dr.), gla- 
ciet mell. Ø.- og N.-port, Amager v. Tårnby o. fl. st. 
(J. Lge.), meli. Helsingør og Hellebæk (M. Lge.), Dron: 
ninggård, Farum-Lillevang (H. M.), Hørsholm (Kamph.). 

Rubus Chamæmorus L. Ladegården v. Helsingør (Stbg.), 
mell. Ørsholt og Gurre, på tuer v. Gurre-so (Liebm.), 
mell. Ditmars-plantage og vejen fra Helsingør til Gurre 
(Baagøe),- mose 1/4 mil ø. f. Gurre-sø (H.M.). 

— saxatilis L. Hornbæk-plantage (Stbg.), Noddeboholt y. 
Esrom-sø (Dr.), Amager, Birkerød, Brede (Horn.), mell. 
Ørholm og Nymølle, Ordrup-krat, Charlottenlund (J. Lge.), 
Jonstrup-vang (H. M.). 

— Idæus L. Alm. ' 

— suberectus And. Helsingør, Sandbjerg (J. Lge.), Fre- 
deriksborg (Kph. herb.), Lille Hareskov, mell. Frede- 
riksborg og Fredensborg (H. M.). 

— plicatus Whe. Temm. alm. 

— — £. fastigiatus Lge. Helsingør (Vahl). 

— affinis Whe. Ved en mosekant i skoven ovenfor Jule- 
bækshuset mell. Helsingør og Hellebæk (Kph., H.M.). 

— thyrsoideus Wimm. StoreHareskoy mell. Syvstjærnen og 
Kulhus, skovstien ved Furesoens sydrand, Humletofte(H.M.). 


21. 


22. 


o 
a 


24. 
25. 


26. 


27. 
28. 


29, 


30. 


36. 


37. 


161 


Rubus discolor Whe. Hellebæk-egnen fl. st. (M. Lge.), 
Hornbæk-plantage, n. f. Gurre, Gribskov (H. M.). 
— R. Radula Whe. Alm. 


. — Wahlbergii Arrh. Helsingør ¢Dr.), Hellebæk (J.Lge.), 


Brede-bakke (H. M.). 

— corylifolius Sm. T. alm. 

— — y. appendiculatus Lge. Brede (Vahl). 

— dumetorum Whe. Skoven ved Hellebæk (P. Niels.) o. 
fl. st. (P. Niels., J. Lge.). 

— cesius L, Alm. 

— — y. pseudo-Ideus Whe. Vedbæk (J. Lge.), Tids- 
vilde-hegn (P. Niels.). 

Potentilla Fragariastrum Ehrh. Sondermarken(V. Bendz). 

— opaca L. Roskilde, Charlottenlund, Nymolle, Brede, For- 
tunen (J. Lge.), Dyrehaven (N.E.P.), Frederikssund- 
egnen, Søllerød (Rostr.), Frederiksdal (O.F. Miill.), marker 
mellem Charlottenlund og Skovshoved (Dr.), Slangerup 
(Horn.), hyppig mell. Roskilde og Jonstrup, Kirkevær- 
løse (H. M.). 

— argentea L. Alm. 

— — y. impolita Lehm. Frederiksborg (Baagøe), Veksø, 
Kirkeværløse (H. M.). 

— —- s. demissa Jord. Nakkehoved (H. M.). 

— recta L. Nedenfor Færgelunden v. Jægerspris (Ernsts.), 
strandoverdrevet udfor Charlottenlund (H. M.). 

— Norvegica L. Frederiksborg slotsgård (M. Lge.), ud- 
tørrede søer mell. Hørsholm og Rudersdal (Horn.), Store- 
dam v. Donse (Stp.), Langedam v. Birkered (Ernsts.), 


Jonstrup-vang (Schiötz), en sumpet eng ved Bernstorf 
(Schum.). 


. — Tormentilla Scop. Alm. 
. — procumbens Sibth. Mell. Agershvile og Nærum (Blytt 


i Dr. herb.), skoven ved Radvad (J. Lge.) , Skodsborg 
(Horn.). 


. — reptans L. Alm. 
. — anserina L. Alm. 
. Fragaria vesca L. Alm. Med hvid fr. i Store Hareskov 


mell. Syvstjernen og Kulhus og ved stien langs Fure- 
soens sydskrent (H.M.). 

— collina Ehrh. Bidstrupgärd (Horn.), skrænten mod Kal- 
lebostrand pa gen i Tivoli, ved Sondersoen (H. M.). 

— elatior Ehrh. Københavns glacis (Engelh.), Fredensborg, 
Frederiksborg (Pip.), Rnderhegn, Jægersborg allé, Son- 
dermarken (J. Lge.), Frederiksberg-have (Dr.), Kanin- 
gard (Kph.), Dronninggard (Rostr.), Sengelose, Gels- 
bakke, Frederiksdal (H. M.). 


38. Comarum palustre L. Alm. 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 11 


39. 


41. 
42. 


43. 


44, 


45. 


162 


Geum urbanum L. Alm. 


. — intermedium Ehrh. Esrom-kloster (Strøm), mell. Bern- 


storf og Lundehuset. Jægersborg allé, krattet ved åen 
nedenfor Sorgenfri. Frederiksberg, Søndermarken (J. Lge.), 
Roskilde (Thoms.), Charlottenlund (Mackeprang), Fre- 
deriksdal, Kristiansholm v. Flaskekroen (Rostr.), Clas- 
sens - have (Benzon), Lundehus-mosen (Baagøe), Jon- 
strup-vang, Bagsværd, Aldershvile. Nyrup, Grøndal, Ko- 
benhavn, Bernstorf (H. M.). 

— rivale L. Alm. 

Spiræa filipendula L. Roskilde-egnen alm. (J.Lge.), Hel- 
singer (Stbg.), Flaskekroen, Brede (Dr.), Frederiksdal 
(O. F. Miill.), hyppig mell. Roskilde og Jonstrup, Jon- 
strup-vang, krat n. f. Ballerup, Søndersøens nordskrænt 
(H. M.). | 

— ulmaria L. Alm. 

— — 6. concolor Lge. Hellebæk (J. Lge.), ved Sonder- 
soen (Engelh.). 

— salicifolia L. Ruderhegn, Charlottenlund (J. Lge.), 
Gamlemose ved Lyngby (Schiøtz), Odinshoj (Baagoe), 
Lundehusmosen (Rostr.), Værlosegärd, Nørreskov, Jon- 
strup-vang, Store Hareskov, Aldershvile, Gurre-so (H.M.). 

— tomentosa L. Ruderhegn (Strom), krat v. Gurre-so fi. 
st. (H. M.). 

— opulifolia L. Markhegn v. Dempegard ner Donse (J. 
Lge,), markgerde v. Værlosegärd, skovhegnet pa begge 
sider af vejen gennem Farum-Lillevang (H. M.). 


105. Drupaceæ. 


. Prunus spinosa L. Alm. 


— — $. coætanea W.etG. Mell. Helsingør og Egebæks- 
vang (Stbg.), Sundbyoster (Rostr.), Jonstrup-vang, 
Sondersgens nordskrænt, skoven 9. f. Kulhus (H.M.). 

— — 7. magna! Høj og kraftig, med større blade og blom- 
ster, næsten som hos P. insititia. Gzerdet ved 
krattet n. f. Hjortespring (H. M.). 

— insititia L. Frydenlund (Frk. Rieffestahl), mell. Grøndal 

og Brondshoj, Amager (Rostr.), Ærmelundshuset (J. Lge.), 
ruinen v. Bastrup-so (H. M.). 

— domestica L. Bernstorfsvejen v. Lundehuset, Assistens- 

kirkegård (Dr.), Roskilde (Rostr.), Hellebæk (M. Lge.). 

— Cerasus L. Bernstorfvejen (Schum.), Kaningärd v. Fure- 

søen (H. M.), Lersoen 1 ekspl. (Baagoe), Hellebæk 
(M. Lge.). 


. — avium L. Klampenborg (Horn.), Esrom-sos vestside 


(P. Niels.), Bernstorfvejen (Rostr.), Københavns glacis 


—|- 


163 


(Engelh.), Hesttangs-molle, Humletoft, Furesoens øst- 
kyst (H. M.). 


. Prunus Padus L. Lunden v. Farumgärd (Leth), Jægersborg 


allé, Frederiksberg-have (Benzon), Søndermarken (Baagoe), 

Uggelose-hegn (Rostr.), Frederiksdal (0. F. Müll.), ved 

Bagsverd-so (J. Lge.), indkorselen til Dronninggard 

(Schum.), Frederiksborg (Pip.), Københavns glacis (En- 

gelh.), Jonstrup-vang i mængde, Humletoft, n. f. Hest- 

tangs-molle (H. M.), Tryggerod-hegn, Øverød (N.E.P.). 
— serotina. Humletoft, Tokkekob-skov (H. M.). 


106. Papilionaceæ. 


Ulex Europæus L. Fredensborg (Jürg.}\, Charlottenlund 
(Horn.). 


. Sarothamnus scoparius Koch. Alm. omkring Helsingør 


(Horn., H. M.!, Fredensborg (Jérg.), Smidstrup (Pip.), 
Farum (B.f.), strandvejen ved Charlottenlund (Horn.), 
Kongebroen v. Esrom-so (Kneck.), Graverhusene i Grib- 
skov (P. Niels.), Dronninggärd, Humletoft (H. M.). 
Anm. Pa flere af de sidstnævnte steder oprindelig plantet. 


. Cytisus Laburnum L. Hornbæk - plantage, Humletoft (J. 


Lge.), Københavns glacis (Engelh.). 
— elongatus W.K. Forv. v. Farum (Leth). 


. Ononis campestris Koch. Kalkbrenderiet, Amager, Flaske- 


kroen, glaciet mell. Kastellet og Ø.-port (J. Lge.). 

— — var. alba. Vesterfælled (Horn.). 

— repens L. Alm, 

— — §. mitis Lge. Glaciet v. V.-port (Kph. herb.), Jon- 
strup (H. M.). 

— — var. alba. Jonstrup (H. M.). 

— hircina Jacq. Farum, København v. Vesterport (Rostr.), 
Enighedsværn (Vil.), Brede (Kph. herb.), Glostrup (M. 
Lge.), mellem Charlottenlund og Skovshoved (Benzon), 
Flaskekroen (Dr.), mell. Ejby og Skovlunde, vejen langs 
Dyrehavsgerdet mod syd (H. M.). 


. Anthyllis vulneraria L. Alm. 
. Medicago sativa L. Amager (Horn.), glaciet mellem Ø.- 


og N.-port (J. Lge.), volden ved Vesterport (Rostr.), 
udenfor N.-port, Enighedsværn, Østervold, Lyngby (En- 
gelh.), mell. Charlottenlund og Skovshoved (Dr.), Skods- 
borg (Pip.), Kongevejen s. f. Helsingør (Heib.), Kron- 
borg (Benzon), Ordrup, Husum (Engelh.), Roskilde 
(Thoms.), Sørup, mell. Veksø og Stenløse, y. f. Bringe, 
Bagsværd, Farum (H. M.). 

— — #falcato-sativa Rchb. (M. media Pers.), Kronborg 
bastioner (Benzon), Bidstrupgard (Thoms.). 


117 


10. 


12. 


13. 


18. 


19. 


164 


Medicago falcata L. Lynæs (B.f.), Græse-molle (Pouls.),. 
Charlottenlund, Københavns og Kristianshayns volde, 
Ankersmedbakken v. Helsingør (J. Lge.), Kronborg (H. 
M.), Kastrup (M. Lge.), Snekkersten (Grønl.), Bidstrup- 


gård (Broager), langs vejen mell. Havelse og Frederiks- 
sund (P. Niels.). 

— lupulina L. Alm. 

-- — p. Willdenowiana Koch. Thorvaldsens museum 
(J. Lge.), Kristiansborg - slotsplads (Rostr.), Helsingør 
(Heib.), Marmorkirkens ruin, Jonstrup (H.M.). 

— maculata Willd. Kastrup-molle pa Amager (Branth). 


. Melilotus alba Lam. Helsingør (Stbg.), Frederiksdal (Dr.), 


Charlottenlund (Horn.), byggepladser i Kobenhayn, Ama- 
ger, Flaskekroen, Loviselyst v. Helsingor. Bellehøj ved 
Brondshoj (J. Lge.), Hellebæk (M.Lge.), Humlebæk (Kph. 
herb.), Snekkersten (Gronl.), mell. Veksø og Stenløse, 
Hove, Ballerup, Skovlunde, Bagsværd, Farum, Buddinge, 
Birkerød (H. M.). 

— officinalis L. Flaskekroen (Dr.), Lerssen (Rostr.), Ke- 
benhayns glacis (Engelh.), ved Furesgens nordside, Fre- 
derikssund (H. M.). 

— arvensis Wallr. Skovlunde (Ernsts.), marker y. Assi- 
stentskirkegard (J. Lge.) , mellem Langelinje og Bade- 
anstalten, Karlsberg (Vil.), Jonstrup, Farum, mellem 
Bringe og Skatholm, n. f. Ballerup, Sørup, mell. Veksø 
og Stenløse (H. M.). 

Anm. Synes at blive mere almindelig (pa græsmarker) i de 
senere ar. 


. — dentata Pers.  Vesterfælled (Baagoe), Kastrup (Dr.), 


syltenge n. f. Frederikssund (P. Niels.). 
— sulcata Desf. Fejeskarnpladser v. Lundehusmosen 1858 
(Rostr.). 


Trifolium minus Sm. Alm. 


. — procumbens L. Alm. 
. — agrarium L. Tidsvilde-hegn, Lillerød (P. Niels.), Græse- 


mølle (Pouls.), Hørsholm, Rädvad, Amagerfælled (Rostr.), 
mell. Donse og Hørsholm (Vil.), mose v. f. Farum(Ernsts.), 
Brede (Dr.), Lundtofte (B.f.), Jonstrup-vang (Benzon), 
Vedbæk, mell. Skovshoved og Charlottenlund, Gels-skov 
(J. Lge.), Søndersøens nordskrænt, østenden af Sonder- 
søen, Ballerup,’ Lavdrupgärd, bakke y. Bagsværd, Solle- 
red-egnen (H.M.), Nærum (N. E. P.). 

— — £. brevipes Dr. Kalkbrænderiet v. Hesttangs-molle 
(Pouls.). 

— montanum L. Nymolle (Tut.), ved vejen 9. f. Flaske- 
kroen 1863 (H. M.). 

— hybridum L. Tikøb, Marianelund v. Gurre, strandbred 


20. 


21. 


24. 


25, 


26. 


165 


ved Kalkbrænderiet (J. Lge.), Snekkersten (Gronl.) ’ 
Folehaveskov v. Hørsholm, Rungsted (Leth.), Slukefter 
(M. Lge.), Frederiksberg-have (Baagøe), dæmninger ved 
St. Jorgens-so vy. København (Rostr.) , Bringe, Herløv, 
mellem Ejby og Rødovre, Frederiksdal (H. M.). 


Trifolium repens L. Alm. 
— — Aphyllanthum. Kvistgård, Søllerød, Sondersoen(H.M.). 


fragiferum L. Alm. på strandengene omkring Kallebo- 
strand og Isefjord. Inde i landet ved Lersøen (J. Lge.), 
mell. Glostrup og Herstedøster (M. Lge.), mell. Smørum- 
øvre og Hove (H. M.). 

resupinatum L. Kastrup-mølle på Amager (Branth). 

arvense L. Alm. 

incarnatum L. Frederiksborg, mell. Kvistgård og Fre- 
densborg (Baagøe), marker mell. Roskilde og Bidstrup 
(Thoms.), Ballerup 1862, v. Søndersøen 1869 —70 (H.M.). 

striatum L. Riso (Thoms.), Flaskekroen (Dr.), Klam- 
penborg (Rostr.), København (Benzon), bakker v. Bern- 
storf, Amager, Buddinge, Skovshoved (Horn.), n. for 
Søndersøen (P. Niels.). 

— &. strictum Dr. Marker mellem Charlottenlund og | 
Øresund (Dr.). 

pratense L. Alm. 

—, hvidblomstret. I Jonstrup-vang og ved Sondersgen (H.M.). 
— 8. sativum Schreb. Alm. dyrket. Forekommer hvid- 
blomstret hist og her, men altid sporadisk. 
== 52 parviflorum Bab. Hellebæks teglværk, Grøndal, 

Lundehusmosen (J. Lge.). 
— 6. villosum Wahlb. Mell. Måløv og Smørumnedre, 
Jonstrup-vang (H. M.). | 

— 4 phyllanthum. Blomsterstanden omdannet til et 

bladhoved. Flaskekroen (Baagøe). 

medium L. Alm, 

— y. nanum! Lav, med nedbojede grene, meget store 
blodrede pragtfulde hoveder, der. oftest ere siddende. I 
mængde pa korevejen nedenom Hornbek-plantage (HM.). 

alpestre L. Bidstrupgärd, Boserup, Nymolle (J. Lge.), 
Vestrup (Th. Jens.), Slangerup, Hareskov, Frederiksdal 
(Horn.), Langbjerg, høj s. f. St. Valby (Thoms.), Frede- 
rikssund (Matth.), meil. Sosum og Knardrup, krat n. 
f, Ballerup, Jonstrup-vang mange steder, Sondersgens 
nordskrænt, Kirkeværløse , Lilleværlose-overdrev, Kolle- 
kolle, pa en kratbakke v. møllen sı o. f. Slangerup (H'M.). 


Anm, Det sidste yoksested er maske identisk med Hornemanns 


»Slangerup», ligesom også »Hareskoven« hos Horn. er 
en fællesbenævnelse pa Jonstrup-vang og de ost for den 
beliggende Lille og Store Hareskov. 


27. 


28. 


29. 


30. 


37. 


166 


Lotus uliginosus Schkuhr. Dyrehaven (Benzon), randen 
af Lyngby-mose (H. M.). 

— corniculatus L. Alm. 

— — ß. villosus Thuill. Tibirke-bakker (J. Lge.). 

— — y. carnosus Pers, I den udtørrede del af Søndersøen 
(H. M.). 

— tenuis Kit, Stranden udfor Constantia (J. Lge.), Vester- 
felled og Flaskekroen, strandenge ved Roskilde - fjord, 
Eskildso (H. M,). 

Astragalus Danicus Retz. Flaskekroen, Tidsvilde-indheg- 
ning, Slangerup, Københavns og Kastellets volde, Ama- 
ger (Horn.), Østerfælled, Vesterfælled (Rostr.), lande- 
vejen mell. Roskilde og København (Strom), Rise (Thoms.), 
nedenfor Ostskov i Hornsherred, nedenfor Bognæs- og 
Boserup-skove, mell. Himmeloy og Vestrup, Hove, Edel- 
gave (H. M.). 

— Cicer L. Københavns glacis ved Teglgardspassagen (Tut., 
J. Lge., H, M.). 

— glycyphyllos L. Alm. 

Phaseolus multiflorus Willd, 

— vulgaris Savi, Dyrkes i haver. 

— compressus DC. 


. Pisum arvense L. Dyrkes og forekommer som ukrud i 


anden sed. Forvildet træffes den af og til i skove 
(ligesom Byg, Havre, Rug, alm. Ærter o. fl. kultur- 
planter) -- fort dertil med foder i brændevogne. 


. — sativum L. Dyrkes, og forekommer af og til forvildet 


ligesom foreg. 


. Ervum hirsutum L. T. alm. 
. — tetraspermum L. Brede, Tidsvilde (B.f.}, bakker mell. 


Ordrup-mose og Dyrehaven, Sandgrayen v. Ordrup (Dr.). 
Kobenhayn (Benzon). 


. Vicia Cassubica L. Humletoft (Dr.), Nymolle, Brede- 


bakke (Horn.), Nærum (N. E. P.), Charlottenlund (J. 
Lge.), Frederiksværk (P. Niels.), Stampen (Rostr.), Færge- 
lunden (H, M.). 

— Orobus DC. Roskilde, Brede-bakker, mell. Lyngby og 
Frederiksdal (Horn. herb.). 

Anm, Den er ikke funden i den senere tid pa disse steder, og 
mulig turde en forveksling med V. Cassubica have fun- 
det sted. 

— silvatica L. Egebeksvang (Stbg.), Slangerup, Ruders- 
dal, Frederiksdal, krattet ved Lyngby-so (Horn), Vejle- 
so v. Nyholte (Petit), Gels-skov, Dronninggard (Dr.), 
St. Hareskov (J. Lge.), Tidsvilde-hegn (P. Niels.), mell. 
Holte og Søllerød (Baagoe), Vedbæk (Benzon), Ærme- 
lund (Engelh.), Jonstrup-vang, Gandløse Orne (H. M.). 


38. 


39. 


40. 


41. 
42. 


50. 


167 


Vicia Cracca L, Alm, 

— — 8. leptophylla Fr. Tryggerod-mose, Vesterfælled (J, 
Lge.), Jonstrup-vang (H. M.). 

— tenuifolia Roth. Armelunden (Benzon), Bidstrup, Bog- 
næsgärden (J. Lge.), »Vigen« ved Gundsømagle (Matth.). 

— villosa Roth. Vesselsminde y. Dyrehaven (Rostr.), mar- 
ker v. Valby (Heib., H. M.), Ballerup (P. Niels.), Bal- 
lerup-overdrey, Birkerod, Pederstrup (Ernsts.), Roskilde 
1869 (Thoms.), Oppesundby, Uttersloy, Husum, Herløv 
1869—70 (H. M.). 

Anm. Den er forst iagttaget 1 mængde i de allersidste ar, 
mest i vikkehavre. 

— dumetorum L. Esbønderup (Horn ), Boserup-skov(J.Lge.). 

— sepium L. Alm, 

— —, hvidblomstret, Ved Fortunen 1857 (H.M.). 


. — sativa L. Alm. dyrket, ukrud i anden sæd, forvildet hist 


og her, f. eks. i glaciet mell, N.- og ®.-port (H. M.). 
— angustifolia Roth. Ikke sj., især paa sandet jord, f. 
eks. Boserup, Brede, Ørholm (H.M.), Hellebæk (M. Lge.). 


. — lathyroides L. Mell. Himmeløv og St. Valby (Thoms.), 


Sigerslövöster (Matth.), Hellebæk (M. Lge.), Ordrup (Ben- 

zon), strandoverdrevet ved Charlottenlund (Dr., H. M.), 

Ærmelunden (Rostr.), bakke v. Kirkeværløse (H. M.). 
— Faba L, Dyrkes. 


. Lathyrus pratensis IE Alm: 
. — tuberosus L. Kastelsvolden (Schum., J, Lge.), Bidstrup- 


gard (Burser, Dr., J. Lge.). 


. — maritimus L. Tidsvilde (Fedders.). 
. — palustris L. Maglemose s. f. Ågerup (Thoms.), Tids- 


vilde-mose, Lundehus-mosen (Horn.), Lerbek-mose ved 
Roskilde (Rostr.), Bidstrup-mose, Vesterfælled (Schiøtz), 
mell. Bringe og Knardrup, mose 0. f. Sondersgen(H.M.). 
— silvestris L, Hist og her. 
— — 8. platyphyllus Retz. Markbakkes.f.Jonstrup(H.M.). 
— — y. stenophyllus Lge. Tidsvilde (Vahl), Tidsvilde- 
hegn (P. Niels.). 
— latifolius L. Fory. pa Kristianshayns vold ned mod 
batteriet Sextus (Engelh., H. M.). 


. Orobus tuberosus L. T. alm. 
. — niger L. Ørholm (J. Lge.), Brede-bakker, mellem Ordrup- 


mose og Dyrehaven (Horn.), Boserup-skov (H. M.). 


. — vernus L. Roskilde, Brede (Horn.), Ordrup-krat (Dr., 


J. Lge.), Lille Hareskov, Jonstrup-vang (H. M.). 

Onobrychis sativa Lam. Amager(Horn.), skrænt ved ind- 
körselen til Bidstrupgärd (Thoms.), den udtörrede del af 
Söndersöen (H. M.). 


168 


Forklaring af de i ovenstaende plantefortegnelse brugte 
forkortelser. 


Albr. — Albrecht. 

B. f. — Botanisk forening. 

Br. — Deichmann Branth. 

Dr. = S. Drejer. 

Didr. — F. Didrichsen. 
Engelh. == F. Engelhard. 
Ernsts. == H. P. Ernstsen. 
Fedders. — Arth. Feddersen. 
Feilb. — C. A. Feilberg. 

Fl. D. — Flora Danica. 

Grenl. — Chr. Grønlund. 
Heib. — P. Heiberg. 

Hoffm. — J. Hoffmeyer. 

Hofm. B. = N. E. Hofman Bang. 
Mall. Holst — E. Meller-Holst. 
Horn. — J. W, Hornemann. 

G. Jens. — G, Jensen. 

Th. J. — Th. Jensen. 

Joerg. — Jorgensen. 


Kph. eller Kamph. == Kamphovener. 


Knæck. — Knæckenborg. 
Kyll. = Kylling. 

J. Lge. = Joh. Lange. 
M. Lge. == M. T. Lange. 
Liebm. — Liebmann. 


Sams.-Lund, S.-Lund eller Samsø L. 


— Samsøe Lund. 


Lgb. == Lyngbye. 

Matth. — C. Matthiesen. 
Mein. — F. Meinert. 

H. M. — H. Mortensen. 

O. F. Müll. = O. F. Muller. 
J. Niels. == Jørgen Nielsen. 
P. N. ell. P. Niels. — P. Nielsen. 
Nordst. == O. Nordstedt. 

N. E. P. — N. E. Petersen. 
Pip: == AS Piper. 

Pouls. = C. M. Poulsen. 


C. Rosenb. — Caroline Rosenberg. 
Rostr. == E. Rostrup. 
Schum. — Schumacher. 


Schlichtkr. — Schlichtkrull, 
Stbg. == Steenberg. 

Stp. = J. Steenstrup. 
Thoms. == C. Thomsen. 
Tut, — Tutein. 

Vahl. == We, Vahl: 

Vaup. == Vaupell. 

Vol. ==) ES Valandt: 
Warm. == Eug. Warming. 
Weilb. = A. Weilbach. 
Orst. == A. S. Ørsted. 


Anm. Hertil et oversigtskort over de sjældnere og visse karakteristiske 


planters fordeling i Nordostsjælland. 


FYRRESKOVENS UNDERGANG PA LES® 
AF 


J. S. DEICHMANN BRANTH. 


Medens der hvert ar i alle egne af landet opgraves fyrre- 
stammer af torvemoserne i sa betydeligt antal, at det er let 
at skønne, hvor udbredt Fyrren en gang ma have været 
her i landet, ligesom endnu i alle nabolandene, er det en 
bekendt sag, at Fyr og Gran nu ikke findes anderledes 
hos os, end plantet i en meget sildig tid, og habet om at 
finde vildt voksende treer, saledes som man 1865 uformodet 
fandt af Taksen, er vistnok meget ringe, saa meget mere, som 
det neppe vilde vere ganske let at forvisse sig, om ikke 
sadanne enkelte eksemplarer — og mere kunde man dog 
ikke vente at finde — vare plantede. For Taksens vedkom- 
mende, som dog under alle omstændigheder ma have været 
langt sjældnere end Fyrren, havde man et voksested opgivet 
af Kylling fra 1688, men det er meget påfaldende, når man 
betænker fyrrelævningernes store mængde, at hverken natur- 
kyndige eller historikere, hverken sagaer eller gamle doku- 
menter mælde noget om dens forekomst i deres samtid, kort 
sagt, at der hidtil ikke kendtes en tøddel fra menneskehånd 
om levende fyrreskov i Danmark, ti de sagn og stednavne og 
dertil knyttede ræsonnementer, som der endda ikke ere så få 
af, kunde forklares som opståede ved betragtning af lævnin- 
gerne. Det var da, efter alt hvad der hidtil forelå, ikke 
uoverensstemmende med historisk kritik at henvise de danske 
fyrreskove udelukkende til den forhistoriske tid, til bronce- 
alderen, således som det antages af vort lands forhistorikere, 

19% 


170 


Uagtet mangelen pa historiske vidnesbyrd, vil imidlertid 
vist enhver, der betragter fyrrelevningerne i det nordlige 
Vendsyssels moser, langt snarere fa et indtryk af, at de 
neppe ere mange arhundreder gamle, end at de skulde vere 
to artusinder. Jeg mindes saledes som barn tydeligt en me- 
get stor og fremragende hvid fyrrestub staende pa roden midt 
i en utilgængelig lille mose ner ved Ormholt mellem Hjørring 
og Seby; for et par-ar siden blev mosen udgravet, og den 
gamle fyrrestub var imidlertid meget forandret, overgroet med 
Lyng og Sphagnum, medens dog barken pa rødderne endog 
foroven var i ret god stand; i samme mose stod endnu mange 
andre mindre og mere angrebne fyrrestubbe pa roden, sa at 
man fik en forestilling om, hvorledes de mindre træer efter- 
handen vare feldede, indtil raden tilsidst var kommen til det 
største. I det torre forår 1865 passerede jeg en anden mose 
i samme egn ved landsbyen Vrå, på hvis overflade der lå 
fyrrekogler i snesevis, således som vandet om vinteren havde 
omtumlet dem, uden at der i nærheden fandtes fyrretræer, fra 
hvilke de kunde antages at være komne. Forsøg på der i 
egnen at opspore nogen erindring om disse fyrrelævninger 
bleve dog ligeså frugtesløse som et gennemsyn af godsregn- 
skaber og et bundt om skovene i gehejmearkivet; næst efter 
tale om ulovlig jagt og fjendtlige rekvisitioner af tømmer i det 
17de århundrede, hvoraf synes at fremgå, at skovbestanden, for 
så vidt træarterne nævnes, har været den samme som nu, findes 
der vel mange forbud imod »at forhugge skoven til upligt«, 
men mest med det udtrykkelige hensyn, at den kunde ernære 
oldensvin, hvilket der ikke kunde tænkes på i en fyrreskov. 

I flere topografiske beskrivelser fra begyndelsen af dette 
århundrede") omtales tilværelsen af fyrreskov i de beskrevne 
egne som formentlig ikke liggende langt tilbage, bestemtest i 
L. H. Bing, Physisk og Oekonomisk Beskrivelse over Øen 


1) Jeg skylder docent Didrichsen tak for at have gjort mig opmærksom 
pa steder i disse, hvor der omtales fyrrelevninger; desuden har jeg faet 
meddelelser fra bibliotekar Chr. Bruun om Anholt og fra exam. jur. 
Hoffmann pa Less. 


171 


Lesø, 1802. Foranlediget derved gennemgik jeg et hæfte 
»vidimerede kopier af breve og dokumenter, som findes ved 
Viborg kapitel, hvormed bevises Viborg kapitels adkomst til 
Lesø land« hvilke findes i gehejmearkivet, og hvis originaler 
bevidnes 24de novbr. 1690 af præster og rektor i Viborg at 
være i Viborg kapitels besiddelse, hvor de formodentlig ere 
gåede til grunde ved branden 1726. Viborg domkapitel havde 
nemlig haft megen strid med Vitskøl kloster og Børglum bispe- 
stol om rettighederne over Lesø, hvis indvånere svarede deres 
afgifter 1 salt, hvoraf produktionen i følge et i Danske Atlas, 
nævnet dokument var så betydelig, at biskoppen i Børglum, 
for at tillade nogle ellers forbudte ægteskaber år 1330 fik 
14 læster salt pa en gang. Dette stærkt drevne saltkogeri 
gik imidlertid meget ud over skoven, som derfor også tidlig 
blev genstand for en ualmindelig omhu, der måske også frem- 
kaldtes ved at skoven var af en i Danmark ualmindelig art. 
I ovennævnte samling af adkomster hedder det således i et 
kongebrev fra 1480 om fogden på Lesø, at »han skal have 
flittig imspektion og tilsyn med skoven, at intet deri bliver 
hugget uden procuratoris capituli konsens til stængtræer, run- 
der [rafte, legte] og anden nødvendig brug, og det altsammen 
at undes dem for penge«'), Fra det følgende år er der fog- 
dens revers til kapitlet i Viborg, »item skal jeg hegne skoven 
og grøn mark, som i fred og forbud bør at være uden al 
skadelig hug og grøft, og i ingen måde at tilstede, at skoven 
eller marken upligtig til skade forhugges og graves«. Dom- 
kapitlet må imidlertid have haft vanskelighed ved at frede 
skoven, thi 1524 er der et kongebrev til bønder og danne- 
mænd på Lesø, om at kapitlet i Viborg har klaget over, at 
de »til upligt forhugge og lade forhugge skoven der på lan- 
det«, hvilket da forbydes under vedbørlig straf. Af hvad art 
skoven var, siges der endnu intet om, men der er ikke den 


!) Procurator capituli eller procurator Lessoviae kaldtes den kannik, som 
efter tur hvert år skulde besøge Lesø og sørge for øens sager. Det var 
altså en af domherrerne selv, som skulde have tilsyn med udvisningen 
på den fjærne ø, vistnok en sjælden omhu for skov i de tider, 

11*** 


172 


Î 


sædvanlige tale om oldensvin, men derimod om gavntemmer, 
hvilket i de tider ellers ikke berores. At det var en fyrre- 
skov meldes derimod udtrykkelig i en »vidimeret kopi under 
fogden Rasmus Hansons hand af et tingsvidne, udstedt af 
Lessøe birketing den 3die decbr. 1652, at menige Lessge 
mend have lovet at give penge i stedet for salt, som af gam- 
mel tid har været givet til landgeld«, og denne afgifts ster- 
relse fastsættes for garde og bolsteder'). Det bevidnes nu i 
dokumentet, at »det hederlige kapitels foged Rasmus Hanson 
. tilspurgte de menige mend, om de vilde have saltkedlen til 
gang tilkommende ar og give øvrigheden deres rettighed deraf, 
eller om de vilde have den afskaffet, efterdi skoven kan det 
ikke tåle, og give den gode øvrighed penge for saltet«. Så 
fremlagdes menige mands skriftlige svar, at de vilde for sig 
og efterkommere svare en pengeafgift, og dermed skulde salt- 
kedlen afskaffes, så at der ingen mere skulde bruges, hver- 
ken på marken eller i garde. Fogden lovede nu efter fuld- 
magt pa kapitlets vegne, at der ikke skulde svares højere 
afgift, og »at vi skulle nyde og have hvis Veller og Knarter 
der falder udi Furskoven, have for at fore det ud i tvende 
Gange om Aaret, først ved Pintsedags Tider og saa ved Michaelis 
Tider; da skal Boelsmænd, og de som giver den fornævnte 
Landgilde have to Dage fri at samle udi, førend Inderster sig 
noget dermed befatter, og dersom nogen sig lader befinde udi 
Furskoven, naar Skoven er forbuden, noget at udføre, enten 
Rødder, Naller, Bor”) eller Tree, den skal strax pantes og 


1) Bing fortæller i sin beskrivelse s. 26 overensstemmende hermed, at de 
ældste beboere have berettet ham, at den årlige afgift, som svaredes af 
saltkedlerne, blev forvandlet til landgeld, da saltkogeriet formedelst sko- 
venes ruin aldeles standsede. 

2) Bor er bord, brædder. Af de ovenfor nævnte affaldsprodukter eller vind- 
felder af fyrreskoven, som det skulde vere tilladt at borttage, er knar- 
ter knuder, veller (velde) er værktøj, altså hvad der er tjænligt til 
gavntræ. Om hvad naller kan vere har jeg intet sted kunnet fa no- 
gen oplysning, thi at det skulde vere fyrrens nåle, dcr kunde tænkes 
brugte til brændsel, er vel mindre rimeligt (naller er i Jylland Brende- 
nælder, anvendt pa de stikkende fyrrenäle?). Intet af disse ord kendes 
nu pa Lese. 


173 


fratages, til Ovrighed for 1 Rdr., og til Kirken og de fattige 
1 Mk. danske«, medens de, »som befindes at hugge Rodhug 
eller gronne Tre, de straffes og tiltales med fuld Vold, paa 
det Skoven kan forskaanes og komme til Grøde igjen og 
Landet kan blive ved Magt«. Om også Lesoboerne holdt 
deres lofte at afskaffe saltkogeriet, blev der dog til skovens 
ulykke siden gjort forsøg dermed af andre; thi der fortælles 
i Danske Atlas, at for 30 eller 40 ar siden (d. v. s. i arene 
ved 1730), anlagde en dr. Bister saltkogeri pa to af holmene 
ved gen, »men da han havde mest ruineret resten af skoven, 
og der formedelst de alt for store bekostninger kom intet ud 
af anleget, gjorde han sig usynlig«. Derom oplyser Bing, at 
der pa Kringelron, s. for gen, endnu fandtes lævninger af et 
hus, kaldet doktorens bol, og af andre anstalter til det salt- 
kogeri, som denne mand forestod. Det synes alene at have 
veret fyrreskoven, som man gerne vilde have fredet, i det 
mindste omtales ikke den anden skov, som endnu findes pa 
Lesø, og som næppe tidligere har været fyrreskov, då der 
ikke findes fyrrelævninger, hvor den står. . Bestræbelserne for 
at skåne den særdeles fremfor løvskoven synes at antyde, 
både at den ansås for noget rart og sjældent, og at Lesø- 
boerne have haft et ganske særdeles hang til at plyndre den, 
hvilket ingen straffebestemmelser kunde få bugt med, thi det var 
langt fra at den kom til grøde igen, skønt der 150 år senere 
endnu synes at have været svage spor af liv i den, thi Bing 
fortæller (p.a.st.s.133): »Af fyr- og grantræer have i fordums 
tid vokset en stor del, hvoraf endnu i de sandfugne egne eller 
de såkaldte klitter under Hals sogn ses mange stubbe, og i 
disse klitter fremvokse tillige om somren små fyr- og gran- 
spirer, men blive af kreaturene opedt. Enebær krat vokser 
adskillige steder«. Den sidste bemærkning viser, at forfat- 
teren, der i øvrigt som født Normand nok måtte kende nåle- 
træer, vidste at adskille Fyr- og Granspirer — han nævner 
dem sammen, hvad der måske ikke kan lægges megen vægt 
på — fra Enebær, det eneste træ, hvormed en forveksling kunde 
være mulig, End videre hedder det (p.a.st.s.277) om egnen ved 


174 


hejsandene ved den nordlige strand i Hals sogn: »bemeldte ode 
egn, som er en temmelig vidtløftig strækning, har i fordums 
tid ej alene veret beboet, men endog forsynet med gode skove, 
hvoraf endnu ses levninger ved svere redder og sma rodskud, 
endog af gran- og fyrretreer«. Endnu opgraves der paa Lesø 
hyppig svere redder af naletreer, og det ikke i moser, men 
i flyvesandsklitterne og pa de heder, som have været sand- 
fugne, men nu ere tilgroede med lyng eller tildels opdyrkede. 
Et andet spor af fortidens naleskov haves maske i, at der 
_endnu under enkelte gamle tang-tage findes en mængde rafter 
af naletreer for at forhindre tangen i at falde ned mellem 
legterne, skont:disse rafter jo også let kunde vere medtagne 
til dette brug fra Norge eller Sverige; men det synes dog at 
vere netop denne anvendelse, hvortil der sigtes i kongebrevet 
af 1480. De Nåletræer, som i dette århundrede ere plantede 
pa Lese, synes ikke at trives godt, i det mindste Granerne. 

Vi have saledes set, hvorledes de sidste spor af Leses 
fyrreskov nu ere i ferd med at forsvinde, uagtet den omhu, 
som allerede for næsten 400 ar siden anvendtes for at frede 
om den. Der omtales ikke nogen anden fare for den end 
hensynsløs benyttelse, først hugst til brændsel og gavntem- 
mer, siden kreaturenes græsning, og vi fejle næppe i at an- 
tage, at det er de samme arsager, som i det hele have veret 
til fordærvelse for Danmarks fyrreskove; thi da fyrreved bade 
brænder lettere, og er bekvemmere til al slags bygningsbrug, 
end ved af løvtræer, er det let forklarligt om man brugte deraf sa 
lenge det kunde fåes. Rimeligt er det vel, også efter den iver 
at dømme, hvormed man søgte at bevare skoven, at det har 
veret en af de sidste eller maske den sidste danske fyrre- 
skov. Mindet om den er endnu levende pa Lesa, hvor man 
tilskriver dens ødelæggelse dels saltkogeriet, dels antændelse 
ved engelske eller svenske sørøvere; den første årsag er, som 
vi have set, troværdig nok, men i stedet for fremmede revere 
ma man nok sætte øens egne. 

Skønt Lesø er det eneste sted, hvorfra jeg har kunnet 
opdrive bevis for fyrreskovens tilværelse i den historiske tid, 


15 


skal jeg endnu anføre, hvad der er mig bekendt derom fra 
andre steder i landet. På det kgl. bibliotek findes i den 
Kallske håndskriftsamling en beskrivelse af Anholt fra 1742 
af sognepræsten F. V. Daun, hvori det hedder: .»Pa landets 
østre side har omtrent for 100 år siden været en skøn skov, 
bestående af en temmelig mængde Palmetræer |Salix caprea| 
foruden Hessel og endel Fyr, hvoraf end ses grene og stærke 
rødder, men som fyret ved samme blev holdt ved lige, er 
den ej alene bleven ganske medtaget, men endog i fejde-tider 
i mangel af tilførsel eller vedbørlig tilsyn, rødderne tilsidst 
opgravne, som har forårsaget ovenmeldte bedrøvelige sand- 
flugt og flyvesand«. I en anden beskrivelse, som findes 
sammesteds læses: »Efter de gamles fortællelse har der i 
fordums tid været en stor fyrreskov med overflødig græs be- 
groet, hvilken fyrforvalteren lod afhugge og deraf betjænte sig 
til fyret«. 1801 fortæller L. Bynch i tidsskriftet Iris og Hebe 
4 b. Om Anholts naturlige Beskaffenhed s. 8—9: Øens skov 
har bestået af Fyr, Gran og Enebærtræer. Omendskont vel 
tiden har bortført de fleste spor af denne, så ere dog hele 
strækninger af stubbene tilbage. Den del af stubbene oven- 
for jorden var forrådnet, men neden samme stode rødderne 
saa friske, som om skoven samme dag var faldet«. Disse 
fede fyrrerødder bringe nu i forbindelse med nogle »stenovne« 
den livlige forfatter på den formodning, at det har været tjære- 
brænding, som har ødelagt fyrreskoven; men dette er hans egen 
gisning. Ligesom pa Less findes eller fandtes fyrrerødderne 
i sandstrekningerne. Fyrreskoven på Anholt er sikkert nok 
tidligere udryddet end på Lesø, da der i beskrivelsen fra 
1742 ikke omtales levende rester af den. 

I Aagaards Beskrivelse over Tørning Lehn 1815 hedder det 
s.299 under beskrivelsen af Spandet sogn: »For 50 ar eller noget 
længere siden var i sognet sønden og østen for Fjersted en god 
skov af Eg, Bøg, Fyr og flere slags træer, men nu ere levningerne 
af samme forvandlede til krat«. Fyrrelevningerne beskrives 
ikke nærmere; dog er det næppe ganske tilfældigt at forfatteren 
just nævner Fyr, da han om Brandrup sogn siger, at der for 


176 


50 ar siden fandtes »en liden skov af Eg og El«; men 50 ar 
synes da at betyde ikke mindre end 50 ar, men for resten 
ubestemt hvor lenge siden. Om denne skov i Spandet sogn 
har jeg ikke haft lejlighed til at fa nogen oplysning, hverken 
af personer eller dokumenter. 

Pa øen Fur i Limfjorden fortælles det, at den sidste 
fyrreskov "skulde vere nedhugget af de kejserlige under 
Kristian den fjærde, vistnok af samme tilbøjelighed som sagnet 
pa Lese til at tillægge fjendehand hele skylden, for hvad 
man selv havde den sterste andel i, ligesom overhovedet de 
kejserlige undertiden i folkesagnet i Jylland fa skyld maske 
for flere ødelæggelser end der tilkommer dem. 


Gilbjereghoved 
> 5 
= éUléléje 
BE ima CN a FORKLARING 


FR <_OVE L N. RS IGTS KORT 3 4 fou | | , N O' farvernes og flere betydning 


J Dr ponningmåille. 


Rågdeje Udshole / “tay Villingebieh ; —— 
Over Sa ik > i Io \ Sehe SE, LEGE Cyplogame. en Monocoryledoman 
de ee og visse BEER Es e 7 \Wesselérert ie EN Drums. À mm Anctata wm Carnapetule 
EB ” N zn I Sobor N) a, ; 
an s \ à Cc Horney V Ale we Zleuthrronetutr 
pl ters fordeling_ ; : Dire. Mgr” EI ge ar teg Ltenthera 
SE ec ARVEN Hetemesé À é ; as CENT Gh Train lee PEE 
(© Nordostsjælland di g RES SE 
\ ER Er, > Fidevilite mx | ¢ Juleherkshiuty 
Se RS rer MES €. ; i 


2 Aspen Rats mamaria Verbrase-lychnitis 
3 Dotryehitem rntall. 29 Bulmon. azurea 


A 
= jte 


H. MORTENSEN. 


x Rear PN ; 


else 


cl \ Y Struthiopteris Gam. 40 Ietasıtas albus 
/ à re 2: 
5 ; 3 Au Kronborg 5 Ayılenssententrionate W Menton yentitis 
Botæarrisk- tidsshkritt. 2 række 1 bd. ; DE a 6 | , 2 Or VENTO 
S ERS Ek Heu D IN rés] 7 J 7 hécrsia onysoides. 48 Orabanche major 
Udforsk CM Tegner Lith Inst == 5 FRE | 2 


sål 


Morin À 


JUMELSINCÜR 2 Juncus copitatas. W Seroyhurlarta vena 
9 Nhynechospara lasca. $5 Datura. Stranion 


2277770 


> Shans \ : 10 Sirmusceesatosus 76 Gronbe maritana 
Mie Bree LI U hunniabrachyjuus. 17 Role ehrt 
3 Melby / A 5 TET 12 Pow Sudelicar 38 _ media 
søn > NE 77} 4 Carex cyperoides 19 wuflor. 
PT Hair / 


7 ae ARRIE À À Lusate albida. 50 Bulliarda aquatic 
f 


PA | Torun \ 
Siikhaon EN 


“| IB Carex: digituta. Sales abliniy 
lnytse iy kr y 2 
5 EN SI he N 10 Schoenusnigricans 32 Mereurialisaunna, 
— Immer — x - Ba 
Li inde = = > fi Mam Leb eok. CA 17 haderia cristata. 23 Rubus Chamamon 
7 SFR Å f 8 Mian ursinam: 39 Sedum pucpucenm. 
\ pup 
\ oe Ts 19 Schoenuslerruginens 35 Impatiens praviflor 
\ 10 20 Lipturushlilormis Hb Cornas Suceica 
LW his saria I7 Eladine Hydro. 
à (Sy 227 ygonum lg S Siren” orulitel. 
a \ - U 23 Mrpler Dubingtonii. 59 Cerast.strigasum 
= 3 | SF 344 RIKSBORG 2 A = i 
/ ae DE my | RE Y/Mesium chract. 60 Rubus thyrvoideus. 
7 ; 


| ee: 2Yhocharhirsuta bl Diunthasjroliler 
v ) 


26 Salix cusjrdata. 62 Asie terrustol. 


a _ofhrhgsz | z 27 = rubra 62 Caidium-vetesurn 
T Xe : 28  sulart 6 Potentilla recta 
[14 Glnneréd. | 29 __ mollissima. 65 Falouria ivi, 
5 aa} | 30 — acutiblia 66 Sedam lolomense 
© We Marvels x 31 Otenonodlulearia. 67 Astragalus Giver 
DK, oO 32 Gent Hrecanananthe. 68 Vivian dumetorum. 
es IN | 23 Mieracanttactum, 69 Viele stricte. 
= 2 2 É 7 34 Linaria genistell. 70 Trılöl.montemm 
= CAtigerstinoester |) 4 Hotter 70 TT 35 Meliongram.sito, Tf Hanune polvanth. 
Fr a N DEN" (Gert 
If 
a 
\Trygyeron \ 
= de < \raynyeror. \ 
: EREDERIKSSUND IEE ae Nord 
ee | D Uderundbjr <a 
rap 2 
Jap | Horn f 
pare | A Re 
z ( li à \ 
SS. J 2 One or u ( N) R C7 
4 Tørst \ Sande Je | 
gal re Sioa = | Ut 
\ 
Ty pay Hf / ) 
id > a Dad \ 
OVRÖ ( ENS ] ( Opel Wf Cr) Brides 
By Bis ) VÆRN Tr & pure T Voncyrense for Viola mirabilis 


indgresnse lor Teientatis, Catane, Tniperus oy Viceintann Mme 


eh Vevpshowed 


edypreerice Ler Ty 
; es ere 
(Mrtotentund ee 


SMS 


| 
Le Geantäre ) Bei Ugly N 
= N 


JSindrupinedve N \ 


ZU Å À Singinmdvren 7 S 7 
Ra) I 3 Syg Å Pagan EZ Pedlersteupo IK 


\ i rasé Ze ES ce oe. dg Eder i = 

\ A Pe here 

ese ryttidgg 4 Mk In = N taz 
ZN ye > Le ont 


Fr Murdgrumnse, For Nantmerdus Fhitonøtis 
I 


lov | Ed dal set 


\ 


| #- 
Misum Utemlir Ar \ 

on Nee 
\ Ss SG 


il 
i 
1 


nigh 


N i IR, 
ay) NEA 2 ea ini ET Ned 
Gooey le | de ae x VÆ | 
4 a i — < 
= fe Lala, Vi ey fatrinehjarg if OBENHAVN 
er CJ ERE À Karleby sera Kanye \  VWudslösenagl (er \ —G Werstedüsten IB E AK 
= Ejby \ NE / Macleay | 5 ) sobre JET RE N er Un Se \ 
if UN Pension >. / een ( Je (OVadsty ( V | | Gta FRS 
i hg 7 N ) | | kl \ = 
/ I SÅ ae ste ZX. | Sue SE Fk Jig! TaN Klavetoltå, \\ Vpidslasetedte 4 Nr 
WA [. { ; ( pulderströnde | = 
AVA \ ray ratings à NC ne snc ls Faster 
Qt \/ de = X EN — cn 
he Avedöre | 
: We 
—=— sf 7 A \ ees 2 
VSM eg M \ Vindinge, | — 
/ Ber < / 
ff lee ] 
2 Re Clin) = N Greve) 
Kissen ZB aan \ GE — — SE huitehrind: 
— mans ET \ 7 
Joan < ER \ / \ Ta / 
\ SS / ig 
STN \ \ \ is : uf KÖCE BUGT 
\ Seunoldelön Karlsluns ef 
So) ee | A S| 
7 Mornye HirkeSy 0 Gadstrægd \ y 
N \ Karlstrup) y 


3 ff / 
ited a 
y CEE 


INDHOLD. 


Side. 
H. Mortensen, semenarielærer: Nordostsjællands flora (slutning), 
hertil et kor SZ 2er across iat eee ee 81. 


BOTANISK TIDSSKRIFT 


UDGIVET AF 
DEN BOTANISKE FORENING I KOBENHAVN. 
REDIGERET AF 


HJALMAR KIÆRSKOU, 
CAND. MAG. 


ANDEN RÆKKE. 


FØRSTE BINDS TREDJE HÆFTE. 


MED 4 KOLOREREDE KOBBERTAVLER. 


KØBENHAVN. 
H. HAGERUPS FORLAG. 


LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI. 


1872. 


ang 1970 
SVBRARIE> 


‘woe 


AF DE I KJOBENHAVNS BOTANISKE HAVES 


FROFORTEGNELSER FRA 1854—70 BESKREVNE NYE 
ARTER, 


PAA NY GJENNEMGAAEDE OG OPLYSTE VED AFBILDNINGER 
AF 


JOH. LANGE. 
(Hertil Tavle I—IV.) 


T. 


Der er, som bekjendt, jævnlig af botaniske Havers Be- 
styrere i de aarlige Frøfortegnelser meddelt Beskrivelse af en 
eller anden Art, som Vedkommende ved den foretagne Under- 
søgelse har troet sig berettiget til at antage for hidtil ube- 
skreven. Denne allerede i en meget lang Aarrekke fortsatte 
Skik synes dog nu at være bleven mindre almindelig end tid- 
ligere, og i det sidste Tiaar finder man kun i forholdsvis faa 
Havekataloger slige nye Arter beskrevne"). Grunden til denne 
i det mindste midlertidigt kjendelige Aftagen i Hyppighed af 
nye Arters Offenliggjørelse ad den nævnte Vej kan næppe være 
at søge deri, at vedkommende Havebestyrere mindre end tid- 
ligere skulde benytte den Lejlighed, der frembyder sig ved den 
stadige Undersøgelse af Havernes Planteforraad, til at anstille en 
nøjagtig Sammenligning mellem tvivlsomme Arter og de med 
samme nærmest beslægtede, som i mange Tilfælde kun kan 
have nye Arters Opstilling til Følge. Hvad der derimod vist- 
nok for en væsenlig Del har bidraget til at formindske Iveren 


1) Af de botaniske Haver, med hvilke vor Have staar i Bytteforbindelse og 
hvis Fortegnelser fra de senere Aar ere mig bekjendte, har jeg kun i 
" Fortegnelserne fra Berlin, Bordeaux, Petersborg og Wien fundet slige 
Beskrivelser af nye Arter for de senere Aars Vedkommende. 
Botanisk tidsskrift, Anden række. I. 12 


178 


for at bekjendtgjore Resultaterne af de anstillede Undersøgelser 
i Havekataloger, er den Omstændighed, at disse Kataloger og 
_de i samme beskrevne Arter kun blive bekjendte i en ganske 
snæver Kreds. Frefortegnelserne trykkes nemlig kun i et 
indskrenket Antal Exemplarer, og disse ville kun vere at 
finde 1 botaniske Bibliotheker eller hos de enkelte Botanikere, 
der som Direktører eller Inspekterer ere ansatte i de Havers 
Tjeneste, med hvilke den paagjældende Have staar i Byttefor- 
bindelse, hvorimod de kun undtagelsesvis komme andre Bota- 
nikere for Øje. Paa denne Ulempe raadedes der dog tidligere 
Bod derved, at flere botaniske Tidsskrifter (f. Ex. Linnæa, 
Ann. des sciences naturelles) regelmessigt hvert Aar samlede 
og fuldstændigt gjengave de i samtlige botaniske Havers For- 
tegnelser aarligt beskrevne nye Arter, hvorved disse da kom 
til manges Kundskab, for hvem de ellers vilde vere blevne 
ubekjendte. Men allerede for flere Aar siden have begge de 
nævnte Tidsskrifter ophørt med at meddele disse Uddrag af 
Havekatalogerne, uden at, saa vidt mig bekjendt, noget andet 
Tidsskrift har optaget den tabte Traad. I de Walpers- 
Millerske Annaler ere vel enkelte af Havekatalogernes nye 
Arter optagne, men ingenlunde alle, og flere af disse ere 
derfor udsatte for at hjemfalde til Forglemmelse?). 


1) I en Afhandling om nogle Sedum-Arter, indført i Gartenflora 1872, pag. 1, 
tab.709, har Tidsskriftets Redaktør, Dr, E. Regel, meddelt den Bemerk- 
ning, at Prof, Fenzl i 1871 har gjort ham opmærksom paa, at*den i 
Haverne under Navn af Sedum Fabaria almindeligt dyrkede Sirplante bør 
adskilles fra den ægte S. Fabaria Koch, og det tilføjes, at Fenzl har 
givet hin det foreløbige Navn S. Pseudo-Fabaria. 

Allerede 3 Aar tidligere, nemlig i Kjøbenhavns bot. Haves Frøforteg- 
nelse for 1868, har jeg henledet Opmærksomheden paa denne Forvexling 
af tvende meget forskjellige Arter, og jeg har der beskrevet den for S. 
Fabaria udgivne Plante netop under det samme Navn (S. Pseudo- 
Fabaria Lge.). At den allerede tidligere var beskreven af Boreau under 
Navn af S. spectabile (Monogr. de quelques Sedum) er jeg først langt 
senere bleven opmærksom paa i Anledning af den givne Afbildning i Jord, 
et Fourr. Ic, fl. Eur. tab. 100. At Botanikere som Fenzl og Regel, 
begge Direktører for botaniske Haver, med hvilke vor Have staar i For- 
bindelse, og hvem altsaa vore Frefortegnelser aarligt komme i Hænde, have 
kunnet overse det af mig givne og af en udferlig Beskrivelse ledsagede 


179 


Det er en Selvfolge, at da mange af disse Arter have 
været opstillede paa Grundlag af en blot foreløbig Undersøgelse, 
bør en yderligere Prøvelse af deres Ret til at beholde det 
givne Navn finde Sted, støttet saa vel paa Iagttagelse af den 
levende Plante og fortsatte Dyrkningsforsøg som paa Jævnførelse 
med alle de videnskabelige Hjælpemidler, der ere nødvendige 
til Arternes Belysning. At en slig Revision da ikke sjældent 
fører til det Resultat, at en eller anden formentlig ny Art al- 
lerede tidligere har været bekjendt og beskreven under andet 
Navn, vil næppe undre, naar man betænker, hvor uhyre stort 
et videnskabeligt Apparat der ofte maa skaffes til Veje ved 
Bestemmelsen af en enkelt Art, især naar denne tilhører en 
stor og artrig Slægt, et Apparat, som for hvert Aar voxer i 
Omfang, og i hvis Fuldstændighed der altid mangler noget, selv 
for den, der er saa heldigt stillet at arbejde med Bistand af 
et vel forsynet Bibliothek og rige Plantesamlinger. Naar dertil 
endnu kommer, at Artsbeskrivelserne jævnligt ere ufuldstæn- 
dige eller lidet betegnende, at der for en stor Del Arters 
Vedkommende aldeles savnes Afbildninger, at Original-Exem- 
plarer kun findes i et enkelt eller ganske faa Herbarier, og 
— hvad der for Haveplanters Bestemmelse er en almindelig 
og væsenlig Ulempe — at der savnes enhver Oplysning om 
vedkommende Plantes Fædreland, idet den oftest er opdraget 
af Frø, der har vandret fra en Have til en anden uden nogen 
Angivelse i denne Retning, saa er det let forklarligt, at man- 
gen Årt næsten umuligt med fuldkommen Sikkerhed kan be- 
stemmes og at Fejltagelser ofte kunne finde Sted. 

Der kan nu vistnok ikke være Grund til at ønske saa- 
danne Navne bevarede, hvis Mangel paa Berettigelse godtgjøres 
enten ad Litteraturens Vej eller ved Erkjendelsen af, at de 
Kjendetegn, hvorpaa den formentlig nye Art var begrundet, 
ved fortsat Jagttagelse vise sig uholdbare; tvertimod turde 


Navn, synes at vidne om, hvor liden Opmærksomhed der i Almindelighed 
skjænkes de i Frøfortegnelser bekjendtgjorte og beskrevne Planter, en Om- 
stændighed, der ikke just opmuntrer til at vælge denne Plads, naar man 
ønsker at sikre sig Prioritet for en ny Art. 

12* 


180 


Videnskaben i Regelen vere bedst tjent med at slige over- 
fledige Navne lægges helt og holdent til Side for at undgaa . 
en yderligere Forøgelse af Synonymernes allerede alt for 
store Antal"). 

Anderledes forholder det sig derimod med de virkelig 
gode og berettigede Arter, der for første Gang ere beskrevne 
iFrofortegnelser. Mange af disse ere vel efterhaanden blevne 
almindelig anerkjendte og optagne i de beskrivende Verker, 
men det hænder ikke sjeldent, at en i et Havekatalog for første 
Gang publiceret Art paa Grund af dens lidet fremragende Plads 
er bleven overset og senere beskrevet under et andet Navn. 
Det tor derfor ikke anses for overflødigt at sikre de Arter, 
om hvis Berettigelse man ved fortsat lagttagelse troer at have 
overbevist sig, en Plads, hvor de mindre ere udsatte for at 
gaa i Glemme, idet andre derved kunne foranlediges til at 
gjøre dem til Gjenstand for Undersøgelse. Den paalideligste 
Maade til at bane slige Arter Vej til almindelig Kundskab, turde 
vel vere den at fremstille dem i en Afbildning, enten med 
Henvisning til den tidligere eller ledsaget af en paa ny bear- 
bejdet Beskrivelse, dersom Ændringer i eller Tilføjelser til 
den oprindelige ere blevne nødvendige. 

I flere af Udlandets botaniske Billedværker fra ældre og 
nyere Tid (f. Ex. Jacquins berømte Afbildninger af Planter 
fra Haverne i Wien og Schénbrunn, Botanical magazine, 
Lindleys bot. register, Flore des serres, Illustration hor- 
ticole o. fl.) ere efterhaanden en stor Mengde nye Arter bragte 
til almindelig Kundskab, oplyste ved tildels fortrinlige Afbild- 
ninger, Mange af disse Arter ere fra først af grundlagte paa 
Beskrivelse efter Have-Exemplarer, ofte med Vedtegning »pa- 
tria ignota«, og først senere er det til Dels lykkedes at opdage 
deres Hjemstavn. I vor Litteratur savnes derimod et Organ, 
som er tilstrekkeligt udstyret med Midler til stadigt at kunne 


1) I de Tilfælde, hvor der til en slig Arts Fremtreden knytter sig, en Be- 
skrivelse, der yder vesenlige og verdifulde Bidrag til den tidligere be- 
skrevne (synonyme) Arts Forstaaelse, vil dog en Henvisning til det 


yngre Synonym vere berettiget. 


181 


levere Afbildninger af nye eller interessante udenlandske Plan- 
tert). Da der i nærværende Aargang af »Botanisk tidsskrift« 
er stillet Tavler til min Raadighed, har jeg derfor troet ikke at 
burde Jade denne Lejlighed ubenyttet til at meddele et Udvalg 
af saadanne formentlig nye Arter, som jeg har havt Lejlighed 
til at beskrive i den bot. Haves Frofortegnelser i det Tids- 
rum, da det har veret mig overdraget at bestemme Havens 
Planter. 

Idet jeg altsaa her til en Begyndelse meddeler en paa ny 
gjennemset Beskrivelse, oplyst ved Afbildninger, af nogle Arter, 
om hvis Bestandighed og Berettigelse til at adskilles fra be- 
slegtede Arter jeg tror at have forvisset mig, da sker dette 
væsenligt med det Hensyn for Øje, at opfordre ogsaa andre 
Botanikere til at undersøge disse Arter, for at derved et sikrere 
Resultat med Hensyn til deres Artsret kan fremkomme. Saa- 
fremt den her leverede Begyndelse maatte vise sig at have 
Interesse for Tidsskriftets Læsere, haaber jeg senere at kunne 
levere lignende Udvalg, naar Tidsskriftet atter har Tavler at 
stille til Disposition. 


1. SAXIFRAGA MULTICAULIS LGE. (Tab. I.). 


Index seminum horti Haun. 1863, emend. p. 4; S. cochlearis 
Hort. Genuens. (non Rchb.); S. cuneifolia var. Apennina Bertol. 
BL. Ital. 1V,-p: 478 (?). 

Char.emend.: S. (Hydatica) perennis; e rosula centrali 
multicaulis, caulibus gracilibus, decumbentibus, denique inter- 
dum radicantibus, folia minuta, sparsa, lanceolata, subsquame- 
formia, ciliata gerentibus, rosulå foliorum e centro florigerä 
terminatis; foliis rosularum cuneato-spathulatis, in petiolum 
lamina subequilongum sensim angustatis, crassiusculis, opacis, 
obtusissimis, truncatis v. retusis, apice recurvo leviter 3—5- 
denticulatis, ceterum integerrimis, preter basin petioli ciliatum 
glaberrimis, margine angustissime cartilagineis, sub quovis 


1) I de første Aargange af ,,Tidsskrift for Havevæsen“ er der leveret enkelte 
slige Afbildninger af nyere eller mere fremragende Sirplanter, men dette 
er senere ophørt. 


Bu 


denticulo poro minuto haud calcareo-incrustato notatis, sicca- 
tis coriaceis, nervis parum prominulis, lateralibus obsoletis; 
scapo florigero erecto, gracillimo, 2-4-pollicari, supra medium 
in cymam irregularem paucifloram corymbiformem diviso, pr&- 
ter bracteas minutas lineari-lanceolatas aphyllo, pedunculis 
pedicellisque glanduloso -pilosis; sepalis liberis, lanceolato- 
ovatis, obtusis, post anthesin reflexis; petalis calyce subduplo 
longioribus, obovatis, albis, infra medium maculis 3—5 atro- 
purpureis notatis; antheris rubris; stylis demum arcuatis; : 
seminibus ovalibus, dense et elevate granulato - punctatis, 
Fl. Jul.-Patr. ign. (probabiliter Eur. austr.). 

Freet af denne i vor botaniske Have i lang Tid dyrkede 
Art er i sin Tid meddelt fra den bot, Have i Genua under 
- Navn af S. cochlearis. Den er imidlertid aldeles forskjellig 
fra Reichenbachs Art af dette Navn, som hører til en helt 
anden Gruppe (nærmest beslægtet med S. lingulata Bell.); 
ogsaa S. cochlearifolia Schrad. er efter Beskrivelsen (W alp. 
Repert. Il, p. 368) en fra vor aldeles forskjellig Art. 

Indenfor den Gruppe af Stenbrekslegten (Hydatica) hvor- 
hen den hører, maa den nærmest sammenlignes med S. cunei- 
folia L., men den er tilstrækkelig adskilt fra alle de Exem-. 
plarer jeg har set af denne forøvrigt polymorfe Art. Alle de 
mig bekjendte Former af S. cuneifolia afvige nemlig fra den 
her beskrevne Plante ved mørkere og noget glindsende, bredere, 
foroven mere afrundede Blade med tydeligere Aarenet, flere og 
dybere Takker samt ved Kronblade med et enkelt eller to tet 
samlede, safrangule (ikke 3—5 rede) Punkter henimod Grun- 
den. Det Kjendemærke, som især udmærker den her be- 
skrevne Art, og hvorfra Navnet er hentet, er dens stærke 
Forgrening og regelmæssige Forgreningsmaade. Fra det forrige 
Aars Bladrosetter udgaa nemlig straaleformigt til alle Sider tynde 
og temmelig lange Grene (Sidestængler), som efter et større 
eller mindre Antal smaa skælformede Nedreblade afslutte det 
vegetative System med en Bladrosette, fra hvis Midte det næ- 
sten bladløse Blomsterskaft hæver sig i Vejret. Fra enhver 
af Rosetterne finder i det følgende Aar en ligeartet Forgrening 


Sted, og Planten vil derfor, anbragt paa en Plads, hvor den 
kan brede sig, i kort Tid danne et tet Teppe. Paa Grund 
af dens Voxemaade og de fine sirlige Blade og Blomsterstilke 
er den en af de Saxifraga - Arter, som fortrinligst egne sig 
til Dyrkning paa Stenpartier eller som Indfatning. 

Dersom min Formodning om, at denne er en fraS. cunei- 
folia vel begreendset Art maatte bekræfte sig, hvilket jeg efter 
flere Aars Jagttagelse fremdeles antager, vil det vere nodven- 
digt at undersøge, om det Navn, hvormed jeg foreløbigt be- 
tegnede denne Plante, kan opretholdes eller om den muligvis 
findes beskreven tidligere under et andet Navn. Jeg har, ved 
at sammenholde den med alle mig tilgængelige Beskrivelser, 
kun fundet én Saxifraga, hvortil den muligen kunde henføres, 
nemlig S. cuneifolia var. Apennina Bertol. fil. (nov. Comm. 
Bon. v. 4 ined., tidligere-beskreven under Navn af S. Apen- 
nina Bertol. i Bull. delle Scienz. medic. ser. 2, v. 9. p. 65). 
De for denne angivne Kjendetegn »foliis (quam in S. cuneif.) 
minoribus, apice truncatis, paucidentatis« passe ret vel paa vor 
Art, men da jeg hverken har set authentiske Exemplarer eller 
Afbildning af Bertolonis Plante, ter jeg ikke ytre nogen af- 
gjerende Mening med Hensyn til disse tvende Navnes Identitet. 
I hvert Fald har jeg anset det for rigtigt at give en Afbild- 
ning af min S. multicaulis for at yde et Bidrag til Bedom- 
melsen af det Spørgsmaal, om denne er synonym med Berto- 
lonis Plante fra Apenninerne (som efter Kochs Synops. 
ogsaa findes i Syd-Tyrol). I dette Tilfælde maatte selvfølgelig 
det ældre Navn beholdes, dog efter min Opfattelse som Art 
(og ikke som var. af S. cuneifolia). 


2. SAXIFRAGA INFUNDIBULUM LGE. (Tab. IL.). 
Lge. I. c. p. 5; S. cuneifolia hort. Haun. olim (non L.). 


Char. emend.: S. (Hydatica) perennis, rhizomate ab- 
breviato; rosulis a foliis anni præcedentis vix distinctis, orbi- 
cularibus, florendi tempore concavis, subinfundibularibus, hiemem 
versus explanatis; foliis obovato-orbicularibus, in petiolum 
lamina subequilongum subito angustatis, supra late viridibus 


184 


nitidulis, subtus purpureo-maculatis, ab apice obtusissimo 
planiusculo ad infra medium obsolete repando-crenulatis, præ- 
ter basin petioli ciliatum glaberrimis, margine angustissime 
cartilagineis, sub quovis denticulo poro minutissimo haud cal- 
careo-incrustato notatis, siccatis membranaceis, nervis (secun- 
dariis quoque) conspicuis; scapo florigero erectiusculo, sæpe 
fere a basi diviso, breviore minusque gracili quam preceden- 
tis; sepalis late ovatis, sub et post anthesin reflexis; petalis 
‘calyce subduplo longioribus, obovatis, albis, infra medium 
macula crocea notatis; antheris croceis, stylis divaricatis; 
seminibus ovali-ellipticis, præcedentis subduplo majoribus sed 
magis obsolete granulato-punctatis. — Fl. Jul. - Patr. ign. 
Denne Art, som i en lang Aarrekke har veret dyrket i 
vor botaniske Have under Navn af S. cuneifolia, har ved fort- 
sat Iagttagelse vist sig saa forskjellig fra den typiske S. cunei- 
folia, at den sikkert fortjener at udsondres som en selvstæn- 
dig Art; ved enkelte Kjendetegn nærmer den sig til S. umbrosa, 
og den danner saaledes ligesom et Bindeled mellem disse to 
Arter, som dog næppe nogen vil vere tilbøjelig til at sammen- 
drage til en Art. Fra S. cuneifolia afviger den ved de ne- 
sten kredsrunde, noget hule Blade med pludselig (ikke jævn) 
Overgang i Bladstilken, ved talrigere, men svagere Takker. 
End mere fjerner den sig fra S. multicaulis ved de glindsende 
mørkgrønne, mangetakkede Blade, som i visnet Tilstand snarere 
ere hindeagtige end læderagtige og fremvise et tydeligere 
Aarenæt, fremdeles ved én gul Plet (ikke flere rede) ved Grun- 
den af Kronbladene og ved de meget større, men svagere 
punkterede Frø. Dens mest fremtrædende Ejendommeligheder 
ere dog dels de korte og sammentrængte Stængler og Grene, 
hvis Ledstykker næsten samtlige ere forkortede, saa at det 
sidste Aars Bladrosetter slutte sig tæt til de tidligere Aarganges 
Blade og de forlængede Grene med skælformede Blade mangle, 
dels Rosetterne, der om Sommeren danne en sirlig Tragtform, 
om Vinteren derimod efterhaanden blive mere fladt udbredte. 
Skjont jeg ikke har kunnet opdage, hvorfra denne Art, 
som jeg intetsteds har fundet beskreven, nedstammer, anser 


185 


jeg det dog for sandsynligt, at den har sit Hjem i Mellem- 
eller Syd-Europas Bjerge (England, Pyrenæerne eller Al- 
perne), hvorfra de fleste Arter af Hydatica-Gruppen (de saa- 
kaldte »Porcellainsblomster«) ere indferte i vore Haver. Den 
hører til de smukkeste Arter af denne Gruppe og egner sig 
ligesom den foregaaende Art særdeles vel til Dyrkning paa Sten- 
partier, men dens Voxemaade og øvrige Kjendetegn give den 
en fra hin aldeles forskjellig Karakter. 

Til Afgjorelsen af det Spørgsmaal, som ved disse to Arters 
Adskillelse naturligt frembyder sig, om hvor den typiske S. 
cuneifolia L. skal søges, turde Linnés Diagnose (»foliis cunei- 
formibus obtusissimis, repandis, caule nudo paniculato . . 
calyx reflexus, folia longe minora quam in S. hirsuta«) næppe 
vere tilstrækkelig. Det kan nemlig ikke nægtes, at Beskri- 
velsen, holdt i denne Almindelighed, kan passe nogenlunde 
vel ogsaa paa begge de ovenfor beskrevne Arter, og om Linné 
har kjendt og indbefattet under sin S. cuneifolia en af disse 
eller muligvis begge, maa derfor indtil videre anses for tvivl- 
somt. Men den Art, som-nu almindeligt gaar under det Lin- 
neiske Navn, og om hvis Berettigelse hertil der næppe er 
Grund til at tvivle, staar omtrent midt imellem de tvende her 
afbildede Arter, fra hvilken den dog, selv i sine afvigende 
Former, synes at vere saa skarpt og naturligt begrendset, at 
endog Forfattere, som give Artsbegrebet et. temmelig vidt 
Omfang, ter antages at ville godkjende Adskillelsen. 


3. HERACLEUM EMINENS LGE. (Tab. IIL). 
Ind. sem. hort. Haun, 1861, p. 29. H. giganteum (Hort. Go- 
renk.). Hornem. Hort. Haun. suppl. p. 32 (teste specim. in 
herb. Schum.) ? 


Char. emend.: H. perenne (v. bienne), robustum, 5-6- 
pedale; foliis maximis palmato -trisectis, segmento terminali 
cordato profunde trifido, laciniis et segmentis lateralibus ob- 
tusissime lobatis, margine minutissime crenulatis, supra pubes- 
centibus, subtus velutino-tomentosis; umbella multiradiata, ra- 
diis (30—60) molliter et brevissime puberulis; phyllis involucri 


brevissimis v. nullis, involucelli 8—10 setaceis, demum re- 
flexis, umbellula 2-3-plo brevioribus; petalis albis, lacinula 
longe inflexà obcordato-emarginatis, florum radiantium 2 ex- 
terioribus paulo majoribus; stylis divergentibus, stylopodio 
semigloboso, basi denique in marginem undulato - crenulatum 
dilatato; ovario dense crispulo-lanato, diachænio maturitatem 
versus glabrescente, mericarpiis orbiculari - v. obcordato- 
ovalibus, basi rotundatis, vittis dorsalibus latissimis, deorsum 
clavato - incrassatis invicemque se fere tangentibus; 3/4 tam 
fructus longitudinem circiter occupantibus, commissuralibus 
minoribus fructuque dimidio brevioribus. Fl. Jul. — Fr. Sept. 
— Oct. Hab. Taurus. | 

Denne Art, en af de smukkeste og anseligste af Slægten, 
er opdraget i den bot. Have i 1861 af Frø, meddelt fra den 
bot. Have i Wien med Betegnelsen: »Heracleum Nr. 89 e Tauro, 
Nom. vulg. Argatsch Kisse«. Den har siden den Tid stadigt 
veret dyrket her og har holdt sig fuldkommen konstant; da 
Frø af samme, under det af mig givne Navn, har været uddelt 
til forskjellige botaniske Haver, formoder jeg, at den senere 
ad denne Vej er gaaet over i Handelsgartnernes Frofortegnelser. 
I Haage & Schmidt, Verzeichniss der Blumenzwiebeln u. 
Knollengewächse etc. 1868 —69 findes f. Ex. en kort Beskri- 
velse med Afbildning af H. eminens, der anbefales til Dyrkning 
som Sirplante. Da den der givne Afbildning paa en ret til- 
fredsstillende Maade gjengiver Plantens Habitus i formindsket 
Maalestok, kan jeg her af Mangel paa Plads nojes med at 
give analytiske Figurer, idet jeg henviser til den ovennevnte 
Frafortegnelse, som turde vere i manges Hænder. Dog vil 
det maaske ikke vere overflødigt, her at fuldstendiggjore 
den ovenfor givne latinske Beskrivelse ved en mere udforlig 
Fremstilling af de enkelte Dele af Planten: 

Stængelen, som er omtrent 5 a6‘ høj, er hul, stribet- 
furet, noget ru, især for oven, beklædt med spredte hvide 
Haar og mindre, ofte kirtelbærende, Dunhaar. 

Bladene ere paa Overfladen svagt dunhaarede, paa Under- 
fladen blegt graagrønne og tæt, men kort-uldhaarede; de nedre 


187 


meget store og langstilkede, haandformigt tredelte (undtagel- 
sesvis fjersnitdelte), det øverste Afsnit dybt trefliget, hjerte- 
formet, Sideafsnittene skjævt hjerteformet-ovale, fjerlappede, 
ved Grunden nedløbende i en kort, vinget Stilk, som gjennem- 
fures paa langs af den fordybede Nerve, De øvre Blade ere 
dybt tredelte med efterhaanden kortere Bladstilk, de øverste 
mangle Stilk og Pladen gaar umiddelbart over i en bred to- 
øret Skede. 

Skjærmens Straaler (30 —60 eller derover) ere 2—3" 
lange, kort dunhaaret-rue og desuden sparsomt beklædte med 
længere, efter Afblomstringen tidligt affaldende Haar, mod 
Frugtmodningen ere Skjærmstraalerne stærkt udspilede. Svøb- 
bladene faa eller ingen, Smaasvøbets Blade 8—10, næppe halvt 
saa lange som de blomstrende, flere Gange kortere end de frugt- 
bærende (5 - 6° lange) Blomsterstilke, tilsidst nedhængende. 

Kronbladene hvide, med en lang indbøjet Spids og i 
Midten af dennes ombøjede Rand mere eller mindre udrandede, 
især paa de i Smaaskjærmens Omkreds stillede Blomster, hvis 
2 ydre Kronblade ere lidet større end de øvrige. 

Støvknapperne blegt rødgule eller kjødfarvede med 
grøngult Støv. 

Griflerne allerede under Blomstringen bueformigt ud- 
bøjede, efter Frugtmodningen udspilede og vedblivende; Grif- 
felfoden alm. kortere end Griflerne, først: halvkugleformet, 
mod Frugtmodningen kegleformet med en kraveformigt ophøjet, 
bølget-rundtakket Rand ved Grunden; Frugtknuden tæt 
beklædt med korte, krusede Haar. 

Frugtens Omrids er kredsrund-ovalt (med næsten lige 
stor Brede ovenfor og nedenfor Midten) ved Grunden afrundet, 
foroven afstumpet eller med en meget svag Udranding omkring 
Griffelfoden; den modne Frugt mangler næsten aldeles Haarbe- 
kledning, dens Længde er 5 —5!/2‘, Breden paa Midten 4 — 5‘. 
De 3 midterste Ribber paa Halvfrugterne ere svagt, de 2 ydre 
stærkere fremstaaende og omgivne af en smal Vingerand. Ryg- 
fladens 4Oliekanaler, som naa omtrent 2/4 af Frugtens Længde, 
og af hvilke de 2 indre ere noget længere end de 2 ydre, ere 


_ 188 _ 


nedadtil stærkt kelleformigt udvidede og fyldte med en rige- 
lig redbrun Olie, der skinner igjennem den tynde Hinde. Bug- 
fladens Oliekanaler ere kortere og meget smalere, de naa neppe 
ud over 1/3 af hele Bugfladens Længde. Frugtholderen toklovet. 

Af de mig bekjendte Arter er denne nærmest beslægtet 
med H. platytenium Boiss. (Ann. sc. nat. II, 1, 331; 
Walp. Repert. V, 889). En nøjagtig Sammenligning med 
Exemplarer af denne Art fra Sipylos-Bjerget ved Magnesia 
(Boiss, 1842, Balansa 1854) vise imidlertid flere kjendelige 
og som det synes tilstrekkeligt adskillende Karakterer. Bla- 
dene af H. platytænium have mindre budte (ofte næsten 
spidse) Lapper, med grovere og skarpere Tænder (fig. a); 
Straalerne i Skjærmen (4—6‘ lange) Blomsterstilkene ere 
langhaarede, med indtil Frugtmodningen vedblivende Haar, 
Smaasvebets Blade ere omtrent af Lengde med Blomster- 
stilkene, der ved Frugtmodningen ere 6—12 lange; men 
iser udmerker den sig ved de omtrent dobbelt saa store, mod 
Grunden tydeligere afsmalnede Frugter med lige afskaaren 
(ikke afrundet) Basis, nærmest imod Blomsterstilkens øverste 
Del udrandet og kraveformigt omsluttende Stilken (fig. b. c.). 

De andre Arter, med hvilke jeg i den tidligere Beskrivelse 
sammenstillede den her omhandlede Art, staa den langt mindre 
nær og kunne ikke forvexles med den, hvorfor jeg ikke her 
skal gjentage de tidligere angivne Skjelnemerker. Om H. 
amplissimum Wend. har jeg ikke senere erholdt nogen Op- 
lysning, saa at det fremdeles maa henstaa uafgjort, om dette 
Navn skal henføres som Synonym til vor Art. Derimod er jeg 
tilbøjelig til at antage, at et ældre, men paa Grund af ufuld- 
stændig Beskrivelse kun lidet bekjendt Navn maa henføres til 
denne Art. I Hornemanns Hort. Haun. Suppl. p. 32 (1819) 
anføres under Navn af Heracleum giganteum Hort. Gorenk. en 
Art, ledsaget af en meget kort Beskrivelse: »foliis ternatis, 
foliolis oblongis lobatis, radiis umbellæ et umbellulæ hirsutis«. 
At bestemme en Art i en vanskelig og artrig Slegt efter saa 
utilstrækkelige Data, vilde næppe vere muligt, især da der i 
Hornemanns Herbarium ikke findes opbevaret noget Exem- 


189 


plar af hans H. giganteum. Derimod har jeg i Schuma- 
chers Herbarium fundet et Exemplar, betegnet med det 
Hornemannske Navn og dyrket i den bot. Have 1829; dette 
stemmer i Bladform og Skjærmens Bygning nøje overens med 
vor Årt; da Frugterne imidlertid mangle og da det vel maa 
ansés for i høj Grad sandsynligt, men ikke fuldstændig bevist, 
at Exemplarerne fra 1829 repræsentere den i 1819 beskrevne 
Årt, tør jeg ikke med afgjort Vished indsætte et Artsnavn, som 
imidlertid, hvis min Formodning yderligere skulde bekræftes, 
vilde have Prioritetsret. 


4, LYCOPERSICUM RACEMIFORME LGE. (Tab. IV.). 
(L. racemigerum Lge. Ind. sem. h. Haun. 1865, p. 261). 


-Char. emend.: L. annuum, gracile, brevissime glandu- 
loso-pubescens; caule debili, flexuoso, leviter subscandente; 
foliis utrinque viridibus, interrupte pinnatisectis, segmentis 
majoribus longe petiolulatis hastato- v. ovato-cordatis, obtusis 
v. (junioribus) acutiusculis, leviter sinuato-dentatis v. sub- 
integris, minoribus interjectis brevius petiolulatis, oblique 
ovato-cordatis; cyma scorpioidea extrafoliacea valde elongata 
et racemum simulante, simplici v. rarius (semel. v. bis) di- 
chotoma, flexuosa, 15 --30-flora, pedicellis 4 — 6° longis, supra 
medium articulatis; calycis segmentis linearibus, acutis, demum 
reflexis; corolla lutea, calyce subduplo longiore; bacca glo- 
bosa, miniata, bacce Solani nigri magnitudine ; seminibus 
obovato-pyriformibus, compressis, basi longiuscule appendi- 
culatis, apice ald angustå marginatis, testa leviuscula. — 


1) Det oprindelig givne Navn kunde give Anledning til den Opfattelse, at 
Blomsterstanden var tydet som en ægte Klase, medens den i Virkeligheden, 
ligesom hos de andre Lycopersicum-arter og flere Solaneæ, er en Blom- 
stersvikkel, med stærkt udpræget Klaseform. Skjent Blomsterstanden i 
den tidligere Beskrivelse udtrykkelig er benævnt „cyma racemiformis“, 
turde det dog vere hensigtsmæssigt, med en Revision af Artsbeskrivelsen 
at forbinde en Ændring af det først givne Navn, som nøjagtigere end 
dette betegner hvad der ved Navnet er tilsigtet. Jeg haaber at den fore- 
tagne Tillempning af Navnet ikke skal foranledige nogen Forvirring og at 
en motiveret Ændring, foretaget af selve Navngiveren, ikke vil blive be- 
tragtet som en Forsyndelse mod Reglerne for Navngivning. 


190 


Fl. Jul.- Aug. — Fr. Oct. —Patr. ign. (verosimiliter Amer. 
trop.). 

Denne smukke Plante, som egner sig fortrinligt til De- 
korationsplante langs Mur eller Plankeverk, skylder vor bot. 
Have Hr. Blomstermaler Hammer, som i sin Tid meddelte 
Freet med den Bemerkning, at Planten dyrkes i New-York 
under Navn af »Tomato-grape«. Den udmerker sig iser ved 
den meget lange og mangeblomstrede Blomsterstand, som med 
de talrige, regelmæssigt kugleformede, højrøde Ber tager sig 
særdeles smukt ud. Paa kraftige Exemplarer er Blomster- 
standen ofte ved Grunden gaffeldelt (stundom endog to Gange), 
med 15— 30 Bær paa hver af Grenene. Kun ved den nederste 
Blomst findes undertiden et Støtteblad, forøvrigt ere de klase- 
lignende Blomstersvikler bladløse. Blomsterstilkene ere led- 
dede ovenfor Midten (ikke nedenfor samme, som i den tid- 
ligere Beskrivelse var angivet). Ogsaa Bærrene, hvis Størrelse, 
som det af Figuren vil ses, kan variere noget, ere i Regelen 
større end tidligere var angivet: oftest ere de af Størrelse 
som Bærrene af Solanum nigrum. Ikke alene iStørrelse, men 
ogsaa iForm ere de meget forskjellige fra Bærrene af den al- 
mindelige Tomat (L. esculentum), til hvis ejendommelige Læng- 
defurer og sammentrykte Form der ikke findes Spor hos vor 
Art. Foruden disse fra Frugten hentede Kjendetegn og hele 
Plantens langt spinklere og finere Væxt, er den desuden 
væsenlig forskjellig fra L. esculentum ved Frøene, som hos 
denne (fig. 9 a) ere større, bredere og mere rundagtige, mod 
Grunden kun kort og svagt tilspidsede og paa hele Frøskallens 
Overflade tæt beklædte med en Filt, hvis enkelte Haar, iagt- 
tagne under Mikroskopet, ere gjennemsigtige, meget lange og 
spidse, udgaaende fra Frøhindens bølgeformigt ophøjede Celle- 
vægge; hos vor Art derimod (fig. 9) er Frøskallen næsten al- 
deles jævn eller kun ganske svagt rynket; Frøet har næsten 
Kileform, er fladtrykt, mod Grunden forlænget i en Spids, 
foroven omgivet af en smal Hinderand. 

Sandsynligvis har denne Art sit Hjem i det varmere 
Amerika ligesom de øvrige Arter af Slægten. Blandt disse 


’ 


191 


staar den nermest ved L. Humboldtii (Willd.) Dun., men 
efter Willdenows Beskrivelse og Afbildning (Hort. Berol. 
tab. 27) sammenlignet med Dunals Beskrivelse i DC. Prodr. 
XIII, 1, 25, adskiller denne sig fra vor Art ved en langhaaret 
Stengel, paa Underfladen blaagraa Blade med spidsere Afsnit 
(»pinnis apice acuminatis« Willd.), kun 5—8 Blomster i 
Blomsterstanden og større Ber, næsten af Størrelse som Kirse- 
bær"). Hos L. cerasiforme Dun. (Solanum Pseudolycoper- 
sicum Jacq. Hort. Vind. 1, tab. II) ere Bærrene endnu større 
og gule, og Begerfligene omtrent af Kronens Lengde. Den 
ejendommelige sterke Lugt, som efter Dunal findes saa vel 
hos L. Humboldtii som hos L. cerasiforme, har jeg ikke be- 
mærket hos den her beskrevne Art. 

Paa Grund af den iagttagne betydelige Forskjel i Frøenes 
Form og Freskallens Overflade mellem L. racemiforme og L. 
esculentum ligger det ner at formode, at Frøenes Undersøgelse 
for hele Slegtens Vedkommende kan ventes at ville yde gode 
Bidrag til Arternes Adskillelse. Jeg finder imidlertid saa godt 
som intet herom optegnet i den af mig benyttede Litteratur: 
Dunal (i DC. Prodr.) omtaler ikke særligt Frøene for nogen 
af de beskrevne Arters Vedkommende; den af ham givne 
Karakteristik af Freene hos den hele Slegt »semina reni- 
formia, pulposa, papilloso-villosa« svarer ikke nøjagtigt til de 
af mig iagttagne Forhold, idet nemlig ingen af de to Arter, hvis 
Fre jeg har undersøgt og ovenfor beskrevet, har nyreformede 
Fro, og kun L. esculentum, men ikke L. racemiforme, har »se- 
mina papilloso - villosa«. Uheldigvis har jeg af Mangel paa 
authentisk bestemte Frø af de øvrige Arter ikke været i Stand 
til at udstrekke mine Undersøgelser videre end til de tvende 
her nevnte Arter, og jeg maa derfor forelobig indskrenke mig 
til at anbefale dem, som maatte have Lejlighed til at under- 
søge flere Arter af denne Slægt, at have deres Opmerksom- 
hed særlig henvendt paa Froenes Undersøgelse. 


1) Willdenow bemærker dog (anf. st.) „in planta spontanea baccæ duplo 
minores quam in culta“, 


par oe Se Sn 


ea ne Ir 


Hu 


192 
EXPLICATIO TABULARUM. 


Tab. I. (Saxifraga multicaulis). r 
Pars rami cum folio minuto, squamæformi, basi ciliato. 
Pars inferior petioli. 

Apex laminæ. 

Folium emarcidum anni preteriti. 
Alabastrum cum bractea. 

Flos integer. 

Petala et genitalia. 

Petalum, magn. auct. 

Pars inferior ejusdem, magis auct. 
Stamen. 

Pistillum. 

Capsula matura cum stylis arcuato-divergentibus. 
Semen (valde auctum). 


Tab. II. (Saxifraga Infundibuluni). 


Folium emarcidum anni præcedentis. 

Apex lamine. 

Basis petioli. 

Ramulus inflorescentiæ. 

Petala cum genitalibus. 

Petalum. 

Stamen. 

Anthera effoeta. 

Pistillum. 
Capsula matura cum stylis horizontaliter divaricatis. 
Semen (valde auctum). 


Tab. III. (Heracleum eminens). 


Folium (magnitudine reducta). 

Pars inferior laminæ cum segmentis abscissis. 

Pars marginis folii a parte superiore et inferiore visa. 
Umbellula florendi tempore. 

Eadem fructifera. 

Flos centralis umbellulæ. 

— marginalis ejusdem. 


. Petala. 


Stamina. 
Pistillum. 
Fructus haud plene maturus a dorso. 
Idem, a latere visus. 
Fructus maturi facies dorsalis. 
— — — ventralis. 


193 


Fig. a. Pars marginis folii Heraclei platytænii Boiss. 
Facies dorsalis fructus ejusdem. 
— c. Facies ventralis ejusdem. 


| 
= 


Tab. IV. (Lycopersicum racemiforme). 


Flos integer cum pedicello articulato. 
Calyx cum pistillo. 

Corolla cum staminibus. 

Lacinia corollæ. 

Stamen (magn. auct.). 

Pistillum. 

Apex styli cum stigmate. 

Sectio transversalis baccæ. 

Semen (valde auctum). 

— 9a. Semen Lycopers. esculenti (vald. auct.). 


| 
! 
ITS De 


Botanisk tidsskrift, Anden række, I. 13 


OM JORDBUNDENS INDFLYDELSE PA AFÆNDRINGER 
AF GAGEA STENOPETALA OG GAGEA LUTEA. 


AF 
H. P. G. KOCH. 


Falster er det sted i landet, hvor der er bedst lejlighed 
til at iagttage slægten Gagea, da ikke blot alle de arter og 
forskellige afændringer af disse, som ere iagttagede i andre 
provinser, dér findes temmelig hyppigt, men også adskillige 
former, som ikke ere fundne andetsteds. Det vil derfor kan- 
ske kunne interessere den botaniske forenings medlemmer at 
erfare, hvad jeg, som i en række af år har haft alle disse 
former for øje, har iagttaget om dem. | 

Det er ikke alle danske arter af denne slægt, som ere 
lige foranderlige. Gagea minima og G. arvensis ere i deres 
udseende så konstante, at der ikke er anledning til at op- 
stille varieteter af dem, uagtet den sidste forekommer både 
på dyrkede og hvilende marker samt pa groftevolde. Gagea 
spathacea forekommer med 2 og 3 blade fra løget. I Nebølle 
skov er den funden med fire, uden at det kan ses, at sådant 
er bevirket ved jordbundsforholdene, som overalt ere de 
samme, fugtige steder i skove med løs bund. 

Gagea stenopetala (G. polymorpha Schult.) er den art, som 
har den største tilbøjelighed til at variere, og her synes jord- 
bundsforholdene at være hovedårsagen til afændringen. Den 
sædvanlige form med et blad fra løget forekommer hist og 
her på hele Falster ved vejkanter og på grøftevolde. (I størst 
mængde har jeg dog set den på Møen, hvor den vokser på 
siden af vejgrøfterne langs hele vejen fra Stege til Koster). 
Formen med to blade fra løget findes udelukkende mellem 


195 


vinterkornet, hvor den vokser sammen med G. arvensis, men 
langt sparsommere end denne. Kun én gang har jeg funden 
den pa en mark, hvor vinterkornstubben om efteräret var 
pløjet, og forarsbearbejdningen sa sildig begyndt, at blomsten 
kunde fa tid til at udvikle sig. Denne form findes undertiden 
med kun én blomst i blomsterstanden. I aret 1869 fandt jeg 
pa en andet ars klovermark den sædvanlige form blandet med 
en anden, som vel også kun havde et blad fra løget, men et 
andet pa skaftet, snart midt pa dette, snart nermere blom- 
sterstanden. 

Da jeg nu ganske tydelig erindrede, at jeg tidligere pa 
samme mark mellem vinterkorn havde fundet formen med to 
blade fra løget, hvilken jeg nu forgæves søgte, faldt det mig 
ind, om denne afændring ikke skulde fremkomme ved jordens 
bearbejdning og siden, nar jorden ved hvilen fik storre fast- 
hed, gennem den ovennævnte form med ét blad pa skaftet 
ga over til den sedvanlige enbladede. I 1870 var marken 
under brakbehandling og blev om efteraret tilsaet med Hvede. 
I foraret 1871 sogte jeg efter G. stenopetala mellem Hveden 
og fandt vel ikke forholdene ganske som jeg havde ventet, 
idet jeg blandt 20 eksemplarer, som jeg undersøgte, fandt 3 
af den sædvanlige form (de eneste eksemplarer af denne, jeg 
nogensinde har fundet blandt vinterkornet), 10 med det ene 
blad pa skaftet og kun 7 med to blade fra loget, men selv 
dette resultat synes dog tydelig at vise, at der ved dyrknin- 
gen var foregaet en forandring i den antydede retning. 

Det samme stadfæstes også ved følgende iagttagelse over 
G. lutea. I aret 1870 fandt jeg under nogle hoje treer i min 
have pa en plet af nogle kvadratalens storrelse to former af 
denne plante analoge med de tvende ovennævnte af @. steno- 
petala, kun med den forskel, at pa den form, som havde et 
blad midt pa skaftet, var fra bladhjornet udskudt en mindre 
blomsterstand, sa at hver plante bar tvende sadanne. Af 
bægge former blev ifjor indsendt eksemplarer til botanisk for- 
ening. Pladsen, hvor disse’ former fandtes, var stærkt gen- 
nemrodet af Muldvarpe, men udenom denne plads, hvor Muld- 

13* 


196 


varpen ikke havde arbejdet, voksede kun den almindelige 
form. I ar har Muldvarpen forladt pladsen, der nu er sa hard 
som en vej, og der findes ikke et eneste eksemplar med to 
rodblade, nogle enkelte med blad pa skaftet og blomsterstand 
fra bladhjernet, og ligeledes nogle, som have det ene dæk- 
blad fjærnet fra 1 til !,e tomme fra blomsterstanden, men de 
allerfleste tilhøre den almindelige form. 

Jeg synes den slutning ligger nær, at det er jordens 
bearbejdning og løsning enten af mennesker eller dyr, som 
frembringer de nævnte varieteter, og at disse, naar jorden igen 
overlades til sig selv og antager den naturlige hårdhed og 
fasthed, efterhånden falde tilbage til de almindelige former. 


BEMÆRKNINGER OM ENKELTE SLÆGTER, ARTER 
OG FORMER AF DANSKE PLANTER 


AF 
P. NIELSEN. 


1. CHARACEZ. 


Siden sidste udgave af professor J. Langes »Haandbog 
i den danske Flora« udkom, har jeg haft lejlighed til at 
undersøge denne families udbredelse her i landet noget nøjere, 
hvorved en enkelt art tilligemed flere former, der ikke forhen 
vare bemærkede her, ere fundne. Da jeg imidlertid håber 
senere at få lejlighed til at behandle Characeerne udførligere, 
skal jeg her indskrænke mig til nogle korte bemærkninger. 

Nitella capitata og N. opaca må vel rettest betragtes 
som selvstændige arter eller i det mindste som underarter af 
N. syncarpa Thuill., hvilken så vidt mig bekendt endnu ikke 
er funden her i landet. Rigtignok lader sterile individer af de 
3 nævnte planter sig vanskeligt adskille og former af N. opaca 
kunne endogså let forveksles med sterile individer af N. flexi- 
lis, men i frugttilstand skilles de, navnlig hunplanterne, tem- 
melig let fra hverandre, idet sporehusets vindinger, som hos 
N. syncarpa ere utydelige, hos de to andre arter ere tydeligt 
fremtrædende. Desuden adskilles de tre arter ved følgende 
kendetegn : 

N. syncarpa Thuill. De frugtbærende kransgrene (blade) 
udelte, sporehuse og antheridier indhyllede i slim. — Frukti- 
ficerende om sommeren og efteråret. 

N. capitata Nees ab E. De frugtbærende kransgrene 
(blade) gaffeldelte, sporehuse og antheridier indhyllede i slim, 
— Fruktificerende i maj og begyndelsen af juni. 


198 


N. opaca Ag. De frugtberende kransgrene (blade) gaf- 
feldelte, sporehuse og antheridier ikke indhyllede i slim. — 
Fruktificerende fra juni til avgust. 

Ligesom de tre foregaende sta ogsa de tre hos os ue 
arter, henhorende til afdelingen Tolypella, hverandre meget 
ner, og Nitella glomerata Desv. er måske kun en færskvands- — 
form af N. nidifica Mil. (N. Stenhammariana Wallm.), hvilket ° 
såvel A. Braun (Die Characeen Afrikas, s. 822) som O. 
Norstedt (Botaniska Notiser, 1866, s. 79) heller ikke synes 
utilbgjelige til at antage. Dog bemærker Nordstedt, at for- 
kimspidsen hos N. nidifica består af 7 celler (6—3), medens 
cellernes antal hos N. glomerata (Fl. Dan. 2530) ‘kun er 2 
eller 3. Rigtigheden af foranforte antagelse synes også — 
bortsét fra ligheden mellem disse 2 arter — for vort lands 
vedkommende at vinde bekræftelse ved den omstændighed, at 
N. glomerata hos os kun er funden i nærheden af havet, dels 
i lerhuller, i flere af hvilke havvandet endnu ved stærkt hej- 
vande gar op, men især i stor mængde i grøfter og i åen, 
der gennemstrommer »Fladmosen« ved Ørsløv, hvilken efter al 
sandsynlighed i en ikke fjærn fortid har stået i forbindelse med 
havet. De to arter eller former lade sig imidlertid let adskille. 

N. nidifica Mil. er sortgron, (tørret sort) bøjelig, uden 
al inkrustation. Den findes altid i salt- eller brakvand, 
navnlig i smabugter, hvor bolgeslaget ikke er for stærkt, og 
fruktificerer fra juni til avgust. 

N. glomerata er blågrå eller gragul (tørret gra) stærkt 
inkrusteret og derfor meget sker. Den er hos os kun funden 
i ferskvand eller i svagt saltholdigt vand og fruktificerer fra 
slutningen af maj til juli. 

N.intricata Roth. adskilles lettest fra de to foregående 
ved, at de golde kransgrene (blade) ere delte (ligesom de frugt- 
berende) og mere spidse, medens de golde kransgrene (blade) 
hos N. nidifica og N. glomerata i reglen ere udelte og mere 
budte. For ovrigt ligner den i henseende til inkrustation og 
farve N. glomerata, men fruktificerer tidligere: april og maj. 
— I færskvand, 


199 


Sét i vandet have de 2 sidstnevnte pa grund af inkru- 
station og farve en vis lighed med Ch. foetida, hvilket måske 
bevirker, at de undertiden oversés; har man imidlertid forst 
fået øje for deres ejendommelige bygning, navnlig de nogle- 
formigt sammentrængte vinkelgrene fra de øvre bladkranse, 
ere de også let kendelige i selve vandet. 

Chara foetida A. Br. er ikke alene den hyppigste, 
men tillige (vel nærmest som følge deraf) den mest variable 
af de danske arter af Characeer. Flere af denne arts former 
ere derfor også forhen opstillede som egne arter (indtil et 
antal af 17), inden en grundigere undersøgelse af A. Braun 
blev denne familie til del, og det blev påvist, at de opstil- 
lede arter ved talrige mellemformer vare nøje forbundne med 
hverandre. På grund af artens store foranderlighed er det 
selvfølgelig også vanskeligt at opstille bestemt begrænsede 
varieteter af denne. Ved beskrivelsen af Afrikas Characeer 
har A. Braun søgt at samle dens variable Individer under 14 
former, men bemærker samtidig (pag. 840), at man ofte kan 
være i tvivl om, til hvilken af de 2 formrækker (subhispida 
og subinermis) et givet eksempl. skal henføres, da man ikke 
sjælden træffer individer, hvis nederste stængelstykker ere 
ubevæbnede (subinermis), medens de øverste ere forsynede 
med torne (subhispida) ; ligeså foranderlige ere de kendetegn, 
der begrunder den følgende underafdeling, nemlig længden af 
kransgrenenes (bladenes) endeledstykker (macroptila og mi- 
roptila) og'brakteernes (småbladenes) længde (bongibracteata og 
brevibracteata) 0.s.v., hvilket enhver, der i nogen tid har 
undersøgt Characeerne, hvert øjeblik ved egen erfaring har 
fundet bekræftet. 

Til de mindre almindelige, men mere konstante former 
af Ch. foetida, der ere fundne hos os, og som tillige have et 
ret ejendommeligt udseende, høre Ch. refracta og Ch. poly- 
sperma Kitz. Førstnævnte har en tornet stængel (subhispida), 
udstående eller tilbagebøjede kransgrene (blade) (refracta) med 
talrige korte led og korte endeledstykker (microptila); brakteerne 
(smabladene) af længde med eller lidet længere end spore- 


200 


husene (brevibracteata) — Ch. foetida, subhispida, microptila, 
expansa vel refracta A. Br. (Die Ch. Afrikas, p. 840 og Eks. 
af danske Ch. nr. 24). Ch. polysperma Kütz. adskiller sig 
væsentligst fra foregående ved, at stænglen er ubevæbnet, 
kransgrenene udstående (sjælden tilbagebejede), men for- 


ovrigt som foregaende med korte ledstykker, korte ende- 


ledstykker og brakteerne omtrent af sporehusenes længde = 
Ch. foetida subinermis, microptila, brevibracteata, expansa vel 
subexpansa A. Br. (Die Ch. Afrk. p. 840 og Eks. af danske Ch. 
nr. 25). Denne form er i reglen mindre inkrusteret end fore- 
gaende. 

Bortsét fra forholdet mellem de primære og secundære 
rer, have flere former af Ch. foetida stor lighed med former 
af Ch. contraria A. Br., men bevæbnede former af bægge 
arter ville dog i reglen (idetmindste for vort lands vedkom- 
mende) kunne adskilles derved, at stænglens torne hos Ch. 
foetida var. subhispida ere stærkt bøjede (knæbøjede) ved grun- 
den og derfor aldeles eller næsten tiltrykte til stænglen, me- 
dens de hos Ch. contraria var. hispidula A. Br. ere mere 
udstående og desuden roget finere. Farven hos sidstnævnte 
har tillige som oftest et mere rødligt anstrøg. Forøvrigt ere 
tornene såvel hos de to sidstnævnte arter som hos flertallet 
af de øvrige arter med bevæbnet stængel (Ch. hispida, Baltica 
horrida, polyacantha og aspera) altid rettede mod midten af 
de tilsvarende stængelstykker, 9: pa den øverste del af stæn- 
gelstykket ere de nedadvendte, på den nederste opadvendte, 
hvilket er en følge af de primære rørs ejendommelige ud- 
vikling. 

Ch. Baltica Fr. varierer vel ikke så meget som Ch. 
foetida, men med hensyn til størrelse, stænglens beklædning, 
stængelstykkernes og bladenes (kransgrenenes) længde ere dens 
forskellige former dog meget afvigende fra hverandre. I 
grundt vand med sandbund opnår den undertiden kun en 
tommes længde, og bladene (kransgrenene) kunne være flere 
gange længere end de tilsvarende stængelstykker. På samme 
bund, men i dybere vand bliver den mere langstrakt '/2—2‘, 


| 


m2 


201 


bladene forholdsvis kortere, opret udstaende eller oftere med 
spidsen indbojede. Bagge de nævnte former indbefattes under 
Ch. Baltica var. concinna A. Br. (Ch. Baltica var. concinna 
og var. humilis: Eks. af danske Ch. nr. 37, 38 og 54). Hvor 
bunden bliver blødere og vandet efterhånden tiltager i dybde 
går var. concinna jævnt over til var. Liljebladi, hvis stæn- 
gelstykker ere mere langstrakte, tornene derfor mere fjærnt 
siddende, bladene (kransgr.) længere og i reglen tilbagebøjede ; 
snart mangle kun det yderste, snart flere af de yderste led 
barklag. Denne form er derfor ikke så rigeligt frugtbærende 
som foregående, og ofte er den aldeles gold. Antheridierne 
har jeg ikke fundet større end hos de øvrige former af Ch. 
Baltica. Under væksten synker den nederste del af stænglen 
ned i mudderet, hvorefter bladene og undertiden tillige de 
periferiske cellelag på denne del bortdør; den ved vinte- 
rens komme afbrudte vækst fortsættes det følgende forår fra 
stængelspidserne, og var. Liljebladi opnår derfor ofte et par 
favnes længde. — Ch. Baltica var. Danica A. Braun (Fl. Dan. 
fig. 2311 og Eks. af danske Ch. nr. 40) adskiller sig fra de 
øvrige former ved, at rødderne ere forsynede med små, hvide, 
kugleformede celler, der dels sidde enkeltvis (sjældnere, lige- 
som hos Ch aspera) dels (hyppigere) flere samlede (som hos 


. Ch. fragilis var. delicatula A.Br.). Planten er desuden noget 


inkrusteret (og derfor mere skør), væksten finere, bladene 
(kransgr.} stift oprette eller opret udstående. I habitus har 
den megen lighed med grovere former af Ch. aspera, fra 
hvilken den dog i frugttilstand let adskilles, da hin er tvebo. 

Af Ch.horrida A. Br. findes her ligeledes flere former. 
En af disse (Eks. af danske Ch. nr. 50) med mere opret vækst, 
tæt tornet stængel og korte, stift oprette blade (kransgr.) 
minder i habitus meget om former af Ch. strigosa A. Br. En 
anden med langstrakt, mindre tættornet stængel, lange til- 
bagebøjede blade (Eks. af danske Ch. nr. 52) forekommer 
(ligesom Ch. Liljebladi Wallm.) i dybere vand med blød bund. 

Ch. polyacantha f.gracilior (Eks. af danske Ch, nr.57) 
adsiller sig fra hovedformen ved sin svagere inkrustation, sin 


202 


vb 
finhed og stænglens sparsommere bevæbning. Jeg har samlet 


den i flere ar efter hverandre pa samme sted. 


2. AGROPYRUM REPENS VAR. HORDEACEA har tynde, 
slapt nedhængende blade, der tilligemed de nedre bladskeder 
ere tætharede, yderavnerne oftest lidt skævtstillede og lidt — 
fjernede fra de nederste blomster i smaakset, næsten uden 
hindekant, 3-Dnervede, meget smalle og tilspidsede i en 
temmelig lang stak; de nedre inderavner 5-Tnervede, stak- 
bærende; smaaksene 2-4blomstrede, ofte 2—3 samlede i de 
nederste af aksens led. | 

Denne varietet, som jeg i flere ar har iagttaget pa en 
lille plet i selskab med Hordeum pratense, har i habitus no- 
gen lighed med denne, navnlig i henseende til bladene, de 
fablomstrede smaaks og de smalle, lidt skevt stillede yder- 
avner, og er måske en bastard af sidstnævnte og Apropyrum 
repens, fra hvis øvrige former den desuden adskilles ved min- 
dre vidtkrybende udløbere; eksempl. som jeg har indplantet 
i haven ere endog et par gange gaede ud for mig. 


3. ZANNICHELLIA. 

Forst i »Haandbog i den danske Flora«, 3die udgave, p. 
661, og senere i »Botanisk tidsskrift«, die Bind p. 84, har 
professor J. Lange henledt opmerksomheden pa denne slegt 
ved at give en mundtlig meddelelse af afdøde J. Gay, hvor- 
efter alle former af Zannichellia matte henheres til 2 arter 
eller typer, nemlig Z. brachystemon Gay med torummede 
næsten siddende stevknapper og et papillest ar, hvortil Z. 
polycarpa Nolt., Z. pedicellata Fr. og tildels Z. palustris (L.) 
Lge. skulde henregnes — samt en anden i det sydlige og 
vestlige Evropa hjemmehørende art.: Z. macrostemon Gay med 
lange stovtrade, firrummede stovknapper og et ægformet, ikke 
papillest ar. Samtidigt hermed har J. Lange opfordret til en 
fortsat undersøgelse af slægtens forskellige former, for der- 
ved tillige at fa vished for, om de af J. Gay givne mundtlige 
meddelelser matte betragtes som det endelige resultat, eller 


203 


om denne måske har undladt at bekendtgøre dette, fordi han 
ikke anså sine undersøgelser derom for afsluttede. 

Efter nu i flere år at have iagttaget Zannichellia med 
særlig opmærksomhed, skal jeg her, følgende J. Langes Op- 
fordring, meddele det foreløbige resultat af mine under- 
søgelser, håbende derved at kunne bidrage lidt til belysning 
af slægtens forskellige former. 

Der findes ganske rigtigt, som meddelt af J. Gay, to 
typer (formrækker) af Zannichellia (Z. brachystemon og. Z. 
macrostemon Gay, hvilke sandsynligvis ved fortsat under- 
søgelser ville vise sig at være omtrent lige hyppige her i 
landet, Z. macrostemon kun i. salt- eller brakvand, og Z. 
brachystemon tillige i ferskvand. Hvor vidt det til adskillel- 
sen benyttede organ, støvknappen, altid vil vise sig at være 
konstant (f. eks., når eksemplarer af Z. macrostemon indplan- 
tes i ferskvand), tør jeg ikke med bestemthed yttre nogen 

mening om, dog har jeg blandt en stor mængde undersøgte 
planter aldrig fundet bade to- og firrummede stovknapper 
pa samme eksemplar, og pa de i hundredevis undersøgte ekspl. 
af Z. polycarpa har jeg altid fundet 2-rummede stovknapper. 
Derimod kan stovtradens længde ikke godt benyttes til de to 
typers adskillelse, da den meget ofte er af samme Længde 
hos begge de af Gay adskilte typer. Ved undersøgelse af en 
mængde eksempl. af Z. polycarpa fra forskellige vokseste- 
der var stovtradens gennemsnitlige længde 12/4 linje (1—5‘), 
og på de af Z. macrostemon undersøgte individer vare 
støvtrådene (fuldt udviklede støvdragere) oftere under end 
over 2 linjers længde, dog vil gennemsnitslengden vist - 
nok blive lidt større end hos Z, brachystemon (omtrent 2!/4 
linje). 

Med hensyn til arrets bygning har jeg heller ikke været 
i stand til at erkende den af J. Gay antydede forskel. Sa- 
vel hos Z. macrostemon som hos Z. brachystemon Gay ender 
stovvejen i en kort, skev tragtformig udvidelse, eller med 
andre ord: griflen bærer et (skevtstillet) ensidigt, ægformet, 
svagt lappet ar med hjerteformet basis, hvilket hos Z. poly- 


204 


carpa endog forholdsvis er lidt større end hos de øvrige 
former. i | 

Da stovtradenes længde, som for omtalt, ikke afgiver et 
palideligt kendetegn til de 2 typers adskillelse, forekommer 
det mig, at benævnelsen macrostemon og brachystemon er 
mindre heldig. Hertil kommer, at det næppe er berettiget at 
reducere de former, der ere opstillede som arter (Z. polycarpa 
Nolt., Z. pedicellata Fr. og de under navnet Z intermedia i 
det følgende indbefattede former), uden samtidigt at reducere 
en del arter af slægter som Rosa, Rubus, Cochlearia, Hiera- 
cium, Rumex ikke at tale om Heracleum, Tragopogon , Va- 
leriana og fl., hvis former (arter) efter mit skøn ofte ere 
mindre konstante og vanskeligere at adskille end de tre sidst- 
… nævnte former af Zannichellia. — For vort lands vedkom- 
mende vilde Z. marina vere en passende benævnelse for Z. 
macrostemon Gay., da denne art (form) altid findes i salt- 
eller brakvand, hvorimod man ikke sjelden finder en form 
af Zannichellia savel i fersk- som i saltvand, der kun ad- 
skiller sig fra sidstnævnte ved torummede stovknapper. Denne 
form, hvortil det nu vilde vere vildledende at benytte Linnes 
kollektive navn: Z. palustris, er i det følgende — indtil 
en grundigere undersøgelse bliver formerne af denne slægt til . 
del — foreløbig kaldt Z. intermedia. 

Vil man altså ikke henføre alle slægtens former til en 
eneste art, men, som det hidtil har veret almindeligt, tillegge 
de forskellige former artsret, fas folgende fire arter: 

A. Stovknapperne firrummede. 

Zannichellia marina (Z. macrostemon J. Gay). Bla- 
dene linjeformede, tilsyneladende kransstillede ('/s); frugterne 
2 —6 samlede i bladvinklerne, lidt buede, tilspidsede i en 
vedblivende griffel af lidt over frugtens halve længde. 

Blomstrer fra slutningen af juni til september (ligesom 
de øvrige arter). Varierer: 

a. vulgaris (Fl. Dan. 2791). Stænglerne tueformet sam- 
lede (1—2’); bladene omtrent "/3"” brede, frugterne flere sam- 
lede (3 6), siddende eller med meget kort fælles stilk. 


205 


— B. tenuis. Stengel og blade finere; frugterne (omtrent 3 
samlede) tydeligt stilkede, med fælles stilk og særegne smastilke. 
7. major. Stænglerne tykke (indtil 6 fod lange), bladene 
brede (*/4‘“), frugterne tydelig stilkede, i reglen kun 2 
samlede. 


Anm. Frugterne såvel hos denne som hos de øvrige (dog 
sjælden hos Z. polycarpa) have i reglen en hindeagtig, vortet eller 
rundbugtet-tandet køl på rygsømmen og undertiden tillige på bug- 
sømmen. Under frugternes udvikling blive ofte kun vorterne eller 
tænderne tilbage i form af små torne (Z. gibberosa Rchb. Icon. fl. 
Germ. VII. 22) men da frugterne i den henseende varierer endog på 
samme plante, kan herpå ingen udsondring af varieteter begrundes. 


Denne art er vistnok ikke sjælden i alle landets egne, . 
navnlig i fjorde og småbugter, i vandhuller og grøfter med 
salt- el. brakvand. «. den almindeligste form, ß. i brakvands- 
huller ved Karrebæk, 7. i Noret ved Korsør og Skelskør, det 
sidste sted på 12 fod dybt vand. Foruden i Sydvestsjælland, 
hvor denne art er tem. alm., har jeg fundet den i mængde i 
Roskilde-fjord, ved Kallebod-strand, i Jylland ved Vejle, i 
Slesvig ved Silderup-ås udløb i Lille Belt. Desuden har jeg 
set eksempl. fra Fåborg, Svendborg og Nyborg i Fyen og fra 
Trelleborgshamn i Sverig (de sidste samlede af O. Nordstedt). 


B. Støvknapperne torummede. 

Z. intermedia. Bladene linjeformede, tilsyneladende 
kransstillede (1/3), frugterne 2—4 samlede, kortstilkede eller 
siddende, lidt buede, tilspidsede i en vedblivende griffel af 
lidt over frugtens halve længde. 

Varierer med vidt krybende udløbere, og mere tueformet 
sammentrængte stængler. 

Ikke sjælden såvel i fersk- som i saltvand. 


Z. pedicellata Fr. Frugterne buede, 2—4 samlede 
(oftest kun 2), tydelig stilkede, med fælles stilk og særegne 
småstilke; griflen omtrent af længde med frugten. 

Stængel og blade noget finere end hos de foregående arter. 

Saltvandsformer såvel af denne som af Z. intermedia 
have i reglen tykkere stængler og blade og grågul tarve (ved 
tørring brunlig). 


206 


Temmelig almindelig i smasger, vandhuller og grøfter med 
fersk- og brakvand. | 

Z. polycarpa Nolte. Stengel og blade finere end hos 
de foregående. Frugterne buede, 3— 6 samlede, siddende; 
griflen omtrent !/s af frugtens længde. 

Var. tenuissima Fr. finere, med 3—5 frugter samlede, 

Vistnok ikke sjælden i alle landets egne. I Sydvest- 
sjællad fylder den bogstavelig mange gadekær og vandhuller. 
Desuden har jeg fundet den i Sjælland flere stæder ved Ros- — 
kilde, ved Søllerød, i Esrom-sø; og i Jylland i Hellesø (pr. 
Holstebro), men overalt kun var. tenuissima Fr., og aldrig i 
saltvand. 


4. CARDUUS CRISPUS FORMA MICROCEPHALA adskiller 
sig kun fra hovedformen ved de sma blomsterkurve, omtrent 
af en ærts størrelse. Den er funden flere ar efter hverandre 
ved Ørsløv. | 


5. CIRCIUM ARVENSE VAR. DECURRENS. Stænglen 
overalt tornet af de helt nedløbende blade, der ere dybere 
delte, i randen bølget-krusede og forsynede med talrige stærke 
torne. 


6. BATRACHIUM WIMM. 

Batrachium Petiveri (Koch) var. crassifolia er 
funden i mængde i Tjereby-nor. Stænglerne ere tykke, op- 
blæste; de nedre blade meget langstilkede, med fa, lange, 
kodede, stive, parallele flige; de øvre, borsteformig-mange- 
delte blade siddende, med talrige, korte og stive bladflige ; 
frugtbunden meget langstrakt, æg-kegleformet; blomsterstilkene 
meget lange; blomsterknopperne sterk fladtrykte; af og til 
findes blomster med 6 kronblade. 

B. trichophyllum Chaix var. brachyphylla har 
stænglen, især foroven, og bladskederne stærkt hårede; blad- 
fligene korte, stive, kødfulde; kronbladene i reglen større, 
omvendt ægformede. Stovdragerne talrigere (omtr. 16), og 
hele planten har et mere robust udseende. Denne form går 
dog ved mellemformer jævnt over til hovedformen. 


207 


7. CAMELINA CRANTZ. 

Til de slegter, hvis enkelte former af de floristiske for- 
fattere ere opfattede forskelligt, hører også Camelina Crantz; 
ti snart ere samtlige slegtens former betragtede som en 
eneste art, snart ere de adskilte i flere (fra 2 til 5 arter) og 
snart ere de samme former henforte til helt forskellige arter. 
Dette vil ret blive indlysende, nar man gennemgar de flori- 
stiske værker, der — foruden »Haandbog i den danske Flora« — 
hyppigst træffes hos botanikens dyrkere her i landet, nemlig 
Drejes »Flora excursoria Hafn,«, Hornemanns »Dansk oec. 
Plantelære« , Hartmans »Handbok i Skandinaviens Flora« og 
D. W. D. J. Kochs »Synopsis« samt »Taschenbuch der deut- 
schen und schweizer Flora; ti enhver af de nævnte forfattere 
opfatter formerne af Camelina forskelligt: Drejer har såle- 
des kun én art, som han kalder Camelina sativa Crantz, og 
citerer dertil Fl. Dan. fig. 1038; men denne fig. gengiver C. 
foetida Fr. medens C. sativa Crantz hos Reichenbach er 
en ganske anden form, nemlig den samme som C, silvestris 
Wallr. var. macrocarpa hos Lange (Echb. Icon. fl. Germ. 
fig. 4292). Drejers C. sativa er et almindeligt ukrud i vore 
hermarker, men Rchb.’s C. sativa har jeg aldrig set i hor- 
marker, hvorimod jeg altid har faet denne art, nar jeg hos 
vore frohandlere har forskrevet frø af Dodder til dyrkning. 
Hornemann henfører ligeledes fig. 1038 i Fl. Dan. til sin 
art. Af beskrivelsen: »Smaskulperne omvendt ægformede« 
synes det imidlertid at fremgå, at han har haft C. dentata 
var. integrifolia Lge. (Cam. macrocarpa Heuff.) for sig. Af- 
arten »med tandede glatte blade« kan bade here til sidst- 
nevnte, der meget hyppig er aldeles glat, og vere en rund- 
bugtet-tandet form af hans C. pinnatifida, men efter Fries 
(N. Fl. Sues. Mant. 3 — p. 73), der har opelsket den af fro 
fra H., hører den til C. sativa Fr., der, sa vidt jeg kan 
skønne, er identisk med C. sativa Rchb. 1. c. fig. 4292, uagtet 
denne fig. af Fries er henfort til hans ©, silvestris. De un- 
der nr. 1, 2 og 3 af Hornemann i Hort. Hafn., pag. 598 be- 
skrevne former vil jeg senere fa lejlighed til at omtale. 


208 


Såvel i Kochs bearbejdelse af Röhlings »Deutschlands 
Flora« som i samme forfatters »Synopsis« og »Taschenbuch 
der deutsch. und schweiz. Fl.« ere alle former af slægten 
Camelina henforte til 2 arter. Den ene af disse, som først 
skal omtales: C. dentata Koch., indbefatter imidlertid kun 
den af Lange under hans C. dentata beskrevne varietet, nem- 
lig C. dentata var. pinnatifida Lge. (Fl. Dan. fig. 1824 og 
Rchb. I. c. fig. 4294), hvilket tydeligt fremgår af beskrivel- 
sen: »Die mittlern Stengelblätter linial-länglich, buchtig-ge- 
zähnt oder fiederspaltig, hinten verschmälert, ‘aber an der 
pfeilformigen Basis widerum verbreitet«. | Denne diagnose 
passer nemlig kun til de forskellige afændringer af sidst- 
nevnte form, hvis midterste stengelblade variere fra rund- 
bugtet-tandede til dybt halvfinnede, afsmalnende lidt ovenfor 
grunden; hvorimod C. macrocarpa Heuff. har ganske hel- 
randede eller svagt tandede blade, der ere smallere ved 
grunden end lige ovenfor samme. Det er meget muligt, ja 
endog sandsynligst, at denne form, som Koch bemærker, ma : 
betragtes som en god art. Jeg har i de sidste 3 ar fundet 
den omtr. 40 steder i hormarker og ofte i mængde. Den 
blomstrer efter mine iagttagelser lidt sildigere (omtr. 8—14 
dage) end C. foetida og C. macrocarpa, hvor den treffes 1 
selskab med disse, og rager sjælden som disse (navnlig C. 
macrocarpa op over Herren, hvad der maske er grunden til, 
at den hidtil kun var bleven bemærket pa fa steder. Også 
med hensyn til beharing afviger den lidt fra de to nevnte, 
hvilket alt tilsammentaget synes at bekræfte Kochs foranforte 
påstand dens artsret angående. Men nar samme berømte 
forfatter henfører alle de øvrige former (C. foetida, dentata 
var. integrifolia og silvestris Lge.) til en art, da er her utvivl- 
somt begået et fejlgreb. Det kan næppe vere rigtigt at til- 
legge den ejendommelige bladform sa stor betydning (Koch 
bemerker endog selv, at bladene med hensyn til formen ere 
meget tilbøjelige til at variere i fam. Crucifere) og sa sam- 
tidigt ikke tage hensyn til andre forhold i disse planters byg- 
ning og liv, der, ret betragtet, langt mere berettiger til en 


209 


adskillelse af disse end førnævnte bladform, hvad jeg såvel 
ved flerårig undersøgelse af formerne i vild tilstand som ved 
dyrkningsforsog har overbevist mig om. 

I »Handbok i Skandinaviens Flora« 8de Uppl. findes 3 
arter beskrevne, og i »Haandbog i den danske Flora«, 3dje 
udg., ere ligeledes samtlige former henforte til 3 arter; heraf 
vil det allerede fremgå, at de nævnte handbogers forfattere 
ere komne til et andet resultat med hensyn til de enkelte 
formers artsberettigelse end Koch; men antagelsen af et lige- 
stort antal arter er dog her ikke det samme som en fuld- 
stendig overensstemmelse med hensyn til opfattelsen af disse: 
C. silvestris er vistnok den samme i begge de nævnte hand- 
bøger, men hermed synes også overensstemmelsen at ophøre. 
Jeg bemærkede før, at Kochs C. dentata er den samme som 
C. dentata var. pinnatifida Lge., men af Hartman er den 
indbefattet under hans C. foetida Fr. Dette synes rigtignok 
at modsiges ved den omstændighed, at Hartman »enl. Fr.« 
har henfort fig. Fl. Dan. 1824 til sin C. sativa Fr., men læser 
man hans beskrivelse af sidstnævnte: »Bladen som hos C, 
silvestris d. v. s. tätsittande, lancettlika n. helbrädd. —- al- 
drig groftandade eller flikiga — skidorna i spets. rundade«, 
vil det vere indlysende, at fig. Fl. Dan. 1824 med dybt-halv- 
finnede blade og foroven brat-afstumpede skulper kun ved en 
fejltagelse, af Hartm. efter Fries (Nov. fl. Suec. Mant. 3, 
pag. 73) er henfort til C. sativa Fr., da den abenbart horer 
til den form af C. foetida Fr., der har »bugttandade eller 
parklufna blad«. Hartmans C. foetida Fr. indbefatter altså 
— ligesom hos Fries (Nov. fl. Suec. Mant. 3, pag. 70) — 
alle de 3 former, der forekomme som ukrud i vore hormar- 
ker, nemlig ©. foetida Lge., C. pinnatifida Horn. = C. den- 
tata var. pinnatifida Lge. og ©. macrocarpa Heuff. = C. 
dentata var. integrifolia Lge. Sidstnævnte form er vel i Nov. 
fl. Suec. Mant. 3, pag. 73 henfort til C. sativa, men pro- 
fessor E. Fries, hvem jeg har tilsendt de her i landet 
voksende former af den her omtalte slegt, har vist mig den 
godhed at give mig udførlige meddelelser om sin opfattelse 


Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I, 14 


210 


af arterne, hvoraf det fremgår, at hans C. sativa vistnok er 
den samme enärige art, som her i landet i de senere är er 
fundet i udlegsmarker, indført med græs- og kloverfre, og 
som (skønt sjælden) bliver dyrket som olieplante, samt at 
han nu er mest tilbøjelig til at antage C. macrocarpa Heuft. 
(Rchb. fig. 3294 b.), der altid findes i hormarker, for en hel- 
bladet form af C. foetida Fr. 

Den her påviste uoverensstemmelse mellem sa udmærkede 
botanikere som de her nævnte, synes rigtignok at tyde på, 
at de som arter opstillede former ikke ere meget skarpt ad- 
skilte, men måske kan den dog også til dels være en følge 
af, at andre forfattere ved at opstille arter har taget for 
meget hensyn til bladenes indskæring. En (, integrifolia el. 
dentata f. eks. vilde således kunde sammensættes af indivi- 
der, tilhørende samtlige former (arter), og så kortfattede be- 
skrivelser, som Hornemann i »Hort. Hafn.« pag. 598 har givet 
af C. sativa, dentata, og pinnatifida, lader en også let i tvivl 
om, hvilken art el. form forfatteren har ment, når man ikke 
har afbildninger eller herbarieeksempl. at støtte sig til, eller 
— som Fries i dette tilfælde — har kunnet opelske plan- 
terne af frø fra forfatteren. 

Her i landet har jeg fundet. 5 former, hvoraf jeg i flere 
år har dyrket de fire på samme jordbund i bede ved siden 
af hverandre, og desuagtet har hver form bibeholdt sine ejen- 
dommeligheder og ingen af dem har vist tendens til at gå 
over til en anden. Den femte form, hvoraf jeg først i dette 
efterår har fået indsamlet modent frø, er bleven dyrket af 
Koch (se Röhl. Deutschl, Fl. pag. 572) og varierede med 
rundbugtet-tandede el. dybthalvfinnede blade, men bibeholder 
sin ejendommelige bladform. Om dette resultat berettiger til 
at opstille disse former som selvstændige arter, skal jeg ikke 
her indlade mig pa at afgøre. Det kunde vel tænkes (som 
Fries, Nov. fl. Suec. Mant. 3 pag. 67, bemerker), at alle for- 
mer kunde nedstamme fra én oprindelig stamform, men hvem 
kan enten bevise eller modbevise en sadan pastands rigtighed. 
Jeg kan imidlertid ikke tænke mig, at f. eks. ©. silvestris Fr. 


211 


enten ved fortsat dyrkning eller under hvilkensomhelst for- 
andring af de betingelser, hvorunder den vokser, skulde gå 
over til en anden art, Udsaet tidlig om foråret udvikler ar- 
ten den første sommer kun en rosette af talrige blade, fra 
hvis midte den det påfølgende forår opsender sin træagtige, 
tætbladede, fågrenede stængel, med en indtil 15 tom. lang 
blomsterakse, korte frugtstilke og lidt sammentrykte pære- 
formede skulper. Gentagne udsædsforsøg har stedse frem- 
bragt det samme resultat, kun en enkelt plante har i septbr. 
el. oktober nået at udvikle en monstrøs blomstrende stængel, 
men ikke frembragt modent frø, og sådanne planter ere da 
bortdede den påfølgende vinter. Lignende dyrkningsforsøg 
— som jeg anstillede uden at kende det af E. Fries (i Mant. 
3) leverede fortrinlige arbejde over denne slægt — ere imid- 
lertid allerede for 30 år siden gjorte af ham og med samme 
resultat; kun har jeg ikke sjælden fundet de mellemste blade 
af bladrosetten og en enkelt gang de nedre stængelblade 
dybt rundbugtet-tandede. — Den art, der står C. silvestris 
nærmest er C. sativa Rchb. fig. 4292. Denne er dog én- 
årig og holder i udvikling skridt med de følgende 3 former. 
Da den imidlertid af og til kan findes i græs- og klever- 
marker (andet ar efter deres besaning) kunde det antages, at 
den også kunde vere toårig. Jeg har derfor gjort flere for- 
søg med at udså fre af den — indsamlet pa forskellige ste- 
der — i avgust og september, men planterne udviklede straks 
forlengede stengelstykker, og hvor tidligt eller sildigt ud- 
sæden end foretoges frøs alle planterne dog bort i den pa- 
følgende vinter; det samme var tilfældet med de øvrige 
former. Hvor denne art altså findes i klovermarker, ma frøet 
først være spiret det påfølgende forår efter saningen, ligesom 
man undertiden kan finde enkelte eksempl. af de følgende på 
steder, hvor der året iforvejen har været hørmarker, — Me- 
dens de 2 her omtalte former aldrig findes i hørmarker, holde 
de 3 efterfølgende sig altid til disse. Om man skal henføre 
dem som varieteter til samme art eller opstille dem som 
særskilte arter, tør jeg ikke afgøre. Som før anført betragter 
14* 


212 


Koch den ene form (hans C. dentata) som en god art (nach 
meiner Ansicht eine gute Art — Röhl Fl. pag. 572). Lange 
har adskilt formen C. foetida som art og henfort de 2 andre 
som varieteter af sin dentata, og Fries har endelig henfort 
dem alle 3 under sin (. foetida med den bemærkning, at han 
ofte har fundet alle former med mellemformer i samme hormark. 
Her hos os synes de dog godt at kunne adskilles savel ved 
skulpens form og størrelse som ved den ejendommelige bladform 
hos C. dentata, sammes mindre højde og sildigere blomstrings- 
tid, samt ved en noget forskellig farve og beharing, men de 
ere næppe sa vel adskilte som de to førnævnte, At de ofte 
findes samlede i samme hørmark, altså under samme betin- 
gelse for deres udvikling, kunde maske ogsa berettige til en 
adskillelse. For øvrigt tror jeg, at C. foetida Lge. er den 
tidligst her i landet hjemmehørende form, den vil man i 
reglen finde i hormarker besaet med »dansk horfre«; derimod 
har jeg ikke set den i hormarker besaet med »rigaisk hor- 
fro«; i disse vil man i reglen finde C, macrocarpa Heuff. — 
C. pinnatifida Horn. synes at vere indfort fra Tyskland, 
hvor den vistnok er en del hyppigere end hos os. At man 
hyppig finder alle former samlede i samme hormark finder 
sin forklaring deri, at frøet fra forskellige steder bliver sam- 
menblandet hos købmændene og derefter solgt til mindre jord- 
brugere, der pa grund af prisbilligheden foretrekker sadant 
hjemmeavlet fro for det »ægte rigaiske hørfrø«. 

Betragtes alle de her omtalte former som arter, kunne 
de adskilles pa folgende made: 


A. Toårig. (Den første sommer udvikles kun en rosette 
af talrige omvendt - ægformet - lancetformede, helrandede eller rund- 
bugtet-tandede blade, som det påfølgende forår til henimod blom- 
stringen omgiver grunden af stænglen.) 


Camelina silvestris (Wallr.?) Fr, Nov. fl, Su. Mant. 3, 
p. 68; Lge. Haandb. i den danske Flora, 3dje udgave, p. 480; 
Hartm. Skand. Fl. 8de udg. pag. 114; Rchb. Icon, fl. Germ. 
fig. 4293. 

Stenglen udelt eller fagrenet, med oprette grene og 
meget forlænget blomsterakse (indtil 15 tom.), bladene hel- 


213 


randede eller utydeligt tandede (de nedre stængelblade sjæld- 
nere rundbugtet-tandede), talrige, tætsiddende, opretudstaende 
eller næsten tiltrykte, håret-ru, kortere, men med bredere 
basis end hos de følgende; blomsterstilkene mod frugtmod- 
ningen stift-opretudstaende, korte (omtr. 4—8‘); skulperne 
oprette, pæreformede, foroven afrundede (aldrig med afstumpet 
el. indtrykt spids) med bredere rand, længere griffel og min- 
dre frø end hos alle de øvrige arter (griflens længde omtrent 
lig skulpens tykkelse). 

Stengel og blade som oftest rødlig anløbne. Varierer 
(skønt sjældnere) med de nederste stængelblade dybt rund- 
bugtet-tandede, desuden med hensyn til beklædningen, mer 
eller mindre håret, og med kronbladene gule eller bleggule, 
samt med større eller mindre skulper. Den sidste form er 
C. microcarpa Andrzj. (Rchb. |. c. fig. 4293), hvilken fig. dog 
kun viser den øverste del af planten (Rchb. I. c. fig. 4292 
hører til den følgende art). 

Fig. Fl. Dan. 550 hører næppe til denne slægt; i hvert 
tilfælde er den for slet til at kunne give nogen rigtig fore- 
stilling om artens udseende. 

Blomstrer i slutningen af maj og begyndelsen af juni; 
under blomstringen ere bladrosetten og de nedre stængelblade 
i reglen henvisnede. Højden 2—3‘. 

Indført med græs- og kløverfrø er den i de sidste år 
bemærket mange steder i græs- og kløvermarker (ikke som 
følgende mellem vårsæden i udlægsmarkerne, men først andet 
år efter besaningen). Foruden de i Langes Haandb., 3dje 
udgave nævnte steder, i Jylland ved Rosborg-sø; på Sjæl- 
land ved Næstved, Karrebæk, Sorø, Halager, Rude, Sterrede, 
Snedinge, Ørsløv, Basnæs, Skelskør o. fl. st. En form med 
de nedre stængelblade dybt rundbugtet-tandede er funden ved 
Snedinge, Ørsløv og Høve. 


Anm. 1. Den i reglen tætte hårbeklædning (såvel af kortere, 
fine, grenede, som af længere, stive, ugrenede hår) meddeler planten 
en ejendommelig grågrøn farve, hvilket i forening med de talrige, 
tætsiddende, opretudstående, eller næsten til stænglen tiltrykte, faste 
blade, hvoraf de øvre næsten ere hjærteformede, og endelig den 


214 


meget forlængede frugtstand, de korte, rette, opretudstäende frugt- 
stilke og næsten tveæggede oprette skulper gor det let at adskille 
denne art fra alle de øvrige. 

Anm. 2. Aldeles glat har jeg aldrig fundet planten, men vel 
med meget svag hårbeklædning (subglabra). Fries beskriver kron- 
bladene »gule«; hos os har jeg ikke sjælden fundet planten med 
bleggule kroner (v. Wallr.), for øvrigt tror jeg ikke, at kronbladenes 
farve (der hos alle arter ere gule, med lysere el. mørkere anstrøg) 
med sikkerhed kan benyttes til arternes adskillelse, ligeså lidt som 
skulpernes mer eller mindre tydelig punkterede overflade egner sig 
dertil. Hos alle arter ere de nedre stængelblade omvendt - ægformet- 
lancetformede , afsmalnende i en bladstilk, de mellemste og øverste 
derimod siddende, lancetformede med pilformigt omfattende basis, 


B. Enärige (uden bladrosotte). 

a) Skulperne omvendt-ægformede, foroven afrundede (al- 
drig med brat afstumpet eller indtrykt spids). 

Camelina sativa Rchb. Ic. fl. Germ. fig. 4292; Fr. 
Mant. 3, pag. 72? Hartm. Skand. Fl. 8de opl. p. 114. 

Stænglen urteagtig, i sammenligning med foregående fa- 
bladet, foroven grenet, tilligemed bladene mer eller mindre 
håret; bladene udstående, helrandede eller tandede, de mid- 
terste på stænglen afsmalnende ved grunden; blomsterstilkene 
mod frugtmodningen opretudstående, rette (eller de nederste 
svagt buede); skulperne oprette med stærkt hvælvede klap- 
per og smal rand, foroven afrundede (aldrig med afstumpet 
eller indtrykt spids; griflen lidt kortere (længden omtrent 4/2 
skulpes tykkelse), frøene lidt større end hos foregående, men 
mindre end hos de følgende. 

Ved den urteagtige stængel, færre, længere, vandret, ud- 
stående og mindre hårede blade nærmer denne art sig til de 


følgende, fra hvilke den dog i reglen inden blomstringen kan 


adskilles ved en mere frisk grøn farve og ved beklædningen 
af både grenede og ugrenede hår. Efter blomstringen er den 
let kendelig fra disse ved en lidt mere forlænget blomster- 
stand (frugtstand), men dog især ved de fra blomsteraksen 
under samme vinkel udgående opretudstående frugtstilke og 
de oprette, i spidsen afrundede skulper, hvorved den fåer 
lighed med foregående, med hvilken den ikke sjælden for- 
veksles. | 


215 


Blomstrer i juli. Lavere end foregående (omtr. 2 fod). 

Sjælden dyrket som olieplante ; for øvrigt mellem varsed 
i udlegsmarker, sjældnere i klovermarker; indført med gres- 
og kleverfre: i Jylland pa udtørret sobund ved Tastum- og 
Rosborg-se, i Sjælland ved København, Hove, Grslov, Jo- 
hannesdal o. fl. st. 


Anm. Beskrivelsen af C. sativa Fr. (Mant. 3 p. 72) passer 
til vor plante med undtagelse af, at jeg aldrig har fundet den med 
rundbugtet-tandede el. halvfinnede blade og kun en eneste gang med 
aldeles glatte blade, men da såvel beharingen som bladenes indskæ- 
ring undtagelsesvis varierer hos alle arter, er der ingen grund til at 
antage, at den i Sverig dyrkede art er en anden end vor, sameget 
mere som professor Fries har meddelt mig, at han aldrig har set 
planten i hormarker, men kun dyrket eller derfra forvildet i var- 
sædsmarker, eller som hos os i klovermarker, indført med gres- og 
kleverfro. Fig. Fl. Dan. 1824 og Rchb. Ic. fl. Germ. fig. 4294 og 
4294 b. hore imidlertid ikke til denne, men til 2 af de følgende 
former. 


b) Skulperne omvendt - ægformede med afrundet eller 
(sjeldnere) brat afstumpet spids. 


Camelina macrocarpa Heuff. Rchb. Icon, fl. Germ. 
fig. 4294 b.; C. dentata var. integrifolia Lge. (Haandb. i d. 
d. Fl. 3 udg. p. 480). 

Stenglen urteagtig foroven grenet, tilligemed bladene glat 
eller svagt dunhåret; bladene fjærnt siddende, udstående, de 
midterste smallere ved grunden end lige ovenfor samme, hel- 
randede eller utydeligt tandede. Blomsterstilkene ved frugt- 
modningen udstående (eller de øverste opadrettede, ikke ud- 
gående under samme vinkel fra blomsteraksen), buede, længere 
end hos foregående. Skulperne store, omvendt - ægformede, 
foroven afrundede, sjældnere brat afstumpede, med mindre 
hvælvede klapper, de nedre (ligesom hos de følgende) i reg- 
len lidt hængende , de øvre oprette; griffelens længde omtr. 
1/3 af skulpens tykkelse. Frøene større end hos foregående. 

Lettest at adskille fra C. sativa ved de længere, buede, 
udstående eller tilbagebøjede nedre frugtstilke, hvilke ikke 
som hos denne udgå under samme vinkel fra blomsteraksen. 
Skulperne ere desuden betydeligt større, mindre hvælvede, 


216 


de nedre ofte hængende eller vandret udstående og forekom- 
mer desuden, om end sjældnere, med brat afstumpet spids. 
Stængel og blade hyppigst aldeles glatte og farven i dette 
tilfælde mørk grøn, noget glindsende, men planten varierer 
også svagt håret og hårbeklædningen består da ligesom hos 
de følgende udelukkende af grenede hår. 

Blomstrer i juli og rager gærne efter blomstringen op 
over Hørren. 

Meget alm. i hørmarker. Vistnok oprindelig indført med 
Hørfrø fra Rusland. 


Anm. De eksempl. af denne art, som jeg har modtaget under 
navnet ©, dentata var. integrifolia Lge., have frugtstilkene mere 
opretudstående og skulperne selvfølgelig mere oprette. Således fin- 
der man ikke sjælden enkelte planter, såvel af denne som af de to 
følgende, når man har udsået en større mængde frø eller eftersoger 
dem med flid i hørmarkerne, men dette er kun en tilfældig afvigelse 
fra den typiske form. 


Camelina dentata Koch (Rochl. Deutsch. Fl. p. 572; 
C. pinnatifida Horn. Hort. Hafn. p. 598; C. dentata var. pin- 
natifida Lge. Haandb. 3 udg. p. 480; C. foetida var. pinna- 
tifida Fr. Mant. 3 p. 70; C. foetida Hartm. Skand. Fl. p. 
114; fig. Fl. Dan. 1824; Ic. fl. Germ. fig. 4294). 

Stænglen urteagtig, dunhåret, foroven grenet; bladene 
fjærnt siddende, udstående, rundbugtet-tandede eller halvfinnede, 
de midterste afsmalnede ned mod grunden, men atter ved 
samme lidt bredere; blomsterstilkene mod frugtmodningen 
udstående eller opadrettede lidt buede (de nederste ofte til- 
bagebøjede). Skulperne omvendt-ægformede med smal rand 
og med afrundet eller brat afstumpet spids, de nedre ofte 
hængende, de øvre udstående eller oprette. Griflens længde 
lidt over !/s af skulpens tykkelse. Frøene af størrelse som 
hos foregående og følgende. 

Blomstrer omtr. 8 dage senere end foregående og rager 
sjælden som denne op over Hørren. Farven lidt blågrøn el. 
grøn; bladene variere glatte eller dunhårede; men jeg har 
hidtil ikke fundet den med aldeles glatte stængler. 

I hørmarker, vistnok ikke sjælden, men overses lettere 


217 


end foregaende, fordi den sjelden rager op over Herren. Jeg 
har i de sidste ar funden den ved Kebenhavn, Roskilde, 
Ringsted, Alindelille, omtr. 40 steder i Sydvestsjelland; pa 
Halvøen ved Vonsbek, Haderslev og Viborg. 

c) Skulperne indtrykte i spidsen, omvendt-hjerteformede 
eller næsten halvkugleformede. 

Camelina foetida Lge. Haandb. i den d. Fl. 3 udg. 
p. 480; C. foetida var. integrifolia Fr. Mant. 3 p. 70; C. foe- 
tida Hartm. Skand. Fl. 8de udg. p. 114 part.; Myagrum sa- 
tivum F. Dan. 1038. 

Stenglen urteagtig, foroven grenet tilligemed bladene 
dunhåret; bladene fjernt siddende, udstående, helrandede eller 
tandede (sjældnere dybt rundbugtet-tandede); de midterste 
afsmalnende ved grunden. Blomsterstilkene som hos fore- 
gående, Skulperne omvendt-hjærteformede eller næsten halv- 
kugleformede med indtrykt spids og kort griffel; frøene af 
størrelse som hos de to foregående. 

Skulperne ere ofte så stærkt sammentrykte fra bægge 
ender, sa de næsten blive skiveformede. Var. skønt sjælden 
med stængel og blade glatte. 

I hermarker temmelig alm. 

Anm. ”De 3 sidstnævnte arter ere som for anført indbefattede 
under C. foetida Fr. og næppe så vel adskilte som de 2 først- 
nævnte. Da det især er ved skulpernes form og størrelse, at C. 
foetida adskilles fra ©. macrocarpa Heuff. skal jeg her anføre 
resultatet af en foretagen måling af skulper tilhørende omtrent 20 


eksemplarer af hver art, indsamlede i forskellige ar og pa forskel- 
lige steder: 


| Skulpens længde, | | Tykkelse 9: tværmål 
griflen fraregnet. | Bredde, lodret på skillevæggen, 
Camelina silvestris Fr. | 21/9 — 31/yu| 2-91}; | 1112/09 
— sativa Rehb......... 3 Bloom | 9 Q1juu | Qu 
— dentata Koch... 35m. | gg | 9 alguns 
— macrocarpa Heuff, | 4 — 6// 21a — 3 | 2— 21 jo 
ide Legen... 14 21/9314 | 21/9 gu 


Af disse målinger vil det ses, at de to førstnævnte variere mindst. 
Griffelens længde (der ikke er regnet med) var hos disse arter om- 
trent en linje, hos de 3 øvrige i reglen lidt kortere. Dens ejen- 
dommelige bygning er udforligere beskreven af Koch. Den falder 
i reglen af lidt for klapperne, idet disses øverste spids, der -bi- 


218 


drager til dannelsen af dens nederste del, bøjer sig lidt tilbage for 
opspringningen, hyoryed griflen kommer til at sidde som løst indkilet 
i skulpens spids. 

Anm. 2. Frøene hos alle arter ere fint ru-punkterede, i om- 
kreds budt-trekantede, med en længdefure på hver side af den til 
kimbladenes ryg bøjede kimrod, hvis spids hos C. macrocarpa og 
de to nerstaende arter i reglen rager lidt udenfor randen af kim- 
bladene og er mindre tet tiltrykt end hos C. sativa og C. silve- 
stris; sidstnævntes kimblade ere desuden. forholdsvis bredere og mere 
budte; men disse forhold kunne dog neppe benyttes til arternes 
adskillelse. 


8. VIOLA MIRABILI-SILVATICA danner en mellemform 
mellem de 2 nævnte arter og er vistnok en bastard ad disse. 
Stænglerne ere kraftige, stift oprette, næsten skarpt tre- 
kantede, tilligemed bladstilkene svagt ensidig hårede; bladene 
store, bredt hjærteformede, de nedre afrundede, de øvre kort 
tilspidsede, på underfladen langs nerverne svagt hårede; aksel- 
bladene brede, lysgrønne, svagt saugtakket-tandede (de under- 
ste undertiden med enkelte længere fryndser); dækbladene 
nær ved blomsterne, hvoraf ingen udgå umiddelbart fra rod- 
stokken; kronen blaagtig lilla, lugtles, med lysere, budt spore; 
kapslens form ubekendt, da den aldrig frembringer moden 
frugt. 

I henseende til stænglernes oprette, kraftige vækst, form 
og behåring, de på bagsiden hårede bladstilke og på bagsiden 
langs nerverne hårede og større blade, samt ved de bredere 
lysgrønne, ikke fryndsede akselblade har den mest lighed 
med V. mirabilis, hvorimod den med hensyn til bladenes 
mørkgrønne farve, mindre bægertilhængsler, de blåagtig-lilla, 
lugtløse kroner, og ved at ingen blomster udgå umiddelbart 
fra rodstokken har mest lighed med V. silvatica. 

Den er funden i Basnæs skov i selskab med de 2 nævnte 
arter. At den er en bastard af disse bestyrkes derved, at 
den aldrig frembringer moden frugt. 


9. SCLERANTHUS ANNUUS L. Af denne art forekomme 
(som alt bemærket af Koch og Mertens. Rohl. D. Fl. p. 174) 
to fra hinanden meget afvigende former, der dog ved mellem- 


219 


former ere forenede. Den ene, der er almindelig pa dyrkede 
marker mellem sæden, har en langstrakt, foroven gaffeldelt 
grenet stængel; stængelstykkerne længere end de tilsvarende 
rette (ikke énsidigt vendte) blade, blomsterne mere fjærnede 
fra hverandre, de nederste oftest enkeltstillede i gaffeldelin- 
gerne. Farven blågrøn. 

Den anden form (arenarius) har lavere, mere sammen- 
trængte stængler, der snart ere ugrenede, snart fra grunden 
af meget grenede; stængelstykkerne kortere end bladene; 
disse tilbagebejede énsidigt vendte; blomsterne nogleformet 
sammenhobede; farven gulgrøn, ofte med rødligt anstrøg. 

Ved de énsidigt vendte blade får denne form nogen 
lighed med S. perennis og er undertiden toårig. Medens 
førstnævnte findes på frugtbare dyrkede marker, er denne 
almindelig på udyrkede, sandede strækninger, navnlig i havets 
nærhed. Den forekommer således i mængde pa smagerne 
(Glens, Ome, Aggersø, Egholm), Longshave, ved Bisserup, 
Halskov og Frølunde Fed. 


10. GEUM INTERMEDIUM EHRH. : Da denne plante af 
flere forfattere antages for at vere en ved krydsning frem- 
bragt form af G. urbanum L. og G. rivale L. (se Haandbog 
i d. danske Fl. p. 400), har jeg for at fa vished herom dyr- 
ket den i flere ar. Den berer imidlertid hvert ar rigeligt og 
spiredygtigt frø, og forplantet ved dette (i mængde) gennem 
flere generationer, har den i enhver henseende bevaret sin 
ejendommelige karakter, Den ma selvfølgelig betragtes som 
en god art. 


BERETNING 
OM EN BOTANISK UNDERSGGELSESREJSE 


I EGNEN MELLEM VIBORG OG SKIVE I AVGUST 1870 


P. NIELSEN. 


Som det vil erindres understøttede den botaniske for- 
ening i København et par botaniske undersggelsesrejser i 
sommeren 1870, nemlig en længere til Anholt og Lese, og 
en kortere, hvis formal var: »en omhyggelig botanisk under- 
søgelse af egnen mellem Viborg og Skive«, hvilken under- 
søgelse blev overdraget mig. 

Som punkter, der især skulde være Run for under- 
sogelsen, fremhævedes Hald, Dollerup, Davbjærg og Mønsted, 
Skive-å, Tastum- og Flynder-sø samt tillige, hvis tiden tillod 
det, den sydvestlige del af Salling, Venø, Jegindø o. s. v. 
Rejsen antoges at kunne tilendebringes i omtrent 4 uger; og 
som det vil sés af det foregående skulde dens formål ikke 
alene være en undersøgelse over sjældne planters forekomst 
eller udbredelse i den nævnte egn, men opmærksomheden 
skulde også være henvendt på de almindeligere planters op- 
træden og udbredelse, alt skulde optegnes, for derved at få 
det bedst mulige billede af vegetationer i sin helhed, At 
dette end ikke tilnærmelsesvis kunde blive fuldstændigt, ved 
enhver, der blot har forsøgt at undersøge en egns plante- 


221 


vekst; ti dertil udfordres en gentagen undersogelse til for- 
skellige arstider, sa at sige af enhver plet. Da rejsen des- 
uden først kunde tiltrædes den første avgust, vare mange af 
de tidligste forårsplanter (t. eks. slægterne Gagea, Anemone 
0.S.V.) alt henvisnede, andre som Orchideer, Salix, Carex 0.s.v. 
vare afblomstrede og undgik derfor let opmærksomheden eller 
kunde ikke med sikkerhed bestemmes. Efterfølgende med- 
delelser må derfor — uagtet jeg skal forsøge at give dem 
den størst mulige fuldstændighed — kun betragtes som et bi- 
drag til en beskrivelse af den nævnte egns vegetation. 

Jeg havde håbet på henrejsen at få undersøgt flere af 
fjordene på halvøens østkyst og tilbragte i den hensigt et 
par dage ved Vejle og Horsens, men af mangel på tid måtte 
planens videre udførelse opgives. I Vejle-fjord fandtes 
en ualmindelig stor form af Zostera minor Nolt. (indtil over 
en fods længde), der dannede et tykt og tæt tæppe over 
større pletter af bunden i fjorden. Langs bredden vokser 
Sonchus palustris i mængde, desuden fandtes Lotus tenuis og 
en form af Trifolium pratense, der meget nærmer sig til var. 
parviflora Bab. I skovene mellem Vejle og Bredballe 
bemærkedes på mange steder og i mængde en form af Rubus, 
der efter godhedsfuld meddelelse af professor Lange står 
nærmest R. carpinifolius Whe., men som dog ikke ganske 
svarer til beskrivelsen af denne. Af slægtens øvrige arter 
fandtes i samme skovparti R. plicatus, discolor, Radula, glan- 
dulosus, corylifolius og dumetorum, og af mindre almindelige 
planter Orobus niger, Dentaria, Hieracium tridentatum og 
Gothicum, Ilex, Equisetum Telmateia og hiemale. 

Ved Horsens undersogtes fjorden og nogle punkter i 
byens omegn, hvoraf iser Hansted-mose synes at vere ret 
interessant i botanisk henseende. En plante, der såvel her 
_ som overalt i byens nærmeste omegn tildrager sig botanike- 
rens opmærksomhed ved sin hyppighed og mængde, er Jun- 
cus obtusiflorus, der her synes at være den mest almindelige 
art af slægten. Af mosens øvrige vegetation skal jeg kun 
nævne Vaccinium uliginosum, Utricularia vulg., Arnica, Salix 


222 


hastata (hvoraf en form uden akselblade), Juncus filiformis, 
Carex Hornschuchiana, riparia, filiformis og Lastrea cristata. 
Ved fjordens sydside fandt jeg Ononis campestris (der ikke 
for er angivet fra Kattegatpartiet) og en hvidblomstret form 
af Centaurea Jacea v. laciniata; pa strandenge Odontites lit- 
toralis og Lotus tenuis — sidstnævnte heller ikke for bemer- 
ket i Jylland, hvor den dog, som det vil ses af det følgende, 
vistnok er ret hyppig. I fjorden og i den med samme i for- 
bindelse stående brakvandsbugt, Nerrestrand, samledes den 
alm. form af Zostera minor og i fjorden tillige Ruppia bra- 
chypus Gay — ligeledes ny for Jylland. Et par timers ud- 
flugt til Stensballegards-skov indbragte Rosa pomifera, Rubus 
vulgaris, R. vestitus var. viridis og Hieracium umbellatum 
var. coronopifolia; ved vejkanter øst for byen fandtes Gera- 
nium Pyrenaicum, og Lappa tomentosa bemerkedes pa flere 
steder. 

Herfra fortsattes rejsen uden ophold til sit egentlige mal. 
Egnen, som nu blev genstand for undersøgelse, er belig- 
gende øst for søerne ved Hald, Rindsholm og Viborg; nord- 
grensen dannes af en linje fra det indre af Hjarbek-fjord, 
nordom Skive til Sendre-Lem-vig, vestgrensen af Veno-bugt 
med Hansted-Ryde-a, og sydgrændsen af en linje fra Borbjerg 
over Sondermelle og sydenden af Rosborg-se til Dollerup. 
Som bekendt hører den her betegnede strækning til de min- 
dre frugtbare, men dog ikke til landets mest ufrugtbare egne. 
Den store ahlflade, i hvis nordlige del den tildels opgivne 
Feldborg-plantage findes, strekker sig kun herop langs eg- 
nens 2 større vandløb (Skive-a og Fiskbek-a) til de 2 arme 
af Limfjorden: Hjarbek-fjord og Skive-fjord. I Nærheden af 
de nævnte vandløb findes derfor de største uopdyrkede hede- 
strækninger: Hjelm-hede, Store-hede, Sparkær-hede o.s. v.; 
næsten hele den øvrige del hører til rullestenssandet og er 
for største delen opdyrket — kun omkring Ryde findes lidt 
lerede marker. Kalk brydes ved Mønsted og Daubjærg, men 
træder intetsteds frem til overfladen. Egnen er næsten overalt 
mer eller mindre bakket; stærkest fremtrædende ere bakkerne 


223 


mellem Hald og Dollerup; lengere mod vest hever sig Dav- 
bjerg-as, hvorfra haves en vid udsigt over omegnen. Fersk- 
vandsenge af større udstrækning findes kun ved Skive - à; 
større strandenge kun ved Sendre-Lem-vig, mindre ved Skive 
og Fiskbæk; betydelige mosedrag findes især mellem Skalle-se 
og det indre af Lem-vig. For øvrigt er egnen rig pa større 
ferskvandssamlinger, men, som bekendt, fattig pa skov. 
Planen for undersøgelsen blev foreløbig lagt således, at 
jeg først vilde undersøge den nordlige del af egnen med de 
3 arme af Limfjorden: Hjarbæk-fjord, Skive-fjord og Venø- 
bugt og fra sidstnævnte punkt vende tilbage over egnens syd- 
ligere del til Dollerup og Viborg, men efter at jeg var bleven 
bekendt med de stedlige forhold, blev planen lidt forandret. 
Som første udgangspunkt valgtes Ørredgård (Fiskbæk) 
ved Hjarbæk-fjord, herfra undersøgtes først en del af fjorden 
og derefter Fiskbæk-å med de nærmeste omgivelser. I fjor- 
den fandtes kun almindelige planter, hvoraf jeg blot skal 
nævne Ruppia spiralis og rostellata; derimod er Fiskbæk -å 
og dens omgivelser (ligesom de øvrige vandløb og søer) mere 
interessante i botanisk henseende, og skulle derfor udførligere 
omtales. Åens nederste Løb var nylig bleven oprenset, men 
eksempl. af Potamogeton fluitans, rufescens, lucens, pectinatus 
og marinus, Batrachium marinum o.fl., der kom drivende med 
strømmen viste, at disse arter voksede højere oppe i åen, 
hvor de senere fandtes i mængde. I de vinteren forud op- 
rensede grøfter såvel som ved åens krumninger ere P. zoste- 
ræfolius, obtusifolius og pusillus var. a og 6 meget hyppige, 
ligesom den ellers så sjældne P. mucronatus findes i mængde, 
næsten i enhver dybere grøft. P. rutilus — der hidtil kun 
var funden på Bornholm, samledes i vandhuller i åens nær- 
hed, P. polygonifolius i tørvgrave, P. prælongus i selskab 
med Ceratophyllum muticum (ikke før bemærket i Jylland) i 
Ørredgårds mølledam og Zannichellia intermedia i møllebæk- 
ken. De mere almindelige arter som P, natans, gramineus, 
perfoliatus og crispus savnedes heller ikke, men synes med 
undtagelse af sidstnævnte at være mindre hyppige her end på 


224 


gerne. Altsa fandtes her ikke mindre end 17 af de 23 hidtil 
her i landet fundne arter af denne slægt. Af den øvrige 
vegetation skal endnu nævnes Lotus uliginosus og Senecio 
aquaticus — yderst alm. overalt pa fugtige steder — og Epi- 
lobium virgatum og roseum, Stellaria uliginosa, Barbarea 
stricta, Sium angustifolium, Polygonum strictum, Catabrosa 
aquatica, hvoraf de fleste ere ligesa almindelige i eller ved 
randen af de tilgroede grøfter eller smabekke over engene, 
som Montia rivularis, Stellaria crassifolia og Batrachium 
hederaceum ved de talrige kildeveld langs foden af bakkerne. 
Nuphar, Nymphea, Utricularia vulgaris og Sparganium sim- 
plex savnes heller ikke, derimod bemærkede jeg hverken her 
eller andetsteds i egnen Calla, Stratiotes eller Sagittaria, der 
alle efter professor J. Langes angivelser ere hyppige længere 
mod vest, Inden jeg forlader dette i botanisk henseende 
interessante punkt, må nævnes Melilotus alba og Cerastium 
arvense, der fandtes på Ørredgårds marker, samt Trifolium 
hybridum (der nu hyppig dyrkes på de større gårde), som 
forvildet på enge, og Phalaris Canariensis, forvildet ved vej- 
kanter. 

Fra Ørredgård fortsattes rejsen til Skive; her undersøg- 
tes først den lille lystskov ved Krabbesholm — en sjæl- 
denhed for denne for øvrigt skovløse egn. Skoven, der vokser 
på en temmelig brat, af talrige kløfter gennemfuret skråning 
ned mod vestsiden af Skive-fjord, har kun liden udstrækning, 
men da den ujævne, tildels lerede, ofte fugtig eller sumpede 
skovbund frembyder gunstige betingelser for en afveksling i 
plantevæksten, vil man her finde et større antal skovplanter, 
end det var til at vente; dog har den næppe forhen været nøjere 
undersøgt af botanikere; ti jeg har kun set én plante (Equi- 
selum Telmateja) angivet herfra. Blandt vore mere alminde- 
lige skovtræer, som Eg, Bøg, bægge arter af El, Ask, Pyrus 
Malus, Sorbus aucuparia, Hassel o. fl., træffer man også her 
sjældnere arter, som Ulmus montana og Tilia parvifolia, men 
det er dog især af de til underskoven hørende, eller til skov- 
bunden knyttede planter, at man her finder et forholdsvis 


225 
stort antal arter samlet pa en lille plet. Først skal jeg 
nevne Sedum Telephium, hvoraf begge former treffes her 1 
stor mængde, end videre: Orobus tuberosus, Vicia angustifolia, 
Rubus Ideus, plicatus, suberectus, vestitus med var. angusti- 
folia, Wahlbergii, corylifolius, dumetorum, saxatilis og cæsius, 
Circea alpina, Impatiens, Geranium palustre — ikke forhen 
funden i Jylland — Stellaria nemorum, Cardamine amara, 
Actæa spicata, Chrysosplenium oppositifolium, Hedera, Lysi- 
machia nemorum, Phyteuma, Polygonum dumetorum, Agro- 
pyrum caninum, Festuca silvatica, Schedonorus asper og 
serotinus, Calamagrostis arundinacea og lanceolata, Polypo- 
dium Dryopteris og Phegopteris, Equistetum Telmateia og 
umbrosum. Nar det erindres, at de her nævnte planter ere 
udbyttet af et par ekskursioner til den nævnte plet pa en 


årstid, da forarsplanterne vare afblomstrede, kan det vistnok 


med rette antages, at Krabbesholm-skov i botanisk henseende 
ma vere ret interessant. | 

Tastum-so, som derpå undersagtes, var et af de af 
den botaniske forenings bestyrelse fremhævede punkter af 
egnen, Søen, hvoraf dengang kun en mindre del var tørlagt, 
har forhen dannet en fortsættelse af Skive-fjord i sydlig ret- 
ning, men ved landets hævning er fjordens bund på den min- 
dre dybe del hævet over havfladen, medens den dybere syd- 
ligere del af samme er bleven forvandlet til en ferskvandssø 
med afløb til fjorden. De arter af planter og bløddyr, som 
jeg samlede i den ikke udtørrede del af søen, vare de samme, 
som bemærkedes i de øvrige ferskvandssamlinger i egnen, 
men, hvor man ved gravning af afløbskanaler kom nogle fod 
under søens bund, fandt man ganske andre arter af bløddyr: 
østersskaller opgravedes i stor mængde, så det synes som 
om den art har været hyppig her på den tid, da søen dan- 


. nede en fortsættelse af fjorden, og ved blot at samle en lille 


håndfuld af skaller og sneglehuse, fik jeg udelukkende salt- 
vandsformer. En del af den mere sandede tørlagte bund på 
østsiden var besået med Havre og en del græsarter, som Lo- 
lium perenne og Italicum, Agrostis alba og Alopecurus pra- 


Botanisk tidsskrift. Anden række, I, 15 


226 


tensis, med hvilke en del andre planter, der i den senere tid 
ere blevne hyppigere end forhen her i landet, vare indforte, 
nemlig Alopecurus agrestis, Papaver Rhoeas, Barbarea vul- 
garis, Camelina sativa og Alyssum calycinum. Her havde 
man det ualmindelige syn, at se den lille Ranunculus rep- 
tans optræde som ukrudsplante i en sådan mængde, at flere 
sma havremarker vare ganske gule i bunden af denne, under 
sa usædvanlige forhold, frodigt blomstrende art. Den over- 
vejende del af den tørlagte søbund var dog dyndet -— enkelte 
steder skal dyndet være flere fod dybt — og blev derfor kun 
med stor besværlighed undersøgt, da man ved hvert skridt 
sank i dynd til knæerne. Sjældne planter fandtes vel ikke, 
men det var meget interessant at se de mange former af 
Juncus lamprocarpus, der til dels dækkede den dyndede bund. 
"Ved siden af stift oprette tuer, sås planter med langstrakte 
fremliggende, ved knæerne rodslående stængler, og i samme 
grad varierede blomsterstanden; en enkelt frodig plante kunde 
undertiden dække 6—8 (| fod, en anden ved siden af næppe 
"io (| fod, og dog voksede disse former tilsyneladende ganske 
under samme betingelse med hensyn til jordbunden. Hist og 
her stod en enkelt frodig tue af Scirpus setaceus, og af Eleo- 
charis acicularis samlede jeg eksempl. indtil 11 tom. lange. 
Agrostis canina fandtes her også i mængde; af denne art 
samlede jeg en stor form med nedliggende og ved knæerne 
rodslående stra, Selv sandplanter som Senecio silvaticus nåede 
her en ualmindelig størrelse. Langs en aflobskanal for Søby-å 
ved søens østside fandtes Rumex obtusifolius, men især R. 
domesticus i mængde, den sidste snart med, snart uden brusk- 
bærende kronblade og for øvrigt varierende på forskellig måde. 
En anden Rumex, som jeg ved en flygtig betragtning anså 
for en form af R. domesticus var. latifolius, og hvoraf derfor 
kun medtoges en mindre del, har jeg ved nøjere undersøgelse 
fundet svarende til beskrivelsen af R. Helolapaihum Drejer. 
Såvel i førnævnte afløbskanal som i den ikke udtørrede del 
af søen, samlede jeg Chara contraria, Zannichellia intermedia 


og pedicellata, Potamogeton marinus og Batrachium marinum ; 


sn 


ved bredderne Montia rivularis, Stellaria crassifolia og Ba- 
trachium hederaceum. Endelig toges i tervegrave ved søens 
sydende Utricularia vulgaris, neglecta og minor samt Pota- 
mogeton polygonifolius, og i et fladt, tildels udtørret vandhul 
fandtes bunden dækket af Scirpus fluitans, blandet med kry- 
bende former af Helosciadium inundatum, der er temmelig 
hyppig overalt i egnen. 

Efter at have anvendt et par dage til mindre udflugter i 
Skive - omegn, beset havnepladsen og undersøgt vegetationen 
på strandengene, fortsattes rejsen langs Skive-a. 

Vandplanterne i denne vare i det væsentligste de samme 
som i Fiskbæk-å, Af P. fluitans, der sås flere steder, 
havde jeg hidtil kun fået et par eksempl. i blomst. Denne 
art eftersøgtes derfor ivrigt, men det lykkedes mig des- 
uagtet ikke at finde blomstrende eller frugtbærende planter, 
så det synes, som om den blomstrer sjælden eller måske 
først senere hen på sommeren, hvilken sidste formodning 
bestyrkedes ved den omstændighed, at jeg fandt enkelte 
planter med ikke udviklede blomsteraks. Langs åens nedre 
løb findes ikke ubetydelige ferskvandsenge, men høet var 
nylig hjemkørt fra disse, så de indbøde ikke til en nærmere 
undersøgelse, kun Lotus uliginosus, Epilobium virgatum, 
Stellaria uliginosa, Sium angustifolium, Polygonum stric- 
tum, Catabrosa aquatica og en del andre ved grefterne al- 
mindelige planter noteredes herfra. En lille udflugt fra åen 
til Lundhede-mose indbragte Potamogeton polygonifolius 
Viricularia neglecta og Chamenerium. Ved Estvad og derfra 
pa skrenterne langs aen er Psamma arenaria hyppig, og ved 
bredderne af Flynder-sgen kommer Elymus arenarius til. 
Pa våde enge ved Flynderso-malle samledes Drosera 
longifolia og Saxifraga Hirculus. Tæt herved i en næsten 
utilgængelig sump bemærkede jeg en Rumex, der set 1 afstand 
vay sa forskellig fra de arter, man plejer at finde pa lignende 
steder, at jeg meget ønskede at fa eksempl. af den, et ønske 
som min vejviser kun med besvær kunde imødekomme, og 
han bragte mig da store eksemplarer af Rumex obtusifolius. 


15* 


Fra nu af lagde jeg først ret mærke til, at denne art her i 
egnen er sjælden omkring byerne, men hyppig ved sebredder 
og lignende fugtige steder. 

Flynder-sø, Skalle-sø, Helle-sø og Stubbe- 
gårds-sø bleve derpå undersøgte den følgende dag, dels 
fra bredderne og dels i båd med dræg. Den nævnte række 
af søer (med undtagelse af Skalle-sø, der strækker sig i 
vestlig retning) dække bunden af et henved 2 mil langt, men 
forholdsvis snevert, temmelig dybt og til dels af heder omgivet 
dalstrøg, der strækker sig fra Sønder- mølle (ved Viborg- 
Holstebro-landevej) mod nord og efter at have dannet en bue 
syd for Estved forener sig med Skivea-dalen, gennem hvilken 
søerne vistnok. forhen — ligesom Tastum-se -- har stået i 
forbindelse med Skive-fjord. Dalstrogets sider sænke sig som 
oftest temmelig brat fra de høje omgivelser ned mod søernes 
bredder, og dybden i disse tiltager ofte saa pludselig, at der 
ikke bliver plads til de vandplanter, der ellers plejer at be- 
krandse søernes bredder — Flynder-sø skal endog på et en- 
kelt sted være ca. 40 fod dyb? - Det er dog ikke af den 
grund, men snarere en følge af jordbundens beskaffenhed, at 
man sjælden ser disse hedesger-omgivne af arter som Tag- 
rer, Sø-kogleaks, Lysimachia thyrsifiora og f., der ere al- 
mindelige omkring søerne i de mere frugtbare egne. Kun 
hist og her dækkes den for øvrigt nøgne bred af en stor (ind- 
til 3 fod lang) form af Eleocharis palustris. 

Udbyttet af undersøgelsen svarede ikke til forventningen 
uden for så vidt, som man fik vished for, at Batrachium 
marinum og Potamogeton marinus findes i alle egnens større 
søer ligesom Batrachium hederaceum, Ranunculus reptans, 
Montia rivularis, Stellaria crassifolia og Rumex obtusifolius 
var. divaricata ved deres bredder. Lobelia synes derimod 
at mangle ved disse, selv om denne art findes omkring mindre 
ferskvandssamlinger i nærheden. Jsoëtes, Stratiotes og Sa- 
gittaria søgtes ligeledes forgæves. For øvrigt fandtes en hvid- 
blomstret form af Circium palustre ved Flynder-se, Littorella 
lacustris i Skalle-se, Zannichellia polycarpa -- sjælden i Jyl- 


229 


land — i Helle-sa og Saxifraga Hirculus samt Drosera lon- 
gifolia med var. obovata mellem Stubbegards-se og Flynder- 
søen (n. for Hjelm-molle). 

Ost for søen breder sig en af egnens største og dårligste 
hedestrekninger: Hjelm-hede, der ikke bidrager til at oplive 
landskabet, som her har en noget vild og trist karakter. — 
En beskrivelse af hedernes udseende med hensyn til de plan- 
ter, der danne den vesentligste del af plantedekket: Lyng, 
Blåbær, Tyttebær og »Suotber« — som Æmpetrum her kal- 
des efter frugtens sorte farve — er sa ofte givet selv af ikke 
botanikere, at den her ma synes overflødig. Til disse al- 
mindelige planter kunde dog endnu føjes Airopsis præcox og 
caryophyllea, Corynephorus, Agrostis canina, Scirpus cespi- 
tosus, Carex pilulifera, Hieracium Gothicum, Arnica, Radiola, 


Euphrasia, Genista o. m. fl. Arctostaphylos synes at fore- 


trekke den darligste jordbund og er derfor kun hyppig pa de 
dårligste heder. Den her meget almindelige Filago minima 
ma vel ogsa rettest henregnes til hedeplanterne; Campanula 
rotundifolia og Jasione montana er savel hyppig pa hederne 
som pa terre marker, også Plantago maritima træffer man 
af og til mellem Iyngen, men dog hyppigere ved vejene. 
Triodia decumbens, en af hedernes almindeligere græsarter, 
synes at kunne trives pa enhver jordbund. Vicia Orobus og 
Juncus capitatus søgtes forgæves pa hederne; ligeledes sav- 
nedes Pulsatilla, Helianthemum, Viscaria, Hypericum humi- 
fusum og Spiræa filipendula pa bakker og terre marker, hvor 
derimod Armeriu vulgaris, Corynephorus, Airopsis og Orni- 
thopus ere almindelige. 

Træt af at undersøge heder og hedemoser (hvilke sidste 
senere skulle omtales) fortsatte jeg rejsen over Sevel, Ryde 
og Rydhave til den tredje arm af Limfjorden. Ved Sevel 
er egnen alt lidt mere oplivet, og efterhånden som jeg nær- 
mede mig Ryde, sås det tydelig på de frodige kornmarker, 
at jeg her befandt mig på en ret frugtbar jordbund. Hist 
og her har man endog gjort forsøg med at plante markhegn, 
hvortil blandt andre arter af Salix ogsa S. amygdalina var. 


230 


discolor er bleven benyttet. Skrænterne langs flere snevre 
smadale, der vistnok ogsa i sin tid have veret arme af Lim- 
fjorden, ere af og til bevoksede med krat, bestående af Ege- 
pur, Slaen, Rosa canina, Rubus corylifolius, suberectus og 
plicatus, Rhamnus og fl. I et sådant lille ubetydeligt krat i 
nærheden af Borbjerg Prestegards-so fandt jeg Tilia parvi- 
folia og Blechnum Spicant og i den nævnte sø samledes Alisma 
Plantago var. graminifolia i mængde, medens hovedformen 
syntes at mangle. Aen mellem Ryde og Hansted, der danner 
søens afløb til Venobugten er pa flere steder opfyldt af Ba- 
trachium marinum og hist og her mellem denne ses Pota- 
mogeton fluitans. Utricularia vulgaris bemerkedes pa mange 
steder. — Wed Rydhave er en lille lystskov, hvorfra der alt 
var angivet enkelte planter (Ilex og Equisetum Telmateia), 
her gensa jeg flere af de i Krabbesholm-skov fundne arter, 
hvoraf dog nu kun skal nevnes Equisetum umbrosum, Poly- 
podium Dryopteris 0g Phegopteris, Calamagrostis arundinacea, 
Tilia parvifolia og Ulmus montana; desuden fandtes Prunus 
Padus og avium, Ribes Grossularia, nigrum og rubrum med 
var. leucocarpa, Populus nigra og Carpinus Betulus. Da 
skoven imidlertid star i forbindelse med haven, ere vel enkelte 
af de nævnte arter (f. eks. af Ribes) forvildede. 

Efter et par dages rekreation i Ryde præstegård tog jeg 
ophold i Vinderup for derfra at undersøge vegetationen 
langs Venøbugten og Søndre-Lem-vig samt de store 
mosedrag mellem sidstnævnte punkt og Skalle-sø. Ved Vin- 
derup-station sås en antydning til klitdannelse, men i stran- 
dens nærhed bemærkedes intet spor af klitter, og strand- 
planterne, som jeg fandt her: Psamma arenaria, Elymus, 
Agropyrum junceum og acutum, Atriplea hastata og littoralis, 
Halianthus, og pa den græsbevoksede overskyllede strand- 
bred: Lotus tenuis, Lepigonum leiospermum og marinum, 
Erythrea linarifolia og pulchella og Juncus glaucus (ved 
vandhuller i strandens nærhed) — ere næsten uden undtagelse 
almindelige overalt ved vore kyster. Kun op mod Lem-vig 
findes en ældre sandet havstok, og her er det eneste vokse- 


231 
sted for Eryngium maritimum og Hippophaé, som jeg kan 
angive for denne egn. Atriplex calotheca, Salsola Kali, Li- 
banotis montana, Thalictrum minus o. fl., som man kunde 
vente at finde her, sa jeg ikke. En sjelden plante findes 
dog ved Vengbugten, nemlig Lathyrus maritimus var. acuti- 
folia, som jeg samlede i mængde i nærheden af Nygard, 
medens hovedformen synes at mangle her. Pa vejen til 
stranden fandtes desuden Viola stricta, der er ny for Jylland 
(Vinderup), Rumex acutifolius (Landtinggard) og Scirpus fiui- 
tans (fl. st. mel. Vinderup og Nygard). | 

Som forhen omtalt findes ikke ubetydelige strækninger af 
vade strandenge langs sydsiden af Lem-vig, men til en under- 
søgelse af disse var årstiden ikke gunstig, da hoet næsten 
overalt var nyligt hjembjerget. Udbyttet af undersogelsen 
var derfor ikke stort; dog synes det, som om en del planter, 
jeg ellers er fortrolig med at finde pa strandenge, her enten 
mangle eller dog i det mindste ere mindre hyppige: Juncus 
maritimus, Plantago Coronopus, Inula Britanica, Statice, Apium, 
Bupleurum tenuissimum, ja endogsa Taraxacum palustre og 
Sagina stricta søgte jeg forgæves såvel her som ved Skive- 
og Hjarbek-fjorde, derimod fandt jeg Glyceria maritima og 
Lotus tenuis pa alle strandenge og førstnævnte især hyppig 
ved Lem-vig. Uagtet havet jævnlig setter de her omtalte 
enge under vand, ere dog de talrige grofter gennem disse 
opfyldte af Potamogeton pusillus og andre ferskvandsplanter. 

I de større søer havde jeg hidtil forgæves søgt Lobelia 
Dortmanna og arter af Isoötes, men da jeg her fandt forst- 
nævnte art omkring bredden af en lille hedesø (Skær-sø) ved 
landevejen fra Vinderup til Salling, var jeg også temmelig 
sikker pa at finde en art af sidstnævnte slægt. Lobelia og 
Isoétes findes nemlig oftest i selskab med hinanden; jeg be- 
høver blot at minde om Gurre-sø (det eneste sjællandske 
voksested) og søerne omkring Silkeborg, hvortil endnu kunde 
føjes Ringsjøen og fl. søer i Skåne. Rigtigheden af min for- 
modning blev også bekræftet ved nærmere undersøgelse: her, 
som pa de fleste af førnævnte steder, findes Littorella lacu- 


232 


stris og Lobelia Dortmanna nærmest bredden, ikke sjælden 
ogsa udenfor vandet og lengere ude pa 1—3 fods dybde 
vokser Jsoëtes lacustris. Undersøgelsen af en anden lille sø 
(Skan-se) nærmere ved Vinderup gav det samme resultat. 
Hr. cand. pharm. brygger Schietz har meddelt mig, at han 
har fundet Lobelia Dortmanne i en lille hedeso i Estvadgards 
plantage, som jeg ved en fejltagelse ikke fik undersøgt, jeg 
er derfor temmelig sikker pa, at /soÿtes lacustris eller I. 
echinospora også vil findes der.‘ 

Da jeg ofte fandt Utricularia vulgaris og neylecta i samme 
tervegrav, havde jeg god lejlighed til at anstille en sammen- 
ligning mellem disse 2 nærstaende, men vel adskilte arter. 
Resultatet af mine undersøgelser vil senere blive meddelt. 
Af U. minor tandt jeg en form (der aldeles dækkede bunden 
af nogle udtørrede grøfter i førnævnte mosedrag), hvis øverst 
liggende grene havde kødfulde blade, uden blærer ved grun- 
den, medens de underst liggende grene vare bladløse og for- 
synede med talrige blærer, forsåvidt lignede planten altså 
U. Bremii, men blomstens bygning og form svarede aldeles 
til beskrivelsen af U. minor. 

Førend jeg går videre i min beretning skal jeg her for- 
søge at give et lille bidrag til et billede af vegetationen i 
moserne (nærmest med hensyn til de mindre almindelige plan- 
ter), således som dette fremstillede sig for mig. 

Vegetationen i hedemoserne kan som bekendt være 
meget forskellig. Tager man nemlig hensyn til jordbundens 
sammensætning, jævne eller hullede overflade og mindre eller 
større grad af fugtighed. — der igen betinge en forskellig 
vegetation, navnlig af de arter, der danne den væsentligste 
del af plantedækket — kan man maske rettest inddele mo- 
serne i lyngmoser, tørre moser og fugtige moser, skønt disse 
tre slags moser selvfølgelig ikke altid findes skarpt adskilte. 

Lyngmoserne have i reglen en tuet, hullet overflade 
og tørveholdig jordbund; den væsentligste del af plantedækket 
dannes af Lyng, Erica, Empetrum. Vac, Vitis Idea og Oxy- 


coccos (V. Myrtillus findes også her), enkelte græsarter, som 
y 5 E 


288 


Aira flexuosa og cespitosa, Enodium, Triodia 0. fl., Carex 
ampulacea, Eriophorum vaginatum og angustifolium, Scirpus 
eeespitosus, Drosera rotundifolia, arter af Sphagnum 0. ss v. 
Disse moser, der vel strængt taget ere eneberettigede til be- 
nævnelsen »Hedemoser«, ere næppe sa rige pa arter som de 
følgende. Lycopodium inundatum, Rhyncospora alba og Dro- 
sera intermedia ere dog her ret hyppige, Vaccinium uligino- 
sum, Andromeda og Cornus Suecica ikke sjældne, hvorimod 
Lastrea cristuta og Rhyncospora fusca kun bemerkedes pa et 
enkelt sted. I de talrige torvegrave træffer man gerne en 
eller anden art af Utricularia, hyppigst U. vulgaris, lidt 
sjeldnere U. neglecta og minor, undertiden alle 3 arter sam- 
lede; desuden Sparganium minimum, Pot. polygonifolius og 
en del andre mere alm. planter. 

De torre moser med jævn, fast, kun svagt tervholdig 
bund vilde maske bedst svare til betegnelsen: »fugtige ste- 
der«. Her er bunden beklædt med alm. gresarter,, enkelte 
arter af Carex, Pors, (iser omkring randen) spredte tuer af 
Klokkelyng o.s.v., og her vil man altid træffe Narthecium 
Ossifragum og Gentiana Pneumonanthe i mængde, medens G. 
campestris er mindre hyppig og G. Amarellasendnu sjældnere. 
Flere (for øvrigt ikke sjældne) arter tildrage sig her opmerk- 
somheden, savel pa grund af deres mengde, som fordi man 
træffer dem pa aldeles tør bund, således Hydrocotyle, Viola 
palustris, Pinguicula, ja selv Menyanthes trifoliata og krybende 
former af Cicuta virosa, hvilke næppe nogensteds ere hyp- 
pigere end her. Pedicularis silvatica synes, næsten at vere 
ligeså alm. som P, palustris og Peplis Portula; Galium saxa- 
tile, Achillea Plarmiea og Lotus uliginosus træffes overalt pa 
fugtige steder. 

I de fugtige moser, hvor mange af de for nævnte arter 
naturligvis også ere almindelige, danne mosser, græsarter, 
men især arter af Carex, den overvejende del af plantedæk- 
ket, her træffer man desuden af og til S. Hireulus og Drosera 
longifolia, 


Carex stellutata, pulicaris, ampulacea og filiformis, Salix 


234 


aurita og pentandra, Galium uliginosum, Peucedanum palu- 
stre, Nasturtium palustre og Comarum palustre ere vistnok 
alle her langt hyppigere end i landets frugtbare egne, hvor- 
imod Valeriana dioeca og officinalis, Cladium, Alisma 
ranunculoides, Serratula, Thalictrum flavum, Nasturtium am- 
phibium og Lathyrus palustris synes at mangle eller i det 
mindste at vere sjeldnere. Af andre mindre almindelige 
moseplanter, som jeg bemærkede pa flere steder, skal jeg 
endnu nævne Epipactis palustris, Salix hastata, Valeriana 
sambucifolia, Cineraria palustris, Galium boreale og elongatum. 

Til undersøgelse af den øvrige del af egnen valgtes Viborg 
som udgangspunkt; herfra gjordes først en udflugt til Mon- 
stedog Davbjerg. Som bekendt ere kalkbruddene her drevne 
i en længere årrække, men da kalken ikke træder frem til 
overfladen, kan den ikke have nogen indflydelse på vegeta- 
tionen; ti vel er jordbunden omkring bruddene dækket af 
hensmuldret kalkaffald, men de nærmest voksende kalkyndende 
planter (som Veronica spicata 0.s.v.) synes at være for langt 
fjernede til at kunne tage den tilberedte jordbund i besiddelse. 
Omkring gruberne ved Mønsted, hvortil indgangen findes på 
et åbent svagt bakket terræn, fandtes kun den lille Galium 
silvestre var. suvina og Cynoglossum officinale, samt pa mar- 
ker i nærheden Melilotus alba. Noget mere lennende var 
dog undersøgelsen af egnen omkring Davbjerg. Indgangen til 
gruberne her findes pa bunden af en temmelig dyb kløft, 
hvis sider dækkes af et højt egekrat blandet med Sorbus 
aucuparia, Rhamnus Frangula og catharticus og Populus 
tremula. Af mindre almindelige planter fandtes her Rubus 
saxatilis i mængde, desuden en hvidblomstret form af Gentiana 
campestris, førnævnte Galium, Cirsium heterophyllum, Cala- 
magrostis arundinacea, Lastrea spinulosa var. dilatata, Poly- 
podium Dryopteris og Phegopteris og Blechnum Spicant; i 
byens nerhed toges Rumex maximus og Zannichellia palu- 
stris og polycarpa. Taget pa et lille hus fandtes aldeles 
dekket af Sempervivum tectorum. Desuden indsamledes Ru- 
mex maximus ved bredden af en lille bæk ved Ravnstrup og 


i selve bekken Pot. marinus og en interessant form af Ba- 
trachium marinum, hvis hovedform opfyldte Ravnstrup-a (den 
øverste del af Fiskbæk-à), : 

På turen til Mønsted og Davbjærg blev min opmærk- 
somhed henvendt på den næsten udtørrede Rosborg-sø, 
der tilligemed omegn undersøgtes den følgende dag. Søens 
bund dannedes af et flere fod dybt lag mudder, hvori var 
udsået Lolium perenne og Italicum, Alopecurus pratensis og 
Trifolium hybridum, der trivedes med en ukendt frodighed. 
Mellem de nævnte planter fandtes Camelina sativa og silve- 
stris, Alyssum, Brassica nigra, Papaver Rhoeas og Artemisia 
Absinthium, vistnok alle indførte med Gres- og Kloverfreet. 
Poa fertilis, der ikke forhen er bemærket i Jylland, fandtes 
bade pa det besaede og det endnu ikke fuldstændigt udtørrede 
areal, sa denne art maske oprindeligt har haft hjemme her. 
Den tidtnævnte Saxifraga Hirculus savnedes heller ikke. — 
Omkring Viborg sa jeg for første gang i egnen Verbascum 
nigrum og Thapsus, Leonurus Cardiaca og den ellers sa al- 
mindelige Carduus crispus. Galium Mollugo fandtes ved et 
lille Æbletræ (med hvilket den måske er indført) i haven ved 
 Liseborg. Hermed skal dog ikke vere sagt at alle disse ar- 
ter mangle i den øvrige del af egnen, men de synes dog at 
vere sjeldne. I det hele fik jeg det indtryk, at antallet af 
planter, man plejer at se omkring byer og langs vejene her 
er langt ringere end i landets mere frugtbare egne, og det 
samme gælder vistnok om ukrudsplanterne. Nogle arter kunne 
vel være oversete, da det er umuligt på en gang at have op- 
mærksomheden henvendt på et så stort antal, men ikke få 
af disse søgte jeg netop med flid på forskellige steder. Jeg 
skal derfor her anføre de arter, jeg ikke fandt, for at henlede 
opmærksomheden på dem, nemlig Schedonorus sterilis, Cheno- 
podium murale, Crepis biennis, Onopordon, Lappa major, 
Inula pulicaria, Campanula glomerata, Nepeta, Marrubium, 
Asperugo, Symphytum, Echium, Anchusa officinalis, Convol- 
vulus sepium, Cuscuta Europæa, Pastinaca sativa, Anthris- 


cus vulgaris, Conium maculatum, Reseda luteola, Bryonia 
\ 


236 


alba og Melilotus officinalis. — Lappa tomentosa, Senecio Jaco- 
bea, Cynoglossum og Carum Carvi sas kun pa få steder, 
Cichorium Intybus kun på et par græsmarker, hvor den måske 
er indført; Rumex obtusifolius fandtes kun ved søbredder og 
lignende fugtige steder; Tragopogon pratensis, Tanacetum 
vulgare, ja selv Centaurea Scabiosa og Ononis repens synes 
langtfra at være hyppige. Derimod ere Knuutia, Jasione og 
Armeria vulgaris meget hyppige ved vejene, Plantago media 
og maritima ikke sjældne og Rumex domesticus træffes overalt. 

Ukrudsplanterne synes ogsa (som allerede bemerket) at 
optrede her med et langt ringere antal arter end pa gerne; 
den såvel der som pa Jyllands østkyst sa almindelige Con- 
volvulus arvensis synes her ganske at mangle pa markerne 
selv pa de mere frugtbare jorder (f. eks. ved Ryde); Litho- 
spermum arvense er kun funden et enkelt sted ved Viborg, 
måske tilfældig indført; Setaria viridis, Delphinium Consolida 
og Herniaria glabra, som man her kunde vente at træffe i 
mengde, har jeg slet ikke bemerket; de synes saledes i alt 
fald ikke at vere hyppige. Alopecurus agrestis, Valerianella 
Morisoniz, Antirrhinum, Linaria Elatine, Euphorbia exigua 
og fl. i landets sydligere egne tem. alm. planter savnes her 
vistnok også, uden for sa vidt, en enkelt af dem (som forst- 
nævnte) kan vere indført. Verbascum thapsiforme, Echium 
og Anchusa officinalis , der i det mindste : Sjellands fleste 
egne ere sa almindelige pa Kløver- og Gresmarker, mangle 
ligeledes. | 

Värsædsmarkerne kunne vel også her vere gule i for- 
arstiden af de 3 arter, som landmanden med et fællesnavn 
kalder Agerkal, men ogsa med hensyn til den mængde, hvor- 
med enhver af disse arter optræder, afviger egnen fra gerne. 
Brassica campestris, der i enkelte egne er sjælden (f. eks. 
Laland) og aldrig pa oerne sa hyppig som Sinapis arvensis, 
findes her bade hyppigere og i større mængde end de to oy- 
rige; jeg sa enkelte havremarker, hvor i det mindste 2/4 af 
afgrøden bestod af B. campestris. Efter denne følger Rapha- 
nus Raphanistrum med hensyn til mængden, og sidst af de 


237 


tre Sinapis arvensis. Til de mest almindelige ukrudsplanter 
her here Polygonum Convolvulus og Led arvensis; Tus- 
silago Farfara er hyppigere, end man skulde formode og 
Cirsium arvense træffes også flere steder i mængde, dog vist- 
nok kun pa marker, hvor leret ikke ligger for dybt under 
overfladen. Avena futwa bemerkedes pa flere steder og pa 
et enkelt sted Avena hybrida. Hormarkerne vare som oftest 
tomme, da jeg besøgte egnen; i nogle af disse (ved Viborg) 
fandt jeg Camelina foetida Fr., dentata Koch og macrocarpa 
Heuff. samt Spergula maxima Whe. 

De i det store dyrkede planter ere: Rug, Hordeum vul- 
gare (hyppig), A. distichon (mindre hyppig), Avena sativa 
og strigosa (dels hver art for sig, dels blandede), Boghvede, 
Hør og Kartofler. Vikker og Ærter synes her at benyttes 
mindre end pa øerne og østkysten af Halvøen. Til Hvede er 
jorden kun pa fa steder tjenlig. Et enkelt sted (Vinderup) 
sa jeg Lupinus luteus dyrket til nedplojning. 

Kaster man et blik pa kortet vil det ses, at et ikke 
ganske nbetydeligt areal i nærheden af Viborg er beplantet 
med Nåletræer eller hevokset med skov og krat. Undersøger 
man imidlertid de på kortet angivne strækninger, kan man 
snart overbevise sig om, at der kun findes få arter af skov- 


" træer og at de til skovbunden knyttede planter også ere ind- 


skrænkede til forholdsvis små arealer. Min første udflugt 
gjaldt Viborgegnens to nordligste plantager: Undalslund og 
Margretelund, hvoraf førstnævnte endnu er i sin barndom: 
Rødgranen, den væsentligste del, hæver sig sjældent 1—2 fod 
over Lyngen, hvorimod de enkelte rækker af Pinus Austriaca 
næsten have nået mandshøjde, så plantagen, set i frastand, 
tager sig ud som en samling af smålodder, indhegnede med 
P. austriaca. Her er selvfølgelig intet voksested for de til 
skovbunden hørende planter, men overretssagfører Morville, 
der ledsagede mig omkring i bægge de nævnte plantager, på- 
viste her voksesteder for så sjældne arter som Pyrola media, 
Gymmadenia albida og Lycopodium complanatum og Chamæcy- 
parissus, af hvilke sidste eksempl. indsamledes. 


ud: 
238 


Den til Undalslund grændsende Margretelund synes at 
love en god fremtid for hedeplantninger på lignende jordbund ; 
især glædes man her ved synet af de talrige, smukke og for- 
holdsvis høje eksempl. af Pinus montana var. uncinata, i 
hvis læ såvel egekrattet som de øvrige arter af Nåletræer 
synes hurtig at ville strække sig i vejret. Af sjældnere plan- 
ter findes her Dianthus superbus, Campanula persicæfolia, 
Ajuga reptans og pyramidalis og Cirsium heterophyllum, alle 
fundne af overretssagforer Morville. 

Fra Margretelund har man et godt stykke vej til den 
nærmest syd herfor beliggende Liseborgs-plantage, der i det 
mindste til dels ma betragtes som mislykket, hverfor ogsa en 
del deraf er afbrændt for at benytte jorden til opdyrkning. 
Sadanne mislykkede plantninger kunne dog i en vis henseende 
have botanisk interesse, idet man her kan finde planter af 
Rodgran, der i 10—20 ar kun har vokset 1—2 tom. i leng- 
den og et par linjer i tykkelsen — et eksempel pa hvorlenge 
en plante kan sta i stampe uden ganske at tabe livskraften. 
Fra sidstnævnte punkt strækker sig det dels beplantede, dels 
med krat og skov bevoksede areal uden afbrydelser, under 
forskellige benævnelser (Viborg-plantage, Viborg-krat, Hald- 
egeskov 0.s.v.) ned forbi garden Hald, men først i dennes 
nærhed højner krattet sig til en lille egeskov, og kun her 
kan der vere tale om at finde et større antal arter af den 
til skovbunden hørende flora. Det fremherskende tre i ege- 
skoven er Quercus pedunculata, men 0. sessiliflora findes ogsa 
ret hyppig; Juniperus communis og Sorbus aucuparia lige- 
ledes, og sidstnævnte arts blade træffes ofte ødelagte af den 
pa bægge snyltende svamp Roestelia cornuta. Bunden af krattet 
og den abne skov er dekket af Ornebregner, alm. Gresarter, 
Hieracium Gothicum, Galium saxatile, Melampyrum pratense, 
Vaccinium Myrtillus 0. s. v. og minder således — som det 
var at vente — om flere nordostsjællandske skove. Af sjæld- 
nere arter fandtes Calamagrostis arundinacea, Cirsium hetero- 
phyllum og Galium silvestre. Mest interessant i botanisk 
henseende fandt jeg en skovdekt kløft, Beklund, syd for 


239 


Hald. At Asplenium Trichomanes findes her i talrige og 
smukke eksempl. vidste jeg allerede for min ankomst til ste- 
det, men ogsa en del andre Bregner tildrage sig her opmerk- 
"somheden, pa grund af deres mængde og frodighed, således 
Asplenium Filix femina, Lastrea spinulosa var. dilatata og 
Blechnum Spicant. Ved den lille skovbeks bredder vokse 
Chrysoplenium oppositifoliym og Cardamine amara og opad 
kleftens sider Plagiothecium undulatum, Polypodium Dryop- 
teris og Phegopteris, Calamagrostis arundinacea, Festuca sil- 
datica, Hieracium murorum, vulgatum, Gothicum og triden- 
tatum, Actea spicata o.m. fl. Træernes stammer dækkes af 
Sticta pulmonaria, Orthotrichum og en mængde andre Laver 
og Mosser; de udover kløften ludende grene ere beklædte 
med Usnea barbata 0.8.v.; i det hele synes såvel træer som 
jordbund her at huse en stor rigdom af Laver og Mosser, 
men da bade pastor Branth og seminarielerer Th. Jensen alt 
havde besøgt stedet, turde jeg ikke vente at kunne fremdrage 
noget nyt for sidstnævnte familiers vedkommende, hvortil der 
desuden heller ikke var levnet mig tid. Efter et kort ophold 
fortsattes derfor turen mod syd til det fra de sidste års lejr- 
øvelser velbekendte bakkede terræn mellem Hald og Dollerup, 
hvor man finder levninger af den i lejrtiden afbrændte plan- 
tage. Wed sydsiden af denne fandtes Cytisus Laburnum 
plantet, den havde til dels undgået ødelæggelsen og syntes at 
trives ret vel på den tørre lyngbegroede jordbund. På bak- 
kerne ned mod Hald-sø samledes en afvigende form af Hie- 
racium Gothicum; i moser og vandhuller i nærheden fandtes 
de 3 før nævnte arter af Utricularia, og på marker over mod 
Finderup Anthemis tinctoria. 

Halvøen, der fra Dollerup - bakker skyder sig mod nord 
ud i Hald-sø, næsten op til ruinerne af Niels Bugges historisk 
berømte borg, dækkes som bekendt af den smukke Hald- 
bøgeskov, egnens sjældenhed og stolthed. Her kunde man 
snarest vente i rigt antal at finde de skovplanter, der navn- 
lig i forårstiden oplive skovbunden i bøgeskovene på halvøens 
østkyst og pa øerne, men da flertallet af forarsplanterne vare 


. 240 
aldeles henvisnede havde jeg ingen lejlighed til at anstille en 
sammenligning. Et par dages vedholdende regnvejr og deraf 
følgende hastværk, medførte desuden at jeg måtte lade mig 
nøje med hurtig at gennemvandre dette for egnen interessante 
skovparti. Lycopodium annotinum og Luzula maxima, som 
Jeg her for første gang fandt i egnen, savelsom den mere 
almindelig Calamagrostis arundinacea, vare alt forhen fundne 
her, og foruden disse så jeg kun af sjældnere arter “Festuca 
silvatica. | 

Det indtryk, jeg modtog under min vandring gennem de 
her nævnte strækninger af krat og skov, var, at vegetationen 
i disse synes at vere mindre rig pa afveksling end i de skoy- 
strekninger, jeg kender bedst pa gerne. Med forbigaelse af 
forarsplanter som Gagea, Orchis mascula, Anemone nemorosa 
og ranunculoides, Corydalis 0. s. v. om hvis udbredelse jeg 
ikke kan have nogen mening, savnede jeg her Orobus ver- 
nus og niger, Lathyrus silvestris, Vicia silvatica, Ervum, 
tetraspermum, Geum intermedium, Agrimonia odorata, Cir- 
cea alpina, alle arter af Acer, Hypericum hirsutum, Dianthus 
Armeria, Monotropa, Pyrola minor og secunda, Anemone 
Hepatica, Selinum, Melampyrum cristatum og nemorosum, 
Veronica montana, Galeobdolon, Origanum, Lonicera Xylo- 
steum, Campanula latifolia, Lappa intermedia, Rumex con- 
glomeratus, Platanthera, Epipactis latifolia og microphylla, 
Neottia, Allium Scorodoprasum, Carex elongata og Melica 
nutans, men der er vel ingen tvivl om, at flere af disse ville 
findes ved en omhyggeligere undersøgelse. 

Endnu stod tilbage at undersøge de talrige søer i egnens 
østlige del, nemlig Viborg-se, Rindsholm-, Ved- og 
Hald-so og den mindre Vind-sg. Vegetationen i sidst- 
nævnte frembød intet mærkeligt og kan derfor her forbigaes. 
Langs øst- og nordbredden af Viborg- sø samlede jeg Equi- 
setum palutre var. arenaria, krybende former af Batrachium 
marinum og Mimulus luteus, hvilken sidste nu har udbredt sig 
så stærkt, at den endog på større pletter — navnlig hvor 
kildevæld befordre dens vækst — bogstavelig fortrænger en- 


Tab. I. 


ht 


Botanisk tidsskrift: ME... 2. bd 


> DL TT es N 
Ka am 


= PE DUR 


rm Te 


Je. 


re 


mulltcaulis. 


axılraga 


J 


Thornam del. & 122772 


Lab. Il. 


Botanisk tidsskrift: 2. række: 1. bd: 


yr ST 


ANAL NOTES 
A mm Sun 


J 


Lge. 


Irbulum. 


Tone 


Lr 


rage 7 


aed, 


> 


J 


x 


sould. 


ce 


Thornam del 


r 


NA) 


Mac 
nf 

2; 

syg 
EE = 
Si 
ON 


. 


| 


| ea. Zee 1 Bau. 


S 
Sn 
& 


we udp 


Thornam del: & 


emirens Lge. 


Heracleunt 


Løycopersteum racemtforme Lge 
Thornam del A sculp 


INDHOLD. 


Side. 4 

Joh. Lange, professor: Udvalg af de i Københavns botaniske ee : 
| 

| 


_ haves frøfortegnelser fra 1854—70 beskrevne ny arter, på ny 


gennemgåede og oplyste ved afbildninger, (Med 4 kolorerede : 


Kobbertav lien). u. nm u sale ee Eee eee Er eee 177. 


H. P. G. Koch, provst: Om jordbundens indflydelse pa afendringer 
af Gagea stenopetala og Gagea lutea .................... 194. 


P. Nielsen, lærer: Bemærkninger om enkelte slægter, arter og 


former af danske ‘planters LESS a on ae ER 55 >> 197. 


P. Nielsen, lærer: Beretning om en Dot Undersggelsesrejse 


i egnen mellem Viborg og Skive i avgust 1870 ...... 0220 


Den danske Frugthave, 
et te for Udbredelse af Kjendskab til Landets Frugter, 


udgivet af et Selskab, paa Undertegnedes Forlag og i Hovedeom- 
mission hos Hr. Boghandler H. Hagerup i Kjøbenhavn, udgaaer 
i maanedlige Hefter med 2 smukt lithographerede Afbildninger 
i stort 4to med Tonetryk og Text. Priis 2 Rdlr. 64 Sk. pr. Aarg. 


Abonnement paa dette for Landets Frugtdyrkning hgist nyttige 
Værk, der, foruden at have vundet fortjent Anerkjendelse her i Landet, 
ogsaa er bleven hedrende omtalt i flere svenske og norske Blade, som 
ogsaa i Neuberts Magazin, modtages i de fleste Boglader i de 3 nordiske 
Riger saavelsom hos Undertegnede, Værkets Hovedcommissionair. Af 
Verket er til Dato udkommet 2 complette Aargange og 7 Hefter af 3die 
Aargang. Optagelse til Medlem af „Selskabet for Udbredelse af Kjend- 
skab til Landets Frugter“, der teller 150 Medlemmer fra alle 3 nordiske 
Riger, skeer ved Henvendelse til et af Bestyrelsens Medlemmer (d Hrr. 
Gartner Ditlev Eltzholtz paa Glorup ved Nyborg, Formand, Gartner J. 
A. Bentzien i Kjøbenhavn, Gartner C. V. L. Bruun i Svendborg, Gartner 
Petersen paa Ourupgaard ved Nykjebing p. F., Gartner Frantz Wendt i. 
Roskilde, Pastor Wøldike i Osterhornum pr. Nibe). Enhver, der ind- 
melder sig som Medlem, faaer tilsendt Selskabets Love. 


Svendborg, Mai 1872. 
S. J. Gronvald. 


SK TIDSSKRIFT 


UDGIVET AF 


= 


F 


SKE FORENING I KØBENHAVN. 


……… REDIGERET AF 


re 


« ? = 
¥ 


ANDEN RÆKKE. 


BINDS FJÆRDE HÆFTE. 


+ 


= 


— KØBENHAVN. 


KRUPS FORLAG. 


ot te EU 
ÿ PARIS: LONDON. ” 
DU ir SAVY, ASHER & Co., 


18, Bedford Street. 


241 


hver anden vegetation. Neppe vilde nu nogen, der tidligere 
intet havde hert om denne art her, falde pa at antage den 
for en tilfældig forvildet plante. De øvrige 3 søer, der strække 
sig fra Dollerup mod nordost til Rindsholm, ere indbyrdes 
forbundne, og det er derfor sandsynligt, at de sjældnere ar- 
ter, jeg fandt i den ene af disse, også ville findes i de to an- 
dre. Potamogeton marinus og Batrachium marinum fandtes 
i dem alle (Viborg-se medindbefattet), ligesom Ranunculus 
reptans, Batrachium hederaceum, Montia rivularis, Stellaria 
crassifolia og Rumex obtusifolius c. var. divaricata ved deres 
bredder, hvilke for øvrigt ikke overalt frembød det samme 
nøgne udseende som de først besøgte søer (Flynder-sø 0.s.v.). 
Lobelia bemærkede jeg dog ikke her, og Littorella lacustris 
fandtes kun ved Hald på 2—4 fod dybt vand. Foruden før- 
nævnte arter sas af almindeligere planter i søerne: Eleo- 
charis acicularis, Potamogeton natans, polygonifolius, rufescens, 
gramineus, perfoliatus, crispus, zosterefolius, pusillus og pec- 
tinatus (sidstnævnte i stor mængde i Viborg-se), end videre 
Ceratophyllum oxyacanthum, Myriophyllum spicatum og ver- 
ticillatum, Nuphar, Nymphea, Hydrocharis og flere ligesa 
alm. planter. Det bedste udbytte fik jeg dog i Hald-so, ved 
ruinerne af gamle Hald. Her samlede jeg pa en lille plet 
— ved at søge efter Isoëtes — Littorella lacustris, Batra- 
chium marinum, Potamogeton marinus, P. nitens og deci- 
" piens, af hvilken sidste eksempl. herfra ville blive tegnede til 
Flora Danica. 

Hermed måtte min undersøgelsesrejse — der påbegyndtes 
den 1ste og endte den 27de avgust — betragtes som tilende- 
bragt. Af arter, der ikke hidtil vare bemærkede i 
Jylland indbragte rejsen følgende:  Alopecurus agrestis, 
Avena hybrida, Poa fertilis, Ruppia brachypus, Potamogeton 
rutilus, Ceratophyllum muticum, Viola stricta, Geranium palu- 
stre, Ononis campestris og Lotus tenuis, samt en for den dan- 
ske flora ny art: Potamogeton decipiens Nolte. 

Former man til slutning et billede af vegetationen i dens 
hovedtræk, sa nøjagtigt som det efter en enkelt rejse er 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 16 


242 


" muligt, ville de planter, der sa at sige ere bundne til rulle- 
stenssandet — hvad enten de nu findes pa hederne eller i 
hedemoserne eller ved de sandede sobredder — naturligvis 
blive de mest fremtrædende i billedet, nærmest disse ville vel 
vandplanterne hævde deres plads; men arterne ere til dels 
andre, eller de enkelte af disse optrede med hensyn til 
mængde og hyppighed ikke sa lidt forskelligt fra vegetationen 
på Øerne: Ukrudsplanterne kunne vel her forringe landman- 
dens udbytte og besværliggøre ham jordens dyrkning i lige så 
høj grad som i de frugtbare egne, men antallet af arter er 
langt ringere end i disse, hvilket også gælder for ruderat- 
planternes vedkommende. At skovplanterne også optræder 
med et ringere antal arter kan være en følge af, at de her 
ere indskrænkede til skovene ved Hald og de to små lyst- 
skove, og at planter som Pulsatilla nigricans o. fl. mangler, 
eller Gnaphalium arenarium er sjælden, uagtet de her måtte 
finde en passende jordbund, må vel tilskrives disse arters 
mere østlige voksekreds, ligesom flere her hyppige arter som 
Equisetum Telmateia, Phyteuma, Batrachium hederaceum, der 
have en mere vestlig voksekreds, enten ganske mangle eller 
ere sjældne på Øerne; men hvorledes skal man forklare 
mangelen af sandplanter som Setaria viridis, Herniaria gla- 
bra, Delphinium Consolida o. f.? — dog disse arter ere 


måske oversete. 


Inden jeg slutter disse bemærkninger om min rejse må 
jeg endnu tilføje, at jeg har været stærkt fristet til kun at 
meddele fundét af sjældnere planter i dén besøgte egn, men 
derved vilde rejsens mål: en omhyggelig botanisk undersøgelse 
af egnen endnu mindre være nået. I sagens interesse har 
jeg troet det bedst at anføre de arter, som jeg savnede. 
Flere af disse ere vistnok oversete, men enhver, der har givet 
sig af med lignende undersøgelser, vil også vide, hvor van- 
skeligt det er på én gang at have sin opmærksomhed hen- 
vendt på et så stort antal arter og da navnlig dem blandt 
disse, som man er vant til at se overalt, og hvor uover- 


243 


kommeligt det er at notere enhver art efterhanden som man 
ser den. 

Af frygt for at blive trættende har jeg i det foregående 
undgaet at nevne arter, der ere lige almindelige for alle 
landets egne, men i hab om at en sa vidt mulig fuldstendig 
plantefortegnelse fra en egn i midtpunktet af Jylland ikke 
vil vere uden interesse og i hvert fald vil kunne tjæne som 
grundlag for en fuldstændigere undersøgelse, har jeg for at 
gøre mine optegnelser mere fuldstændige henvendt mig til 
lærer Schmidt (forhen i Fusing), overretssagfører Morville og 
adjunkt Feddersen i Viborg og af dem erholdt værdifulde bi- 
drag til en sådan fortegnelse, der endnu ventes mere fuld- 
stændiggjort ved bidrag fra seminarielærer Th. Jensen og 
apotheker G. Jensen, ligesom professor J. Lange vil give den 
forøget værd ved berigtigelser og tilføjelser af det rige mate- 
riale, der står til hans rådighed, hvorefter den vil blive op- 
taget her i tidsskriftet. 


16% 


OVERSIGT 


OVER DE i AARENE 1869—71 I DANMARK FUNDNE 


SJEEDNE ELLER FOR DEN DANSKE FLORA 
NYE ARTER 


VED 


JOH. LANGE. 


Den Oversigt, som herved meddeles, trænger ikke til at 
ledsages af udførlige Indledningsbemerkninger, idet den slut- 
ter sig nøje til tvende lignende, i tidligere Hæfter af Bot. 
Tidsskrift (II, p. 30 og III, p. 67) optagne Oversigter over 
det botaniske Udbytte i 1865—66 og 1867—68. Ligesom i 
hine Fortegnelser, saaledes har jeg ogsaa i denne, ved en- 
kelte Arter tilføjet Bemærkninger, sigtende til at oplyse dels 
deres Slegtskab med eller Adskillelse fra andre ner staaende 
Arter, dels deres Udbredelsesforhold m. m. 

Som Medlem af den botaniske Forenings Bestyrelse har 
jeg paataget mig at udføre det Bestyrelsen i Følge Lovene 
paahvilende Hverv at gjennemgaa de til Foreningen fra sam- 
mes Medlemmer aarligt indkommende Planter og at optegne 
hvad der ved dette Gjennemsyn maatte vise sig egnet til at 
noteres og offenliggjores. Udbyttet af dette Gjennemsyn dan- 
ner Grundlaget for denne ligesom for de tidligere Fortegnelser, 
hvortil fremdeles kommer de paa den botan. Forenings Ud- 
flugter gjorte Iagttagelser over sjeldne eller interessante Plan- 


245 


ter. Men den betydeligste Del af denne Fortegnelses Indhold 
skylder jeg imidlertid velvilligen meddelte Bidrag fra for- 
skjellige botaniske Venner og Correspondenter, hvis Navne 
ved hvert Findested især ere anførte. Mængden af disse Med- 
delelser vidner gledeligt om den stedse tiltagende Iver og 
Nojagtighed, hvormed Botanikens Dyrkere i Landets forskjel- 
lige Provinser undersøge hver sin nærmeste Omegn, men det 
fremgaar ogsaa af disse med saa korte Mellemrum leverede 
Fortegnelser, at den danske Flora endnu er langt fra at være 
tilstrækkeligt undersøgt, idet vor fanerogame Flora i disse 3 
Aar er forøget med et Antal af ikke mindre end 16 Arter 
og 10 Former eller Afarter, som enten aldeles ikke eller kun 
med Tvivl vare angivne fra Danmark. Jeg har derfor ikke op- 
givet Haabet om, at flere Arter, som endnu mangle i den 
danske Flora, men ere fundne i de nærmeste Nabolande, ogsaa 
efterhaanden ville findes her, f. Ex. Astragalus arenarius, 
Trapa na‘ans (som i Fjor er funden i det nordlige Skåne, og 
hvis Nødder, som bekjendt, for nogle Aar siden bleve fundne 
i en Mose paa Lolland af Hr. Rostrup), Polygala comosa, 
Dianthus arenarius, Silaus pratensis, Ledum palustre, Equi- 
setum littorale 0. fl. 

Jeg har i denne Fortegnelse fremdeles optaget de fra 
Sønderjylland meddelte Voxesteder, dels for at holde mig 
til den i min Haandbog fulgte floristiske Begrænsning, dels 
fordi overhovedet Sonder- og Norrejyllands Vegetation er saa 
nøje beslægtet, at ingen skarp eller naturlig Grænse i plante- 
geografisk Henseende falder sammen med den nu gjældende 
politiske Begrænsning. Men selv om denne skulde blive 
endelig fastslaaet og ikke, som vi alle haabe, maatte blive 
afløst af en retfærdigere og i national og sproglig Henseende 
naturligere Afgjørelse, forekommer der mig ikke at være Grund 
til, i videnskabelige Arbejder, at gjøre nogen Forandring i 
naturlig begrænsede Floragebeter paa Grund af Landafstaael- 
ser og derpaa grundede Forandringer i den politiske Indde- 
ling, da denne Fremgangsmaade, ved strængt at følges, vilde 
have idelig Omarbejdelse af de floristiske Arbejder til Følge, 


246 


Derimod har jeg udelukket saa godt som alle de i Sjælland 
gjorte Fund. Idet nemlig Størstedelen af disse dels allerede 
ere meddelte i den nys udkomne udførlige Beskrivelse af 
Sjællands nordøstlige Del (ved Hr. Mortensen), dels ville 
blive optagne i de Localflorer, der om kort Tid kunne ventes 
for Sydvestsjælland og Egnen om Roskilde, vilde det være 
overflødigt, her at angive Voxesteder for Planter, som ere 
eller ville blive nævnte andetsteds. 

Efterhaanden som de danske Localflorers Antal forøges, 
og, hvad der nu er god Udsigt til, de fleste af Landets Egne 
blive omhyggeligt undersøgte og beskrevne i plantegeografisk 
og plantestatistisk Henseende, ville Fortegnelsesr som den her 
meddelte blive overflødige eller i det mindste kunne fremtræde 
sjeldnere, idet da‘de Fund, som lidt efter lidt gjeres, ville 
kunne meddeles som Tillæg til de forskjellige tidligere be- 
skrevne Egnes eller Provinsers Florer. Derfor antager jeg 
foreløbigt, at denne Fortegnelse ikke i den første Tid vil blive 
efterfulgt af flere fra min Haand, saa meget mere som det 
Arbejde, der er forbundet med Redaktionen af slige Opteg- 
- nelser, ikke er ganske ubetydeligt. Men idet jeg paa den 
anden Side er overbevist om Nytten eller rettere Nadvendig- 
heden af slige Optegnelser som Materiale for fremtidige mere 
omfattende floristiske Verker, vil jeg selvfølgelig vedblive at 
samle og optegne til fremtidigt Brug ethvert Bidrag som 
maatte blive mig meddelt enten umiddelbart eller igjennem 
den botaniske Forening, og dette gjælder da ikke alene hid- 
til ubekjendte Voxesteder for sjeldne Arter, men naturligvis 
" tillige enhver Iagttagelse, som kan yde Bidrag til et fyldigere 
Kjendskab til vor Flora, f. Ex. Tilføjelser eller Berigtigelser 
til enkelte Arters Karakteristik, Bemærkninger om deres 
Voxemaade, Blomstringstid, Forhold til Jordbunds- og Tem- 
peraturforskjelligheder, til Lys eller Skygge o. lign. biolo- 
giske Faktorer, om hvilke der for en stor Del Planters Ved- 
kommende endnu savnes tilstrækkelig Oplysning. Flere af 
disse Spørgsmaal egne sig ifølge deres Natur fortrinsvis til 
de Botanikeres Opmærksomhed, som have fast Ophold paa 


247 


Landet og i en lengere Aarrekke have let Adgang til at 
jagttage Planterne i deres nermeste Omegn paa enhver Aars- 
tid. Ganske serligt maa det dog anbefales de i Provinserne 
bosatte Botanikere at udarbejde nøjagtige Localflorer, enhver 
for sin Egn. Da vi allerede have flere saadanne, der paa 
en særdeles tilfredsstillende Maade give Oplysning om enkelte 
Provinsers Vegetationsforhold, kan jeg nøjes med at henvise 
til disse, og skal blot tilføje, at selv om Vedkommende ikke 
have beregnet deres Optegnelser paa at trykkes i den Form, 
hvori de have affattet dem, ville disse kunne afgive verdi- 
fulde Hjælpemidler til Kundskab om Landets Flora"). Endog 
Beskrivelser af enkelte ganske snævert begrænsede Locali- 
teters Vegetationsforhold ville have Interesse, naar den Plet, 
der gjøres til Gjenstand for Undersøgelse og Beskrivelse, af- 
viger væsenligt fra Naboegnenes sædvanlige Karakter”), og 


1) Blandt de mig meddelte Optegnelser, som tildels ere optagne i den her 
meddelte Oversigt, har jeg fra Hr. Cand. jur. J. Lassen modtaget en For- 
tegnelse over de fra Samsø bekjendte Planter, udarbejdet dels efter hans 
egne Iagttagelser, dels efter Gjennemsyn af afd. ProvstJacobsens efter- 
ladte Herbarium. Om end denne Liste, som opviser et Antal af 438 
fanerogame Planter for Samsø, formentlig ikke egner sig til at offenlig- 
gjares i dens nerverende Skikkelse, er den lige fuldt et vigtigt Bidrag 
til Øens Flora, og det tør maaske haabes, at der paa Grundlag af denne 
Liste, navnlig ved at tilføje de for endel af Arterne manglende Angivelser 
af deres Udbredningsforhold og ved at forudskikke nogle orienterende Be- 
mærkninger om Samses almindelige Naturforhold, vil kunne. tilveie- 
bringes en fuldstændig samseisk Localflora, som vil vere af ikke liden 
Interesse bl. A. paa Grund af Øens Beliggenhed i omtrent lige Afstand 
fra Sjælland, Fyen og Jylland. 

?) Som et Exempel paa en ret ejendemmelig og fra de nærmeste Egne 
ikke lidet afvigende Localitet, der synes at fortjene yderligere Under- 
søgelse, skal jeg her meddele et Brudstykke af nogle floristiske Med- 
delelser fra det sydlige Fyen, som ere mig meddelte af Lærer S.Peter- 
sen, og som jeg med Forfatterens Samtykke lader aftrykke. Hans Med- 
delelse lyder saaledes: 

»Sortesøen og dens Omgivelser: Egnen omkring Faaborg er 
ikke alene et af de smukkeste og mest afvexlende Landskabspartier i 
Fyen, men den har ogsaa ret ejendommelige Vegetationsforhold, som vel 
ere en omhyggelig Undersøgelse værd. Dette gjælder navnlig det skov- 
klædte Parti af de saakaldte „fyenske Alper“, som strækker sig Nord for 
Holstenshus, naar sit højeste Punkt i Rikkelsbjerg og fortsættes mod 


248 


det i desto højere Grad, jo nøjagtigere Forskjellighederne ere 
beskrevne og de formentlige Grunde dertil ere paaviste, 


N. V. i Svanninge Bakker. Dette meget couperede Terrain afvexler med 
Rullestenssandbanker beklædte med Bøge-, Gran- og Naale-Skov (Gjerup 
Skov) og dybe Dale, hvis Bund enten dækkes af Skov og Krat eller fyl- 
des af Smaasger og Moser. Allerede et flygtigt Skjen lader formode, at | 
denne, Egn maa gjemme en Del Planter, der ellers ere karakteristiske for | 
Østjyllands bakkede Heder, fordi Landskabskarakteren i det hele minder . 
mere om Jylland end om Fyen — en Formodning, som ogsaa bliver foreløbig 
bekræftet, idet man næsten overalt træffer paa to af Halvøens mest 
karakteristiske Planter: Lyngen og Blaabærret. Nogle smaa botaniske | 
Udflugter, som jeg navnlig i Fjor Sommer har havt Lejlighed til at 
foretage i Gjerup Skov, har overbevist mig om at Egnen omkring Hol- | 
stenshus i hej Grad fortjener en nøjere botanisk Undersøgelse og til | 
Orientering tillader jeg mig efter Hukommelsen at beskrive de interes- 
santeste Localiteter: 

Naar man folger Kjorevejen fra Holstenshus til Corinthkroen gjen- 
nem Gjerup Skov, har man paa et langt Stykke Holstenshus Dyrehave- 
hegn paa hejre Haand; naar man kommer forbi ,,Rikkelsbjerg“, som lig- 
ger lidt fra Vejen paa venstre Haand og er let kjendelig paa en muret, 
sneglehusformet Stensætning paa Toppen, følger Vejen Dyrehavehegnet 
endnu et Stykke, men derpaa svinger den ud fra dette imod Nord. Man 
har da paa hejre Haand en ret anselig Bakke med faste Benke paa Top- 
pen og naar man er kommen et lille Stykke forbi denne, skimter man i 
et Basseskuds Afstand fra Vejenitil Venstre en lille Sø, som kaldes „Sorte- 
seen“. Denne Sø, som ikke er afsat paa Mansas Kort over Fyen, maa 
ikke forvexles med den lidt længere mod Vest liggende ,,@rese“, fra 
hvilken den har en meget forskjellig Karakter. Sorteseen er næsten 
kredsrund, meget lille og vil med Tiden blive en ægte Skovmose, da den 
er omgiven af en Bremme af Hengedynd, overkledt med Sphagnum. 
Paa de 3 Sider er den omgivet af Skov, der ved sin Skygge giver Søen 
en mørk Tone — deraf sandsynlig Navnet —, paa den fjerdé Side, mod 
Nord, falder en temmelig brat, tildels lyngklædt, Bakke af imod Søen. 
Det er navnlig omkring denne Se, at man finder en Vegetation, som 
minder meget baade om nordsjællandske og ostjydske Moser. Paa den 
lille Strekning fra Vejen til Seen træffer man i Mengde Viola epip - 
sila, som forewigt er almindelig i det midterste Fyen. Naar man kom- 
mer ned til Søen, overraskes man paa den Bred, der vender mod Vejen, 
— mod Ost — af et kraftigt men lille Lyngparti, hvorimellem Lyco- 
podium annotinum hist og her fremviser sine friske, grønne Grene. 
Er man kommen over Lyngrevlen ud paa Hengedyndet, vil man-i Dynd- 
huller finde Rhyncospora alba og imellem Sphagnum paa Hængedyndet 
hist og her den sjællandske Scheuchzeria palustris sammen med Malaxis 
paludosa. Alle disse Planter voxe hver for sig i ringe Mengde tillige- 
med almindelige Moseplanter paa den Sebred, som vender mod Vejen. 


249 


Jeg har i denne Fortegnelse, ligesom tidligere, optaget 
adskillige med fremmede Sedarter indførte eller fra Haver 
udvandrede Arter, som ved et + foran Navnet ere betegnede 
som ikke henhørende til Landets egenlige Flora. Det er med 
Hensyn til slige fremmede Borgere neppe muligt at drage en 
bestemt Grænse mellem de Arter, som ber optages og dem, 
der ber udelades af en slig Liste, naar man ikke vil over- 


Paa Nordbredden, hvor Bakken træder tet ned til Søen, er Hengedynds- 
bremmen meget smal, og de nevnte Planter forsvinde derfor, men er- 
stattes af den jydske Empetrum nigrum, Lastrea dilatata tilligemed en 
Calamagrostis- Art, der vistnok er en Form af C. lanceolata. Paa den 
sydlige Bred fortsettes Hengedyndet i en lille Engstrekning: her voxer 
Empetrum temmelig almindelig. Paa den sydlige Bred voxe nogle faa 
Exemplarer af Scheuchzeria, her findes ogsaa en lille Sandrevle med 
Krat af almindelige Rubus-Arter. Paa Nordvestsiden fortsætter Skoven 
sig ned til Søen med et spredt Krat navnlig af Ellebuske. 

Ingen af de nævnte Planter kan betegnes som Karakterplante, da 
de alle forekomme i ringe Mængde, derimod er den inderste Rand om 
Søen bevoxet med en frodig Krands af Lastrea Thelypteris og i Skov- 
randen mod Syd er Corydalis claviculata almindelig. Mellem Sgen og 
Rikkelsbjerg er der en lille Mose og Kjærstrækning, hvor Osmunda re- 
galis voxer, men sparsomt. 

Naar man gaar fra Søen tilbage til Kjørevejen og staar med An- 
sigtet mod den i Begyndelsen omtalte Banke med de faste Bænke paa 
Toppen, hvorfra der er en vid og meget smuk Udsigt, har man en Skov- 
vej tilvenstre, som løber langs Bakkens Fod. Naar man følger denne, 
kommer man gjennem en Granskov i østlig Retning til en større Tørve- 
mose, som fortsættes af et Par andre. Paa den første af disse dominerer 
Empetrum nigrum og Rhyncospora alba, paa de andre tildels Peuceda- 
num palustre. 

Til Sammenligning med disse Vegetationsforhold bemærkes: 1) at 
der ved en lille Kjærstrækning mellem Svanninge Bakker, strax naar man 
er kommen tværs over Hovedlandevejen mellem Odense og Faaborg, til- 
venstre for „Plantagen“, (efter at have fulgt en Linie fra Rikkelsbjerg 
mod Vest forbi ,,Øresøen", der har sandede, stenede Bredder og ikke 
synes at frembyde nogen botanisk Interesse) ligeledes træffes Rhyncospora 
alba, men kun meget sparsomt, sammen med Eriophorum alpinum, Epi- 
pactis palustris og Potentilla procumbens med 4- og 5-delte Blomster, 
(Karakterplante for dette Kjær er Typha angustifolia), — 2) at der i 
den af Hr, Seminarielærer Mortensen i Botanisk Tidsskrift, 2det Bd. 8.16 
omtalte lille Hedestrekning mellem Sandager og Ryslinge voxer Erica 
Tetralix i stor Mengde og hist og her Vaccinium Vitis Idæa og 3) at 
den ogsaa derfra opgivne Arnica montana er almindelig i Egnen om- 
kring Ryslinge og Ringe.“ 


250 


hugge Knuden ved at udelukke alle Arter, om hvis Ind- 
fodsret der kan vere Tvivl, men ved at følge denne Frem- 
gangsmaade vilde man komme til at udskyde flere af vore 
nu almindelige Ukrudsplanter, som oprindelig utvivlsomt ere 
indferte her i Landet til forskjellig Tid. Nogle af disse have 
sandsynligvis havt Ophold her lige saa lenge som der har 
fundet Dyrkning Sted af Mark, Have og Skov, men andre 
have derimod først udbredt sig i en langt senere Tid, ja 
selv i den sidste Menneskealder ere adskillige Arter, som 
tidligere enten aldeles ikke vare fundne her i Landet eller 
kun iagttagne paa ganske faa Steder, udbredte ved Selvsaa- 
ning i forskjellige Egne og optrede ofte i saa stor Mengde 
at de faa en kjendelig Indflydelse paa Vegetationens Karak- 
ter"). Der kan neppe vere Tvivl om at saadanne Arter 
ber medoptages i Landets Flora, og som Bidrag til Floraens 
Historie er det derfor ikke uden Interesse at meddele, hvad 
der er bekjendt om deres Forekomst, for at blive i Stand til 
at forfølge deres Udbredelse i Landet, om muligt fra den Tid, 
da de først bleve iagttagne. Jeg har af denne Grund saavel 
i min Haandbog som i de siden tredie Udgave offenliggjorte 
Fortegnelser optaget alle saadanne fra fremmede Lande ind- 
vandrede Arter, som have vist sig i flere Aar og om hvilke 
det kunde formodes at de ville formere sig ved Selvsaaning 
og udbrede sig videre. Derimod har jeg 1 Regelen ikke op- 
taget Arter, som have været iagttagne kun paa ét Sted i et 
enkelt eller ganske faa Exemplarer, da slige aldeles tilfeldigt 
forvildede Individer, som kun vise sig en eneste Gang for 
derpaa atter at forsvinde, naturligvis ikke have nogen flori- 
stisk Interesse. 


1) Exempelvis skal jeg her nævne Trifolium hybridum, Melilotus arvensis, 
Berteroa incana, Alyssum calycinum, Camelina silvestris, Neslia pani- 
culata, Cuscuta Trifolii, Anthemis tinctoria, Lolium Linicola, L, mul- 
tiflorum 0. s. v. 


251 


Collemacex!). 


(?) Lichina pygmea Ag. I Liebmanns Herbarium findes 
et Exemplar betegnet »ad littora Fionie«. Maaske har 
dog her en Forbytning fundet Sted. 

Collema microphyllum Ach. Jyll. Begestammer i Addit 
Skov (Rostrup). 

**)»Leptogium microscopicums«, Fyen: Skaarup(Rostr.). 

L. lacerum var. pulvinata. Jyll.: Silkeborg (Hornem. 
Herb.).° 


Lichenacex. 


Ramalina polymorpha * scopulorum (Retz). Frugt- 
berende Expl. paa Hirtsholmen (Feilberg) og L&se (Ja- 
cobsen). 

Cladonia gracilis var. degenerans(Flk.). Bornh.: Al- 
mindingen (Th. Schiøtz). 

* Umbilicaria cylindrica (Ach.). Fyen: En stor Sten 
paa Ravnebjerg (Rostr.). | 

Peltigera horizontalis(L.‘. Sjæll.: Skoven ved Kongens 
Moller (Bot. Foren.). 

P.aphthosa (L.). Slesv.: Horskobbel ved Kvern (G. Jensen). 

Cetraria sepincola (Ehrh.). Frugtberende Expl. paa Ene- 

_ træer ved Madum So i Jyll. (Branth). 

C.juniperina (L.). Store Exp]. sammen med foreg. Art (B.). 

Parmelia Mougeotii Schår. med en enkelt Frugt samme- 
steds som de 2 foreg. (Branth). 

Lecanora circinata (Pers.). Smukt udviklet Expl. paa en 
Kalksten i Fyen (Voxested ikke angivet, Liebm. Herb.). 

Rinodina pyreniospora (Nyl.). Jyll.: Heden paa Kle- 
strup Bakker ved Nibe (Branth). 


1) Fortegnelsen over de Arter, hvormed vor Flora er bleven forøget siden 
Udgivelsen af Lichenes Daniæ (Bot. Tidskr. III, 127 ff.) er for denne og 
de tvende felgende Familiers Vedkommende meddelt af Pastor J. Deich- 
mann-Branth. | 


2) De med ” betegnede Arter ere nye for den danske Flora, 


252 


Thelotrema lepadinum Ach. Sjell.: Paa Bogetreer ved 
Lillered (Grenlund). 

Phlyctis argena(Flk.). Sjell.: Et Par Steder ved Skjelskor 
(Branth). 

Lecidea lucida Ach. Flere Steder paa Stengjerder i 
Nordsjelland (B.). 

L.tenebricosa(Ach.). Sjell.: Snekkersten, Lillerød (Gron- 
lund). 

*L. minuta f. viridella Nyl. (Biatora micrococca Korb.) 
Ved Grunden af Fyrrestammer i Gjerdrup Plantage 
(Branth). 

Lecidea insularis Nyl. Sjell.: Flere Steder paa Sten- 
gjerder ved Skjelsker (Branth). 

Bilimbia pineti (Ach.). Flere Steder paa Fyrrestammer i 
Sydvestsjælland (Branth). 

* B. cyrtella f. saxicola Th. Fr. Sjell.: Paa en Kisel- 
Kalksten ved Skjelsker (Branth). 

B.farinosa (Ach.). Fyen (Bot. Haves Herb.); Loll.: Paa Kg 
ved Kristianssæde (Rostr.). 

* Bacidia arceutina f. intermedia Stizenb. Sjell.: Gl. 
Egetræer paa Stigsnes ved Skjelsker (Branth). 

B. umbrina (Ach.) er 1 det Hele temmelig almindelig (B.). 

B. citrinella (Ach.). Sjæll.: Gribs Skov (Bot. Foren.) ; Jyll.: 
Moskov ved Rold (Branth). 

* Buellia sp. (forsan nova) Fyen: Snyltende paa Lovet af 
Stereocaulon ved Helager (Rostr.). 

Tromera resine (Fr.). Sjæll.: Paa Grantreer i Bromme 
Plantage ved Sore (Branth). 

Graphis varia f. diaphora (Ach.) Sjæll.: Paa Kalk- 
skorpen af Flint i et Stengjærde ved Suserup pr. Sora 
(Branth). 

Arthonia cinnabarina(DC.). Sjell.: Paa Bogetræer ved 
Kjøbenhavn (Liebm. Herb.) og ved Kongens Moller (Bot. 
Foren.). 

+ A. pineti Korb. Jyll.: Paa Bogetræer ved Skjerping pr. 
Aalborg (Branth). 


253 


Schizoxylon dryinum (FIk.). Sjæll,: Paa gamle Ege ved 
Skarrit-Se (Bot. Foren.). 

Pertusaria communis * Wulfeni f. chlorantha Zw. 
Jyll. Paa Bogestammer ved Buderupholm (Branth). 

* Pyrenula interjungens (Nyl.). Bornh.: Paa Klipper 
ved Gudhjem (Grønlund). 

*P. betulina Lahm. Sjæll.: Pyknider paa Birk paa Stigs- 
næs ved Skjelskør (Branth). 

* P, sp. (forsan nova, e stirpe P. muscicole). Jyll.: Paa 
Lynggrene paa Klæstrup Bakker ved Nibe (Branth). 


Epiconiaceæ. 


Coniocybe furfuracea (L.) Paa flere Steder i det syd- 
lige Sjelland (Branth). 

Cyphelium melanopheum (Ach.). Sjæll: Ved Rertang 
og Kjerom (Liebm. Herb.). 


Hepaticez'). 

Riccia fluitans L. «. aquatica. Lolland: Torrigskov, 
Fyen: Skaarup paa flere Steder (Rostrup). 

OR. crystallina L. Lolland: Stensgaard (R.)°). Jylland: 
Mergelgrav ved Malle (Th. J.). 

R. natans L. Exemplarer ere sendte til R. af Lærer An- 
dersen i Stubbekjøbing, som 1868 fandt dem i Gaasesø 
ved den nævnte By. 

R. glauca L. Hist og her paa Lolland og Fyen. I Egnen 
om Skaarup er den, mærkelig nok, meget almindelig paa 
det tynde Lag Jord, som sædvanlig lægges ovenpaa Sten- 
gjærder (R.). Sjælland: Thostrup pr. Ringsted (S. L.). 

*R. bifurca Hoffm. Jyll.: Hist og her paa Heden ved Ra- 
num, Mergelgrav ved Hyllestedgaard pr. Løgstør (Th. J.). 


1) Bidragene for denne og de to følgende Familiers Vedkommende ere med- 
delte af Adjunkt C. Gronlund. 

+) R. — Rostrup, S. DL. == Samsge Lund, Th. J. == Thomas Jensen, 
Gr. = Grønlund. 


254 


*Marchantia polymorpha L. var. rivularis N. abE. 
c. fr. Jylland: Grusgrav i Olands Skov (Th. J.). 
Preissia commutata N. ab E. Falster: Stubbekjebing, 
Langeland: Hennetved (R.). Sjælland: Skarrit-Se (Bo- 
tanisk Forening). 

Fegatella conica Corda, Mogens Klint (R.); Slesv.: Hors- 
kobbel, Kalvevad (G. Jensen). 

Metzgeria furcata N.abE. med Han- og Hunsveb. Jyll.: 
Bjørnsholm paa gamle Elletræer (Th. J.). 

— — var. prolifera N.abE. med Hunsveb. Jyll.: Lunds- 
gaard ved Løgstør (Th. J.). 


Aneura multifida Dumort. Lolland: Birket (R.). Sjell.: 
Ordrup Mose med Frugt (S. L.). 


A. pinnatifida N. ab E. Falst.: Stubbekjebing (R.). 

A. palmata N. ab E. Sjell.: Rudersdal (S. L.). 

——* B.major. Jyll.: Torvegrave ved Bjørnsholm (Th. J.). 

Pellia epiphylla N. ab E. 

a. fertilis N. ab E. Sjælland: Lyngby Mose, Frederiksdal 
(S. L.). Lillerød, Hanplante (Gr.). Jyll.: Gub Se pr. 
Silkeborg, Hunpl. (Joh. Lge.). 

P. calycina N. ab E. Sjælland: Groft ved Fileverket i 
Frugt, Frederiksdal i Frugt (S. L.). 

Blasia pusilla L. Lolland: Gottesgabe (R.). 

Fossombronia pusilla N. ab E. Fyen: Skaarup, Jyll. 
Addit (R.). 

Lejeunia serpyllifolia Lib. Fyen: Klingstrup (R.). 
Sjell.: Skarrit-Se (Bot. Foren.). Jyll.: Trelde Skov (M. 
T. Lange). 

Ptilidium ciliare N. ab E. var. Wallrothiana N. ab 
E. Lolland: Stensgaard paa Birk (R.). 

Chiloscyphus polyanthos Corda. (= var. af Lopho- 
colea heterophylla i Consp. Hepat. Danie). Jyll.: 
Paa Jorden i Lunden ved Bjørnsholm (T. J.); Bred- 
derne af Lyng Sø pr. Silkeborg (Joh. Lge.); Fyen: Næs- 
byhoved (M. T. Lge.). | 


. 255 


Chiloscyphus polyanthos var. rivularis N. ab E. Jyll.: 
Vindinge ved Vejle (Joh. Lge.); Grejsdalen (Th. J.). | 

©. pallescens N. ab E. Lolland: Stokkemark (R.). Jyll.: 
Salten Langse (R.), Bredderne af Gub Se ved Silke- 
borg sammen med Pellia epiphylla (Joh. Lge.). 

Lophocolea Hookeriana N. ab E. Loll.: Herredskirke; 
Fyen: Vejstrup (R.). 

L. minor N. ab E. 6. erosa N. abE. Sjell.: Frederiks- 
dal, Fuglevad Malle (S. L.). 

L. heterophylla N. ab E. Lolland og Fyen paa mange 
Steder (R.). 

Jungermannia crenulata Sm. Sjelland: Thostrup ved 
Ringsted med Frugt (S. L.). Fyen: Skaarup; Jylland: 
Hobro (R.). 

— — var. gracillima E. B. (= J. Genthiana Hib. efter 
Gottsche). Jyll.: Meget udbredt paa side Steder i He- 
derne N. QO. for Løgstør, i Vester-Hanherred, ved Thor- 
stedlund o. m. a. Steder (Th. J.). 

J. Schraderi Mart. var. undulifolia N. ab E. steril. 
Jyll.: Kjær paa Øland (Th. J.). 

?* J. pumila With. Exemplarer samlede af Rostrup ved 
Skaarup turde henregnes til denne Art, forsaavidt deres 
sterile Tilstand tillade en nøjere Bestemmelse (Th. J.). 

J. acuta Ldbg. forma aggregata N. ab E. Jyll.: Grejs- 
dalen (Th. J.). 

J. inflata Huds. Foruden de hyppigt forekommende varr. 
laxa, fluitans og compacta N. ab E. kan endvidere og 
især fremhæves en var. flagellifera Th. J., udmærket 
ved sine bladlese, pidskedannede, bugtede Grene, aldeles 
lig dem hos Sphagnoecetis, med hvilken den voxer sam- 
men i Sphagnum-Kjer. Jyll.: Vilsted (Th. J.). 

J. porphyroleuca N. ab E. Jyll.: Strandbrink ved Selde 
i Salling (Th. J.). 

J. capitata Hook. Sjell.: Gjels Skov (S.L.). Loll.: Ve- 
sterborg; Fyen: Kirkeby (R.). 

J. bicrenata Ldbg. Loll.: Vesterborg; Fyen: Helager, Hol- 


256 


stenshus (R.). Sjell.: Gjels Skov, Rudersdal, Fuglevad 
Molle, Hareskov (S. L.). Jylland: Bakker S. f. Vejle 
(J. Lge.). 

Jungermannia Schreberi N.ab E. Fyen: Rodskebglle, 
Klingstrup (R.). 

J. attenuata Ldbg. Fyen: Hindsgavl; Jylland: Grejsdalen 
(J. Lge.). 

J. connivens Dicks. Lolland: Nysted (R.). 

J. divaricata E. Bot. Overmaade hyppig i Syd-Fyen (R.). 

J.(Trichonanthus Spruce) Francisci Hook. Fyen: Kej- 
berg Skov ved Nyborg (M. T. Lge.). | 

J. minuta L. forma minutissima.  Heljæsbakker ved 
Nexo (Th. J.). 

J. exsecta Schmid. Jyll.: Addit Skov ved Salten Langsø 
(R.), Grejsdalen ved Vejle (J. Lge.). Sjæll.: Fortunen, 
Soskoven ved Sorø (S. L.). 

J. obtusifolia Hook. Sjell.: Thostrup pr. Ringsted, Ru- 
dersdal (S. L.). Jyll.: Bakker ved Vejle (Joh. Lge.). 

J. intermedia Ldb. forma major N. ab E. Fyen: Tyb- 
rind (M. T. Lange). Jyll.: Lindum Skov (Th. J.). Denne 
stemmer ganske med Nr. 44 og 312 i Rabenhorst Hepat. 
Eur., blot at calyx er en Smule smallere og staar i 
Spidsen af Stænglen og i Flugt med denne (Th. J.). 

— — forma scrediata, protracta, repens. Jyll.: Paa et 
Dige ved Lundsgaard (Th. J.). Det er ikke let at af- 
gjøre, om den skal henføres til forma 8. major eller til 
* capitata Hook., hvilke paa mange Maader flyde sam- 
men (Th. J.). 

Scapania curta Ldbg. Sjell.: Fuglevad Molle (S. L.). 
Fyen: Svendborg (R.). Jylland: Bredderne af Gub Se 
(Joh. Lge.). 

S. nemorosa N. ab E. Sjæll.: Soskoven ved Sorø (S. L.). 


Sphagnaceæ. 


Sphagnum fimbriatum Wils. Jyll.: Bulbjerg (Gr.). 
S. molluseum Bruch. Jyll.: Børglum Skov ved Ugilt (Gr.). 


257 


Bryaceæ. 


Ephemerum serratum Hmpe. Fyen: Skaarup (R.). 

E. patens Hmpe. Lolland: Stensgaard (R.). 

Weisia viridula Brid. var. densifolia Schimp. Jyll.: I 
store, lost sammenhængende TueriGrejsdalen. Planterne 
ere næsten tommelange, Frugterne næsten lige saa store 
som hos Dicranoweisia cirrhata (H.).- (Th. J.). 

— — var. amblyodon Schimp. Bornh.: Hammeren, Gud- 
hjem (Th. J.). 

W. cirrhata Hdw. Fyen: Egekrattet om Glorup Dyre- 
have (R.). 

Dicranella crispa (H.) Br. et Sch. Jyll.: Aalborg (Mörch). 
Ved Selde i Salling paa Strandbakker, i Lunden ved 
Lundsgaard ved Legster (Th. J.). 

Dicranum fuscescens Turn. Jyll.: I Sydkanten af Rold 
Skov i Skovbunden mellem høje Bogetreer yppigt frugt- 
bærende; paa lignende Steder i Marselisborg og Skaade 
Skov, men ufrugtbar (Th. J.). 

D. palustre Lapyl. Jyll.: Ved Selde i Salling frugtb. (Th. J.) 

D. spurium Hdw. Jyll.: Hist og her paa Heder ved Vild- 
sted og Ranum, men kun én Gang funden i Frugt (Th. J.). 

Campylopus fragilis Schimp. Jyll.: I stor Mængde i 
Skovbunden paa Bakkerne i Grejsdalen (Th. J.). 

Pottia minutula Hmpe. Fyen: Klingstrup (R.). 

Distichium capillaceum Br. et Sch. Sjell.: Lellinge 
Skov ved Kjøge (Bot. Foren.) ! 

D. inclinatum Br. et Sch. Jyll.: Temmelig hyppig paa 
Carex-Tuer i et lille Kjær ved Hedegaard (Bjørnsholm 
Sogn) pr. Løgstør (Th. J.). , 

Cinclidotus fontinaloides Pal. Beauv. Fyen: Vejstrup 
Aa (R.). 

Grimmia HartmaniSch. Sjell.: Skarrit-Se (Bot. Foren.), 

Racomitrium heterostichum Brid. Jyll.: Børglum Skov 

| ved Ugilt (Gr.). 

R. lanuginosum Brid. Sjell.; Gribs Skov (Bot. Foren.). 


Botanisk tidsskrift, Anden række. I. 17 


258 


Hedwigia ciliata Ehrh. var. subimberbis. Jyll.: Stene 
ved Aarupgaard S.O. for Løgstør, sparsomt blandet med 
Hovedarten (Th. J.). 

Ulota crispula (Hrnsch.) Br. et Sch. Jyll.: Olands Skov 
paa Stene (Th. J.). ; 

Orthotrichum pulchellum Hook.et Tayl. Fyen: Eng ved 
Vejstrup (R.). Jyll.: Glands Skov paa store Rullestene 
(Th. J.). Slesvig: Haderslev, Oxenvad paa Grantræer 
(Gr.). 

Tetraphis pellucida Hdw. Fyen: Skaarup (R.). 

Splachnum vasculosum L. Jyll.: Kjær tet ved Ranum; 
i Sommeren 1867 og 68 fundet rigelig i Frugt, blandet 
med S. ampullaceum (Th. J.). 

Webera carnea (L.) Br. et Sch. Jyll.: Mergelgrav i Malle 
ved Legster (Th. J.). | 

Bryum inclinatum Br. et Sch: Loll.: Stensgaard (R.). 

* B. warneum Bland. Let kjendelig fra B. ulöginosum 
ved sin regelmessige Kapselform samt de brede, hule, 
braadspidsede og helrandede Blade; fra B. inclinatum 
ved sin Enbo-Blomsterstand. Ligner ogsaa B. pallens, 
men let adskilt ved Peristom og Kapselform. De i 
Bryologia Europea nevnte og afbildede fortyndede Gren- 
spidser ere aldeles uvesenlige, og sikkert fremkaldte 
ved særlig fugtigt Voxested (Th. J.). Jylland: En lille 
Aflobsgreft i Strandskrenten S. for Næsby mellem Gres 
paa Sandjord; meget sparsom. Senere gjenset en Gang 
men i endnu ringere Mengde (Th. J.). 

B. lacustre Brid. Jyll.: I uhyre Mengde, dannende vidt- 
strakte Tuer paa Torvestakke i Sletengen ved Ranum 


(Dh. J.). 
B. pallens Sw. Bornholm: Gudhjem (Gr.). 
#__ var. longicolla Th. J. Skjelnes. fra Hovedarten ved 


Kapselhalsens paafaldende Længde (næsten 3 Gange saa 
lang som Sporangiet), samt dens halvcirkeldannede Krum- 
ning. Den staar ner ved var. speciosa Schimp., til 
hvilken Exempl. hore, der ere samlede af M. T. Lange 


259 


ved Lerbæk (Th. J.). Jyll.: Vildsted ved Løgstør i en 
sandet fugtig Greft (Th. J.). 

Bryum turbinatum Hdw. Denne Art, der neppe er al- 
mindelig, findes i Tervemoser i Ranum i en Yppighed, som 
jeg ikke har set andetsteds. Tillige optræder den her 
med en Række af Former, af hvilke i al Fald én er 
saa ejendommelig, at den kan opstilles som Afart. 

* _ — var. heterophylla Th.J. Stænglerne ere 3—4Tom- 
mer høje, voxende i store, løse, rødlige Tuer; Grenene 
noget langstrakte, forneden fjernt- og smaabladede, for- 
oven tættere besatte med Blade. Stængelbladene have 
den sædvanlige Form samt en i en kort Braad udløbende 
Ribbe, medens Grenbladene ere hule, korte og bredt 
ovalt-lancetdannede, dels saa godt som ribbeløse (de 
nedre fjerntsiddende), dels med i Midten forsvindende 
Ribbe. Frugterne ere talrige. Der findes ogsaa Han- 
planter, som danne særegne Smaatuer og ere ugrenede, 
neppe en Tomme høje (Th. J.). 

. — — var. Schleicheri (Schwägr.) (an — var. gracilescens 
(M.T. Lange i Bot. Tidsskrift III Pag.27?) Fyen: Ved 
Ollerup (M. T. Lge.). 

Mnium serratum (Brid.) Fyen: Vejstrup (R.). 

M. cinclidioides Blytt. Jyll.: I næsten én Fod dybe 
Tuer samt i overvættes Mengde i et Kjær ved Haldrup- 
gaarde S. V. f. Løgstør (Th. J.). 

Aulacomnium androgynum Schwagr. Hist og her i 
Syd-Fyen (Th. J.). 

Buxbaumia aphylla Hall. Sjæll.: Gribs Skov (Bot. Foren.). 

Neckera pumila Hdw. forma flagellosa. En hyppigt 
forekommende, udmærket Form, der skjelnes ved de me- 
get talrige og fine, tætsiddende Bigrene, der ved Blade- 
nes ringe Størrelse og morkgronne Farve stikker skarpt 
af mod de større, mere lysbladede Hovedgrene. Jylland: 
Thorstedlund, Skaade Skov, Lindum, Grejsdalen o. a. Ste- 
der almindelig (Th. J.). 

N. crispa Hdw. Jyll.: Addit Skov paa Bøgestammer (R.) 

14° 


260 


Neckera complanata Hib. forma saxicola. Fyen: Hel- 
ager (R.). 

Antitrichia curtipendula Brid. var. pumila (terricola). 
Jyll.: Skaade Skov (Th. J.). 

Thuidium abietinum(L.) Schimp. Jyll.: En lille Dverg- 
form med faa og korte Grene ved Nesbydale pr. Løg- 
ster (Th. J.). 

Homalothecium sericeum (L.) var. tenella Schimp. 
Jyll.: Lindum Skov paa Bogetreer (Th. J.). 

Brachythecium reflexum W. M. Jyll.: Skovbakke ved 
Hobro Fjord i Frugt (Th. J.). 


B. rutabulum var. crassa M. T. Lge. Bornh.: Bobbe- 


aaens stenede Leje (Th. J.). 

— — var. rivularis M.T. Lge. Fyen: VejstrupVandmelle (R.). 

B. plumosum (L.) Schimp. Jyll.: Stene i Bække i Grejs- 
dalen (Th. J.). 

* B. Mildeanum Schimp. Nærmest lig B. salebrosum, fra 
hvilken den skilles ved følgende Mærker: Stænglerne 
oprette eller svømmende, temmelig faagrenede; Bladene 
noget udstaaende, længere og smallere, helrandede, 
samt ustribede; enbo eller flerbo. Som sikre Voxe- 
steder kan foreløbig kun nævnes: Jyll.: "Kjær ved Seb- 
ber Kloster og Tørvegrave i Ranum, hvor den forekommer 
svømmende. Om var. turfosa af Hypnum salebrosum i 
Bryol. Dan. hører (i al Fald tildels) herhen, er rimeligt 
nok, men endnu ikke ganske klart for mig (Th. J.). 

Eurhynchium myosuroides (L.). Sjæll.: Gribs Skov, 
Skarrit-Sø (Bot. Foren.), Thostrup pr. Ringsted (S. L.). 

E. piliferum (Schreb.). Sjæll.: Gjels Skov (S. L.). 

E. Schleicheri (Brid.) Milde = E. prælongum 6. abbre- 

“ viatum Schimp. Adskilt fra E. prælongum ved langt 
tilspidsede Stængelblade, samt smalle, lancetformede 
Grenblade. Jyll.: Skovskrænter i Marselisborg Skov, 
Skaade- og Ris Skov, Grejsdalen (Th. J.). 

Thamnium alopecurum (L.). Sjæll.: Skarrit-Se (Bot. 
Foren.), Thostrup pr. Ringsted (S. L.). 


261 


Plagiothecium striatellum (Brid.) Ldbg. Jyll.: Al- 
mindelig i Kye Skov, Sæbygaard Skov (Th. J.). 
P. undulatum (L.). Jyll.: Hyppig frugtb. i Addit Skov(R.). 


*P. succulentum (Wils.) S. O. Ldbg. Jyll.: I Sæbygaard 
Skov 1863, steril. Ellers kun kjendt fra England. Den 
er ner beslegtet med P. silvaticum og P. denticulatum, 
adskilt fra begge ved sine store og tykke Perichetier, 
samt ved Tvekjons-Blomsterstand (Th. J.). 


* Hypnum stellatum Schreb. var. protensa Schimp. 
Stænglerne temmelig fine, men besatte med talrige, 
krummede, i hinanden vævede Grene; danner tætte, ud- 
strakte, hvælvede Tuer paa fugtig Jord. Almindelig paa 
Grøftkanter ved Næsby (Th. J.). 


* A. stellat. var. immersa Th. J. Indtil 6—8 Tommer høj, 
nedsenkt i Vand, med talrige, oprette, ligeheje Grene, 
der rage op over de smaa, finstilkede Kapsler. Jyll.: I 
en Tervemose ved Bjørnsholm (Th. J.). 


. H. Sommerfeltii Myr. Jyll.: Thorstedlund (fr.) (Th. J.). 


H. chrysophyllum Brid. Jylland: Næsby paa Groftkanter 
GEL): 

H. exannulatum Gümb. Jyll.: I rigelig Frugt i Smaa- 
sumpe mellem Klitter i Kollerup Sogn; ved Vildsted pr. 
Løgstør (Th. J.). 

H. lycopodioides Schwägr. Jyll.: Egholm i Limfjorden 
(Mørch) (Th. J.). | 

H. scorpioides Dill. forma tenuior. Jyll.: Mellem Hoved- 
arten i Kjær ved Ranum (Th. J.). 

H. Kneiffii Br. (H. polycarpum Bland., H. aduncum Hedw. 
efter Schimper). Jyll.: Temmelig hyppig ved Bjerns- 
holm, Ranum. Ved Tveboblomsterstand skjelnes den fra 
lignende Former af H. fluitans (Th. J.). 

H. fluitans L. 8. faleatum Schimp. Den ligner paa- 
faldende H. lycopodioides, med hvilken den jevnlig voxer 
i Selskab. Jyll.: Ranum i Vandhuller paa Hederne (Th. J.). 

H. Sendtneri Sch. 8. Wilsoni (= H. aduncum Sw.). 


262 


Jyll.: Almindelig i Moser ved Løgstør, ogsaa af og til i 
Frugt (Th. J.). K 
Hypnum intermedium Ldbg. (H. Cossoni Schimp.). Jyll.: I 

Kjærene ved Bjørnsholm, Vildsted, Aarupgaard og andre 
Steder i Løgstørs Omegn har jeg jævnlig fundet Former, 
som rimeligvis høre herhen. Mangelen af tydeligt frem- 
trædende Bladvingeceller adskille den let nok fra H. 
Sendtneri; derimod er det ikke lykkedes mig at konsta- 
tere Kjønnet, i hvilken Henseende den ved sin Tvebo- 
blomsterstand skal skille sig fra H. revolvens Sw. Da 
denne som Fjeldplante meget sjeldent forekommer. i 
Slettelandene, den fundne Plante derimod neppe er 
sjelden her, tvivler jeg ikke paa Bestemmelsens Rigtig- 

hed (Th. J.). 

£ H. cupressiforme L. Af denne foranderlige Art kan 
endnu fremhæves følgende var.: ericetorum Br. et 
Sch. Stænglen høj og kraftig, opret, lysegrøn, regel- 
mæssig finnet; Blade meget langspidsede og smale, Kap- 
selstilk forlænget. Overordenlig alm. paa Hederne om- 
kring Løgstør. Den ligner H. imponens, der hidtil for- 
gjæves er eftersøgt, men vistnok maa findes i Landet. 

— — var. tectorum Schimp. Jyll.: Bjørnsholm (Th. J.). 

* H. molluscum H. var. erecta Schimp. 4—5 Tommer 
høj, aldeles regelmæssigt finnet med overmaade tætsid- 
dende Grene; Bladene klokrummede, -men tillige tve- 
sidigt udstaaende fra Axen. Bornh.: Paa Bobbeaaens 
Skrænter (Th. J.). 

* _ — var. tenuissima Th. J. Langstrakt, nedliggende, 
temmelig uregelmessigt grenet; Grene fine, langstrakte, 
bugtede, med meget smale, overmaade langspidsede og 
klokrummede Blade. En meget ejendommelig Form. 
Bornh.: Paa Granit i Kodalen (Th. J.). 

H. palustre L. Fyen: Vejstrup, Lakkendrup (R.). Sjell.: 
Skarrit-Se (Bot. Foren.). 

— — var. subsphericarpa (Brid.). Bornh.: Bobbeaaens 
Leje (Th. J.). 


263 


Hypnum cordifolium H. Hovedarten sjelden i Logstor- 
Egnen; meget oftere findes H. giganteum. En mærkelig 
Form: var. rivularioides T.J. findes i Nesbydale. I 
alt væsenlig lig Hovedarten, men det Ydre ejendomme- 
ligt: Den voxer paa fugtig Grund, ikke i Vand, er opret, 
ved Grunden svagt forgrenet; opadtil tiltage Grenene, der 
sidde temmelig uregelmæssigt fordelte, i Antal og Længde, 
hvorved Planten faaer et busket Udseende, der minder 
om Brachythecium rivulare. Hovedstængelens Blade ere 
typiske, Grenenes derimod smale, tilspidsede, med Ribben 
forsvindende ved Midten. Undertiden er Hovedstængelen 
nedliggende, og alle Grene sidde da lodrette og ere jævn- 
høje (Th. J.). 

Andreea petrophila Ehrh. Jyll.: Granitrullesteen i Addit 
Skov (R.). 


Characeæ. 

* Chara foetida var. gymnophylla A. Br. (de fleste 
‘Grene uden Barklag). Bornh.: @laaens Munding i Pe- 
dersker Sogn (Bergstedt) ! 

Ch. Baltica Fr. var. (en Form, der i Udseende nermer sig 
til var. Danica A. Br.). Bornh.: Nexø (Bergstedt)! 
Nitella flexilis Ag. «a. (N. furculata Rehb. (Nordst.)). 
Fyen: Vejstrup Aa i stor Mengde, udfyldende hele Aa- 
lobet i en kort Strekning ved Brudagergaard (Rostr.). 
Jyll.: i Vandhuller ved Hatting pr. Horsens (P. Niels.) ! 

N. opaca Ag. (Wahlst.) GS Bornh.: en Sø i Højlyngen, 
blandet med Chara fragilis (Bergstedt)! Slesv. Medol- 
den (Borst.)! 

* N. translucens (Vaill.) Ag. Denne anselige og smukke, 
for den danske Flora nye Art er funden i Ørnsø ved 
Ribe 1870 (Vilandt) ! 


Equisetaceæ. 
E. arvense L. var. campestris (Schultz) Milde Monogr. 
l. c. p. 225 (E. arvense ß. serotinum Mey.). Sjælland: 
Paa en Mark N. for Sendersgen ved Jonstrup (Mort.)! 


264 


Anm. Exemplarerne fra det angivne Voxested have oprette, 
5—6 høje, aldeles grønne og i hele deres Længde grenede 
Stængler, tiltrykte, grønne Skeder med hvidrandede og 
i Spidsen svagt brunplettede Tender, talrige, firekantede, 
2=3" lange, oprette Grene, som naa ud over det meget 
korte Frugtax, der udvikles i Juli. Don maa utvivlsomt 
henhere til Formen campestris, som Milde henregner til 
de ved den golde Stængels Modification dannede Former. 

En anden Form fra samme Egn, samlet ved Bringe, 
hvor den forekommer i Mængde paa sandige Bakker 
(Mort.) afviger derimod ikke lidet saa vel fra Hovedarten 
som fra den ovennevnte Form. Det frugtbare Skaft er 
meget kort (1!/2—2”), tykkere end hos foreg., lysbrunt- 
gjennemsigtigt, nesten aldeles uden Grene (kun hos en- 
kelte Exemplarer fandtes en Krans af Grene fra det 
nederste Led), Ledstykkerne ere næsten skjulte af de 
tætsiddende, hindeagtige, blege, i Spidsen brunplettede, 
noget oppustede Skeder; de golde Grene ere talrige, 
snart spredte, snart tæt og kransformigt samlede, op- 
stigende eller nedliggende, omtrent af Længde med eller 

" lidet længere end den frugtbærende Stengel, Frugtaxet, 
som udvikles i Juni— Juli, er forholdsvis stort, mindst 
dobbelt saa stort som hos den foreg. Form. De Exem- 
plarer, jeg sendte afd. Dr. Milde, bleve af ham be- 
stemte som henhørende til Formen campestris, men hans 
Beskrivelse af denne (Monogr. anf. St.) »ganze Stengel 
grün, kräftig, 3 bis 25” hoch, 7—12-kantig, Äste in 
Quirlen, kurz, bis 6—10” lang, einfach oder mit secun- 
dåren Astchen, sehr selten ganz astlos, meist reich be- 
astet, Aste oft ährchentragende o. s. v. stemmer ikke 
overens med den her fundne Plante, som snarere synes 
mig at maatte henfores til de ved den frugtbare Sten- 
gels Omdannelse frembragte Former, men den svarer dog 
ikke nøje til nogen af de hos Milde beskrevne Former 
af denne Række. Jeg har i min Haandbog (3 Udg. S. 
771) foreløbig beskrevet den som var. decumbens Mey., 


265 


men denne, som ikke er sjelden paa Sandmarker og i 
Klitter, synes kun yderst sjeldent at have veret iagt- 
taget frugtberende (Milde og Doell omtaler den som 
constant ufrugtbar, Duval- Jouve (Equis. p. 186) næv- 
ner den blandt de meget sjeldent frugtberende Former). 
Om den her fundne Form, der har vist sig i Mengde og 
er iagttaget constant i flere Aar, altsaa ber ansees for en 
_ frugtberende decumbens eller opføres som en selvstændig 
Form, ter jeg foreløbig ikke udtale nogen Mening om, 
idet jeg dog for øvrigt er tilbøjelig til at antage, at der 
ikke lader sig drage en skarp Grænse mellem Mark- 
Padderokkens forskjellige Former. En tydelig Overgangs- 
form mellem Hovedarten og Formen campestris har jeg 
f. Ex. fundet fructificerende i Juli i Christinedal Skov 
ved Svendborg: Skaftet er foroven brunt med klokke- 
formede Skeder og uden Grene, forneden grent med en 
enkelt Gren fra det tredie Ledstykke ovenfor Jorden. 

Equisetum palustre 6. polystachyon Willd. Fyen: paa 
flere Steder ved Kildeveld i Brinker mellem Skaarupore 
og Lundeborg (Rostr.)! Slesv.: Medolden (Borst.) ! 

E.limosum (b. verticillatum Doell) £. polystachyon Brück- 
ner (ex Milde) (8. candelabrum Hook). Jyll.: Ved- et 
Aalob en Mil N. for Frijsenborg (Mathiesen) ! 

Anm. Den mangeaxede Form af denne Art er i det mindste 
her i Landet langt sjeldnere end den tilsvarende Form 
af E. palustre. Den har tidligere kun veret opteg- 
net fra et Voxested i Danmark (Gilleleje: Heiberg), 
men de der samlede Exemplarer tilhøre nærmest den 

" faagrenede Hovedform (E. limos. «. Linneanum Doell), 
da den kun har faa og lange, fra de fleste Led aldeles 
ingen Grene, de øverste Grene axberende. Den her 
nævnte jydske Form har derimod meget talrige Grene 
(12—18 i Kransene fra hvert af de 3—4 øvre Led, og 
samtlige disse Grene axbærende, saa at der i det hele 
kan findes henved 60 Ax paa en enkelt Stængel. Hos 
nogle Exemplarer ere Grenene korte og naa ikke den 


266 


følgende Krans, de øverste Grene kortere end Hoved- 
axet, andre Expl. fra samme Voxested have derimod 
lengere Grene, som naa op over det neste Led, de 
øverste ud over Hovedaxet, med hvilket de i Forening 
danne omtrent en Halvskjerm. Begge de af Milde (anf. 
St. S. 112) beskrevne Former (corymbosa og racemosa) 
synes altsaa at vere repræsenterede hos den her om- 
handlede Plante. 


Filices. 


Asplenium Trichomanes L. Sjell.: Bjergsted Bakker 
ved Skarrit-Se (O. G. Petersen)! Falst.: Horbelev (Ernst- 
sen)! Fyen: Ellinge og Mullerup (S. Petersen)! 

* Athyrium Filix femina * multifida Doell (Bad. 
Fl. I, p. 24). Sjell.: Stigsnæs Skov ved Skjelsker (P. 
Nielsen)! Dyrehaven ved Skodsborg! ; 

Anm. Til denne merkelige Afart eller Misdannelse ber for- 
mentlig Exemplarerne fra de to ovennevnte Voxesteder 
henføres, skjønt de kun til Dels fremstille de af Doell 
angivne Kjendetegn (»Lovet og Afsnittene af første Or- 
den i Spidsen gjentagne Gange gaffeldelte, de yderste 
Spidser ofte noget bredere, stundom belgede«). Det 
førstnævnte af Hr. Lærer P. Nielsen meddelte Exem- 
plar er ufrugtbart, Løvets Hovedaxe og uogle af de pri- 
mere Afsnit ere hen imod Spidsen gaffeldelte; en Krus- 
ning af Bladspidserne har jeg ikke kunnet opdage, men 
derimod ere samtlige Lovets Afsnit paa forskjellig og 
højst uregelmæssig Maade indskaarne: det hele Lov dob- 
belt eller tredobbelt fjersnitdelt, de primære Afsnit snart 
meget større og især bredere end hos Hovedarten (æg- 
formede, ikke lancetformede), snart usædvanlig smaa og 
i dette Tilfælde ofte skarpt og fint fjersnitdelte, med 
smalt linieformede secundære Afsnit. Exemplarerne fra 
det andet Voxested ere meget rigeligt frugtbærende, og 
der bemærkes i Frugthobenes Form en stor Forander- 
lighed, idet Sløret snart er næsten lige og linieformet, 


267 


snart halvmaane- eller endog nyreformet (som hos La- 
strea). Lovet er tredobbelt fjersnitdelt, dets Hovedaxe 
ikke gaffeldelt 1 Spidsen, de primere Afsnit, af hvilke 
kun enkelte ere gaffeldelte, ere meget lange (4- 5“) og 
af aldeles uregelmessig Form, frembragt derved, at de 
secundere Afsnit, i Stedet for den hos Hovedarten sæd- 
vanlige Regelmessighed og fra. Midten til Spidsen jævnt 
aftagende Størrelse, ere ulige store og kortere og læn- 
gere, smalere og bredere uden bestemt Orden blandede 
imellem hinanden, de ere jevnligt bredere imod Spidsen, 
gaffeldelte og Spidserne ofte bøjede eller krusede (som 
hos den Doellske Form angivet). Det hele Lov saa, 
flygtigt betragtet, ud som om det var gnavet af Insekter, 
men jeg har ikke kunnet opdage nogensomhelst Beska- 
digelse. Begge disse Exemplarer maa antages for be- 
gyndende Stadier til den af Doell beskrevne Misdannelse, 
til hvilken man som bekjendt dyrker i Haver tilsvarende 
Former af Lastrea Filix mas (Formen erosa af denne 
synes at vere et lignende Mellemstadium) og af Scolo- 
pendrium officinale. 

Lastrea Oreopteris (Ehrh.) Pres]. Jyll.: Rold Skov (J. 
Merch)! Trudsholm Skov ved Mariager Fjord (Rostr.)! 
Logenkjær Skov i Hads Herred (A. Jacobsen). 

L. cristata (L.) Presl. Jyll.: Hornslet i Mengde (Zahrtm.), 
Langel.: Ellekrat S. for Faarevejle (Hempel)! 

Cystopteris fragilis (L.) Bernh. Jyll.: I Mengde paa 
et Stengjærde i Rosenholms Hestehave (Zahrtm.)! Fyen: 
Svindinge og Gislev Holme (S.Petersen)! Langel.: Tranekjeer 
(Rostr.); Bornh.: Hellig Kvinde N. for Listed, Gamle 
Borg i Ibsker Sogn, Bodilsker, Ø. Marie-Højlyng (Bergst.) ! 

Polypodium Dryopteris L. Jyll.: Hald Egeskov! Taa- 
strup ved Skanderborg (Zahrtm.); Fyen: Holstenshus 
Dyrehave (Mackeprang), Troldeskoven ved Svendborg 
(Hallas); Loll.: Thoreby Skov") (Kofoed Hansen); Falst.: 
i Mængde i Skoven mellem Hesnæs og Grønsund (Mort.). 


1) Ogsaa kaldet „Hamborger-Skoven“ eller „Fuglsang Storskov", 


268 


Polypodium Phegopteris L. Fyen: Kejberg Skov ved 
Nyborg (M. T. Lange). 

* P, vulgare L. var. serrata Willd. (Lovet 1' langt eller 
lengere, Afsnittene fra Grunden til Spidsen jevnt af- 
smalnede, næsten spidse, i hele deres Længde savtakkede). 
Jyll.: i Udkanten af Krat ved Rindsholm Station! 

Anm. Den af mig iagttagne Form stemmer nøje med Be- 
skrivelsen af den Willdenowske Afart og adskiller sig 
ikke lidet fra den sædvanlige Form, der har kortere, 
budte, næsten ligebrede og kun i Spidsen rundtakkede 
Afsnit. Den synes at være sjelden i Nord-Europa, men 
derimod hyppigere i Syd-Europa, hvor saa vel selve 
Løvet som dets Afsnit antager større Dimensioner (Milde 
angiver Afsnittene at kunne blive 2—3” lange, hos de 
af mig fundne Expl. ere de kun 1!/s“). Til den samme 
Form henregner Doell den af Barrelier (lc. fig. 1110) 
under Navn af P. majus acuto folio viterbiense afbildede 
Plante, som jeg har tillagt Navnet grandifrons (Pug. 
pl. hisp. 1, p. 21), dog udmærker denne sig tillige ved 
modsatte (ikke afvexlende) Lovafsnit. 

Struthiopteris Germanica Willd. Fyen: Lakkendrup 
Skov (Rostr.). 

Osmunda regalis L. Loll.: Thoreby Skov (Kofoed Han- 
sen)! Fyen: Juelsberg Skov ved Nyborg (Johanne Lange) ! 
mell. Sortese og Rikelsbjerg, Helager Mose (S. Petersen), 
Skriverlokken i Gresholmskoven ved Svendborg. (Hallas) ; 
Jyll.: Ved Merk Se (tæt V, for Flynder Se) S. V. for Skive 
(Schiøtz); Slesv.: Barsbel ved Skjærebæk (Borsh.)! 

Botrychium rutefolium A. Br. Sjell.: Petersminde Mose 
ved Fuglebjerg (P. Hansen)! | 

B, Lunaria B. rutaceum Fr. Bornh.: Arnager (Rostr.). 


Lycopodiaceæ. 


Lycopodium annotinum L. Fyen: Ved Sortesoen mel- 
lem Brahetrolleborg og Holstenshus (S. Petersen)! 
L. clavatum L. Loll.: Thoreby Skov (Kofoed-Hansen) ! 


269 


~ 


Anm. Denne Art er hidtil Familiens eneste Repræsentant 
paa Lolland, idet Rostrup (Loll. Veget. Forh.) ikke 
anfører nogen Lycopodium for den lollandske Flora. 


Isoéteæ. 
Isoétes lacustris L. Jyll.: Varre-Sø ved Hobro, forskjel- 
lige Former og stedse i Selskab med Lobelia Dortmanna 
(J. Mørch); Ørn-Sø ved Ribe (Vilandt)! - 


Gramineæ. 

f Lolium multiflorum Lam. Almindelig dyrket og for- 
vildet 1 det sydlige Fyen (Rostr.), ligeledes i Vejle-Egnen 
(M. T. Lange). 

Brachypodium pinnatum (L.) Beauv. Samsø: paa Nord- 
landet (F. Jacobsen). i 

B. gracile 8. majus Lge. (Fl. Dan. tab. 2762). Jyll.: Roden 
Strand ved Vejle Fjord (M. T. Lange); Fyen: Faaborg 
(0. G. Petersen), levende Hegn mellem Sørup og Svend- 
borg, Ladegaardskrattet ved Nyborg! 

Agropyrum repens var. firma (Presl.). Slesv.: Stranden 
udenfor Ballum Enge (Borst) ! 

Hordeum pratense Huds. Slesv.: Sylteng ved Langballe 
Aa i Grumtofte Sogn (G. Jensen)! 

H.murinum L. Samsø: Nordland (F, Jacobsen); Jyll.: Hyp- 
pig ved Horsens, især langs Fjorden (P. Nielsen). 

"+ H. jubatum L. Sjæll.: Paa flere Steder forvildet om- 
kring Storehedinge Præstegaard (Visby) ! 

H. silvaticum Huds. Jyll.: Voldstrup ved Holstebro hyp- 
pig (V. Schmidt)! Stier Skov v. Skanderborg i Mængde 
(Zahrtm.) ! | 

Digitaria glabra (Gaud.). Fyen: Vejstrup (Rostr.). 

T Echinochloa Crus galli (L.) Beauv. Sjell.: Loven- 
borg i Bunker af Dynd, som fra Gravene var opkjort i 
Haven (V. Schmidt)! 

Setaria viridis var. purpurascens Opiz (Bot. Tidskr. 
IL, p.38). Fyen: Skaarup, Bjornemose (Rostr,)! Sjell.: 
Hjulebekshusene ved Helsingør! 


270 


Anm. Sandsynligvis kun en Localform fra meget mager 
Jordbund, hvor den tillige voxer stærkt udsat for Solens 
Paavirkning. Alle de af mig sammenlignede Exemplarer 
have en meget lav og sammentrængt Væxt (1—2” høje), 
Dusken alm. indsluttet i Bladskeden; ikke alene Stak- 
kene, men ogsaa Avnerne og Bladene ere rødligt an- 
løbne, Skederne især mørkt rødviolette. 

+ Panicum miliaceum L.  Falst.: forvildet i Mængde 
ved Moseby, hvor den har holdt sig i flere Aar (Ernstsen)! 

* Alopecurus nigricans Horn. Falst.: Grønsunds ud- 
tørrede Nor (Ernstsen)! Bogø ved Falster (Andersen) ! 

Anm. Denne Art, som ikke tidligere har været bemærket i 
vor Flora, adskilles fra A. pratensis fornemlig ved kry- 
bende Rodstok med Udløbere, ved en noget kortere Dusk 
og Yderavnernes mørkere (sortagtige) Farve. 

Phleum arenarium L. Samsø Nordland (F. Jacobsen); 
Bornh.: 1 Mengde paa et sandigt Overdrev N. for Fit- 
tenebækken -i ©. Larsker Sogn (Bergst.)! 

Hierochloa odorata (L.) Wahlenb. Jyll.: Markgrofter 
ved Hjørring (A. Jacobsen), Taastrup Mose mellem Aar- 
hus og Skanderborg, i stor Mengde (Zahrtm.)! Fyen: 
ved Skydehuset i Christiansminde pr. Svendborg (Hallas). 

Phragmites communis var. flavescens Cust. Sjelland: 
Tervmose ved Jyderup (Bot. Forenings Excurs.)! 

Aira uliginosa Whe. Jyll.: Gub-Se ved Silkeborg (Bot. 
Foren. Excurs. )! Lustrup Mose ved Ribe (Vilandt)! tem- 
melig alm. paa Rømø (Borst.)! 

A. cæspitosa var. pallida Koch. Jyll.: Marselisborg Skov 
(Th. Jensen)! Bornh.: Néxø Plantage, Klintebyskoven i 
Ibsker Sogn (Bergst.)! 

Avena intermedia Lindgr. (A. hybrida Peterm.). Falst.: 
Bønnit (Ernstsen)! Bornh.: Jomfrugaarden i Poulsker 
Sogn (Bergst.)! 

Anm. Navnet A. intermedia Lindgr. bør, som givet 1841 
(Bot. notiser) have Fortrin for det yngre Navn A. hybrida 
(Peterm. i Rchb. Fl. Saxon. 1842). Sandsynligvis er dog 


271 


denne Plante kun en Afart af A. fatwa med glatte Inder- 
avner, hvilket ogsaa de fleste Botanikere synes tilbøjelige 
til at antage. 

Avena elatior L. En Mellemform mellem &. vulgaris 
og ß. typica (Smaaaxene 2—3-blomstrede, de 2 neder- 
ste Blomster stakbærende (den nedre G; den neste 9) 
den øverste 3 stakløs) er funden ved Skovsbo pr. Ros- 
kilde (Thomsen) ! | 

Triodia decumbens var. elatior P. Niels. Jyll.: Hobro, 
Falst.: Dalbygaard (Rostr.). 

Brisa media var. pallescens Doell. (Fl. Dan. tab. 2825). 
Jyll.: Marselisborg Skov ved Aarhus (Koch)! Boge ved 
Falster (Andersen)! Bornholm: Pæregaards Granskov i 
Bodilsker Sogn (Bergstedt)! 

Glyceria maritima (Gort.) Wahlb. Jyll.: Enge ved Hor- 
sens Fjord (P. Nielsen); Fyen: Christiansminde ved Svend- 
borg! Sjell.: Reerso (O. G. Petersen). 

G. fluitans var. triticea Fr. Jyll.: Rydhave; Sjell.: 
Løvenborg (V. Schmidt)! Bornh.: Kjæret i Povlsker 
(Bergst.) ! 

G. plicata var. triticea M. Lge. Jyll.: hyppig ved Hor- 
sens og Skanderborg (P. Nielsen). 

Poa fertilis Host. Falst.: Grensunds udtørrede Nor (Koch!) 

P. bulbosa var. vivipara (L.) Rchb. Bornh.: i Mengde 
paa Klipperne S. for Allinge (Bergst.)! 

P. trivialis var. multiflora Rehb. Jyll.: Rydhave ved 
Holstebro, i Haven mellem Frugtbuske (V. Schmidt)! 
Anm. Hovedarten forekommer undtagelsesvis med glatte 
Straa- og Bladskeder, f. Ex. paa en Græsmark ved 

Ørsløv pr. Skjelskør (P. Nielsen). 

Dactylis glomerata var. lobata Drej. Fyen: Mullerup 
Skov (S. Petersen)! 

Bromus hordeaceus Wahlnb. Jyll.: Vosnæs Pynt; Fyen: 
Strib (Zahrtm.)! . 

B. mollis 8. leiostachys Mert. et K. Jyll.: Ved Horn- 
slet med Hovedarten (Zahrtm.)! 


272 


Schedonorus tectorum (L.) Fr. Lolland: Knuthenborg 
(Liebm. Herb.)! 

Anm. De Iagttagelser, jeg i de senere Aar har gjort med 
Hensyn til de saakaldte Schedonorus asper og sero- 
tinus, og som have bestyrket min Overbevisning om 
disse Arters Berettigelse, skal jeg forbeholde til en senere 
Lejlighed, naar jeg har indsamlet en Del endnu mang- 
lende Oplysninger. Jeg kan foreløbig henvise til de Be- 
merkninger, jeg herom har meddelt i Vidensk. Selsk. 
Oversigt 1871, p. 40, og anbefaler for øvrigt de danske 
Botanikere at have Opmerksomheden serlig henvendt 
paa disse Arter, om hvilke det vil vere mig saare vig- 
tigt at modtage Underretning af Enhver, som i Landets 
forskjellige Egne maatte have Lejlighed til at iagttage 
dels Bestandigheden af de angivne Kjendetegn (navnlig 
om der maatte vise sig tydelige Overgangsformer), dels 
de tvende Arters Blomstringstid, Fordeling og Forekomst 
paa forskjelligartet Voxested (f. Ex.om de voxe blandede 
eller adskilte, paa tør eller fugtig Jordbund) o. s. v. 


Cyperaceæ. 


Schoenus nigricans L. Jyll.: Ved en Rørsø i Hansted 
Klit i Thy (Schiøtz)! Bornh.: Gadegaards Mose i Bodils- 
ker Sogn (Bergst.)! 

Rhyncospora alba (L.) Vahl. Fyen: Sortesoen mellem 
Brahetrolleborg og Holstenshus (S. Petersen)! 

Eleocharis multicaulis (Sm.). Jyll.: Lustrup Mose ved 
Ribe (Vilandt) ! 

Scirpus parvulus R. et S. Bornholm: I stor Mengde i 
Kjeret S. for Snogebek i Poulsker Sogn (Bergst.)! 

S, pauciflorus Lightf. 6. minor Blytt. Græsklædte Veje 
mellem Klitterne paa Rømø (Borst.) ! 

S. cespitosus L. Sjell.: I Mengde paa et hedeagtigt Over- 
drev S. for Halleby Aas Udløb i Store Bælt (Mort.). 

S. fluitans L. Jyll.: Lustrup Mose ved Ribe (Vilandt) ! 

* S, setaceus var. clathrata Rchb. (med fine Tværstriber 


273 


mellem Frugtens Længderibber). Klitdale paa Rømø, 
hvor Hovedarten ikke fandtes (Borst.)! 

Scirpus Tabernæmontani Gmel. Sjæll.: Giersløv (0.G. 
Petersen); Bornh.: Dammebæk ved Poulsker (Bergst.)! 

S. maritimus var. monostachys Lge. (FI. Dan. tab. 2702). 
Jyll.: Handbjerg Strand ved Holstebro (V. Schmidt), 
Vosnes Pynt (Zahrtm.)! Vejle Fjord (Th. Jensen); Sl.: 
Ældre Havstok ved Kongsmark paa Rømø (Hovedarten 
ikke bemerket, Borst)! Boroh.: Stranden mellem Orme- 
bek og Onsbek (J. P. Jacobsen)! 

S. rufus (Huds.) Schrad. Jyll.: Daugaard Strand ved Vejle 
Fjord (M. T. Lange); Medolden, Rømø (Borst)! Langel.: 
Eng S. for Faarevejle (Hempel)! Sjæll.: Kallundborg 
(Ernstsen) ! 

Eriopho rum alpinum L. Fyen: Kjær i Svanninge Bak- 
ker (S. Petersen). 

E. gracile Koch. Jyll.: Taastrup Mose ved Skanderborg 
(Zahrtm.) ! 

Cladium Mariscus (L.) R.Br. Bornh.: Myregaards Mose 
i Pedersker Sogn (Bergst.)! Poulsker (Schiøtz). 

Carex incurva Lightf. I Mengde paa Vestkysten af Romo 
(Borst) ! 

C. paniculata L. var. simplicior And. Jyll.: Hornslet 
(Zahrtm.)! 

C. leporina L. var. argyroglochin (Horn.). Bornh.: 
Skov ved Bodilsker (Bergst.)! 

C. Boenninghauseniana Whe. var. ambigua! (forskjellig 
fra den typiske Form ved smalere Blade, det nederste 
Dækblad ragende langt ud over Straaet, samtlige Smaaax 
enkelte). Jyll.: Hængedyndsmoser i Stier Skov ved 
Skanderborg, 4 Tuer (Zahrtm.)! 

Anm. Denne Form nermer sig i flere Kjendetegn til C. re- 
mota, især ved den stærke Udvikling af Stottebladene 

(ogsaa det næstnederste Ax har et kort Stetteblad, hvil- 
ket dog undtagelsesvis ogsaa kan findes hos den typiske 
C. Boenn.); men paa Grund af den blaagraa Farve, de 


Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I, 18 


274 


kraftigere Stængler, de tæt samlede øvre Ax og Axskjæl- 
lenes brunlige Farve maa den utvivlsomt henføres til C. 
Boenninghauseniana. Ogsaa have Frugterne, efter Hr. 
Zahrtmanns gjentagne Undersøgelse, stedse vist sig at 
være golde. Kun hos nogle enkelte Expl. viser det 
nederste Ax en ringe Grad af Sammensætning, ellers ere 
samtlige Ax enkelte. 

Carex cyperoides L. Sjæll.: i den udtørrede Skovrød Sø 
i Rudehegn (N. E. Petersen) ! 

C. cæspitosa L. Jyll.: Taastrup Mose og tørvholdige Enge 
ved Tarskov Mølle (Zahrtm.}! 

C. trinervis Degl. Slesv.: Marskdige ved Højer (N. E. 
Petersen)! Kongsmark paa Rome (Borst)! 

Anm. Af de talrige Exemplarer, som ere mig meddelte af 
Hr. Borst, fremgaar det, at denne Art, ligesom dens 
Beslegtede (C. vulgaris og stricta paa den ene, C. glauca 
paa den anden Side) optræder under forskjellige Former, 
til hvis Adskillelse og nøjere Begrænsning fortsat Iagt- 
tagelse paa Voxestedet vil være nødvendig. En af de 
mest iøjnefaldende Former, som jeg foreløbig vil betegne 
med Navnet laxa, afviger især meget betydeligt saavel 
fra Fig. i Fl. Dan. tab. 2665 som fra den fortrinlige Af- 
-bildning i Drejers Symb. Caricol. tab. 7, ved højere 
(8—14”) og slankere Stængler, længere og slappere 
Blade, flere Hunax (Drejer angiver 2—3, Kunth og Kze. 
indtil 4, jeg har hos denne Form ofte fundet 5), som ere 
længere og indbyrdes fjernere end hos Hovedformen, samt 
ved langt tilspidsede Axskjæl. At Hanaxene, især det 
øverste, henimod Spidsen bære Hunblomster og derved 
blive kølleformede, og at næsten samtlige Hunax i Spid- 
sen bere Hanblomster, synes at vere et godt og temme- 
lig constant Kjendetegn for hele Arten, hvorved den ofte 
faar en vis Lighed med C. Buxbaumii. 

C. limosa L. Sl.: Kongsmark paa Rome (Borst)! 

C. montana L. Sl.: Tovring Krat (Borst)! 

C. digitata L. Bornh.: Vasaaen i ©. Marie Sogn (Bergst.)! 


275 


Carex extensa Good. Langel.: Ved Henninge Nor (Hem- 
pel)! Sjæll.: Helsingør (Liebm. Herb.)! Bornh.: Balke 
Strand i Bodilsker Sogn (Bergst.) ! 

C. fulva Good. Jyll.: i Mengde i Stier Skoveng, altid med 
golde Frugter (Zahrtm.)! Slesv.: ved Sørup Se i Angel 
(G. Jens.)! 

C. vesicaria L. En ejendommelig Form, med 1—2 meget 
korte (*/2 lange), ovale, guldglindsende Hunax og Ax- 
skjellene neppe halvt saa lange som Perigyniet, er funden 
ved Gjerrild pr. Grenaa af Provst Koch. Ved Axenes 
Form og Storrelse nermer den sig til var. alpigena 
Fr., men denne har mere eller mindre brune Perigynier 
og næsten sodfarvede Axskjel. 

C,hirta L. var. sublævis Horn. Bornh.: Bodilsker, Frigaards 
Dam i Poulsker Sogn (Bergst.)! 

— — var.spinosa Mort. Fyen: Gruset Havstok vedSkaa- 
rupere (Rostr.) ! | 


Juncaceæ. 


Juncus maritimus Lam. Fyen: Nakkebglle (S. Petersen)! 
Langel.: Sylteng S. for Faarevejle (Hempel)! 

J. effusus L. 8. compactus Leight. Jyll.: Rydhave ved 
Holstebro (V. Schmidt)! En diametralt modsat Form, 
y. umbrosus Th. Jens., med 3—4 Gange sammensat 
Kvast og bleggrenne, meget langstilkede Blomster, er 
funden i Skoven ved Constantinsborg pr. Aarhus (Th. Jens.). 
(En til den sidstnævnte svarende Form af J. conglome- 
ratus er den saakaldte J. subuliflorus Drej.). 

J. acutiflorus Ehrh. Jyll.: Mellem Dirnes og Fergegaar- 
den N. for den udtørrede Sjørring Se i Thy (Schiøtz)! 

J. atricapillus Drej. Fuglekejen paa Fane (Vilandt)! 

J. bufonius L. var. fasciculata Koch. Jyll.: Bredderne 
af Sjørring Se (J. P. Jacobsen)! Rydhave pr. Holstebro 
(V. Schmidt)! 

J. pygmeus Rich. (Thuill. Fl. Paris.). Jyll.: Vandet Se i Thy 
(Overgaard) ; Klitter paa den sydlige Del af Rome (Borst)! 

18% 


276 


Juncus pygmeus var. lacustris! Stænglerne slappe, 
ved Grunden ofte nedliggende og rodsiaaende; Bladene, 
især Blomsterstandens nedre Støtteblad, længere; færre 
(2—4) Blomster i Nøglerne. (En Localform, betinget af 
Voxestedet i selve Vandet, fundet i Tvorup Sø i Thy 
(J. P. Jacobsen) ! 

Anm. Den i min Haandbog givne Beskrivelse af J. pygmæus, 
affattet efter Exemplarer fra Vesterhavsøerne og Eider- 
sted, trænger i enkelte Punkter til Udvidelse og Berig- 
tigelse. Navnlig variere Nøglerne meget i Henseende til 
Blomsternes Antal og derved tillige i Størrelse; de smaa 
Exemplarer fra Slesvigs Vestkyst have hyppigst 3—4- 
(sjeldent 2- eller 5-) blomstrede Nøgler, hvorimod Exem- 
plarerne fra Thy ofte have 5—10 (stundom endog flere) 
Blomster i Nøglet. Dette er hos smaa Exemplarer oftest 
enligt, men større Exemplarer have ofte en sammensat 
Blomsterstand, hvis Forgreningsmaade stemmer overens 
med den, vi finde hos flere andre Juncaceer. | 

J. capitatus Weig. Bornh.: Klitter ved Bodilsker, fugtige- 
Pletter ved Poulsker (Bergst.)! 

Luzula multiflora Lej. var. congesta Fr. Jyll.: Sal ved 
Viborg (Leth)! Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt)! 

L. maxima DC. Jyll.: Adslev Skov, Stier Skov (Zahrtm.)! 

Anm. De paa det sidstnævnte Voxested fundne Exemplarer 
afvige derved fra den sædvanlige Form, at Stængelbladene 
naa op over det paafelgende Ledstykkes Basis (og ikke 
ere kortere end Ledstykkerne), men er for øvrigt ikke 
forskjellig fra Formen sparsiflora. 

L. albida DC. Falst.: Mellem Buske i Riserup Prestegaards 
Have (Koch)! 

Anm. Efter Provst Kochs Meddelelse findes denne Plante 
paa det angivne Voxested i tusindvis paa et Areal af 
flere hundrede 7! Alens Udstrækning; den er muligvis 
indført i sin Tid med fremmed Frø eller paa anden 
Maade forvildet, men har i hvert Fald voxet der i en 
lang Aarrekke. 


277 


Alismaceæ. 


Butomus umbellatus L. Fyen: Mellem Ringe og Bol- 
tinggaard (M. T. Lange). 

Triglochin maritimum L. Bornh.: En Mil fra Havet i 
Vibegaards Eng i Poulsker Sogn (Bergst.)! 

Scheuchzeria palustris L. Fyen: Ved Sortesøen mellem 
Brahetrolleborg og Holstenshus (S. Petersen) ! 

Alisma natans L. Jyll.: Stadil Fjord tæt ved Stadil Kirke 
(Schiøtz)! 

A. Plantago var. graminifolia Ehrh. Bornh.: Balke 
Lergrav i Bodilsker Sogn (Bergst.)! 


Coronariæ. 


+ Endymion nutans Dmrt. Bornh.: Forvildet mellem 
Vaarsed paa en Mark V. for Smedegaard i Re Sogn 
(Bergst.)! Sjell.: Vodrofgaard i Krat, forvildet, i Sel- 
skab med Ornithog. nutans (Liebm. Herb.) ! 

T Lilium Martagon L. Jyll.: I Mengde forvildet i Ha- 
ven og Skoven ved Rydhave pr. Holstebro (V. Schmidt)! 

Tulipa silvestris. Sjæll.: Lerchenborg Have (O.Smith)! 
Stra, i Mengde (Mathiesen)! Paa Falster, hvorfra den 
ikke angives i Provst Kochs Localflora af denne Ø, er 
den funden ved Moseby (Ernstsen). 

Gagea stenopetala Rchb. Samsø: Paa Nordlandet (F.. 
Jacobsen). Bornh.: Paa en Eng ved Nexø Byled (B.)! 
Saavel Hovedarten som Formerne $. bifolia Koch og 
y. uniflora Heib. ere almindelige paa Falster (Ernst- 
sen, Koch)! 

Anm. Formen y. skyldes Plantens Forekomst i meget mager 
Jordbund; 8. er fremkommen ved det ydre Svebblads 
Frigjerelse fra Skaftet. En Række Overgangsformer 
mellem a og 8, meddelte af Hr. Ernstsen, vise den 
gradvise Frigjorelse af Svebbladet fra Stængelen, snart 
ovenfor, snart nedenfor Midten eller henimod Grunden af 
denne (ofte med et lille Løg, tilsyneladende nedenfor Ud- 


278 


gangspunktet), indtil det tilsidst faar Udseende af et Rod- 
blad, kun er det altid kortere end det ægte Rodblad og 
ofte ogsaa i Form forskjelligt fra dette. De grundige Un- 
dersøgelser af Irmisch (Morph. der monokotyl. Zwiebel- 
gewächse) have nemlig godtgjort, at de to nedre eller 
ydre Stetteblade for Blomsterstanden (de saakaldte folium 
florale inferius og superius) ikke ere Dækblade, men 
vegetative Blade, som f. Ex. hos G. arvensis enten 
begge eller i det mindste det ene ere frie til Grun- 
den, men som hos G. stenopetala og lutea ere sammen- 
voxne med Skaftet lige til Blomsterstanden, saa at kun 
en smal Kanal er bleven tilbage, der antyder Bladets . 
Grænse mod Skaftet. Disse to Blade tilhøre efter Irm. 
Blomsteraxen (Skaftet) som dennes første og andet Stæn- 
gelblad, medens det saa kaldte Rodblad er det sidste 
(og eneste) vegetative Blad paa Grundaxen; fra dettes 
Hjørne udgaar det større Log hos %. stenopetala, medens 
det mindre er Hjorneknop for det første Stængelblad 
(fol. florale inf.) og det ganske lille Log, som ofte fin- 
‘des paa forskjellig Højde af Skaftet, tilhører det andet 
_ Stængelblad (fol. flor. sup.). Den gradvise, Frigjørelse 

af det nedre Stængelblad fra dets normale Sammenvox- 
ning med Skaftet, hvorpaa ovenfor er anført Exempler, 
giver altsaa et slaaende og praktisk Bevis for Rigtig- 
heden af Irmisch’s Tydning og viser ligeledes den af I. 
hævdede væsenlige Overensstemmelse mellem Arterne med 
1 og med 2 Rodblade. Ogsaa hos G. lutea har Provst 
Koch iagttaget et analogt Tilfælde, idet han under Navn 
af G. lutea bifolia har meddelt mig et Exemplar med to 
grundstillede Blade af omtrent lige Længde, af hvilke 
det øvre utvivlsomt er det fra sin Forbindelse med Skaftet 
frigjorte nedre Stængelblad. 

Allium Scorodoprasum L. ß. minus. Jyll.: Rugaard 
ved Grenaa (Morville) ! 

A. carinatum L. Falst.: I Mængde paa Bønnit Slotsruiner 
og paa Gjærder ved Bønnit og Bregninge (Ernstsen) ! 


279 


Anthericum Liliago L. Jyll.: Trinderup Krat ved Hobro 
(J. Merch)! 

A. ramosum L. Sjæll.: Classens Høj ved Frederiksværk 
(Barfoed)! Storehedinge (Visby)! 


Smilaceæ. 


Convallaria Polygonatum L. SL. : Laurup Krat (Borst.)! 

C. verticillata L. Jyll.: Trudsholm ved Mariager Fjord 
(S. Petersen), Toubro Krat ved Lyngby pr. Grenaa (V. 
Bertelsen); Fyen: Thorup Krat i ae Sogn pr. Odense 
(Hempel)! 


Narcissineæ. 


7 Leucojum œstivum L. Falst.: Forvildet ved Moseby 
(Ernstsen) ! 

7 Galanthus nivalis L. Jyll.: I Mengde forvildet i Ha- 
ven og Skoven ved Rydhave (V. Schmidt)! Falst.: 1 stor 
Mengde paa en Eng i Moseby Præstegaards Have 
(Ernstsen) ! 


Orchides. 


Malaxis paludosa (L.) Sw. Fyen: Sortesgen ved Hol- 
stenshus (S. Petersen)! Jyll.: i Gammelmosen ©. for 
Darum, Mose S. for Trodsborg i Sneum Sogn, Mose S. 
for Smerpette i Skads Sogn mellem Varde og Ribe (J. 
Christensen Hygom) ! 

Sturmia Loeselii (L.) Rehb. Bornh.: Kjellergaards Mose 
i Bodilsker Sogn, Mose ved Sogneskjellet V. for Dyndeby 
i Poulsker S., Myregaards Mose i Pedersker S. (Bergst.). 
(Ikke tidligere funden paa Bornh.). 

Orchis sambucina L. Bornh.: Skrænter ved Hammersøen, 
Krat ved Bondegaard i Rø Sogn, Vasaaen i Ø. Marie 
S., Klintebakker i Ibsker S. (Bergst.)! Jyll.: Bakker i 
Lundegaards Mosekrat ved Hjørring (A. Jacobsen), ved 
et Markskjæl paa Hornslet Mark (den røde og gule Form 
blandede. Zahrtm.)! 


280 


Anm. Efter Hr. Zahrtmanns Meddelelse er O. ustulata 
nu forsvunden af Horsens-Egnens Flora, idet den Bakke, 
hvor den forhen fandtes, i de senere Aar er udgravet. 

Gymnadenia conopsea (L.) R. Br. Fyen: Sanderum 
Torvehave ved Odense (J.C. Poulsen)! Slesv.: Tevring 
Krat Ø. for Medolden (Borst.)! 

G. albida (L.) Rich. Jyll.: Bakker i Lundegaards Mose- 
krat ved Hjørring (A. Jacobsen), Sal ved Viborg (Leth)! 
Slesv.: Klojeng ved Løgumkloster, Tovring Krat (Borst) ! 

Coeloglossum viride (L.) Hartm. Bornh.: Kjollergaards 
Mose og Gadegaards Mose i Bodilsker Sogn (paa det 
første Sted i hundredvis, paa det andet Sted færre Expl. 
Bergst.)! En Form med meget kort eller ingen Spore 
er funden ved Vejen fra Almindingen til Nybro Kro 
(Zahrtmann)! Sjæll.: Charlottenlund, 1 Expl. paa Engen 
Ø. for Forsthaven 1872! (allerede angivet af Kylling, 
men siden hans Tid ikke funden paa dette Voxested). 

Herminium Monorchis (L.) R.Br. Loll.: Eng ved Flin- 
tinge (Petersen). Ny for Lollands Flora (Rostr.). 

Listera cordata (L.) R. Br. Jyll.: Mellem Silkeborg og 
Naaege (P. Nielsen)! 

Epipactis microphylla (Ehrh.) Sw. Jyll.: I Mengde i 
Stier Skov og i Elkjer Skov ved Sofie Amaliegaard 
(Zahrtm.)! 

Anm. Den under dette Navn fra Danmark angivne Plante 
stemmer ikke nøje overens med tyske Exemplarer af 
Serapias microphylla Ehrh. (G. Rchb., v. Uechtritz), 
men staar omtrent midt imellem denne og E. latifolia. 
Maaske bør den adskilles fra begge som en egen Art. 

Cephalanthera ensifolia(Sm.) Rich. Fyen: Skrenten ved 
Christiansminde Skyttehus ved Svendborg, kun 1 Expl. 
(Hallas). | 


Fluviales. 


Zannichellia macrostemon Gay. Jyll.: Vejle Fjord (P. 
Niels.). 


281 


Ruppia brachypus Gay. Fyen: Odense Fjord v. Hofmans- 
gave (J. Vahl)! Falst.: Guldborg-Sund ved Venners- 
lund (Thomsen)! Sjælland: Roskilde -Fjord (Vaupell)! 
Bornh. (Steenstrup i Liebm. Herb.)! 

Potamogeton natans B. fluviatilis. Jylland: Handberg 
Hovgaard ved Holstebro (V. Schmidt)! 

P. gramineus a. graminifolius (Overgangsformer til ß, 
de øvre Blade hos enkelte Exemplarer meget smalt 
lancetformede). Bornh.: Grennevad i Poulsker Hojlyng 
(Bergst.) ! 

P, lucens var. acuminata. Jyll.: Taastrup-Se, med Hoved- 
arten (Zahrtm.); Molledam ved Klestrup pr. Nibe med 
Hovedarten (Deichm.-Branth) ! 

Anm. Exemplarer fra sidstnævnte Sted, voxende i den 
dybere Del af Dammen, have nogle svammende Blade, 
ef. Fries Fl. Scan. p. 182 (Branth). 

P. prelongus Wulf. Jyll.: Rydhave ved Holstebro (V. 
Schmidt), Taastrup-Se, i Mengde (Zahrtm.)! 

Anm. Den af mig (Haandb. 2 Udg. S. 117) beskrevne sær- 
egne Forgreningsmaade hos de blomsterbærende Stængler 
af Potamog. nitens, som jeg havde iagttaget hos svenske 
Exemplarer af denne Art, og som finder sin Forklaring — 
ved den af Irmisch (Ub. einige Arten aus der Fam. der 
Potameen 1858) beskrevne sympodiale eller dichasiale 

_ Forgreningsmaade af de nedsænkte Axedele hos P. natans 
o. fl. Arter, er senere iagttaget her i Landet hos flere 
Potamogeton-Arter; jeg har set den hos Exemplarer af 
P. nitens fra Hald-Se (P. Nielsen), af P. rufescens fra 
Aamosen ved Ondlese! og fra Hornslet Mose (Zahrtm.). 
I alle disse Tilfelde findes den omhandlede dobbelte 
Grendannelse højt oppe paa den flydende blomsterbærende 
Stængel, endog fra de ved Blomsten nærmeste Ledstyk- 
ker. Den af mig givne Beskrivelse af dette Forhold maa 
efter Irmisch's Fremstilling modificeres saaledes, at de 3 
Axer repræsentere et Dichasium, i hvilket den af mig 
saa kaldte»indreGren«er Hovedaxens skjævt voxende 


| 282 


Fortsættelse, den for Hovedaxen antagne, i lige Ret- 
ning med Stængelstykket nedenfor voxende Del Hoved- 
skudet og »den ydre Gren« med forlængede Ledstykker 
og alm. skjælformede Blade Reserveskudet. I de 
Tilfælde, hvor denne Forgreningsmaade forekommer umid- 
delbart under Blomsterstilken, synes denne sidste at re- 
præsentere Dichasiets Hovedaxe, og Hovedskudet er da 
stillet mellem Blomsterstilken og det ene af de tilsyne- 
ladende modsatte Blade, og det spinkle, forlengede, 
nedadstræbende og ved Ledene rodslaaende Reserveskud 
er stillet i det andet saakaldte modsatte Blads Vinkel 
med Blomsterstilken. Min Formodning om at disse Re- 
serveskud, der i Spidsen ende med en opsvulmet Knop, 
ved Moderstængelens Henvisnen frigjores og overvintre, 
er bekræftet ved Hr. Zahrtmanns Iagttagelser, som har 
fundet dem frit svømmende i Mosehuller og i det følgende 
Foraar set. dem danne nye Planter. 

Potamogeton densus L. Jyll.: Stadil Fjord, tet ved 
Stadil Kirke (Schiøtz); i stor Mengde i Aaen ved Rinds- 
holm pr. Viborg! 

P. marinus L. Jyll.: I Aflebet fra Taastrup-Se (Zahrtm.)! 


Hydrocharideæ. 


* Elodea Canadensis Rich. Slesv.: I Mengde i Søgaard 
Sø ved Aabenraa (og i en Bek, som løber ud i Seen, 
1871, Borst)! 


Myricaceæ. 
Myrica Gale L. Bornh.: Lærkegaard i Poulsker Sogn, 
Græsmosen i Almindingen (Bergst.)! 


Betulaceæ. 
* Betula odorata Bechst. var. microphylla Hartm. (Bla- 
dene smaa, !/2—1” lange, sjeldent over '/o” brede, rude- 
formet-elliptiske eller rundagtig-ægformede, spidse, svagt 


283 


dunhaarede). Jylland: Silkeborg Vesterskov ner ved 
Lyng-Se! 

Anm. I Henseende til Bladpladens Form og Sterrelse min- 
der denne en Del om 2. intermedia, og danner en kjen- 
delig Modsetning til den storbladede B. odorata var. 
tiliefolia (Læstad.). En lignende Form har jeg set fra 
Christiania (meddelt af afd. Prof. Blytt under Navn af 
B. glutinosa var.) og fra Nissedal i Ovre Telemarken 
(C. Rosenberg). De svenske Expl. (fra Korsberga i 
Smäland (Scheutz)! have endnu mindre Blade end vor. 

* Alnus pubescens Tausch. Jyll.: Ved Bredden af Lyng 
Sø ved Silkeborg Vesterskov, formodenlig plantet! (sml. 
Bot. Tskr. III, p. 86). 

+A. serrulata Willd. Jyll.: I Selskab med foreg. ved Lyng 
Se, men i større Mengde end denne. Frugtberende 
Exemplarer, som jeg samlede i 1871, have bekreftet 
Rigtigheden af denne i Nord- Amerika hjemmehørende 
Arts Forekomst paa den nævnte Localitet, hvor den først 
blev funden af Hr. Baagee, og hvor den upaatvivlelig 
i sin Tid har veret plantet (s. Bot. Tidskr. anf. St.). 


Corylacee. 


Carpinus Betulus L. Jyll. : Haughus ved Vejle (M. T. 
Lange). 


Salicineæ. 


Salix cuspidata Schultz. Jyll.: I Mengde, og, som det 
synes, vildvoxende i Skovmoser ved Svends Molle i Bjerge 

_ Herred (M. T. Lange)! 

T S. undulata Ehrh. Falst.: I Mengde ved Grofter og 
Gjærder omkring Moseby (Ernstsen) ! 

S. acutifolia Willd. Falst.: Moseby (Ernstsen) ! 

S. daphnoides Vill. Bornh.: Hyppig i den sydøstlige Del 
af Øen, især i Poulsker Sogn, hvor der findes Exem- 


1 
+ 


plarer med en Stamme af henved 2/i Tværsnit (Bergst.) ! 


284 


* S. Pontederana Schleich. Sjæll.: Ved Sorø Sa mellem - | 


Byen og Jernbanestationen (P. Nielsen)! 

TS. acuminata Sm. Sl.: Plantet i Markhegn ved Kri- 
stiansfeld og Favstrup (P. Niels.). 

+ S. stipularis Willd. Sjælland: Frederikssund; Falst.: 

| Gjerder ved Moseby (Ernstsen) ! 

#S. Schraderiana Willd. forma major (S. discolor Schrad.). 
Jyll.: Forvildet (?) ved Clasonsborg, ved Sjerring-Se og 
langs hele Skjernaadalen (Dalgas) ! 

TS laurina Sm. Jyll.: Aarhus (Koch)! 

S. hastata L. Jyll.: Trudsholm ved Mariager Fjord (Rostr.); 
i stor Mengde i Hornslet Mose (Zahrtm.)! Sjell.: Or- 
drup Mose i Mengde 1872! 

S. ambigua Ehrh. Jyll.: Paa flere Steder ved Silkeborg! 
Hornslet Mose, ikke sjelden og i forskjellige Former 
(Zahrtm.) ! 

Anm. Saa vel af denne Art som af S. aurita og S. ci- 
nerea har Hr. Zahrtmann meddelt mig androgyne Exem- 
plarer (med Axene foroven ©, forneden €) alle samlede 
1 Horuslet Mose. 

S. angustifolia Wulf. Bornh.: I en Landevejsgroft i Al- 
mindingen, en 1 Al. høj Busk (©), i Selskab med S. 
aurita og repens, men ingen andre Pile i Nærheden; en 
2 Al. hej Busk (SG) i en Vejgreft ved Bodilsker Søndre 
Skole, i Selskab med S. repens (Bergst.)! 


Ulmace x. 


* Ulmus montana Sm. var. tridens hort. Sjell: Strids 
Mølle ved Skarrit-Se (Bot. Foren. Excurs.)! 


Salsolacex. 


Chenopodium Vulvaria L. Bornh.: Aarsdale (Jacobsen)! 
ved Balke Strand i Bodilsker Sogn (Bergst.) ! 

Anm. Ved Ryslinge i Fyen har Hr. S. Petersen forgjæves 
søgt denne Art og antager at den nu er forsvunden fra 
dette Voxested. 


285 


+ Blitum capitatum L. Sjell.: Som Ukrud i Løvenborg 
| Have (V. Schmidt)! 
Beta maritima L. Langel.: Ved Bagenkop (Rostr.)! 
Kochia hirsuta (L.) Nolt. Sjæll.: I Mengde og kraftigt 
| udviklede Exemplarer paa den inddæmmede Strækning 
mellem Frederikssund og Kalvø (Mort.)! 
* Halymus portulacoides (L.) Wallr. I det nordøstlige 
Samsø paa en Sylteng ved Foden af Vaarbjerg fandt 
- Adjunkt A. V. Gram i Efteraaret 1870 2 a 3 Exem- 
plarer af denne for det egenlige Danmarks Flora nye 
Plante, voxende i Selskab med Aster Tripolium og Sta- 
tice rariflora var. Danica! Senere ere nogle Expl. fundne 
paa Marskbund ved Besser Fjord, omtrent '/a M. S. for 
Vaarbjerg (Lassen). 
H. pedunculatus (L.) Wallr. Langel.: Faarevejle (Hempel). 


Polygonaceæ. 


Polygonum Bistorta L. Jyll.: Rydhave ved Holstebro, 
formodenlig forvildet (V. Schmidt)! 

P. strictum var. elata. Sjell.: Løvenborg (V. Schmidt); 
Slesv.: Stenbjerg Skov i Angel (G. Jensen)! 

P. Hydropiper var. pauciflora Lge. (Bot. Tidskr. III, 
p. 89). Fyen: Mellem Skaarup og Klingstrup (Rostr.)! 

P. nodosum Pers. Bornh.: Hasle Strand (Liebm. Herb.)! 

Rumex palustris Sm. Sjæll.: Strids Mølle ved Skarrit- 
Sø (Bot. Foren. Excurs.)! 

R. conglomeratus Murr. Jyll.: I Afløbet fra Taastrup-Sø 
" (Zahrtm.)! Sjæll.: Ved Sydsiden "af Halleby Aas Udløb 
i Store Bælt (Mort.). 

R. conspersus Hartm. Sjæll.: Gamle Kikkurv ved Kjøben- 
havn (Ernstsen). 

* R. thyrsoides Desf. (?) (cf. Hartm. Skand. Fl. 9 Udg. S. 
165), forskjellig fra R. Acetosa ved i Almindelighed højere 
og kraftigere Væxt, længere og smalere, mere kjødfulde, 
ved Grunden spydformede Blade, en tæt- og mange- 
blomstret, flere Gange sammensat Dusk, Kronbladene 


286 


(de indre Perigonbld.) kredsrundt-nyreformede, med større 
Bruskskjæl ved Grunden. Byrum paa Læsø (J. P. Ja- 
cobsen)! Fyen: Østerøen ved Nyborg (i Randen af 
Kornagre paa Sandjord) ! | 

Anm. Den her fundne Plante svarer aldeles til den tidligere 
i Sverige fundne og under det anforte Navn beskrevne 
Art; ogsaa stemmer den ret vel med R. thyrsoides 
Desf. efter den Beskrivelse, der er givet i D. C. Prodr. 
XIV, 1. 66, men Meisner gjør paa dette Sted opmærk- 
som paa, at den af Grenier (Fl. Fr. III, p. 44) under 
Navn af R. thyrsoides beskrevne Plante henhører til R. 
intermedius DC., og denne sidste, som jeg har samlet 
paa flere Steder 1 Sydfrankrig og Spanien, er yderst 
forskjellig fra hin, bl. A. er den strax kjendelig ved 
meget lavere Vext, stærkt udspilede Blomstergrene 0.s. v. 
Hvor vidt derimod R. thyrsoides er en fra Rk. Acetosa 
constant adskilt Art, forekommer mig dog endnu tvivl- 
somt: Exemplarerne fra de her angivne Voxesteder vare 
meget udpregede, men jeg har paa andre Steder fundet 
Individer, som syntes at danne en Overgang til den al- 
mindelige R. Acetosa'), og da denne optræder under ikke 
faa og betydeligt afvigende Former, turde der vel vere 
Anledning til ved nøjere lagttagelse og Dyrkningsforsog 
yderligere at prove Berettigelsen af at anse R. thyrsoides 
som selvstændig Art. 


Aristolochiacex. 


Aristolochia Clematitis L. Fyen: Forvildet ved Gjær- 
der i Harritslev pr. Bogense (J. C. Poulsen)! Langel.: 
Besverligt Ukrud i gamle Haver i Rudkjobing (Hempel)! 


Valeriane®. 


Valerianella Morisonii (DC.) Koch. Jyll.: Marker ved 
Hatting pr. Horsens (P. Nielsen). 


1) R. Acetosa 8. angustatus Meisn. ı DC. Prodr. 1. c. synes at vere 
en Form, som i flere Kjendetegn nærmer sig til R. thyrsoides. 


287 


Valerianella olitoria Poll. 6. lasiocarpa Rehb. Fyen: 
Hallenskov ved Svendborg (Rostr.). 
i 


Dipsaceæ. 


Dipsacus silvestris Mill. Sjæll.: Vognserup ved Holbæk 
(V. Schmidt). 

+ Cephalaria Tatarica (Gmel.) Schrad. Falst.: Forvildet 
fra Haver i Moseby (Ernstsen) og N. Alslov (Koch)! 


Synanthereæ. 


Petasites spurius (Retz.) Rchb. Bornh.: Nær ved Øl- 
aaens Udløb i Havet (Bergst.)! 

P. albus (L.) Gärtn. Jyll.: Elkjær Skov ved Sophie Amalie- 
gaard 1 Mængde (Zahrtm.)! Orumgaards Skov i Bjerge 
Herred (M. T. Lange). 

Bellis perennis L. var. caulescens Lge. Fyen: Paa flere 
Steder langs Vejstrup-Aa, Tangaa, Gudme, Kværndrup 
0. s. v., funden med kvarterlange, bladede Stængler og 
lange Skafter (Rostr.)! 

+ Matricaria discoidea DC. Sjæll.: Forvildet flere Ste- 
der i Frederiksberg Sogn, f. Ex. paa Landbohøjskolens 
Ridebane! 

M. inodora var. borealis Hartm. Bornh.: Store Fos i 
Rø Sogn, Randkleven o. fl. St. paa Østkysten (Bergst.)! 

Chrysanthemum Leucanthemum L. var. hirsuta. Jyll.: 
Kjersgaard ved Palstrup (Mathiesen)! 

Ch. Parthenium Pers. var. discoidea (uden Straale- 
kroner). Sjæll.: I Mængde paa den nye Mole mellem 
Lange- og Knippelsbro (Didr.)! 

Balsamita vulgaris Willd. Bornh.: Forvildet ved Gam- 
leborg i Ibsker Sogn og ved Gadegaard i Bodilsker Sogn 
(Bergst.)! 

Anthemis tinctoria L. Jyll.: Hist og her paa Gres- 
marker ved Hobro (J. Merch)! alm. paa Marker ved 
Viborg (Morville), Bjerringbro! Hornslet (Zahrtm.)! Jan- 
drup v. Varde (Christensen); Sl.: Varnes i Sundeved, 


288 


Aarup ved Aabenraa (Zahrtm.); Fyen: Lundeborg (Ro- 
strup); Bornh.: Klovermark S. for Myregaard i Pedersker 
Sogn (Bergstedt)! 

Achillea Millefolium L. var. lanata Koch. Bornholm: 
Munkegaard ved Læsaaen (J. P: Jacobsen)! 

Gnaphalium luteo-album L. Bornh.: Sandige Overdrev 
ved Balke Strand i Bodilsker Sogn, i stor Mengde i 
Rugstubber ved Bonavedegaard o. fl. St. i Pedersker Sogn 
(Bergst.) ! 

Filago apiculata Sm. Jyll.: Skanderborg (P. Nielsen); 
Fyen: Vejstrup Mark (Rostr.)! 

F. montana L. (Fr.). Sjæll.: I den udtørrede Rostgaards 
Dam ved Hellebek! Bornh.: Pilegaard i Pedersker Sogn 
(Bergst.) ! | 

Anm. Grenene bere Kurve fra Grunden af; nogen anden 
constant Forskjel kan jeg ikke finde mellem denne og 
den almindeligt forekommende F. arvensis. 

Bidens platycephala Orst. Sjæll.: I den udtørrede Eb- 
berod-Se i Rudehegn (N. E. Petersen)! ved Dammen 
mellem Jægersborg og Ermelund! (I den sydlige Del af 
Ordrup Mose, hvor jeg 1866 samlede nogle Exemplarer, 
fandt jeg den i 1869 i tusindvis). 

Anm. Med Hensyn til denne Arts Udbredelse i Danmark, 
er det paafaldende, at samtlige Voxesteder tilhøre Sjæl- 
land og at den hidtil ikke har veret iagttaget i de ov- 
rige Provindser. Da den imidlertid er funden paa stedse 
flere Voxesteder i det nordlige Europa, kan det neppe 
antages, at den for Danmarks Vedkommende skulde vere 
indskrænket til Sjælland alene, og den fortjener derfor 
omhyggeligt at eftersøges paa de øvrige Øer og i Jyl- 
land. Dens Forekomst hos os synes at vidne for at Dr. 
Ascherson (bot. Zeit. 1870 pag. 113) med Rette har hen- 
ført den blandt de »meteoriske Planter«, idet den paa 
flere af de her iagttagne Voxesteder har vist sig i utro- 
lig Mængde (Hellebæk, Teglstrup Hegn, Ordrup); paa 
de 2 førstnævnte Steder voxede den i udtørrede Søer, 


289 


og i Rostgaards Dam ved Hellebek, hvor jeg 1862 sam- 
lede den i massevis, var den (ligesom paa det først be- 
kjendte Sted, St. Jorgens-Ss ved Kbhvn.) senere atter 
forsvunden. Den er i Regelen lav af Vext paa de dan- 
ske Voxesteder (snarere mindre end større end de i Fl. 
Dan. tab. 2788 afbildede Exemplarer), kun undtagelses- 
vis har jeg paa frodig Jordbund fundet Exemplarer, der i 
Størrelse omtrent nærmede sig det af Dr. Schweinfurth 
afbildede Exemplar. 

Da jeg ikke har set authentiske Exemplarer af B. 
radiata Thuill. (ell. B. fastigiata Michalet, hvilke Alle 
ere enige i at anse for identiske) tor jeg ikke tillægge 
min Mening nogen Vægt i Henseende til det nu paa ny 
rejste Spørgsmaal om hvor vidt B. platycephala er syno- 
nym med disse eller ikke, og naar jeg i Overskriften har 
beholdt det Orstedske Artsnavn, er dette ikke sket for 
at fastholde den af mig tidligere ytrede Formodning om 
at disse Arter vare forskjellige, men kun for ikke at for- 
andre det her almindelig bekjendte Navn, for jeg har 
opnaaet en fuldstændig begrundet Overbevisning om, 
hvem af de i dette Spergsmaal uenige Parter der har Ret. 
Min Betænkelighed ved at forene B. platycephala med 
B. radiata (Haandb. 3die Udg. S. 601) grundede sig 
dels paa Prof. Orsteds Paastand om, at hans Art var 
forskjellig fra den i Pariser-Herbariet sammenlignede B. 
radiata, dels paa Sammenligning med Exemplarer i 
vor botaniske Have, opdragne af Fro, som fra Jardin 
des plantes i Paris var meddelt under Navn af B. fasti- 
giata Michal. Disse Expl., som aarligt fra 1863— 70 
have veret dyrkede i den bot. Have, i samme Jordbund 
som B. platycephala, have vist sig constant forskjellige 
fra denne sidste i flere Henseender, navnlig ved højere 
Væxt, mørkere Farve (ikke gulgrøn som hos B. platyceph., 
men næsten sortegron) en pyramidal (ikke halvskjærm- 
formet) Blomsterstand og endelig ved en langt sildigere 
Blomstringstid. Uagtet jeg altsaa paa Grund af disse 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 19 


292. 


Navnet L. intermedia, hvorunder den sidst nævnte Art 
hidtil har været bekjendt her i Landet, maa, som yngre, 
vige Pladsen for Lejeunes Navn I.nemorosa (Comp. 
fl. Belg. I, p. 129, 1836), ogsaa Wallroths Navn for 
den samme Årt, L. macrosperma (Linnæa 1840, p. 
639) er ældre end Navnet L. intermedia, som først er 
publiceret i 1850. Begge de ældre Navne, der ere vel 
valgte til at betegne Ejendommeligheder for Planten, til- 
høre utvivlsomt, som Prof. Körnicke har paavist (Schr. 
der phys.-oecon. Ges. z. Königsberg 1864, p. 63, 1867, 
p. 14) den samme Art som min L. intermedia. Vigtige 
Bidrag til denne Arts Karakteristik og Synonymik findes 
navnlig i den sidstnævnte Afhandling af Körnicke, hvortil 
jeg her kan henvise. Arctium pubens Babington er mig 
ubekjendt. Forf. har i den 6te Udg. af sin »Manual of 
Brit. Bot.« henfort den som Synonym til L. intermedia og 
citeret Fl. Dan. Tab. 2663, som fremstiller denne sidste, 
til sin Art. Den. vedføjede Beskrivelse frembyder ingen 
Forhindring fra at antage den for identisk med L. inter- 
media, kun Voxestedet (waste places) stemmer ikke over- 
ens med det for denne karakteristiske Voxested (i Skove), 
men naar Babington imidlertid adskiller denne Art fra 
A. nemorosum Lej., hvis Forekomst i England ikke nøjere 
er angivet, maa dette sandsynligvis bero paa en Vild- 
farelse, dersom Körnicke og Crépin have Ret i at hen- 
føre A. intermed. til A. nemorosum Lej., hvilket jeg, 
uagtet enkelte Afvigelser i Lejeunes Beskrivelse (f. Ex. 
axformet Blomsterstand) ikke har Grund til at betvivle. 


Lappa tomentosa Lam. var. denudata Lge. Ved Sand- 
graven mellem Ordrups Krat og Jægersborg Alle! 


L. major var. subtomentosa Lge. Fyen: I Mengde i en 
ryddet Skovstrekning S. for Christianslund ved Nyborg! 


Arnoseris minima (L.) Link. Bornh.: Mark ved Elle- 
gaard i Povlsker Sogn (Bergst.)! 


Cichorium Intybus L. Jyll.: Faa Exemplarer ved Vi- 


293 


borg (Morville); Sl.: Medolden, faa, men kraftige Expl. 
(Borst)! 

Thrincia hirta Roth, Sjell.: Ved Saltbek Vig (Mort.)! 

+ Tragopogon porrifolius L. Fyen: Forvildet ved Rys- 
linge Kirkegaard (S. Petersen); Falst.: Ved Riserup 
(Koch)! 

Sonchus palustris L. Jyll.: Almindelig langs Sydsiden 
af Horsens Fjord (P. Nielsen); Fyen: Strib (Bot. Foren.) 
Baaring Vig, Nakkebølle (S. Petersen); Bornh.: Hunse- 
myre i Poulsker Sogn (Bergst.)! 

Taraxacum palustre Sm. Bornh.: V. for Bobbebroen i 
Rø Sogn, Frederiks Stenbrud ved Nexø (Bergst.)! 
Crepis premorsa (L.) Tausch. Fyen: Eng ved Lunde 

Krat (J. C. Poulsen)! 

+ C. setosa Hall. fil. Falst.: Ved Moseby, forvildet paa 
Gresmarker (Ernstsen) ! 

Hieracium Pilosella L. var. pilosissima Fr. Jyll.: 
Mellem Klitterne paa Holmslands Odde ved Nyminde- 
gab, Blaabjerg N. for Varde (V. Schmidt)! 

* — — var. intricata Lge. Vandgrenene meget tynde og 
langstrakte, 1—2 Gange forgrenede og alm. ved Ledene 
rodslaaende, hyppigt endende med et langt og meget 
tyndt Blomsterskaft, som berer 1—2 Kurve; Bladene 
neppe halvt saa store, Kurvene neppe 1/4 af den typiske 
Forms Størrelse (omtrent af Størrelse som Kurvene hos 
Crepis virens). Jyll.: Hedebakker mellem Viborg og 
Nørre Mølle (flere Exemplarer)! 


Anm. Ved den usædvanlig stærke Forgrening, de pidskeformede 
Grene og disses Tilbojelighed til at slaa Rødder og udvikle 
Blomsterkurve i Spidsen er denne Form meget paafaldende. 
Det er dog vel muligt, at den ikke kan indtage Plads 
blandt Artens constante Varieteter, men at den er en 
local Form, skjont Voxestedet ikke syntes at frembyde 
særlige Ejendommeligheder. Lignende, men ikke saa 
stærkt udprægede Exemplarer har jeg tidligere samlet 


294 


paa Hedegrund i Silkeborg Sønderskov og påa den ældre 
sandige Havstok paa Østerøen ved Nyborg. 

+ Hieracium aurantiacum L. Falst.: Alm. forvildet paa 
flere Steder ved -Stubbekjobing, f. Ex. langs Stranden 
(Ernstsen) ! 

* H, Blyttianum Fr. Fyen: Landevejsdige mellem Svend- 
borg og Skaarup, iagttaget i flere Aar, sandsynligvis for- 
vildet (Rostr.). | 

H. cymosum L. Nordkysten af Vejrs ved Samsø (Schiøtz)! 

*— — var. ramosa M. T. Lge. (Stængelen fra lidet over 
Midten grenet, paa hver Gren en enkelt Kurv dobbelt saa 
stor som hos Hovedformen; talrige Vandgrene fra Rod- 
stokken). Fyen: Lundsgaards Klint ved Kjerteminde, . 
med Hovedarten (M. T. Lange). 

Anm. Det Exemplar, jeg har set, bærer i Alt kun 3 Kurve 
og er iUdseende meget forskjelligt fra den typiske Form, 
medens det har endel Lighed med H. cernuum Fr. 

H. murorum L. var. rotundata Kit. Jyll.: Frijsen- 
borg (Mathiesen) ! 

H. cesium Fr. Fyen: Skrænter N. for Strib (Bot. Foren.)! 
Jyll.: Bakker ved Rindsholm pr. Viborg! 

H. rigidum Hartm.' Fyen: Hestehaven ved Svendborg! 

H.Gothicum Fr. var. villicaulis Fr. in litt. Jyll.: Rinds- 
holm ved Viborg, i Mengde; Petersholm ved Vejle! : 

H.umbellatumL.var. filifolia Fr. Jyll.: Viborg (G.Jensen)! 


Campanulaceæ. 


Phyteuma spica!um L. Jyll.: Rydhave og Sofienlund ved 
Holstebro (V. Schmidt). 

* Campanula Cervicaria L. Fyen: Lindeskov ved Ostrup- 
gaard (Exemplarer meddelte af Froken C. Rosenberg). 

C. latifolia L. Jyll.: Voldstrup og Kvistrup Skove ved 
Holstebro (V. Schmidt). 

C. Rapunculus L. Als ved Gammelgaard (Mathiesen); 
Falst.: Bregninge (Ernstsen)! Sjæll.: Vintersbelle Skov 
ved Vordingborg (P. Nielsen), 


295 


Rubiaceæ. 

Galium boreale L. var. latifolia Lge. Bornh.: Aars- 
dale i Ibsker Sogn (Bergst.)! 

G. Mollugo L. var. umbrosa. Jyll.: I en Granskov ved 
Bjørnsholm (Th. Jensen)! 

Anm. Ved sine svage, opstigende eller næsten klatrende 

… Stængler, de finere og mere udspærrede Topgrene samt 
ved bredere Blade danner denne Form en bestemt Mod- 
sætning tilG.erectum Huds., men der kan neppe drages 
nogen bestemt Grændse mellem disse Yderformer, som ved 
talrige Mellemled (G. elatum Thuill.) forekomme mig at 
være saa nøje forenede, at de vel rettest bør sammen- 
fattes som forskjellige Former af den Linneiske @. Mollugo. 

* @. Wirtgeni F. Schultz (Stænglerne oprette, imod Spid- 
sen næsten trinde, Bladene opret-aabne (ikke tilbage- 
bøjede), Topgrenene oprette, tætblomstrede, kortere end 
Ledstykkerne, hvorved Toppen bliver smalt sammen- 
kneben, Blomsterstilkene imod Frugtmodningen buefor- 
migt tilbagebejede (ikke vandret udspilede), Frugterne 
vortet-rynkede; Blomstringstid omtr. 14 Dage tidligere 
end G. verum, med hvilken den forøvrigt er ner be- 
slegtet). Sjælland: I den udtørrede Søndersø (Mort.)! 
Hellebek Aug. 1862!(?) Bornh.: Mellem Hvidtornsbuske 
ved Pythuset (Th. Jensen! Aug. 1866 (?) 

Anm. Exemplarerne fra Jonstrup stemme aldeles overens 
med den i flere Egne af Tydskland forekommende G. 
Wirtgeni med Undtagelse af Blomstringstiden (den an- 
gives at blomstre i Mai—Juni, men de af Hr. Mortensen 
meddelte Exemplarer ere fundne blomstrende den 30te 
Juli). Exemplarerne fra de andre Voxesteder har jeg, 
skjønt de i Habitus aldeles ligne den Schultziske Plante, 
kun med Tvivl henført til denne, dels fordi enkelte Kjende- 
tegn ikke svare til Beskrivelsen, dels fordi de mangle 
modne Frugter, og Artens Forekomst i vor Flora maa 
derfor nærmere undersøges. Den angives at voxe især i 
fugtige Enge (Schultz). 


296 


Galium silvestre Poll. Jyll.: Mellem Hobro og Mariager 
(Rostr.)! Margretelund ved Viborg! Stier Skov ved Skan- 
derborg (Zahrtm.)! 


Vaceiniace®. 
Vaccinium Vitis Idea L. Fyen: Sandager Hede ved Rys- 
linge (S. Petersen)! 


V. Myrtillus L. Fyen: Skriverlekken i Gresholmskoven 
ved Svendborg (Hallas). 


Ericaceæ. | 
Erica Tetralix L. Sjelland: N. ©. for Reerse (Mort.); 
Fyen: Sandager Hede ved Ryslinge (S. Petersen)! 
— — var. albiflora. Jyll.: Hedemoser ved Margretelund 
pr. Viborg! 
Calluna vulgaris var. pubescens Koch. Hist og her 
paa Reme (Borst)! 


Arctostaphylos Uva ursi (L.) Spr. Nordlandet paa 
Samsø (F. Jacobsen). 


Hy popityee. 

Moneses uniflora (L.) Patze. Sjell.: Stubbekrogen i 
Stevns Herred, Juli 1870 (Visby)! 

+ Chimaphila umbellata (L.) Nutt. Bornh.: I Birke- 
og Naaleskov paa Sandflugten ved Rønne, omtrent 50 
Exemplarer (Nielsen, Hjorth) ! 

Pyrola rotundifolia L. Jylland: Hærup ved Hobro (J. 
Merch)! 

— — var. arenaria Koch (Thelaia intermedia Alef.). 
Jyll.: Blaavands Huk (Fabricius-Moller) ! 


Oleaceæ. 
Ligustrum vulgare L. Jylland: Bakker i Lundegaards 
Mosekrat ved Hjørring (A. Jacobsen). 
+ Syringa vulgaris L. var. triphylla (med 3 Blade i 
Kransene). Fyen: Levende Hegn ved ©. Aaby (Rostr.). 


297 


Fraxinus excelsior L. Jyll.: I Mengde og selvsaaet i 
Trudsholm Skov ved Mariager (Rostr.). Ligesaa i Sko- 
vene ved Kongens Moller i Nordsjælland (Bot. Foren.)! 


vw 


Asclepiade æ. 
Vincetoxicum officinalc Moench. Sprogø (d’Origny). 


Gentianes. 


Gentiana Amarella L. Sl.: Tovring Krat ved Døstrup 
(N. E. Petersen)! Bornh.: Kjellergaards Mose i Bodils- 
ker Hegn (Jacobsen) ! 

Erythrea linarifolia Pers. Sjell.: Løve Mose (S. Pe- 
tersen) ! 


Labiatæ. 


Mentha viridis L. Jyll.: Stampemøllen ved Odder i Hads- 
herred (A. Jacobsen); Sjæll.: Nedre Draaby v. Jægers- 
pris (Ernstsen). 

M. silvestris L. Jyll.: Ans ved Gudenaa (Leth)! Stier 
Skov (i Mengde, Zahrtm.)! Sl.: S. for Stenbjerg ved 
Vejen til Stopdrup (G. Jensen)! Bornh.: Enggrøft V. 
for Bækkegaard i Poulsker Sogn (ny for Bornholms Flora, 
Bergst.)! 

M. aquatica L. forma C. verticillata (M. sativa L.) Fr. var. 
latifolia Nolt. Fyen: Ved Bæklob mellem Svendborg 
og St. Jørgensgaard (en meget tæt- og langhaaret Form)! 
Jyll.: Barmer ved Nibe Fjord (Th. Jensen)! 

M. arvensis var. parietariæfolia Beck. Jyll.: Mellem 
Sæden ved Ranum (Th. Jensen)! 

Stachys silvatica var. leucantha (hvide Kroner). Fyen: 
Mellem Svendborg og St. Jørgensgaard ! 

Galeobdolon luteum Huds. Sjæll.: Sølyst ved Skarrit-Sø 
(Ernstsen). 

+ Hyssopus officinalis L. Sjæll.: Mellem Løve og Giers- 
løv (S. Petersen) ! 

Ajuga reptans L. Jyll.: Almindelig ved Rydhave og So- 


298 


fienlund ved Holstebro, ogsaa med hvide Kroner (V. 
Schmidt) ! 
Ajuga pyramidalis L. Jyll.: Paa flere Steder ved Orm- 
holt i Vendsyssel (Branth); Sl.: Tøvring Krat (Borst)! 
Teucrium Scordium L. Langel.: Bregnemose (Hempel). 
Brunella grandiflora Jacq. Jyll.: Signalbakken ved 
Aalborg (A. Jacobsen). 


Asperifoliæ. 


Echium vulgare L. Denne Plante, som tidligere havde 
en temmelig bestemt begrænset Voxekreds i Danmark og 
aldeles manglede i flere Egnes Flora, har nu efterhaan- 
den udbredt sig videre, tildels folgende Landevejene og 
de nye Jernbaneanleg, saa at den maaske om ikke lang 
Tid vil vere udbredt over hele Landet. I det sydlige 
Fyen er den f. Ex. iagttaget paa flere Steder (Rostr.) 
og fra Jylland ere følgende Voxesteder angivne: Grynde- 
rup i Salling, Viborg, Løgstør, Ullits ved Hvalpsund 
(Overgaard), alm. omkring Lyngby ved Grenaa (V. Ber- 
telsen), Taastrup, Hornslet, Hatting ved Horsens (Zahrtm.) ! 

Lithospermum arvense L. Jyll.: Tvorup i Thy, Ullits 
ved Hvalpsund (Overgaard), Hobro (J. Merch), ikke sjel- 
den ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen); paa Samsø 
hist og her, men ikke hyppig (F. Jacobsen, Lassen). 

Myosotis palustris var. strigulosa (Rchb.). Jyll.: 
Gullev ved Viborg (Leth)! Rydhave ved Holstebro (V. 
Schmidt) ! 

Anchusa officinalis L. Jyll.: Alm. ved Lyngby pr. 
Grenaa (V. Bertelsen), Taastrup, Braband, Hornslet (i 
Mengde, Zahrtm.)! 

+ Symphytum orientale L. Fyen: Gudme (Rostr.); Sl.: 
Lundtoft (Borst). 

+ Borrago officinalis L. Sjell.: Forvildet ved Store- 
hedinge (Visby)! Falster: Karleby Gade (Ernstsen)! 
Bornh.: Krusegaard ved Bodilsker (Bergst.)! 

Asperugo procumbens L, Fyen: Verninge (Rostr.)! Jyll.: 


2990 : 


Diger ved Ribe (Fabricius- Moller)! Samsø paa Nord- 
landet (F. Jacobsen) og ved Bisgaard paa Sydlandet 
(Lassen). 

Echinospermum Lappula (L.) Lehm. Nexels (0. Smith). 


Guseutinz. 


Cuscuta Epilinum Whe. Jyll.: Hornslet, Hatting (i Hor- 
agre, dog periodisk og, som det synes, indført med frem- 
med Hersed. Zahrtm.) ! 

©. Epithymum Murr. Jyll.: Lustrup ved Ribe (Vilandt) ! 

CO, Trifolii Bab. Ballen Strand paa Samsø, paa Achillea 
Millefolium og Græsarter (Lassen)! Slesv.: Aabenraa 
(Zahrtm.), 


Solanaceæ. 


Hyoscyamus niger L, var. agrestis(W.etK.). Langel.: 
Rudkjebing (Hempel); Sl.: Kværn (G. Jensen)! 

Datura Stramonium L. Fyen: Holstenshus Dyrehave (S. 
Petersen)! Sl.: Medolden, Kartoffelagre ved Lundtoft 
pr. Løgumkloster (Borst). 

+ Physalis Alkekengi L. Sjell.: Forvildet i Haver ved 
Storehedinge (Visby) ! 

Solanum miniatum Bernh. Samsø Nordland (F. Jacobsen). 

(S. nigrum har, med den tiltagende Havedyrkning, udbredt 
sig i det nordlige Jylland. Branth). (Sml. Haandb. i d. 
FI. 3 Udg. S. 169). 

S. villosum Lam. Exemplarer, som, paa Grund af de vox- 
gule Ber med brandgult Anstrog, nærmest maa henføres 
til denne Art, fra hvilken den dog afviger ved svagere 
Behaaring, er funden som Ukrud i Haver i Bodilsker paa 
Bornholm (Bergst.)! 4 


Scrophulariacee. 
Verbascum Lychnitis L. Als: Ved Gammelgaard (Ma- 
thiesen) ! 
V. thapso-nigrum Schiede, Fyen: 1 Exemplar i Sel- 


300 


skab med Hovedarterne i Christianslund ved Nyborg (M. 
T. Lange). 

Veronica Persica Poir. Jyll.: I Mengde paa dyrkede 
Agre ved Horsens (P. Nielsen). 

V. opaca Fr. Falst.: Moseby (Ernstsen)! 

V. Chamedrys L. var. parviflora Lge. Jyll.: Rydhave 
(V. Schmidt)! . 

V. Anagallis L. var. bracteata! (Syengelen spredt haa- 
ret, Dekbladene grønne, 2—3 Gange længere end Blom- 
sterstilkene). Bornh,: I Skovbekke ©. for Kannikegaard 
i Bodilsker Sogn (Bergst.) ! 

V. Teucrium var. latifolia Gren. et Godr. (V. latifolia 
Sm., Willd., non L.). Falst.: Forvildet i Mengde mellem 
Buske paa Aastrup Kirkegaard (Ernstsen) ! 

Anm. De Linnéiske Citater for hans V. latifolia tilhøre alle 
V. urticefolia Jacq., hvorfor Visiani (Fl. Dalmat. II, 
171) vistnok med Rette har overført til denne sidste 
Navnet V. latifolia L., som af de fleste Forfattere har 
veret anvendt paa den her omhandlede bredbladede Form 
af V. Teucrium (Sml. Willk. og Lange Prodr. fi. Hisp. 
II, p. 602). | 

Limosella aquatica L. var. minor. Slesv.: Gadekjer i 
Dollerup, Grumtofte Sogn (G. Jensen)! 

Linaria minor (L.) Desf. Jyll.: Viborg (Morville). 

L. Elatine (L.) Mill Samsø: Onsbjerg Mark (Lassen). 
Fyen: Oure Mark (Rostr.)! Langel.: Rudkjobing (Hem- 
pel); Sjæll.: Mellem Løve og Mullerup i Mengde (Mort.); 
Jyderup (Bot. Foren.)! Bornh.: Poulsker, i stor Mengde 
ved Bodilsker (Bergst.)! 

+ Mimulus luteus L. Jyll.: Alm.i Vejgrofter N. og S. for 
Hjørring (A. Jacobsen); Fyen: Lykkesholm (S. Petersen)! 

Melampyrum arvense L. Raaghøj paa Samsø (Lassen). 
Sjell.: Paa den gamle Havstok ved Ulstrup paa Refsnes 
(O. Smith)! 

M. silvaticum L. Bornh.: Ringborgen i Pedersker Sogn, 
Hallegaards Skov i Bodilsker Sogn (Bergst.)! 


301 


Odontites rubra Pers. var. pallida. Langeland: Rud- 
kjebing (Hempel); Als: Ulkebøl (Mathiesen). 

Anm. Den redblomstrede Form er funden paa flere Steder 
Ø. for Haderslev (P. Nielsen). 


Orobanc hee. 
Orobanche major L. Samsø: Ved Raaghej (Lassen). 


Lentibularieæ. 
Utricularia neglecta Lehm. Jylland: Hornslet Mose 
(Zahrtm.). 
Primulaceæ. 


Primula grandiflora Lam. Samsø: Hjortholm, Brat- 
tingsborg (Lassen). 

— — var. caulescens. Jyll.: Overgaard Skov ved Randers 
(S. Petersen), Sofienlund ved Holstebro (V. Schmidt). 

P. variabilis Goup. Falst.: Som vild i Moseby Præste- 
gaards Have (Ernstsen)! Sl.: Kværn (G. Jensen)! 

P. Tommassinii Gren. et Godr. Bornh.: Kjellergaard- 
skoven; ved Vasaaen i ©. Marie Sogn (Bergst.) ! 

Lysimachia thyrsiflora L. Jyll.: Toubro Krat ved Lyngby 
pr. Grenaa (V. Bertelsen); Fyen: Klingstrup Molledam 
(Rostr.), (ikke tidligere angivet fra det sydlige Fyen) ; 
Bornh.: Paa flere Steder i Poulsker, Pedersker og Bo- 
dilsker Sogne (Bergst.) ! 

L. nemorum L. Fyen: Lille Byhaveskov ved Svendborg 
(Hallas). 

Anagallis coerulea Schreb, Sjæll.: Forvildet ved Loven- 
borg (V. Schmidt); Loll.: Flintinge (Lindhard). 

Trientalis Europea L. Fyen: Erholm (M, T. Lange); 
Bornh.: Ved Pyllekyllekjæret (Bergst.)! 

Centunculus minimus L. var. simplex (Horn.). Jyll.: 
Vang Klit i Thy (G. Jensen)! 

Samolus Valerandi L. Sjæll.: Tranemose og Tømmerup 
Mose (Mort.) o. fl. Moser ved Kalundborg (Ernstsen), 
Leve Mose (S. Petersen) ! 


302 


Plantagineæ. 


Liitorella lacustris L. Sjæll.: Bredderne af Tis-Sø ud 
for Beks Kro (S. Petersen). 

Plantago Coronopus L. var. pygmæa Lge. Bornh.: 
Bugten ved Nexø (Bergst.)! 

P. lanceolata L. var. eriophylla Dene. Sl.: Klægmarker 
ved Ottersbel; Rømø (Borst)! 

P. media L. Samsø ved Toftebjerg (Lassen). 

P. (major *) intermedia (Gilib.). Jylland: Rydhave (V. 
Schmidt)! Sl.: Medolden, almindelig (Borst)! Falst.: 
Hesnes (Ernstsen)! Bornh.: Balke Strand ved Bodilsker 
(Bergst.) ! 

Anm. P. intermedia er, ligesom den meget ner beslegtede 
P. major, ikke lidet foranderlig i Henseende til Storrel- 
sen, Axets og Bladenes Form o. s. v. En Dvergform 
med t/e—1" lange Skafter, elliptiske, tandede Blade og 
et kort, rundagtig- ovalt Ax har Hr. Bergstedt fundet 
flere Steder ved Nexo. Fra Medolden har Hr. Borst 
sendt en Rekke Former, varierende i Henseende til Bla- 
denes Form (fra bredt ægformede til lancetformet-ellip- 
tiske), Behaaring (stærkt dunhaarede eller næsten 
glatte), Bladranden (bølgede, tandede eller næsten 
helrandede) og Bladpladens Længde (snart lige lange 
med, snart kortere end Stilken). 


Plumbagineæ. 


Statice Behen Drej. Jyll.: Limfjordens Bredder tæt S. 
for Aalborg (A. Jacobsen); Fyen: Snedinge ved Assens 
(Riitzou)! Siø ved Langeland (Hempel)! 

S. rariflora Drej. var. Danica. Samsø: I stor Mængde 
ved Besser Fjord (Lassen), Sylteng ved Foden af Vaar- 
bjerg (Gram). 

— — var. Bahusiensis (Fr.).  Sjæll.: Strandbredder ved 
Nørreskoven N. for Jægerspris (Ernstsen)! 


DT me en men, _ — 


305 


Umbellifere. 


Astrantia major L. Sjæll.: Enrum, Valle Strandskov 
(Kamphov. i Liebm. Herb.)! 

Apium graveolens L. Fyen: Nakkebølle Strand, Gud- 
bjerg (S. Petersen)! 

Helosciadium inundatum var. fluitans Fr. Jyll.: Ryd- 
have (V. Schmidt), Rindsholm ved Viborg! Sl.: Med- 
olden (Borst)! 

Carum Carvi var. atrorubens Lge. Møen: Ved Kogseby 
(Mort.)! 

Falcaria Rivini Host. Bornh.: I stor Mengde mellem 
Seden ved Gadegaard, Bedegaard og Kempe Mølle i 
Poulsker Sogn (Bergst.)! 

Bupleurum tenuissimum L. Bornh.: Nær Toppen af 
Rispebjerget (c. 170’ højt) Bergst.)! Sjæll.: Mulen ved 
Saltbek (Ernstsen) ! | 

Oenanthe Lachenalii Gmel. Fyen: Strandenge ved Baa- 
ring Vig (S. Petersen); Langel.; Henninge Nor (Hempel)! 

Libanotis montana All. Sjell.: I stor Mengde ved Salt- 
bæk Vig (Ernstsen)! Samsø Nordland (F. Jacobsen) , 
Havstokken ved Ballen Strand (Lassen). 

Heracleum Sphondylium L. var. elegans Koch. Fyen: 
Enemærket ved Nakkebølle (S. Petersen) ! 

+ Imperatoria Ostruthium L. Jyll.: I Mengde langs 
en Bek ved Nørdal i Fousing Sogn (V. Schmidt)! ikke 

* sjelden i Landsbyerne omkring Hobro, hvor den ofte dyr- 
kes i Bønderhaver, men sjeldent blomstrer; Bladene staa 
ofte i Mængde langs Gjærderne (J. Mørch). 

Anthriscus vulgaris Pers. Jyll.: Havegjærder ved Lyngby 
pr. Grenaa (V. Bertelsen); Fyen: Herrested (S. Peter- 
sen)! Saltholm (Schlichtkrulls Herbarium) ! 

Myrrhis odorata (L.) Scop. Fyen: Hyppig langs et 
Gjærde mellem Heden og Palleshave (S. Petersen)! 
Scandix Pecten L. Sjæll.: Temmelig hyppig i Kalund- 

borg-Egnen (Ernstsen). 


304 


Ribesiaceæ. 

Ribes alpinum L. Sjell.: Lunden ved Liliendal pr. Præstø 
(V. Schmidt) ! 

* R. Schlechtendalii Lge. (Ind. sem. hort. Haun. 1870; 
R. rubrum var. pubescens Hartm.) a. purpurascens! 
(med brunlige eller rødbrune Pletter og Aarer paa Be- 
geret). Bornh.: Sumpige Steder i Kannikegaards Skov 
ved Bodilsker (Bergst.) ! 

Anm. Denne Art, som findes paa flere Steder i Sverige, 
men som ikke tidligere har veret bemerket i den danske 
Flora, ber neppe forenes med R rubrum, med mindre 
man, hvortil Hartm. synes tilbøjelig, ogsaa dermed vil 
forene den sydeuropæiske R. petreum Wulf. Med Hensyn 
til dens Beskrivelse kan jeg forøvrigt henvise til Hartm. 
Skand. Fl. 9 Uppl., p. 123 og til mine Bemærkninger i 
bot. Haves Frøfortegnelse for 1870. 


Crassulaceæ. 


Sedum purpureum Link. (S. lividum Drej.). Jyll.: For- 
vildet ved Rydhave o. fl. St. N. for Holstebro (V. Schmidt) ! 
Fyen: Peirup (S. Petersen)! 

. S. album L. Bornh.: I Mengde i Stenbrudet ved Langeby 
i Bodilsker Sogn (Bergst.)! 

Anm. Med Undtagelse af Bornholm er denne Art neppe 
vildvoxende i Danmark, men den har, tilligemed flere 
Arter af samme Slegt, i de senere Aar udbredt sig saa 
stærkt, at de paa mange Steder og i store Strækninger 
ere ubelejlige Ukrudsplanter. S. album beklæder f. Ex. 
alle Stengjærderne langs Strandvejen N. for Kjøbenhavn 
(omtrent fra Hellerup til Skovshoved), den samme tillige- 
med S. rupestre voxer almindelig i en Strekning af 
1/8 Mil mellem Hillerslev og Brahetrolleborg i Fyen (S. 
Petersen), og ligeledes, tilligemed S. Boloniense, paa 
Landevejsskrænterne langs Aarhus- Vejen tet ©. for Silke- 
borg. Oprindelig stamme disse nu massevis forekom- 


308. 


mende Planter fra enkelte Individer, som tilfældig eller 
forsætlig ere henkastede eller plantede paa disse o. fl. 
Steder for neppe 20 Aar siden. 


Ranunculaceæ. 


Thalictrum simplex Jacq. Bornholm: Kjæret i Pouls- 
ker Sogn (Bergst.)! 

Th. minus L. Samsø Nordland (F. Jacobsen), paa Syd- 
landet ved Ballen Strand (Lassen); Jyll.: Strandbredder 
ved Katholm (V. Bertelsen). 

Pulsatilla vulgaris Mill. Samsø: Ved Ballen Strand 
(Lassen). 

P. nigricans Størk. Jylland: Alstrup Krat ved Mariager 
(Krog- Jensen)! Fævejle Bakker ved Kolind Sund (V. 
Bertelsen). 

Anemone Apennina L. var. pallida Fl. Dan. Bornh.: 
Kjøllergaard - Skoven i Rø Sogn (ved Klippestien nær 
Baastad Havn mell. Klipper i Egekrat i stor Mængde i en 
Omkreds af omtr. 50 Al. Længde og 20 Al. Brede) Bergst.! 

Anm. Saavel den paa dette som paa det tidligere bekjendte 
Voxested paa Bornholm (sml. Bot. Tidskr. IH, p. 107) 
fundne Plante afviger fra Hovedarten ved en aflang (ikke 
rnndagtig) Knol og ved hvide; kun paa Rygsiden bleg- 
blaa Begerblade. Jeg har derfor i Fl. Dan. tab. 2834 
betegnet den som var. pallida, og denne Form svarer 
sandsynligvis til en af DC. (Syst. veg. I, p. 202) nævnt, 
men ikke benævnt Form med hvide Blomster fra Cappa- 
docien. (Udferligere har jeg omhandlet denne Plante i 
»Bemerkninger om de vigtigste i 48 Hefte af Flora Da- 
nica indeholdte Planter, i Vid. Selsk. Overs. 1871, p. 47). 

A. Hepatica L. findes ved Bisgaard paa Samsø, hvor Sko- 
ven for omtr. 50 Aar siden er ryddet, dog kun svage 
Exemplarer (noget kraftigere er Corydalis fabacea, som 
findes paa samme Sted). 

Ficaria ranunculoides Moench var. incisa (Bladene 
haandlappede). Falst.: Ved Moseby (Ernstsen) ! 


Botanisk tidsskrift, Anden rekke. I, 20 


306 


Batrachium Petiveri y. minor Koch (sml. Bot. Tidsskr. 
III, p. 109). Sjæll.: Groft ved Saltbek Vig (Ernstsen) ! 
Jyll.: Rydhave (V. Schmidt). 

B. trichophyllum Chaix. Jyll.: Taastrup, Stier (Zahrtm.) ; 
Fyen: Sandager ved Ryslinge (S. Petersen); Sjæll.: Ler- 
chenborg Mark (O. Smith)! Løvenborg (V. Schmidt), 
Gierslov (O0. G. Petersen)! - 

B. marinum Fr. Jyll.: Morup Melleaa i Thy (Overgaard) ! 

Ranunculus reptans L. Jyll.: Tvorup Se og Vester Sø 
i Thy (J. P. Jacobsen); Samse Nordland (F. Jacobsen). 

R. repens L. forma latiloba! (Bladene bredt haandfligede 
eller haandsnitdelte med siddende, tandet-lappede Afsnit ; 
ligner i Udseende R. lanuginosus). Jyll.: Ris Skov ved 

" Aarhus! Sjell.: Lellinge Skov ved Kjege! 

— — forma tenuisecta! (Bladene smalt haandsnitdelte med 
stilkede, dybt og smalt fligede Afsnit (ofte dobbelt snit- 
delte); ligner i Udseende R. polyanthemos). Jyll.: Ris 
Skov ved Aarhus! Sjell.: Sorø! 

R. Philonotis Ehrh. Samsø Nordland (F. Jacobsen); Jyll.: 
Enge ved Lund Skov ved Lyngby pr. Grenaa (V. Ber- 
telsen); Sl.: Medolden (Borst)! 

Delphinium ConsolidaL. Samsø ved Bøgebjerg og Kolby 
(Lassen); Jyll.: Mariager, Hadsund (J. Merch), Strand- 
marker ved Kysinge i Hadsherred (A. Jacobsen). 

+ Nigella arvensis L. Jyll.: Forvildet ved Tyrrestrup pr. 
Horsens (Winkel)! 

T Eranthis hiemalis (L.) Salisb. Sjælland: Forvildet i 
Mengde ved Aastrup pr. Roskilde (V. Schmidt)! 


Papaveraceæ. 


Glaucium luteum Scop. Jyll: Randrup i det sydlige Thy, 
ved Strandbredder (Overgaard) ! 

Chelidonium majus L. Jyll.: Almindelig ved Gjerder i 
Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen); Sl.: Døstrup, Nustrup 
(Borst) ! 

— — var. laciniata (Mill.). Sjæll.: Jægersborg! 


307 


Anm. Den her forekommende Afart synes ganske at svare 
til C. laciniatum Mill., hvilket Navn jeg altsaa med 
de fleste Forfattere anser det for rettest at anvende paa 
Afarten. Den i Skane forekommende Ch. maj. crena- 
tum Fr., til hvilken jeg tidligere henforte den her nævnte 
Afart, er mig ubekjendt. Den beskrives (Fr. nov. p. 169) 
»petalis crenatis, siliquis longioribus contortis«, og den 
sammenlignes (1. c.) med Ch. grandiflorum DC. Da Bla- 
denes ejendommelige Indskjering ikke nævnes blandt 
Kjendetegnene, maa jeg antage, at denne er en fra vor 
forskjellig Form. 


Fumariacex. 


Fumaria capreolata L. Sl.: Nyværk ved Slesvig (C.M. 
Poulsen) ! 

+ F.muralis Sond. Falst.: Ukrud blandt an ved 
Moseby (Ernstsen)! 

F. offieinalis L. var. lari bilde Hamm. Fyen: Ollerup 
(M. T. Lange). 

Corydalis pumila Host, var. latiloba Lge. Bornh.: Hulle- 
gaardslekken i Re Sogn og mellem Klipperne ved Havet 
i Nærheden af Mollebekkens Udløb i Re Sogn (Bergst.)! 

C. claviculata (L.) DC. Fyen: Svendborg, paa Vejen til 
Gresholmskoven (Hallas). 

* — — var. carnosa Rostr. (med stivt oprette, et Kvarter 
høje Stængler og kjodfulde Blade). Fyen: Mose ved 
Helager (Rostr.). 


Crucifere. 


Cakile maritima Scop. var. integrifolia Horn. Ved 
Sydenden af Rome (Borst)! 

T Lepidium sativum L. Som Ukrud 1 Horsed, f. Ex. 
Jyll.: Sal ved Viborg (T. Leth)! Fyen: Ryslinge (S. 
Petersen) ! 

L. latifolium L. Sjell.: Masnedsund! Fyen: Ved Spring- 
vandet i Christiansminde ved Svendborg (Hallas). 

20* 


308 


Capsella Bursa pastoris (L.) var. apetala (Kronbladene 
mangle eller ere kun undtagelsesvis tilstede), Sjæll.: I 
Mengde som Ukrud i botanisk Have (Didrichsen)! 

Alyssum calycinum L. Jyll.: Hald, Viborg! mellem Vi- 
borg og Randers, Hobro (J. Merch). 

Berteroa incana (L.) DC. Jyll.: Baadesbek ved Frede- 
rikshavn (V. Schmidt), Durup og Lyby i Salling (Over- 
gaard), Græsmark ved Mariager (J. Merch), Taastrup og 
Sjelde Præstegaards Mark (Zahrtm.)! Horsens, Skander- 
borg (P. Nielsen); Fyen: Christiansminde v. Svendborg 
(Hallas); Sjæll.: Svebølle Mark (Ernstsen)! Bornh.: 
Kjollergaards Mose (Jacobsen)! 

Anm. Denne og foregaaende Art, som i Hornemanns Plante- 
lere kun vare angivne fra et enkelt Voxested, og som 
begge upaatvivlelig ere oprindelig indferte, udbrede sig 
stadigt mere og ville maaske om ikke mange Aar here 
til vore almindeligere Ukrudsplanter. 

* Draba muralis L. Bornh.: Klipper ved Helligdommen 
i Re Sogn (O. G. Petersen)! 

* D. verna L. var. majuscula (Erophila majuscula Jord.). 
Bladene kjedfulde, elliptiske, grovt tandede, Skafterne 
opstigende, 3—4" høje, Blomsterne store, Skulperne om- 

" vendt - ægformet - elliptiske, 7—10 mm. lange. Bornh.: 
Præstebroen i Bodilsker Sogn (Bergstedt) ! 

+ Lunaria biennis Moench. Falst.: Forvildet ved Moseby 
(Ernstsen)! 

Cochlearia Anglica L. Jyll.: Hirtshals i Vendsyssel (A. 
Jacobsen). Fyen: Holkenhavns Nor ved Nyborg! Langel.: 
Strandeng S. for Faarevejle (Hempel)! 

C. officinalis L. Fjerner sig undertiden langt fra Stran- 
den, f. Ex. i en Mose Ø. for Løvenborg (V. Schmidt)! 

Camelina dentata (Koch), var. pinnatifida (Horn.). 
Falst.: Moseby (Ernstsen). — Begge Former i Hørsæd ved 
Ryslinge i Fyen (S. Petersen)! 


C. silvestris Fr. var. microcarpa (Andrz.). Fyen: Mar- 


309 


ker ved Odense (J. ©. Poulsen)! Sjell.: Landevejsgrof- 
ter mellem Rørby og Kalundborg (Ernstsen) ! 

+ Hesperis matronalis L. Falst.: Moseby, Falkerslov 
(Ernstsen); Fyen: Christinedal ved Svendborg (Hallas). 

Dentaria bulbifera L. Jyll.: Lille Ring Skov (Zahrtm.)! 
Fyen: I stor Mengde i Lakkendrup Skov (Rostr.) ; Bjerne- 
mose (Hallas); Bornh.: Skoven V. for Ypernestad, Strand- 
skoven ved Ro, Christianshej i Almindingen (Bergstedt) ! 

Cardamine impatiens L. Jyll.: Lindum Skov ved Hobro 
(J. Mørch)! Krat i Taastrup Mose, faa Expl. (Zahrtm.)! 

O. intermedia Horn. Jyll.: Ved det nordøstlige Hjørne af 
Flade Sø i Thy (Overgaard). 

©. silvatica Link. Jyll.: Elkjær Skov ved Sofie- Amalie- 
gaard (Zahrtm.) ! 

C. pratensis L. 8, dentata Schult. Bornh.: Ikke sjelden 
i Bodilsker Sogn (Bergstedt)! 

— — y, parviflora Bot. Foren. Bornh.: Ved Dynddale- 
bækkens Udløb i Re Sogn (Bergstedt)! Fyen: Heden- 
gaard (S: Petersen). 

— — à, gynocrates Didr. fl. pl. Bornh.: Pyllekyllekjeret | 
i Almindingen, Tingfogedgaarden i Ibsker Sogn (Bergst.) ! 

Barbarea stricta Fr. Jyll.: Grøfter ved Ormholt i Vend- 
syssel (A. Jacobsen)! Taastrup Mose i stor Mengde 
(Zahrtm.)! Sl.: Døstrup, Ottersbel (Borst)! Fyen: Aarup 
(Zahrtm.)! Enge ved Odense Kanal (J. C. Poulsen)! 

B. precox (Sm.) A. Br. Sjell.: Kongens Meller (Ernsts.). 
Jyll.: Eng ved Hornslet (Zahrtm.)! 


Resedacee. 
+ Reseda lutea L. Fyen: I en Mose */2 Mil V. f. Nakke- 
belle (S. Petersen) ! 


Cistine x. 


Helianthemum vulgare Gärtn. Jyll.: Gjedsted mellem 
Løgstør og Viborg (Overgaard). 


310 


Droseraceæ. 

Drosera longifolia L. Jyll.: Aashoj i det sydlige Thy 
(Overgaard); Kolkjær ved Herning (Lind)! Bornh.: Myre- 
gaards Mose i Pedersker Sogn, Dyndeby i Poulsker Sogn 
(Bergst.) ! 

Anm. Parnassia palustris L., hvis normale Blomstrings- 
tid er i Eftersommeren, er ofte fundet blomstrende langt 
tidligere, i enkelte Aar endog i Slutningen af Maj paa 
Bornholm (Bergst.). 


Violaries. 


Viola epipsila Ledeb. Jyll.: Taastrup Mose i stor Mengde 
(Zahrtm.)! enkeltvis ved raadne Trested i Boller og 
Bygholm Skove (P. Nielsen); Fyen: Heden, Holstenshus 
(S. Petersen). 

V, mirabilis L. Fyen: Thorup Krat i Allerap Sogn ved 
Odense (Hempel)! 

V. stagnina Kit. (V. stricta Hornem.). Jyll.: En lille 
Mose i Hatting Sogn (Zahrtm.); Fyen: Bjørnkjær Krat 
ved Bogense (J. ©. Poulsen)! 

— — 8, humilis Wimm. (V. pratensis Lge. Haandb. ddie udg. 
p.197, non Mert, et Koch). Sjæll.: Stillinge (med Hoved- 
arten), Gyrstinge (Lund)! Skjerringe Eng med Hoved- 
arten (Visby)! 

Anm. Nogen skarp Grænse kan der neppe drages mellem 
Hovedformen, som er fremstillet i Fl. Dan. tab. 1812, 
med større Blomster, kraftigere Væxt, bredere Blade, og 
de lavere Former, der ofte findes blandede med hin, og 
af hvilke den yderligste Form fra Bornholm (meget lav 
(1—2'' høj) og spinkel, med næsten lancetformede Blade og 
smaa Blomster) af mig med Forbehold af nærmere Iagt- 
tagelse var opstillet under Navn af V. pratensis. Dyrk- 
ningsforsøg i bot. Have have godtgjort, at denne højst 
ejendommelige lille Form ikke holder sig constant, men 
efterhaanden nærmer sig Hovedformen, og den samme 
Iagttagelse er gjort af forskjellige Botanikere, som have 


311 


undersøgt den paa de bornholmske Voxesteder (sml. 
Baagøe i bot. Tidskr. I, p.31). Ganske lignende smaa 
Expl. har jeg fra England under Navn af V. stagnina 
(Cambridge: Babington). V. pratensis M. et K. maa 
altsaa foreløbig udgaa af den danske Flora. Den Horne- 
mannske V, stricta, som nu efterhaanden er funden paa: 
mange Steder og i alle Landets Provinser, hører gjen- 
synligt til Gruppen Persicifolie og er ikke, som nogle 
have antaget (Aschers. Fl. Brandenb. p. 70) en Bastard 
af V. persicifolia og canina, fra hvilken sidste saa vel 
Voxested som Bladform, de lange og fine Blomsterstilke, 
blegblaa (ikke reent blaa) Kroner, den kortere, grenlige 
Spore o.s.v. tilstrækkeligt adskille den. Sporens Længde 
forekommer mig forøvrigt at vere noget forskjellig lige- 
som Kronens Størrelse, og navnlig er Tegningen i FI. 
Dan. udført efter et storkronet og usædvanlig kraftigt 
Exemplar. Flere af de her fundne Exemplarer stemme 
ganske overens med den i Herb. norm. IV, 43 som V. 
persicifolia Schreb. uddelte Plante og ligeledes er den 
ikke forskjellig fra V. stagnina Kit., hvorom jeg ved 
Exemplarer af denne sidste fra Breslau, meddelte af Dr. 
v. Uechtritz og ved sammes dertil knyttede Bemerk- 
ninger, er bleven overbevist. Dette stemmer ogsaa over- 
ens med Fries’s tidligere Fremstilling (Nov. fl. Suec. 
ed. 2, p. 274), hvortil jeg aldeles kan slutte mig; da 
imidlertid Hornemanns Navn er yngre (1821 som Afart, 
1828 som Art) end baade Kitaibels (1814) og det endnu 
ældre Schreberske Navn bør det utvivlsomt vige Pladsen 
for et af disse. V. persicifolia kunde maaske hellere 
anvendes til Betegnelse af den hele Gruppe end til Navn 
for en bestemt Art, da det ikke alene er anvendt saa 
forskjelligt men tillige efter sin Betydning passer bedre 
for V. elatior eller V. pratensis end netop for V. stag- 
nina. Dette sidste Navn vilde jeg derfor foretrække til 
Betegnelse af den her forekommende Art og Navnet V. 
stricta Horn. (Koch Syn., Fr. mant. 1—2) maatte da 


312 


tillegges som Varietetsnavn den kraftigere Form med 
større Krone og lidet længere Spore, medens den diame- 
tralt modsatte dvergagtige Form betegnes med Navnet 
humilis. | 

Viola tricolor L. var. arenaria Sond. Bornh.: Klitter 
ved Sømarkshusene i Pedersker Sogn (Bergst.)! 


Portulacaceæ. 


Montia minor Gmel. Jyll.: Helligsø og Gjettrup i Thy 
(Overgaard); Falst.: Marker ved Moseby (Ernstsen). 

M. rivularis Gmel. Bornh.: I Saltvand i Stranden ved 
Melstad, i Hængedynd ved Hullegaards Bæk i Poulsker 
Sogn (Bergstedt)! 


|  Paronychieer. — 

Corrigiola littoralis L. Slesv.: Vidding ved Flensborg 
(G. Jensen)! ; 

Scleranthus annuus L. var. Donna Kr benne 
Jyll.: Sandmarker ved Hald pr. Viborg! -. 

Spergula maxima Whe. Falst.: Bregninge (Ernstsen) ! 

S. vernalis Willd. Bornh.: Bakker N. for Gudhjem, ved 
den tidligere Telegraf, faa Exemplarer (Bergstedt) ! 


Alsinacee. 


Stellaria uliginosa Murr. var. apetala. Jyll.: Amalies 
Kilde i Silkeborg Vesterskov (Baagee) ! 

S. crassifolia Ehrh. Sjell.: Ordrup Mose! 

Arenaria serpyllifolia L. var. leptoclados. Sjæll.: Mar- 
ker ved Jyderup (Bot. Foren. Excurs.)! 

Moehringia trinervia Clairv. var. depressa (sml. Bot. 
Tidskr. III, p. 115) er ved Dyrkning i bot. Have vendt 
tilbage til den typiske Form, og maa derfor, hvad jeg 
ogsaa paa anf. St. ytrede Formodning om, ansés for en 
local Form, maaske frembragt ved Aforæsning paa et tid 
ligt Stadium af Individernes Liv. 


313 


Halianthus peploides (L.). Fr. Slesv.: S. for Medolden, 
paa Toppen af en Sandbanke N. for Brede Aa, omtrent 
1/2 Mil fra Havet (Borst) ! 

Cerastium arvense L. Bornh.: Svanike, Gadegaards Mark 
ved Bodilsker, Sandmarker ved Kannikegaarden (Bergst.)! 
Sjell.: N. for Slagelse (0. G. Petersen), Kongens Mol- 
ler (Bot. Foren.)! Fyen: Herrested (S. Petersen), Lunde- 
borg, Svendborg (Rostr.)! Jyll.: Et Par Steder ved Thi- 
sted (Krog-Jensen), Taastrup, Hornslet .og Stier Marker, 
Hatting (Zahrtm.)! Paa det sidstnævnte Voxested iagt- 
toges den først i 1855, i faa Exemplarer, senere har 
den udbredt sig videre. Paa lignende Maade kan denne, 
tidligere temmelig sjeldne, Arts stadigt tiltagende Udbre- 
delse i de senere. Aar i forskjellige Egne sandsynligvis 

- forklares (sml. Bot. Tidsskr. III, p. 116). 

Cerastium strigosum Fr. Bornh.: Ypernestad (Bergstedt) ! 

Anm. .Sagina ciliata Fr. er ikke, som i Bot. Tidskr. III, 
p.114 fejlagtigt blev angivet, et yngre, men et ældre Navn 
end S. depressa (sml. E. Fries i Bot. not. 1868, p. 
204) og hint Navn maa derfor fastholdes, skjønt det 
unægtelig ikke er meget betegnende. I vor Flora i det 
mindste mangler den ofte aldeles Randhaar, og er i hvert 
Fald i Regelen mindre randhaaret end S. apetala. 


Silenaceæ. 


+ Gypsophila Vaccaria (L.) Sibth. Falst.: Ukrud La HBH 
ved Stubbekjebing (Ernstsen)! 

Dianthus prolifer L. Samsø: Ved Bøgebjerg (Dassen) 
Bornh.: Skrænter vee, sell i Aakirkeby Sogn (Berg- 
stedt) ! 

D, Armeria L. Jyll.: Vosnes Pynt (Lind)! Vejgrefter ved 
Sandergaarde i Hadsherred (A. Jacobsen), Strandbakker 
ved Stensballegaard (P. Nielsen). 

D. superbus L. Fyen: Slipshavn ved Nyborg (M.T. Lange). 

Silene Anglica L. Sjell.: Ukrud i en Kornmark ved 
Rørby pr. Kalundborg (Ernstsen)! 


314 


Melandrium noctiflorum (L.) Fr. Jyll.: Hobro, faa 
Expl. (J. Merch), Aarhus i stor Mengde (Frk. Hejde), 
i Mengde som Ukrud i og omkring Hornslet Apotheks 
Have (Zahrtm.) ! 

M. diurnum Fr. var. expallens Lge, Sjell.: Løvenborg 
(V. Schmidt). Jyll.: Rosenholm (med blegrode), Taastrup 
(med hvide Kroner) tilligemed Hovedarten (Zahrtm.)! 
Sl.: Med Hovedarten ved Døstrup (med hvide og bleg- 
rede Kroner. Borst). 

M. vespertinum Fr, var. colorata Rostr. Fyen: Mellem 
Corinthkroen og Holstenshus (S. Petersen)! | 

Anm. De sidst nævnte Former fortjene nøjere Undersøgelse 
og Sammenligning med de af Rohrbach (Linnæa 1869, 
p. 214) som Bastardformer af M. diurnum og vesperti- 
num beskrevne. Navnlig synes den i Siebenbürgen fundne 
(Nr. 3 Rohrb. anf. St.) Lychnis vespertina var. rosea 
Schur. at svare til den ovennevnte var. colorata. 


Malvacce. 
Althea officinalis L. Sjæll.: I Mengde paa Strandenge 
S. for Halleby Aas Udløb i Store Belt (Mort.)! 
Malva moschata L. med store hvide Kroner. Jyll.: I en 
ung Granplantning i Grejs-Dalen (Deichm.-Branth). 


Tiliaceæ. — 
Tilia parvifolia Ehrh. Jyll.: I Mængde i Skoven ved 
Ørum i Bjerge Herred (M. T. Lange). 
T. grandifolia Ehr. Loll.: Thoreby Skov N. for Sundby 
(Koch)! 
Hy pericinee. 
Hypericum pulchrum L. Fyen: Højrup N. for Svend- 
borg (O. G. Petersen). 
— — var. triphylla (med 3 Blade i Kransene). Jyll.: Him- 
melbjerget (Rostr.). 
H. perforatum L. var.angustifolia Gaud. Sjæll.: Løven- 
borg (V. Schmidt), Bornh.: Aaker Hojlyng (Bergstedt) ! 


315 


Elatineæ. 
Elatine hexandra DC. Jyll.: Ørnsø ved Ribe (Vilandt)! 


Acerineæ. 
Acer platanoides L. Jyll.: Selvsaaet i Ris Skov ved 
Aarhus! Marselisborg Skov, Trudsholm Skov (Rostr.), i 
Skove ved Haughus N, for Vejle (M. T. Lange). 


Polygaleæ. 


Polygala depressa Wend. Jyll.: Heder ved Hobro (Rostr.), 
Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt)! Koust ved Varde 
(J. C. Poulsen)! Lustrup Mose ved Ribe (Vilandt)! 

P, vulgaris L. var. oxyptera (Rchb.). Jyll.: Bakker ved 
Kolding Skovmelle (G. Jensen)! 


Frangulaceæ. 


Ilex Aquifolium L. voxer i saa stor Mengde i Skovene 
ved Rydhave, at den paa enkelte Steder kvæler al anden 
Opvæxt og paa aabne Steder have enkelte Exemplarer 
opnaaet en betydelig Hojde og Tykkelse (V. Schmidt). 


Em petree. 
Empetrum nigrum L. Fyen: Sortesgen, Mose ved Hol- 
stenshus (S. Petersen) ! 


Euphorbiaceæ. 


Euphorbia exigua L. Samsø: Paa Onsbjerg Mark (Las- 
sen); Sjell.: Ved Vejen mellem Løvenborg og N. Jern- 
løse (V. Schmidt), Stensmosen ved Gjerslov (S. Petersen)! 

E. Esula L. Marker paa Bogø ved Falster (Andersen)! 

+ E. Lathyris L. Fyen: Forvildet i Haver ved Ryslinge 
(S. Petersen)! 


Geraniaceæ. 


Geranium sanguineum L. Fyen: Thorehus ved Assens 
(Hempel); Sl.: Tevring Krat (Borst)! 


_ 316 


Geranium palustre L. Sl.: Mellem Bollerslev og Peters- 
borg (Borst)! 

G. pheum L. Jyll.: Lyngbygaards Skov ved Aarhus (S. 
Petersen); Fyen: Holmdrup ved Svendborg (Rostr.). 

— — var. livida (L’Herit.) Koch. Fyen: Skaarup (Rostr.); 
Falst.: Ved Haver og Gjærder i Moseby (Ernstsen). 

+ G. pratense L. Jyll.: Rydhave, sandsynligvis forvildet 
(V. Schmidt); Sjell.: Hellerup (Pio). 

7 G Pyrenaicum L. Fyen: Grespletter i Skaarup Semi- 
nariehave (Rostr.). 

G. lucidum L. Bornh.: Ved Stien ovenfor Saltuna, mellem 
Klipper ved Stranden N. for Boelshavn (Bergstedt)! 


Line. 7 


Linum catharticum L. var. condensata M. T. Lge. 
Jyll.: Ved Bredderne af Sjørring Se (Jacobsen)! 


Balsamine 2. 

T Impatiens parviflora DC. Jyll.: I stor Mengde for- 
vildet omkring Marienborg Præstegaard ved Hobro Fjord, 
hvor den er et besværligt Ukrud og efter Sigende har 
voxet i 40—50 Aar (J. Mørch). 


Oxalideæ. 

Oxalis Acetosella L. var. coerulea DC. (lilacina Lge.). 
Jyll.: Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt); Sl.: Vester- 
holm i Kvern Sogn (G. Jensen)! Fyen: Skaarup (Rostr.) ; 
Sjell.: Egelund pr. Hillerød (R. Leth)! Bornh.: Ring- 
borgen i Pedersker Sogn, Rokkestenen i Almindingen 
o. fl. St. (Bergstedt)! 


Onagrarieæ. 

+ Oenothera biennis L. Samsø: Paa Sydlandet (Lassen). 
Jyll.: Marker ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen). 
Epilobium hirsutum L. var. albiflora. Sjæll.: Bro- 

mølle (S. Petersen). 


317 


E pilobium roseo-pubescens Lge. Fyen: Vejstrup (Ro- 
strup). | 

Circea intermedia Ehrh. Sjæll.: Mierlese Skov ved Ring- 
sted (Samse-Lund)! Gribs Skov mod ©. (Bot. Foren.)! 
Bornh.: Vasaaen i ©. Marie Sogn, Hullegaard i Poulsker 
Sogn (Bergstedt) ! 


Ceratophylleæ. 


* Ceratophyllum muticum Cham. var. muricata! 
(Frugterne i hele deres Længde tæt beklædte med stil- 
kede Vorter). Sjæll.: Soderup ved Roskilde (Thomsen) ! 


Halorrhagee. 


Myriophyllum alterniflorum DC. Sl: Søgaard Se 
ved Aabenraa (Borst)! conn 

Hippuris vulgaris L. var. fluitans Lilj. Falst.: Ved 
Hesnæs og Grønsund (Ernstsen); Bornh.: Bodilsker Mose, 
med Overgangsformer til «. (Bergstedt) ! 


Pomacex. 


Pyrus communis L. Falst.: Krat ved Virket Se (Ernst- 
sen); Bornh.: Skoven ved Nexo Mose (Bergst.)! 

—* Sorbus Fennica Fr. Bornh.: Flere Expl. af 3—4 Alens 
Højde uden Frugt: Græsmosen i Almindingen (Bergst.)! 

Cotoneaster nigra Wahlb. Bornh.: Randkleven, Stivelen 
o. fl. St. i Rø Sogn (Bergst.)! 

+ Crategus punctata Ait. Jyll.: Et Hegn ved Daugaard 
N. for Vejle Fjord (M. T. Lange). 


Rosaceæ. 
Rosa inodora Fr. Fyen: Christianslund ved Nyborg! 
Bornh.: Lerkridtsodden ved Nexø (Bergstedt)! 
R. rubiginosa L. var. horrida Lge. Jyll.: Rydhave ved 
Holstebro (V. Schmidt)! 
R.tomentosa Sm.var. alba. Jyll.: Tvorup i Thy (Over gaard). 


318 


* Rosa resinosa Sternb. (= R. mollissima var. nemoralis 
Lge). Haven i Vendsyssel o.fl. St.! (bestemt af Crépin). 

Anm. De i vor Flora forekommende Arter af Rosenslegten 
trænge i høj Grad til nøjere Undersøgelse, og hertil ville 
de Arbejder, som forberedes af Lector Scheutz (over 
de skandinaviske Roser) og af Prof. Crépin (over samt- 
lige europæiske Roser) give en velkommen Anledning. 
Sandsynligvis skjuler der sig blandt de talrige ved vore 
Gjerder og Skovkanter voxende Former adskillige nye 
Arter. 

Rubus glandulosus Bell. Jyll.: Gjerrild ved Grenaa (Koch)! 

R. hirtus Waldst. et Kit. Jyll.: Fuglesang Skov ved Fre- 
dericia! Fyen: Hindsgavl Skov ved Middelfart, Chri- 
stianslund ved Nyborg! | 

Anm. Denne Art, som først for faa Aar siden er funden i 
det egenlige Danmark, er tilstrekkelig adskilt fra R. 
glandulosus og end mere fra de øvrige danske Rubus- 
Arter. Paa de her fra Landet angivne Voxesteder varierer 
den ikke meget, hvorimod den i Mellem- og Syd-Europa, 
hvor den er hyppigere, optræder under talrige indbyrdes 
ikke lidet afvigende Former, af hvilke flere ere opstillede 
som egne Arter, f. Ex. R. fuscus, R. Menkei, R. palli- 
dus Whe. o. fi. Til hvilken af disse den oprindelige R, 
hirtus W.K. nærmest slutter sig, derom ere Meningerne 
delte. 

* R. humifusus Whe. (?) (R.hirtus 7, pseudocesius Metsch, 
maaske ogsaa — R. cœsius var. ferox Whe.). Af denne 
ejendommelige Form samlede jeg i 1867 talrige Exem- 
plarer i et Krat med Naaletreer S. for Christianslund 
ved Nyborg, men i 1871 var den paa Grund af Krat- 
tets Overhugning sporlest forsvunden. Den er maaske 
en Bastard af R. cœsius og hirtus, som begge fandtes 
i Nerheden, og med hvilke den har Karakterer tilfel- 
les, for denne Formodning taler ogsaa den Omsten- 
dighed, at Blomsterne paa samtlige de af mig fundne 
Exemplarer vare golde. En nærstaaende Form har Dr. 


319 


Focke fundet ved Bremen og beskreven under Navn af 
R. glanduloso-cesius, men den fyenske Plante kan neppe 
nedstamme fra R, glandulosus, da denne ikke er bemer- 
ket 1 Fyen. 

R. cesius L. 8, pseudoidœus Whe. Fyen: Fruens Skov 
ved Svendborg! 

* Rubus laciniatus Willd. Bornh.: I Udkanten af en af- 
brændt Naaletreplantning ved Bodilsker, 2 Exemplarer 
(Bergstedt) ! i 

Anm. Denne Art, som paa Grund af de dybt og sirligt delte 
Smaablade har et fra andre Rubus-Arter meget forskjel- 
ligt Udseende, dyrkes stundom i Haver, og er maaske 
derfra udvandret til det her opgivne Findested. Dens 
Hjem er ubekjendt, men maaske er den ikke en selv- 
stændig Årt, men en Form af en anden Årt. 

Potentilla Fragariastrum Ehrh. Jyll.: Rodstenseje 
Skov i Hadsherred (A. Jacobsen); Sjæll.: Charlotten- 
lund (Gram)! 

P. incana Moench. Bornh.: Skrænter ved Kobbeaaen i 
Ø. Larsker Sogn (Bergst.)! 

P. collina Wib. Bornh.: Lindholmsklipperne i Rø Sogn, 
Skrenter ved Kobbeaaen (Bergst.)! 

P. argentea L. var. impolita (Wahlenb.) Koch. Sjell.: 
Aastrup ved Roskilde (V. Schmidt)! 

P. procumbens Sibth. Fyen: Svaninge Bakker ved Faa- 
borg (S. Petersen). 

+ P. recta L. Sjell.: Rørby ved Kalundborg, Jægerspris 
Fergelund lige over for Frederikssund (Ernstsen)! 

P. Norvegica L. Sjell.: Ordrups Mose imod Ermelund 
(Bergstedt) ! 

Geum intermedium Ehrh. Sl.: Gintofte i Stenbjerg Sogn, 
Kvern Ostermark (G. Jensen)! Fyen: Hestehaveskoven 
ved Ryslinge (S. Petersen)! Bornh.: Gadegaards Skov 
i Poulsker Sogn (Bergst.)! 

Poterium dictyocarpum Spach. Bornh. : Dyndeby i 
Poulsker Sogn (Bergst.)! 


320 


Agrimonia odorata Mill. Bornh.: I Krat ved Qlaaen i 
Pedersker Sogn, Kjellergaard Skov i Bodilsker Sogn 
(Bergst.)! . 

7 Spiræa salicifolia L. Jyll.: Nygaards Krat ved Lyngby 
pr. Grenaa (V. Bertelsen), Frisholt Skov ved Gudenaa 
(Leth)! 

S. Ulmaria L. var. concolor. Jyll.: Rydhave ved Holstebro 
(V. Schmidt), Orre 2 Mil N. V. for Herning (Overgaard) ! 
Sl.: Medolden (Borst)! Falst.: Mellem Horbelev og | 
Bregninge, Moseby (Ernstsen)! Bgrnh.: Kilden i Al- 
mindingen (Bergst.)! 


Drupace æ. 


Prunus spinosa L. var. cowtanea W.et Gr. Sl.: Kværn 
(G. Jensen)! | 

+ PB. domestica L. Bornh.: Forvildet i Skoven N. for Pe- 
dersker, Store Myregaard i Aaker Sogn (Bergstedt)! 

Cerasus Padus (L.) DC. Jyll.: I Mengde i Rydhave Skov 
(V. Schmidt). Paa Bornh. kun funden i Almindingen og 
i Vallensgaards Mose (Bergst.). 


Papilionaceæ. 


Ulex Europeus L. Falst.: Gjerde ved Hanenov Skov, for- 
modenlig forvildet (Ernstsen) ! 

Sarothamnus scoparius (L.) Koch. Sj.: Graverhusene 
i Gribs Skov (P. Nielsen). 

Genista pilosa L. Jyll.: Lyngbakker langs Mariager Fjord 
(Rostr.), Rindsholm o. fl. St. ved Viborg! 

G. Germanica L. Sl.: Hedepurrer i Tovring Krat ved 
Døstrup (Borst)! 

+ Cytisus capitatus L. Jyll.: Forvildet i Ris Skov ved 
Aarhus! | 

Ononis procurrens Wallr. var. spinosissima Lge. Jyll.: 
Langaa Jernvejstation! 

Tetragonolobus maritimus Roth. Sjell.: Hist og her 
mellem Asnæs og Reersø (Ernstsen)! Enge S. for Hal- 


321 


leby Aas Udløb i Store Belt (Mort.); Bornh.: Ved Ol- 
aaens Udløb i Havet, Stranden ved Saltuna (Bergst.)! 

Medicago sativa L. Jyll.: Grusgraven ved Aalborg (Ja- 
cobsen), Aarhus ved Vejen til Ris Skov! ved Veje S. 
for Horsens (P. Niels.); Samsø v. Bisgaard (Lassen); 
Sjæll.: Rørby v. Kalundborg (Mort.); Fyen: Lundeborg, 
Skaaruper (Rostr.). 

Medicago falcata L. Jyll.: Grusgraven ved Aalborg 
(Jacobs.), Hobro (J. Mørch); Samsø paa Nordlandet (F. 
Jacobsen); Fyen: »Kammen« ved Nyborg! Sjæll.: Bro- 
mølle (S. Petersen). 

M. minima Willd. Samsø ved Hjortholm, Bøgebjerg o. fl. 
St. paa Sydlandet (F. Jacobsen, Lassen). 

M. lupulina L. var. Willdenowiana Koch. Jyll.: Horn- 
slet (Zahrtm.) ! 

Melilotus dentata (W.et K.) Pers. Sjell.: Ved Saltbek 
(Ernstsen). 

M. arvensis Wallr, Jyll.: Grusgraven ved Aalborg (Jacob- 
sen), Hobro (J. Merch), Taastrup Mark (Zahrtm.). 
Trifolium fragiferum L. findes undertiden langt fra 
Stranden, f. Ex. Sjell.: Løvenborg (V. Schmidt); Falst.: 

Moseby (Ernstsen) ! 

* T, repens L. var. atrofusca (med violetbrune Blade). 
Bornh.: Eng ved Magaard i Pedersker Sogn (Bergst.)! 

T. hybridum L. er nu udbredt ved Dyrkning og forekom- 
mer hist og her forvildet i alle Landets Provindser. 

+ T. elegans Savi. Fyen: Gudbjerg (Rostr.). 

T, montanum L. Bornh.: Ellegaard i ®. Marie Sogn 
(Bergstedt)! 

T. agrarium L. Jyll.: Taastrup Mose (Zahrtm.)! Marker 
ved Viborg Sø (Morville); Sl.: Vilsbek Mark ved Grum- 
tofte (Borst)! 

Astragalus Danicus Retz. Sjell.: Uggelase Mark ved 
Kalundborg (Ernstsen)! Nordlandet paa Samsø (F. Ja- 
cobsen). 


Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 21 


322 


Lathyrus maritimus (L.) Fr. Sjælland: Saltbæk Vig 
— (Ernstsen) ! | 

+ L. latifolius L. Sjæll.: Christianshavns Volde, forvildet 
(Engelhard, Mort.). 

Victa Orobus DC. S].: Tøvring Krat (Borst)! 

V. CraccaL. var. leptophylla Fr. Sjæll.: Hedestrækning 
S. for Halleby Aas Udløb i Store Bælt (Mort.); Bornh.: 
Kjøllergaards Mose (Bergst.)! 

V, tenuifolia Roth. Fyen: Dôckerslund ved Odense 
(J. C. Poulsen)! " Sønderby Klint ved Assens (Rützou)! 
Sjæll.: Reersø (O. G. Petersen); Møen: ved Mandemark 
(Ernstsen) ! 

V. villosa Roth. Sjæll.: Mark mellem Brede Bakke og 
Fuglevad ! 


REGISTER OVER DE ANFORTE PLANTENAVNE. 


Abies Canadensis 51. 

— pectinata 16. 33. 102. 

Abrod 23. 

Acarospora cervina 63. 

Acaulon muticum 68. 

Acer 240. 

— campestre 16. 57. 154. 

— platanoides 24. 154. 315. 

— Pseudoplatanus 24. 32. 46. 
154. 

— saccharinum 51. 

Acerineæ 60. 154. 315. 

Achillea macrophylla 120. 

— Millefolium 27. 120. 

— — 8, lanata 120. 288, 

— Ptarmica 27. 120. 233. 

Acinos thymoides 31. 126. 

Acolium inquinans «, tympa- 
nellum 66. 

Aconitum Napellus 22. 141. 


Acorus Calamus 39. 41. 50. 94. | 
Actæa spicata 35. 48. 52. 142. | 


225. 239, 
Adoxa moschatellina 34. 138. 
Ægiceras 7. 
Ægopodium Podagraria 26. 36. 
136. 


— — f, subsimplex 136. 
Æsculus Hippocastanum 154. 
Æthusa Cynapium 26. 136. 

— — Pf, pygmæa 28. 136. 
Aftenstjærne 22. 


Agrimonia Eupatoria 28. 159. 

— odorata 28. 58. 159. 240. 
320. 

| Agropyrum acutum 42. 88. 230. 

| — caninum 34. 88. 225. 

— junceum 88. 230. 

— obtusiusculum 56. 

— pungens 96. 

-— repens 26. 88. 202. 

— — Pf, arundinaceum 88. 
— — 7, firmum 88. 269. 

— — var. hordeacea 202. 

— strictum 56. 

| Agrostemma coronaria 22. 

— Githago 152. 

| Agrostis alba, 37. 84. 225, 
— — 6, gigantea 84. 

— canina 37. 84. 226. 229. 
— — 8, pallida, 84. 

-— Spica venti 26. 84. 

— vulgaris 30. 35. 37. 84. 
— — 6, pumila 84. 

— — 8, stolonifera 84. 

— — y, tenella 84. 

Agurk 22. 

Aira cæspitosa 37. 85. 233. 
— — 8, pallida 85. 270. 
— — y, vivipara 85. 

— flexuosa 35, 85. 233. 

— uliginosa 56. 270. 

Airopsis caryophyllea 30. 85. 
229. 


PA “g 


324 


Airopsis præcox 30. 85. 229. 
Ajuga pyramidalis 127. 238. 
298. 

— reptans 45. 127. 238. 297. 
Alchemilla Aphanes 28. 159. 

— vulgaris 28. 159. 

— 6, subsericea 159. 

Algæ 39. 

Alicularia scalaris 68. 

Alisma natans 56. 277. 

— Plantago 41. 96. 

— var. graminifolia 230. 
277. 

.— 6, lanceolatum 96. 

— ranunculoides 57. 96. 234. 
Alismaceæ 50. 60. 96. 277. 
Alliaria officinalis 36. 144. 
Allium Ascalonicum 99. | 
carinatum 56. 278. 
Cepa 99. 
oleraceum 34. 99. 

— p, canaliculatum 99. 
Porrum 99. 
Schoenoprasum 99. 
Scorodoprasum 34. 44. 99. 

240. | 

— ß, minus 278. 
ursinum 19. 34. 99. 
vineale 44. 99. 

— f, compactum 99. 
Alnus glutinosa 32. 40. 103. 
incana 32. 46. 103. 
pubescens 285. 

— serrulata 283. 

Alopecurus agrestis 48. 58. 83. 
226. 236. 241. 

— fulvus 37. 83. 

— geniculatus 37. 83. 
nigricans 48. 270. 
pratensis 26. 35. 37. 83. 

225. 235. 

— f, nigricans 83. 
Alsinaceæ 59. 149. 312. 
Alsine tenuifolia 48. 59. 150. | 
Althæa officinalis 44. 153. 314. 

— rosea 153. 


| 
| 
| 
| 
| 


Alyssum calycinum 29. 31. 144. 
226. 235. 250. 308. 
Amarantaceæ 60. 108. 
Amarantus Blitum 44. 58. 108. 
— hypochondriachus 109. 
Amblyodon dealbatus 69. 
Ambrosieæ 60. 121. 
Anacamptis pyramidalis 56. 
Anagallis arvensis 27. 134. 
— coerulea 44, 134. 301. 


| Anchusa arvensis 128. 237. 


—— officinalis 27. 1277235 


236. 298. 


| Andreæa petrophila 263. 


Andromeda polifolia 40. 135. 233. 


| Anemone 221. 


— Apennina yar. pallida 305. 
— Hepatica 7. 33. 46. 140. 


240. 305. 

— nemorosa 7. 15. 33. 46: 
140. 240. 

— ranunculoides 7. 15. 33. 46. 
140. 240. 


Anethum graveolens 137. 
Aneura 39. 

-— multifida 49. 66. 254. 

— palmata 66. 254. 
— ß, major 254. 
— pinguis 49. 66. 
pinnatifida 254. 
Angelica silvestris 3. 36. 38. 137. 
Antennaria dioeca 118. 
Anthemis arvensis 27. 120. 

-- Cotula 25. 120. 
— 8, disciflora 120. 
— tinctoria 120. 239. 250. 287. 
— f, discolor 120. 
Anthericum Liliago 99. 279. 

— ramosum 46.52.59. 99.279. 
— 8, Pseudo-Liliago 99. 
Anthoceros levis 66. 

— punctatus 66. 
Anthoxanthnm odoratum 35.37.82. 
— y, laxiflorum 83. 

— f, majus 83. 


—— 


| Anthriscus Cerefolium 25. 137. 


325 


Anthrisens silvestris 26. 137. 
— vulgaris 35. 137. 235. 303. 
Anthyllis vulneraria 28. 31. 163. 
Antirrhinum majus 22. 

— Orontium 57. 132. 236. 
Antitricha curtipendula var. pu- 

mila 260. 
Apium graveolens 42. 44. 135. 
2051. 303. 

Apocyneæ 60. 124. 

Aprikos 23. 

Aquilegia vulgaris 22. 46. 141. 
Arabis arenosa 57. 

— hirsuta 31. 143. 

_ — Thaliana 28. 143. 
Aracium paludosum 36. 115. 
Araliaceæ 60. 138. 
Archangelica littoralis 38. 40. 41. 

AAND ORDE: 

Arctium intermedium 292. 

—— nemorosum 292. 

— pubens 292. 
Arctostaphylos Uva ursi 58. 135. 
å 9233296: 

Arenaria serpyllifolia 28. 150. 
— * * condensata 150. 
— var. leptoclados 312. 
Aristolochia Clematitis 56. 286. 
Aristolochiaceæ 286. 

Armeria maritima 23. 42. 111. 
— vulgaris 42. 111. 229. 236. 

Amica 221. 229. 

— montana 36. 46. 121. 249. 
Arnoseris ‚minima 292. 

— pusilla 112. 

Aroidee 50. 60. 94. 

Artemisia Abrotanum 23. 118. 
— Absinthium 25. 118. 235. 
— campestris 27. 118. 

— 7, lutescens 118. 

— f, sericea 118. 
maritima 42. 118. 

— vulgaris 27. 118. 

— B, flavescens 118. 

Arthonia cinnabarina 252. 

— lurida 65. 


Arthonia pineti 252. 

— punctiformis 65. 

— radiata 65. 

Arthrodesmus conyergens 2. 

— Ineus 2. 

Artiskok 22. 

Arum maculatum 35. 43. 51. 94. 

Asclepiadeæ 60. 124. 297. 

Ask 24. 32. 224. 

Asparagus officinalis 99. 

Asparges 22. 

Asperifolie 59. 127. 298. 

Asperugo procumbens 25. 127. 
235. 298. 


Asperula odorata 34. 122. 


— Taurina 122. 
tinctoria 56. 
Aspidium angulare 80. 


| Asplenium Adiantum nigrum 56. 


— Filix femina 29. 35. 80. 239. 

— Ruta muraria 58. 80. 

— septentrionale 29.47.58. 80. 

— Trichomanes 29.80.239.266. 
Aster 23. 

— Nove Angliæ 53. 

— salignus 119. 

— Tripolium 42. 44. 119. 285. 
Astomum subulatum 68. 
Astragalus arenarius 245. 

— Cicer 43. 59. 166. 

— Danicus 42. 166. 321. 

— glycyphyllos 36. 166. 
Astrantia major 51. 135. 303. 
Athyrium Filix femina * multi- 

fida 266. 
Atriplex arenaria 56. 108. 

— Babingtonii 42. 54. 108. 

— £, virescens 108. 
calotheca 42. 44. 108. 

231. 

— «a, macrosepala 108. 

— £, microsepala 108. 

— 7, parvifolia 108. 
hastata 26.42.44.108. 230. 

— «a, deltoides 108. 

— §, platysepala 108. 


— 


326 


Atriplex hastata y, prostrata 108. 
8, salina 108. 
hortensis 22. 108. 
liltoralis 42. 108. 230. 

— * serrata 108. 
longipes 44. 59. 108. 

— pg, muricata 108. 
patula 26. 108. 

— 6, erecta 108. 
Atropa Belladonna 45. 130. 
Aulacomnium androgynum 259. 
- Aurikel 22. ; 
Avena elatior 35. 37. 85. 271. 

— £, hermaphrodita 85. 

— £, typica 271. 

— «, vulgaris 271. 
fatua 26. 85. 237. 
hybrida 85. 237. 241. 270. 
intermedia 270. 
pratensis 35. 37. 85. 
pubescens 35. 37. 85. 
sativa 20. 85. 237. 
strigosa 85. 237. 
Avicennia 7. 

— tomentosa 7. 


— 


sa | 
Baeidia arceutina «, genuina 64. 


— 


— f. intermedia 252. 
atro-grisea 64. 

bacillifera a, Beckhausü 64. 
eitrinella 1. 64. 252. 
rosella 64. 
rubella 64. 
umbrina 252. 
Bæomyces roseus 63. 
Ballota foetida 126. 

— ruderalis 25. 126. 
— £, nepetoides 126. 

— y, urticefolia 126. 
Balsam 23. 
Balsamineæ 60. 157. 316. 
Balsamita vulgaris 287. 
Barbarea precox 143. 309. 

— strieta 224. 309. 

— vulgaris 28. 29. 143. 226. 
— ß, arcuata 143. 


| 


Barbula 29. 
— convoluta 73. 
Danica 73. 
fallax 73. 
levipila 73. 
muralis 73. 
- rotundifolia 73. 
ruralis 26. 73. 
subulata 73. 
unguiculata 73. 
Bartramia calcarea 72. 
-— fontana 72. 
— ityphylla 49. 52. 72. 
— pomiformis 48. 52. 73. 
= . == BØ, crispa Wa 
Batrachium circinnatum 41. 141. 
— hederaceum 56. 224. 227. 
i 2983) 244-249 
— heterophyllum 5. 41. 141. 
— 0, tripartitum 141. 
marinum 57. 223. 226. 228. 
230. 234. 240. 241.306. 
peltatum 57. 
Petiveri 41. 141. © 
— yar. crassifolia 206. 
— ¥, minor 306. 
sceleratum 40. 141. 
trichophyllum 41. 141.306. 
— var. brachyphylla 206. 
Bellis perennis 29. 38. 120. 
— £, caulescens 120, 
287. 
— var. 23. 


—_ 


— 


| Berberideæ 60. 142. 
| Berberis 24. 


— vulgaris 142. 


| Berteroa incana 29. 144. 250. 308. 


Beta maritima 56. 285. 
— vulgaris 108. 
Betonica officinalis 126. 


| Betula glutinosa var. 283. 


— intermedia 283. 

— odorata 3. 32. 40. 49. 50. 
103. 

— & pubescens 103. 

— yar. microphylla 282. 


— 


327 


Betula odorata var. tiliæfolia 3. 
103. 283. 

— verrucosa 32. 40. 49. 50. 103. 
Betulaceæ 282. 
Betulineæ 50. 60. 103. 
Biatora micrococca 252. 
Biatorella simplex 65. 
Bidens 48, 

== cernua 40. 117. 

— : — y, minima 118. 

— — 0, minimo-radiata 118. 
— — f, radiata 117. 

— fastigiata 289. 


-- platycephala 40. 48. 54. 57. 


117. 288-290. 

-— radiata 289. 

— tripartita 25. 40. 117. 
— — f, minor 117. 
Bilimbia cyrtella 64. 

— — f. saxicola 252. 
— farinosa 64. 252. 
— globulosa 64. 

— grossa 64. 

— intermixta 1. 64. 
—- pineti 252. 


— sabuletorum «, hypnophila64. 


— — b, milliaria 64. 

— spheroides 64. 

— tricolor 64. 

Birk 24, 32. 

Blasia pusilla 66. 254. 
Blechnum Spicant 48. 50. 81. 


230. 234. 239. 
—- Blitum Bonus Henricus 25. 
108. 


— botryoides 44. 58. 108. 
— capitatum 107. 285. 
— glaucum 25. 108. 

—- rubrum 25. 108. 

— — Pf, spathulatum 108. 
— virgatum 108. 
Blommetre 23. 24. 
Blærebælg 22. 

Bläbær 229. 248. 

Boghvede 237. 

Borrago officinalis 128. 298, 


Botrychium Lunaria 15. 31.47.81. 
— — ¥rutaceum 81. 268. 
— rutefolium 14. 53. 58. 81. 

268. 


| Brachypodium gracile 34. 88. 


— u, a majıs 88.269. 

— pinnatum 46. 88. 269. 
Brachythecium Mildeanum 260. 
— plumosum 260. 

— reflexum 260. 

— rivulare 263. 

— rutabulum var. rivularis 260. 
—" — yar: crassa 260. 

— salebrosum 260. 

— sericeum yar. tenella 260. 


| Brassica campestris 21.145. 236. 


— lanceolata 59. 146. 

— Napus 145. 

— nigra 21.26. 44. 146. 235. 
— oleracea 145. 


| Bregner 3. 29.. 
| Briza media 35. 37. 86. 


— — yar. pallescens 271. 
— — 8, pallida 86. 


| Bromus arvensis 57. 87. 


— commutatus 46. 87. 

— hordeaceus 42. 88. 271. 
— mollis 37. 88. 

— — 6, leiostachys 88. 271. 
— — 7, pygmæus 88. 

— racemosus 37. 46. 88. 

— secalinus 26. 87. 


| Brunella grandiflora 56. 298. 


— vulgaris 36. 126. 
Bryacee 257. 


| Bryonia alba 148. 235. 236. 


—- dioeca 57. 


| Bryum albicans 71. 


— annotinum 71. 

— argenteum 71. 

— atropurpureum 71. 
— bimum 71. 

— cæspiticium 71. 
— capillare 26. 71. 
— carneum 71. 

— cernuum 71, 


æ 


328 


Bryum crudum 48. 72. 

— erythrocarpum 71. 
inclinatum 71. 258. 
intermedium 71. 
lacustre 258. 
nutans 71. 
pallens 71. 258. 

— yar. longicolla 258. 
pallescens 71. 
pseudotriquetrum 71. 

— yar. Duvalloides 71. 
pyriforme 71. 
roseum 71. 
turbinatum 71. 259. 

— yar. gracilescens 259. 


— yar. Scleicheri 259. 
uliginosum 71. 258. 
warneum 258. 
Buellia 29. 

— sp. (forsan nova) 252. 
— albo-atra 64. 

— geographica 65. 

— myriocarpa 64. 

— petrea 64. 
Bukketorn 24. 


Bulliarda aquatica 14. 54. 59.138. 


Bunias orientalis 43. 58. 146. 
Bupleurum rotundifolium 136. 


-— tenuissimum 42. 136. 231. 


303. 


— var. heterophylla 259. 


Butomus umbellatus 41. 96. 277. 
Buxbaumia aphylla 1. 49.70. 259. 


— indusiata 69. 

Buxbum 23. 

Byg 20. 

Bog 24. 32. 175. 224. 248. 
Bolle 55. 

Bonne 21. 


Cakile maritima 42. 144. 
— yar. integrifolia 307. 


Calamagrostis arundinacea 51. 84. 


225. 230. 234. 238. | 


239. 240. 


1 
| 
|| 
| 


Calamagrostis Epigeios 30. 35. 83. 

— f, glauca 83. 

— y, Tiparia 83. 
lanceolata 35. 83. 225. 249. 

— 6, gracilis 84. 

— 7, pallida 84. 
Langsdorffi 14. 58. 83. 
neglecta 37. 47. 58. 84. 
Calendula officinalis 23. 25.117. 
Calicium hyperellum 66. 

— var. lygodes 66. 
— roscidum 68. 
— var. trabinella 65. 

— sphærocephalum 66. 

Calla palustris 39. 50. 57.94. 224, 
— 2, duplicata 94. 
Callitriche autumnalis 12.41. 102. 

— stagnalis 40. 102. 

— 6, platycarpa 102. 

— yerna 102. 

Callitrichinee 60. 102. 
Calluna vulgaris 40. 49. 135. 
— £, pubescens 1. 135. 
296. 
Caltha palustris 37. 141. 
Calypogeia Trichomanes 67. 
Camelina 21. 207-218. 
dentata 145. 208. 209. 210. 
212: 216; 21252 
— f, integrifolia 29. 145. 
207. 208. 209. 215. 216. 
— «a, pinnatifida 29. 145. 
209. 216. 308. 
foetida 29. 145. 208. 209. 
210. 212. 216. 217. 237. 

-- var. integrifolia 217. 
— var. pinnatifida 216. 
integrifolia 210, 
macrocarpa 207. 208. 212. 

215. 217. 218. 237. 
microcarpa 213. 
pinnatifida 207. 209. 210. 
212. 216: 
— sativa 207. 209. 211. 214. 
215. 217. 218. 226. 
235. 


— 


— 


—— 


329 


Camelina silvestris 21. 207. 208. 
209; 8210; 211. 212. 
217, 218. 235. 250: 

— var, macrocarpa 207. 
209. 210. | 
var. microcarpa 308. 

Campanula cervicaria 294. 

glomerata 45. 122. 235. 

latifolia 34, 45 122. 240-294, 

_patula 48. 59. 122. 

persicæfolia 30. 49. 52.122. 

238. 

rapunculoides 26, 122, 

Rapunculus 122. 294. 

rotundifolia 27. 122. 229, 
— 6, calycida 122. 

— y, parviflora 122. 

— f, stricta 122. 
Trachelium 27. 122. 
Campanulacee 59. 122. 294, 
Campylopus fragilis 257. 

— torfaceus 53. 72. 

Cannabis sativa 7. 44. 104. 

Caprifoliacee 60. 123. 

_ Capsella Bursa pastoris 28. 145. 

— yar. apetala 308. 

— 5, rubriflora 145. 

Cardamine amara 40. 143, 225. 
239. 

impatiens 57. 143. 309. 

— intermedia 145. 309. 

— pratensis 38. 143. 

— £, dentala 143. 309. 

-- — §, gynocrates 143. 309. 


— 


— 


— — 7, parviflora 143. 309. | 


— silvatica 143. 309. 
Carduus acanthoides 26. 116. 
— 7, horridus 116. 

— f, ochroleucus 116. 
crispus 26. 116. 235. 
—- yar. albiflora 291. 
— f. microcephala 206. 


— 


crispo-acanthoides 117. 
— nutans 117. 291. 
Carex 221. 


— B,ochroleucus116.291. | 


| 
| 
| 


Carex acuta 41. 92, 


— /\ anomala 92. 
ampullacea 39. 93. 233. 

— 7, gracilis 93. 

— 6, robusta 93, 
arenaria 42. 91. 
Boenninghauseniana 56.273. 

— var. ambigua 273. 
Buxbaumii 13. 59. 92. 274. 


- cæspitosa 46. 92. 274. 


chordorrhiza 39. 50. 58. 91. 
cyperoides 14. 58. 91. 274. 
digitata 35. 48. 93. 274. 
dioeca 38. 39. 47. 91. 
— f, isogyna 91. 
distans 93. 

disticha 37. 91. 

— var. 91. 


- divulsa 35. 91. 


— f, intermedia 92. 
elongata 39. 50. 92. 240. 
ericetorum 48. 93. 
extensa 93. 275. 
filiformis 39. 50. 93. 222. 

233. 
flava 93. 
fulya 93. 275: 
glauca 37. 92. 274. 
6, sphærostachya 92. 
hirta 37: 93: 

— 7, ferruginea 94. 

— 6, spinosa 94. 275. 
— f, sublævis 93. 275. 
Hornschuchiana 46.93. 222. 

incurva 56. 273. 
leporina 31. 92. 
— Ø, argyroglochin 92. 
243! 
limosa 39. 47. 50. 58. 92. 
274. 


- montana 31.46. 58. 92. 274. 


muricata 31. 92. 
— f, virens 92. 
Oederi 41. 93. 
— *oedocarpa 93. 
pallescens 39. 92. 


330 


Carex paludosa 39. 93. 

— y, depauperata 93. 

— B, spadicea 93. 
panicea 37. 92. 
paniculata 37. 39. 91. 

— var. simplicior 243: 
paradoxa 37. 91. 
pauciflora 50. 58. 91. 
pilulifera 31. 95. 229. 

— 6, longebracteata 93. 
precox 31. 93. 
Pseudocyperus 39. 93. 
pulicaris 46. 91. 253. 
remota 35. 273. 
riparia 39. 93. 222. 

— f, gracilescens 93. 
silvatica 35. 93. 

- stellulata 37. 92. 233. 
strieta 39. 41. 274. 
teretiuscula 39. 91. 
tricostata 92. 

trinesvis 274. 

== Si laxa, D7A. 
turfosa 92. 
vesicaria 39. 95. 275. 

— var. alpigena 275. 
vulgaris 37. 92. 274. 

— y, juncella 92. 

— 0, tenuis: 92. 
vulpina 37. 92. 

— 8, remotiflora 92. 
Carlina vulgaris 31. 117. 
Carpinus Betulus 16. 32. 46. 

103. 250. 283. 
Carum Carvi 28. 156. 236. 


Castanea vulgaris 51. 103. 


Catabrosa aquatica 85, 224. 227. 


Catharinea Callibryon 70. 
— tenella 70. 

Caucalis daucoides 56. 
Centaurea Cyanus 116. 
— decipiens 116. 

— f. radiata 290. 
— Jacea 27. 115. 


57. 


— 6, atrorubens 136. 305. 


Centaurea Jacea 6, cuculligera 
** argyrolepis 115-290. 

— P, cuculligera * fusces- 
cens 115. 

— 7, lacera 116. 

— 6, laciniata 116. 222. 

montana 51. 116. 

nigra 45. 48. 59. 116. 

Phrygia 56. 290. 

Scabiosa 27. 31. 116. 236. 

solstitialis 29. 116. 

Centunculus minimus 53. 54. 133. 

HE: 

— var. simplex 301. . 

Cephalanthera ensifolia 101. 280. 

— grandiflora 56. 

— rubra 56. 


— 


| Cephalaria pilosa 112. 


— Tatarica 287. 


| Cerastium arvense 28. 49. 151. 


2241846): 
pumilum 58. 150. 

— 8, abortivum ‘150, 
semidecandrum 28. 52. 150. 
strigosum 15. 52. 151. 313. 
viscosum 150. 
vulgatum 28. 151. 

— 8, holosteoides 151. 


| Cerasus Padus 320. 


Ceratodon purpureus 26. 30. 73. 
Ceratophylleæ 60. 102. 317. 


| Ceratophyllum muticum 102. 223. 


241. 

— var. muricata 317. 

— oxyacanthum 25. 41. 44. 
102. 241. : 

Cerinthe minor 128. 

Cetraria glauca 62. 

— f. fallax 62. 

— juniperina 62. 251. 


"| — sæpincola 62. 261. 
‘Cherophyllum temulum 28. 34. 


137. 
Chamænerium angustifolium 36. 


157. 227. 


Sr 


Chara 3. 

— annulata 79. 

— aspera 41. 78. 200. 201. 
— — var. marina 78. 

—  — var. stagnalis 78. 


— Baltica 78. 200. 


— — var. 263. 

— — yar. concinna 201. 

— — var. Danica 201. 263. . 
— — var. humilis 201. 

— — var. Liljebladi 201. 

— ceratophylla 41. 

— — 8, microptila 78. 


— contraria 41. 78, 200. 226. | 


— — #hispidula 78. 200. 
— crinita £, condensata 78. 
— — a. genuina 78. 

— foetida 41. 78. 199. 200. 
— — var. gymnophylla 263. 
— fragilis 41. 78. 263. 

— — Ô, capillacea 79. 

— — *delicatula 79. 201. 
— — 8, Hedwigii 79. 

— hispida 41. 78. 200. 

— — PB. gymnoteles 78. 
-— hispida *rudis 50. 78. 
— horrida 200. 201. 

— Liljebladi 201. 

— polyacantha 78. 200. 


_— — f. gracilior 201. 


— polysperma 199. 
— refracta 199. 
— strigosa 201. 


Characee 7. 39. 50. 59. 78. 


191263. 

Charlottelog 22. 
Chelidonium grandifiorum 307. 
— laciniatum 307. 

— majus 25. 142. 306. 

— — f, crenatum 142. 307. 
— — var. laciniata 306. 
Chenopodiaceæ 11. 
Chenopodina maritima 42. 107. 
Chenopodium album 26. 107. 
— ficifolium 44. 59. 107. 
— hybridum 26. 107. 


| Chenopodium murale 25. 107.235. 
-- polyspermum 26. 107. 
— — Bß, acutifolium 107. 

| — — yar. sanguinea 107. 

| — urbicum 107. 

— Vulvaria 44. 58.107. 284. 

Chiloscyphus pallescens 49. 67. 

255. 

-— polyanthos 254. 

— — var. rivularis 255. 
Chimaphila umbellata 296. 
Chorda Filum 42. 

: Chroococcaceæ 2. 

Chrysanthemum corymbosum 121. 
— Leucanthemum 27. 120. 
— — var. hirsuta 287, 

— Parthenium 120. 

— yar. discoidea 287.’ 
— segetum 120. 

Chrysosplenium alternifolium 36. 

139. 

— oppositifolium 56, 225. 239. 
Cichorium Intybus 27. 112. 236. 
| 292. 

Cicuta virosa 40. 50. 135. 233. 
Cinclidium Stygium 49. 71. 
| Cinclidotus fontinaloides 257. 
| Cineraria palustris 38. 40. 121. 

234. 

— campestris 56. 

Circæa alpina 46. 157. 225. 240. 
— intermedia 54. 157. 317. 
— lutetiana 34. 158. 

Cirsium acaule 31. 36. 117. 

3, caulescens 117. 
— arvense 117. 237. 

— — var. alba 117. 

— — yar. decurrens 206. 
—  — £, horridum 117. 

— — 4, integrifolium 117. 

(eee y> mite 117. 

— heterophyllum 35. 45. 57. 

58. 117. 234, 238. 291. 

-— lanceolatum 27. 117. 

— oleraceum 36. 117. 291. 


— oleraceo-acaule 117. 


| — 


— — 


332 


Cirsium oleraceo-lanceolatum 117. 

— palustre 117. 228. 

— £, putatum 117. 

— palustri-oleraceum 117.291. 
Cistineæ 60. 146. 309. 
Cladium Mariscus 39. 50. 52. 89. 

234. 273. 
Cladonia 54. 
coccifera a, cornucopiodes 61. 

digitata 61. 

— var. crenulata 61. 
macilenta 61. 
d, cæspiticia 61. 

crispata 61. 
pungens 61. 
racemosa 61. 
squamosa 61. 

30. 61. 
alcicornis 61. 
botrytes 61. 

, cariosa 61. 

. cornuta 61. 

. degenerans 61. 251. 
. fimbriata 61. 

— f. pyxidata 61. 

— f. radiata 61. 
uncialis 62. 
rangiferina 30. 61. 
Clematis Viticella 53. 

Climacium dendroides 75. 
Clinopodium vulgare 36. 126. 
Closterium Dianæ 2. 

— intermedium -2. 

— moniliferum 2. 

— pronum 2. 

— setaceum 2. 


— 


teal sede le Så BR EE 1 deat tte | 


Cnidium venosum 43. 44. 58. 136. 


Cochlearia 204. 
— Anglica 144. 308. 
— Danica 42. 144. 

— £, integrifolia 144. 
— officinalis 42. 144. 308. 
Coeloglossum viride 56. 101. 280. 

Collema crispum 60. 
— microphyllum 60. 251. 
Collemaceæ 251. 


Comarum palustre 39.161. 234. 
Conifere 50. 60. 102. 
Coniocybe furfuracea 1. 253. 
— yar. sulphurella 65. 
Conium maculatum 25. 137. 235. 
Conomitrium osmundioides 69. 
Convallaria majalis 34. 99, 
— multifiora 34. 100. 
— Polygonatum 34. 46. 
100. 279. 
— verticillata 58. 99. 279. 
Convolvulaceæ 60. 129. 


52. 


| Convolvulus arvensis 27.129. 236. 


— , parviflorus 129. 

— sepium 34. 47. 129. 235. 
— tricolor 7. 
Corallorhiza ericetorum 54. 101. 
—- virescens 101. 

Coriandrum sativum 137. 
Corneæ 60. 138. 

Cornicularia aculeata 30. 
— var. muricata 61. 

— jubata 61. 

Cornus sanguinea 138. 

— Suecica 16. 58. 138. 233. 
Coronarie 277. 

Corrigiola littoralis 57. 312. 
Corydalis 240. 

— cava 15. 34. 47. 143. 

— claviculata 142. 249. 307. 
— yar. carnosa 307. 
fabacea 33. 143. 305. 

— var. alba 143. 
laxa 143. 
pumila 15. 34. 49. 143. 
— var. latitoba 307. 
Corylaceæ 285. 
Corylus Avellana 3. 103. 


| Corynephorus canescens 26. 85. 


229. 
Cosmarium Botrytis 2. 
— Broomei 2. 
— margaritiferum 2. 
-— Meneghinii 2. 
Cotoneaster nigra 317. 
— vulgaris 57. 


333 


Cotula coronopifolia 56. 
Crambe maritima 22. 146. 
Crassulacee 59. 138. 304. 
Crategus monogyna 32. 158. 
— 7, pinnatifida 158. 
6, rubra 158. 

— var. 22. 

— Oxyacantha 32, 158. 
— punctata 158. 317. 
Crepis biennis 114. 235. 


sem 


— Nicæensis 45. 48. 59. 114. 
— præmorsa 45. 46. 57. 114. 


293. 


— setosa 29. 113. 114. 293. 


— tectorum 27. 114. 
— virens 27. 114. 293. 
— y, capillaris 114, 
— p, elatior 114. 

- Crocus vernus 23. 100. 
Crucifere 59. 143. 307. 
Cucurbitaceæ 60. 148. 
Cupuliferæ 60. 103. 


— 


Cuseuta Epilinum 29. 129. 299. 


— Epithymum 129. 299. 
— Europæa 26. 129. 235. 


— Trifolii 29. 129. 250. 299. 


Cuscutineæ 60. 129. 299. 
Cynara Scolymus 22. 


Cynoglossum officinale 25. 128. 


234. 236. 


Cynosurus cristatus 35. 37. 87. 


Cyperaceæ 50. 59. 89. 272, 
Cyperus fuscus 89. 

Cyphelium chrysocephalum 65, 
— melanopheum 253. 

— phæocephalum 65. 

— var. chlorella 65. 
—- trichiale 65. 


— 


Cystopteris fragilis 29. 80. 267. 


—- montana 47. 

Cytisus capitatus’ 320. 

— elongatus 163. 

— Laburnum 163. 239. 


Dactylis glomerata 26. 35. 86. 


_— 


— f, adbreyiata 86. 


| 
|| 


Dactylis glomerata y, lobata 86. 
271. 

Daphne Mezereum 51. 111. 

Datura Stramonium 44, 130. 299. 

Daucus Carota 28. 137. 

Delphinium Consolida 142. 236. 
242. 306. 

—- orientale 22. 142. 
Dentaria bulbifera 143, 221. 309. 
Desmidiaceæ 2. 

Dianthus arenarius 245. 

—- Armeria 151. 240. 315. 
barbatus 22. 51. 151. 
Carthusianorum 48. 59.151. 
Caryophyllus 22. 

— deltoides 30. 151. 

— £6, glaucus 151. 

plumarius 22. 
— prolifer 48. 151. 313. 
— superbus 38. 44, 47. 151. 

238. 313. 

— B, cæspitosus 151. 
Dicranella crispa 257. 
Dicranum Bergeri 49. 72. 
fuscescens 257. 

— longifolium 72. 

majus 52. 72. 
palustre 49. 72. 257. 
scoparium 30. 72. 
spurium 72. 257. 
undulatum 72. 
Dictyosphærium Ehrenbergia- 

num 2. 


| Digitalis purpurea 22. 54. 132. 


Digitaria glabra 82. 269. 

— sanguinalis 58. 82. 

— f, ciliaris 82. 

— @, genuina 82. 

Digraphis arundinacea 37. 82. 

Dild 21. 

Diphyscium foliosum 75. 

Diplolena Lyellii 49. 67. 

Dipsaceæ 60. 112. 287. 

Dipsacus silvestris 44. 57. 112. 
287. 

Distichium capillaceum 48.69, 257, 


-— 


—— 


Distichium inclinatum 69. 257. 
Docidium Ehrenbergii 2. 
Dodder 21. 29. 

Doronicum Pardalianches 51. 121 

290. 

Draba incana 57. 

— muralis 308. 

— verna 28. 144. 

— — var. majuscula 308. 


229, 233. 310. 


— — £, obovata 51. 147. | 


229. 


— rotundifolia 36. 39. 51.147. | 


233. 
Droseraceæ 51. 60. 147. 
Drupaceæ 60. 162. 320. 


Échinochloa Crus galli 56. 269. 


Echinops sphærocephalus 56. 


Echinospermum Lappula 127.299. | 
Echium vulgare 27.128 235.236. | 


298. 


Eg 24. 32. 175. 176, 224. 230. 


El 32. 176. 224: 

Elatine Alsinastrum 154. 

— hexandra 57. 315. 

— Hydropiper 12, 59. 153. 
Elatineæ 60. 153. 315. 


Eleocharis acicularis 12. 41. 47. 
55.92 9057220: 24% 


— multicaulis 56. 272. 
— palustris 41. 90. 228. 
— uniglumis 90. 
Elodea Canadensis 282. 
Elsholtzia cristata 125. 


Elymus arenarius 42. 88.227.230. | 


— — f, minor 88. 


Empetree 51. 60. 155. 315. 


Empetrum nigrum 40. 42. 49. 
51. 54. 155. 229. 232. 


249. 315. 
Encalypta vulgaris 73. 
Endymion nutans 98. 277. 
Eneber 173. 175. 


Engelskgres 23. 


Enodium coeruleum 37. 84. 233. 


— — @, altissimum 84. 
— — 0, divaricatum 84. 
Entosthodon fascicularis 69. 


_ Ephemerum patens 257. 


— serratum 69. 257. 


| Epiconiaceæ 253. 

| Epilobium hirsutum 40. 41. 157. 

Drosera intermedia 51. 53. 147. | 
— longifolia 39. 51.147. 227. | 


— — var. albiflora 316. 
— — f. micranthum 157. 
— montanum 34. 157. 

— palustre 40. 157. 

— pubescens 40. 157. 

— roseo-pubescens 317. 

— roseum 34. 157. 224. 
— tetragonum 157. 

— virgatum 157. 224. 227. 


| Epipactis atrorubens 56. 


— latifolia 57. 101. 240. 

— microphylla 101. 240. 280. 
— palustris 37. 39. 50. 101. 

234. 249. 
Epipogon aphyllum 56. 
Equisetaceæ 60. 79. 263. 
Equisetum arvense 26. 79. 
— — var.campestris 263-265. 
— — y, decumbens 79. 264. 
265. 

— — 6, nemorosum 79. 

— — &, ramosum 79. 

— — Pf, serotinum 79. 263. 
— hiemale 3. 35. 47. 79. 221. 
— — Pf, minor 79. 

— limosum 39. 79. 

—  — f, candelabrum 265. 
— — f. corymbosa 266. 

— — *fluviatile 79. 

— -— a, Linneanum 265. 
— — §,polystachyon79. 265. 
— — f. racemosa 266. 

— — b, verticillatum 265. 
— littorale 245. 

— palustre 79. 265. 

— — var. arenaria 240. 

—  — §,polystachyon 79.265. 


mn eee 


335 


Equisetum palustre å, tenue 79. 
— silvaticum 35. 79. 

— Telmateia 79. 221. 224. 
BED SON DADs: 


— umbrosum 35. 79. 225. 230. | 


— variegatum 56. 
Eranthis hiemalis 141. 306. 
Erica Tetralix 40. 49. 135. 232. 
249. 296. 

— - var. albiflora 296. 
Ericaceæ 295. 
Ericineæ 59. 135. 
Erigeron acris 27. 119. 

— — f, strictus ERD: 

— Canadensis 48. 54. 119. 
— speciosus 119. 


Eriophorum alpinum 39. 50. 53. 


91, 249. 273. 


-— angustifolium 39, 91. 233. 


Euphrasia parviflora 38. 133. 
— — f, imbricata 133. 
Eurhynchium myosuroides 1. 260. 
-— piliferum 260. 

— prelongum 260. 

— — då, abbreviatum 260. 
— Schleicheri 260. 


| Evernia furfuracea 62. 


— prunastri 62. 


Fagopyrum esculentum 20. 110. 
— Tataricum 20. 110. 

Fagus silvatica 103. 

Falcaria Rivini 58. 136. 303. 
Fegatella conica 47. 49. 66. 254. 


| Fersken 23. 


— gracile 39. 50. 58. 91. 273. | 


— latifolium 37. 91. 

— vaginatum 39. 91. 233. 
Erodium cicutarium 28. 156. 
Erophila majuscula 308. 


“Erucastrum Pollichii 48. 59. 146. 


Ervum hirsutum 28. 166. 
— tetraspernum 166. 240. 


Eryngium maritimum 42.135. 231. 
Erysimum cheiranthoides 57. 144. 


— hieraciifolium 57. 144. 
Erythrea Centaurium 38. 125. 
— linarifolia 125. 230. 297. 
— pulchella 42. 125. 230. 
Euonymus Europæus 154. 


Eupatorium cannabinum 35. 118. 


— — ß, urticeum 118. 
Euphorbia 3. 

=~ Eeuls 45.158: 315. 

— exigua 155. 236. 315. 

— Helioscopia 28. 155. 

— Lathyris 315. 

— Peplus 25. 155. 
Euphorbiaceæ 60. 155. 315. 
Euphrasia 229. 

— gracilis 31, 133. 

— officinalis 38. 132. 


Festuca arenaria 42. 58. 87. 
— duriuscula 37. 87. 

— — 8B, cæsia 87. 

— gigantea 34. 87. 

—- — Bß, triflora 87. 

— littorea 42. 87. 

— OVI 20 60 Ol. OF. 
— — y, glauca 87, 

— — f, tenuifolia 87. 

— pratensis 37. 87. 

— — f, elongata 87. 

— — f, pseudololiacea 87. 
— ranunculoides 7. 26. 36.140. 
= =) vars mecısal 305: 

— rubra, 35. 37. 87. 

— silvatica 56. 225. 239. 240. 
Filago apiculata 119. 288. 

— arvensis 27. 118. 288. 
— Germanica 118. 

— minima 27. 118. 229. 
— montana 118. 288. 


| Filices 50. 59. 80. 266. 


Fissidens adiantoides 47. 49. 69. 
— bryoides 69. 
— taxifolius 69. 


| Fluviales 50. 59. 95. 280. 
Fontinalis antipyretica 39. 52.75. 


— hypnoides 75. 
— squamosa 79. 
Fossombronia pusilla 67. 254. 


336 


Fragaria collina 44. 161. 
elatior 25. 51. 161. 
— vesca 36. 161. 
Frangulacee 60. 154. 315. 
Fraxinus excelsior 124. 297. 
Fritillaria imperialis 98. 
— Meleagris 23. 98. 
Frullania dilatata 67. 
— Tamarisci 67. 
Fuchsia 22. 
Fucus serratus 42. 
— yesiculosus 42. 
Fumaria capreolata 57. 
— muralis 142. 307. 
— officinalis 28. 142. 


307. 


-- Vaillantii 57. 
Fumariacee 60. 142. 307. 
Funaria hygrometrica 69. 
Fungi 59. 

Furcellaria fastigiata 42. 
Fyr 24, 

— Skov- 32. 169-176. 
— Weymouths- 24, 33. 


Gagea 221. 240. 


— arvensis 56. 194. 195. 278. 
lutea 36. 98. 194-196. 278. 


— f. bifolia 278. 
minima 98. 194. 
polymorpha 194. 
spathacea 98. 194. 
stenopetala 98. 194-196. 

277. 278. 

— 8, bifolia 277. 

y. uniflora DIT: 


Galanthus nivalis 23. 25. 100. 279. 
Galeobdolon luteum 54. 57. 127. 


240. 297. 
Galeopsis angustifolia 56. 
— bifida 127. 
Ladanum 27. 127. | 
— p, denticulata 127. 
ochroleuca 56. 
— Tetrahit 27 £270 


versicolor 27. 127. 


— 7. floribunda 142. 307. 


| Galium Aparine 26. 27. 123. 


— 7, confertum 123. 

— Pf, tenerum 123. 
boreale 36. 122. 234. 

— 8, latifolium 122. 295. 
elatum 295. 
elongatum 40. 50. 123. 234. 
erectum 123. 295. 
Mollugo 123. 235. 295. 

— f, ochroleucum 123. 

— y, umbrosum 125. 295. 
palustre 40. 123. 
saxatile 40. 57. 123. 233. 

238. 
silvestre 48. 
296. 

— yar. supina 234. 
spurium 29. 123, 

— 8. Vaillantii 125. 
uliginosum 40. 123. 234. 
verum 27. 123. 295. 

— y. altissimum 123. 

— p. effusum 123. 

6, littorale 123. 
Wirtgeni 295. 
Genista 30. 229. 

— Anglica 57. 

— Germanica 57. 320. 

— pilosa 57. 320. 


— tinetoria 57. 


58. 123. 238. 


— 


_ Gentiana Amarella 38. 124. 233. 


297. 
— campestris 30. 125. 233. 
— Pneumonanthe 125. 233. 


_ Gentianeæ 59. 125. 297. 
| Georgia Mnemosynum 47. 49. 70. 


| Georgine 23. 


Geraniaceæ 59. 155. 315. 


| Geranium columbinum 28. 156. 


— dissectum 28. 156. 
lucidum 57. 156. 316. 
molle 28. 156. 
palustre 34, 58. 155. 225. 
341. 316. 
pheum 155. 316. 
- 8. lividum 156. 316. 


337 


Geranium. pratense 22. 25. 155. 


316. 


— Pyrenaicum 51. 156. 222. 


316. 
Robertianum 26. 156. 
-- , rubricaule 156. 
rotundifolium 28. 156. 


58. 155. 315. 


— silvaticum 34. 45. 52,155. 


Geum 35. 


— intermedium 162. 219. 240. 


319. 
— rivale 38. 162. 219. 
— urbanum 162. 219. 
Glaucium luteum 57. 306. 
Glaux maritima 42. 133. 
Glechoma hederacea 27. 126. 


Glyceria distans 42. 44. 85. 


— P, pulvinata 85. 

— fluitans 37. 39. 86. 

— — /, triticea 86. 271. 
271. 

plicata 37. 39. 85. 

— — var. triticea 271. 

spectabilis 41. 85. 


| 


sanguineum 30. 46. 47. 52. 


maritima 42. 44. 85. 231. 


Gnaphalium arenarium 31. 118. 


242. 


— Juteo-album 56. 118. 288. 


— nudum 118. 
— silvaticum 35. 118. 
— uliginosum 27. 118. 
Græsarter 30. 

Græskar 22. 

Gramineæ 59. 82. 269. 


Gran 24. 169. 173—175. 248. 


— Hyid- 33. 
Rød 52951238 
— Ædel- 24 33. 


Graphis varia b, atra 65. 
— f. diaphora 252. 
— a, genuina 65. 
— c, herpetica 69. 

scripta 65. 

— viridis 65. 


Botanisk tidsskrift. 


— 
— 
— 


— 


Anden række. I, 


Grimmia 29. 54. 
acicularis 74. 
apocarpa 74. 

--- canescens 30. 74. 
-- fascicularis 74. 
funalis 74. 
Hartmanni 1. 74. 257. 
heterosticha 74. 
lanuginosa 74. 
leucophæa 74. 
pulvinata 74., 

— trichophylla 74. 
Guldregn 22. 

Gulerod 21. 


| Gyldenlak 22. 


Gymnadenia albida 100. 237. 280. 
— conopsea 37. 45. 46. 100. 
280. 
Gypsophila muralis 151. 
— Vaccaria 151. 313. 
Gyvel 22. 


essen, coccineum 63. 

Halianthus peploides 42. 150.313. 

Halimus pedunculatus 42. 44. 108. 
285. 

— portulacoides 285. 
Halorrhageæ 60. 158, 317. 
Haloscias Scoticum 56. 

Hamp 21. 

Hassel 23. 24. 32. 224. 

Havre 20. 

Hedera Helix 3. 33. 138. 225. 

Hedwigia ciliata 75. 

— var. subimberbis 258. 

Helianthemum vulgare 31. 46. 47. 

58. 146. 229. 309. 

Helianthus annuus 23. 
tuberosus 21. 25. 121. 

Helminthia echioides 29. 113. 

Helosciadium inundatum 40, 136. 

10227. 

— /, fluitans 136. 303. 

— repens 56. 

Hepatice 49. 59. 66. 253. 
Heracleum 204. 


— 


22 


338 


Heracleum amplissimum 188. 
-— eminens 185—189. 192. 
— giganteum 185. 188. 189. 
— platytenium 188. 193. 
— Sphondylium 28. 34. 137. 
— — f, elegans 137. 303. 
— Sibiricum 137. 
Herminium Monorchis 37. 47. 


101. 280. 

Herniaria glabra 28. 149. 236. 
DUDEN: 

Hesperis matronalis 22. 25. 58. 
144. 309. 


Hestebonne 21. 
Hestekastanie 24. 
Hieracium 204. 
— anfractum 54. 59. 115. 
— aurantiacum 58. 115. 294. 
—  Auricula 27. 115. 
— Blyttianum 294. 
— boreale 115. 
— cæsium 115. 294. 
— — #, nemorum 115. 
. — cernuum 294. 
— cymosum 115. 294. 
var rammes el 
— Gothicum 35, 50. 58. 115. 
22172232 2382239. 
var mllieaulisı 294% 
— integrifolium 56. 
— murorum 35. 48..115:239; 
— — fj, rotundatum 115.294. 
— Pilosella 27. 115. 
= year ıntaesatar 293 
— — var. pilosissima 293. 
— pratense 43. 59. 115. 
—- rigidum 294. - 
— tridentatum 35. 58. 115. 
2917239: 
— — f, angustifolium 115. 
— umbellatum 27. 35. 115. 
— — 6, coronopifolium 115. 
222. 
0": Dunense 119: 
—  — var. filifolia 294. 
— vulgatum 35. 115. 239. 


Hieracium vulgatum 6, ramosum 
115. 

Hierochloa borealis 35. 46. 82. 

—" odorata 270. 

Hindbær 23. 


Hippocastaneæ 60. 154. 


Hippophaë rhamnoides 56. 231. 
Hippuris vulgaris 41. 158. 
— — f}, fluitans 158. 317. 
Holcus lanatus 35. 37. 85. 
— — /, argenteus 85. 
— mollis 34. 85. 
Holosteum umbellatum 150. 
Homalothecium sericeum var. te- 


nella 260. 


| Hordeum distichon 88. 237. 


— jubatum 89. 269. 
— murinum 24. 89. 269. 
— polystichum 88. 


— pratense 43. 88. 202. 269. 


— silvaticum 56. 269. 

— vulgare 237. 

— Zeocriton 20. 

Hottonia palustris 40. 134. 
Humulus Lupulus 35. 104. 
Hvede 20. 237. 
Hvidtorn 24. 32. 
Hyacinth 25. 
Hydrocharideæ 50. 60. 101. 282. 


Hydrocharis Morsus ranæ 39. 41. 


44. 50. 101. 241. 
Hydrocotyle vulgaris 40. 135. 233. 


| Hyld 25. 
| Hyoscyamus niger 25. 130. 


— — var. agrestis 299. 


_ Hypericinee 51. 60. 153. 314. 
| Hypericum hirsutum 57.153. 240. 


— humifususum 28. 153. 229. 
— montanum 31. 47. 153. 
— perforatum 28. 153. 

— — /, angustifolium 153. 

314. 

— pulchrum 58. 153. 314. 
—  — var. triphylla 314. 
— quadrangulum 28. 38. 153. 
— tetrapterum 38. 40. 51.153. 


rer ee sv 


333 


Hypnum 29. 49. Hypnum myosuroides 77. 


aduncum 75. 261. 

— var. revolvens 76. 
albicans 26. 76. 

— #, filiforme 76. 

— 7, flavescens 76. 
Blandowii 50. 78. 
brevirostrum 77. 
chrysophyllum 77. 261. 
commutatum 47. 77. 

— (, vage-ramosum 77. 
confertum 76. 
cordifolium 39. 76. 263. 

— var. fontinaloides 76. 

— yar. rivularioides 263. 
Cossoni 262. 

Crista castrensis 1. 75. 
cupressiforme 26. 75. 262. 
— var. ericetorum 262. 
— yar. tectorum 262. 

curvifolium 75. 

cuspidatum 39. 77. 


- delicatulum 78. 


denticulatum 75. 
elegans 75. 
elodes 77. 
exannulatum 261. 
filicinum 77. 

— var. saxicola 77. 
fluitans 39. 76. 

— P, falcatum 261. 
giganteum 50. 76. 263. 
glareosum 76. 
imponens 262. 
intermedium 262. 
irriguum 77. 

Kneiffii 261. 
loreum 49. 77. 
lutescens 30. 76. 
lycopodioides 261. 
Megapolitanum 76. 
molluscum 75. 

— yar. erecta 262. 

— var. tenuissima 262. 
Miihlenbeckii 75. 


— abietinum 30. 78. — myurum 77. 


nitens 50. 76. 

palustre 76. 262. 

— var. subsphæricarpa 
262. 

piliferum 76. 

plumosum 76. 

— 7, paludosum 76. 

— f, rigidum 76. 
polyanthum 76. 
polycarpum 78. 261. 
polygamum 50. 77. 
populeum 76. 
prelongum 77. 
pseudoplumosum 76. 
purum 77. 
reflexum 77. 
revolvens 262. 
ruscifolium 77. 
rutabulum 76. 

— /, rivulare 76. 
salebrosum var. turfosa 260. 
Schreberi 77. 
scorpioides 39. 76, 

— f. tenuior 261. 
Sendtneri 262. 

— f, Wilsoni 261, 
sericeum 76. 
serpens 77. 

— f, rigidum 77. 
silesiacum 75. 
silvaticum 75. 
Sommerfeltii 77. 261. 
splendens 77. 

— P, paludosum 77. 
squarrosum 77. 
Starckii 76. 
stellatum 77. 

— var. immersa 261. 

— var. protensa 261. 
Stockesii 77. 
stramineum 50. 76. 
striatum 77. 
strigosum 77. 
tamariscinum 78. 

22* 


340 


Hypnum trifarium 50. 76. | Juncaceæ 50. 59. 97. 275. 

— triquetrum 77. | Juncus acutiflorus 56. 97. 275. 
— uncinatum 76. | — alpinus 58. 97. 

— undulatum 52. 75. | — — f, rariflorus 53. 97. 
— velutinum 76. — atricapillus 56. 275. 

— vernicosum 50. 75. — Balticus 56. 

— viticulosum 47. 78. — bufonius 39. 97. 
Hypochoeris glabra 27. 113. — — 7, fasciculatus 98. 275. 
— maculata 31. 46. 52. 113. — capitatus 98. 229. 276. 
— radicata 27. 113. — conglomeratus 37. 97. 275. 
Hypopityee 296. —  — fl. subuliflorus 97. 

Hyssopus officinalis 297. — compressus 37. 97. 
Hor 21. 237. | — effusus 37. 97. 


— — f, compactus 275. 
— — y, umbrosus 275. 


Iberis amara 144. | — filiformis 39.49. 54. 97.222. 
Ilex Aquifolium 57. 154. 221. | — Gerardi 97. 
230. 315. | — glaucus 97. 230. 
Impatiens noli tangere 34. 157. | — lamprocarpos 37. 39. 97. 
225. | 226. 


— parviflora 59. 157. 316. | — maritimus 97. 231. 275. 
Imperatoria Ostruthium 303. | — obtusiflorus 38. 50. 97. 221. 
Inula Britanica 119. 231. 290. | — pygmeus 56. 275. 276. 
— Conyza 56. 119. — — var. lacustris 276. 
— dysenterica 56. 119. 290. — squarrosus 37. 57. 97. 
— Helenium 119. 290. — subuliflorus 275. 

— pulicaria 119. — supinus 37. 39. 97. 
— salicina 36. 119. 290. | — — 7, fluitans 53. 
Irideæ 60. 100. |. Tee PÅ, repens 53. 


Iris Pseudacorus 39. 41. 100. | — tenuis 56. 

— spuria 11. 43. 58. 100. | Jungermannia 39. 

Isatis tinctoria 145. — acuta /, aggregata 67. 255. 
Isoëteæ 60. 81. 269. _  — albicans 68. 

Isoëtes 228. 231. 241. | — anomala 49. 67. 

— echinospora 14. 53. 58. 81. — attenuata 256. 


— Bantriensis 67. 

— barbata 68. 

— bicrenata 68. 255. 

— bicuspidata 68. 

— capitata 255. 

— connivens 49. 68. 256. 
— crenulata 67. 255. 


232: 
— lacustris 81. 232. 269. 


Jasiane montana 30. 122. 229. 
236. 
— — #, littoralis 122. 


Jordber 21. —  — var. gracillima 255. 
Jordeble 21. — curvifolia 68. 
Juglandeæ 155. — divaricata 68. 256. 


Juglans regia 155. | -— exsecta 256. 


341 


Jungermannia Francisci 256. 

— incisa 68. 

— inflata 255. 

--- — var. compacta 255. 

— yar. flagellifera 255. 

— — var. fluitans 255. 

Ie var. laxa 259. 

-— intermedia f. capitata 256. 

major 256. 

— f. sorediata 256. 

— minuta 68. 

— f, minutissima 256. 

obtusifolia 68. 256. 

— porphyroleuca 68. 255. 

— pumila 255. 

Schraderi yar. undulifolia 255. 

Schreberi 256. 

— setacea 68. 

— trichophylla 68. 

ventricosa 67. 

Juniperus communis 31. 33, 48. 
54.1022 238: 


tome blomat 23° 
Kartoffel 20. 237. 
Karse 21. 
Kejserkrone 23. 
Kiddike 26. 
Kirsebærtræ 23. 
Klinte 26. 
Klover, Flad- 20. 21. 
Evid) 20021298 
Knautia arvensis 27. 112. 236. 
— /, campestris 112. 
— 7, integrifolia 112. 
Kochia hirsuta 107. 285. 
Kodriver 22. 
Koeleria cristata 48. 58. 84. 
— glauca 56. 
Kommen 21. 23. 
Kornblomst 26. 
Kar 20: 21. 

— Ager- 26. 
Kälrabi 20. 
Korvel 21. 

— spansk 21. 


Labiatæ 59. 297. 
Lactuca macrophylla 59. 114. 

— muralis 35. 114. 

— Scariola 43. 114. 

— sativa 114. 

Laminaria digitata 42. 
Lamium amplexicaule 27. 127. 

— /, clandestinum 127. 
album 25. 127. _ 

— incisum 27. 127. 

intermedium 27. 127. 

purpureum 27. 127. 

Lampsana communis 35. 112. 

Lappa intermedia 35. 116. 240. 
232232: 

— macrosperma 292. 

— major 116. 235. 

— /, subtomentosa 116. 

292. 
minor 27. 116. 291. 

— yar. paniculata 291. 
nemorosa 291. 292. 
tomentosa 7. 27. 116. 222. 

236. 

— /, denudata 116. 292. 
Larix Europea 33. 48. 102, 
Laserpitium latifolium 34. 45. 47. 

59. 137. 

— — £, asperum 137. 

— y, tenuisectum 157. 
Lastrea cristata 1. 39. 47. 50. 
80. 222. 233. 267. 

— dilatata 249. 

ble 1 COS SIN 80. 267. 
F, erosa 80. 267. 

— Oreopteris 80. 267. 
— spinulosa 35. 80, 
* dilatata 80. 234. 239. 

— Thelypteris 39. 50. 80. 249. 
Lathrea Squamaria 47. 133. 
Lathyrus heterophyllus 57. 

— latifolius 22. 44. 167. 322. 

— maritimus 167. 322. 

— yar. acutifolia 231. 
— niger 45. 


BR... 2 


Lathyrus palustris 38. 47. 
234. 
pratensis 38. 167. 
silvestris 36. 167. 240. 
— /, platyphyllus 167. 
— 7, Stenophyllus 167. 
tuberosus 44. 45. 59. 167. 
vernus 46. 
Lavandula Spica 22. 
Laver 29. 30. 239. 
Lecanora 29. 
albescens 63. 
atra 63. 
badia 63. 
cinerea a, genuina 63. 
— b, gibbosa 63. 
circinata 251. 
pallescens b, parella 63. 
saxicola 63. 
sordida 63. 
subfusca 65. 
varia 63. 
varia f, hypopta 63. 
Lecidea coarctata 64. 
— decolorans 64. 
fusco-atra 64. 
— f. grisella 64. 
gelatinosa 64. 
insularis 252. 
lucida 64. 252. 
minuta f. viridella 252. 
ostreata 64. 
parasema c, contigua 64. 
— a, enteroleuca 64. 
— f, macrocarpa 64. 
— b, lapicida 64, 
quernea 64. 
sanguinaria 64. 
sarcogynoides 64. 
tenebricosa 64. 252. 
uliginosa 64. 
Ledum palustre 245. 
Leersia oryzoides 14. 54, 58. 83. 
Lejeunia serpyllifolia 1. 67. 254. 
Lemna gibba 25. 41. 94. 
— minor 25. 41. 94. 


167. 


— 
—— 
— 
— 
— 
—= 
= 
— 
— 
— 


| Lemna minor *tenella 94. 


— polyrrhiza 41. 44. 94. 
— trisulea 41. 94. 


| Lemnaceæ 60. 94. 


Lentibularieæ 50. 60. 133. 301. 
Leontodon autumnalis 38. 113. 
— ¢, albo-lanatus 113. 
-- 7, coronopifolius 113. 
— 6, nigro-lanatus 113. 
— 5. salinus 113. 

— hispidus 38. 113. 


| Leonurus Cardiaca 25. 127. 235. 


— Marrubiastrum 56. 


| Lepidium campestre 145. 


— latifolium 145. 307. 

— ruderale 25. 45. 145. 

— sativum 7. 21. 145. 307. 
Lepidozia reptans 67. ; 


| Lepigonum leiospermum 42. 44. 


230. 

— — a, cymosum 3. alatum 
149. 

— — «, cymosum 1. apte- 
rum 149. 


— «, cymosum 2, hetero- 
spermum 149. 

— fi, racemosum 149. 
marinum 42. 44. 230. 
neglectum 149. 
rubrum 28. 149. 
Leptogium lacerum 60, 

— var. pulvinata 251. 

— microscopicum 251. 

— palmatum 60. 

— subtile 60. 

Leptotrichum homomallum 72. 

— pallidum 72. 


| Lepturus filiformis 89. 


— f. subcurvatus 89. 


| Leucobryum vulgare 69. 
| Leucodon curtipendulus 47. 75. 


— sciuroides 75. 
Leucojum æstivum 279. 


| Levisticum officinale 25. 136. 


Levkoj 22. 
Libanotis montana 136. 231.303. 


343 


Lichenaceæ 251. 

Lichenes 59. 60. 

Lichina confinis 60. 

— pygmæa 251. 
Ligustrum 23. 24. 

— vulgare 51. 124. 296. 
Liliacee 59. 98. 

Lilium bulbiferum 23. 

— Martagon 98. 277. 


Lilje 23. 
= 1029: 
— Pinse- 23. 
— Paaske- 23. 


Limnanthemum nymphoides 125. 
41. 130. 
— aquatica 9, minor 131. 300. 


Limosella aquatica 12. 


Linaria Cymbalaria 51. 132. 


= Blame SES 236. 


300. 
= CY Peloria 132: 
— genistæfolia 53. 59. 132. 
minor 132. 300. 
vulgaris 27. 132. 
— /\ Peloria 132. 
Lind 24. 
Lineæ 60. 156. 316. 
Linnæa borealis 56. 
Linum catharticum 38. 156. 
CE 
316. 
— usitatissimum 156. 
Liochlena lanceolata 67. 


—— 


Listera cordata 54. 58. 101. 280, 


=» ovata oo. 90% LOE, 


Lithospermum arvense 27. 128. 


236. 298. 
— officinale 128. 


Littorella lacustris 1. 12. 41. 53, 


111. 228. 231. 241. 


Lobelia Dortmanna 14. 53. 58. 
127.228. 231 232. DATE 


Lobeliaceæ 60. 121. 
Lolium Italicum 225, 235. 
— Linicola 29. 89. 250. 


— multiflorum 20. 37. 48. 89. 


250. 269. 


condensatum 156. 


Lolium multiflorum monstr. ra- 
mosa 89. 

— perenne 20. 26. 37. 89. 
2251239; 


-- monstr. adbreviata 89. 
— monstr. ramosa 89. 
— — fi, tenue 89. 
— temulentum 89. 
— /, leptochæton 89. 
Lonicera Periclymenum 32. 124. 
— — f, quercifolia 124. 
— Xylosteum 32. 47. 48. 124. 
240. 
= I Tatarica 51. 
Lophocolea bidentata 67. 
— 7, latifolia 67. 
— heterophylla 67. 254. 
— Hookeriana 67. 255. 
— latifolia 49. 67. 
— minor 67. 
— Ô, erosa 255. 
Lotus corniculatus 28. 31. 
— 7, carnosus 166. 
— — #, villosus 166. 
tenuis 42. 166. 221. 
2301 231.241, 
— uliginosus 166. 224. 
233, 
Lucerne 21. 
Lunaria biennis 144. 308. 
— rediviva 57. 


255. 


166. 


222. 


227. 


| Lunularia vulgaris 66. 


Lupin 22. 

Lupinus luteus 21. 237. 
Luzula albida 16. 59, 98. 
— campestris 37. 98. 

— maxima 56. 240, 276. 
— 52: fi sparsifiora 276. 
— multiflora 37. 98. 

— y, congesta 981/276. 
— — #, pallescens 98, 

— pilosa 34. 98. 
Lychnis Flos cuculi 
— vespertina 314. 
Lycium vulgare 129. 
Lycopersicum cerasiforme 191. 


276. 


38. 152. 


344 


Lycopersicum esculentum 190. 
19174193. 

— Humboldtü 191. 

— racemiforme 189-191. 193. 

— racemigerum 189. 

Lycopodiaceæ 60. 81. 268. 

Lycopodium annotinum 54. 58. 82. 

240. 248. 268. 

Chamæcyparissus 56. 237. 

clavatum 31. 82. 268. 

-- complanatum 58. 82. 237. 

inundatum 54. 82. 233. 

Selago 53. 81. 

Lycopus Europeus 27. 41. 125. 

Lyng 54. 55. 232. 248. 

Lysimachia nemorum 134. 225. 
301. 

— nummularia 57. 134. 

— punctata 53, 134. 

— thyrsiflora 40. 57. 134. 228, 
301. 

— vulgaris 40. 134. 

Lythrarieæ 60. 158. 

Lythrum Salicaria 40. 158. 

Lærk 24. 33. 

Lon 24. 


—= 


Madotheca platyphylla 67. 

Mais 21. 

Majanthemum bifolium 34. 100. 

Malachium aquaticum 38. 151. 

Malaxis paludosa 50. 101. 248. 
279. 

Malurt 23. 

Malva Alcea 152. 

— var. alba 152. 

— /, fastigiata 152. 
borealis 25. 152. 
Mauritiana 43. 59. 152. 
moschata 25. 152. 

— var. alba 152. 314. 
Nicæensis 43. 59. 152. 
silvestris 28. 152. 
vulgaris 25. 152. 
Malvaceæ 60. 152. 314. 


| Marchantia 39. 


mt m a nn nn ral 


FE a 


nern 


— polymorpha 66. 

— var. rivularis 254. 

Marrubium vulgare 44. 57. 126. 

235. 

Matricaria Chamomilla 27. 120. 
— discoidea 44. 59. 120. 287. 
— inodora 27. 120. 

— var. borealis 287. 

+ salina 120. 

Medicago falcata 164. 321. 

— maculata 164. 

— minima 321. 

— lupulina 21. 28. 164. | 

— 5, Willdenowiana 164. 
321. 

= 'sativa 21. 29) 163. 822 

* falcato-sativa 163. 

Meesia longiseta 49. 72. 

— tristicha 49. 72. 
— uliginosa 72. 

Melampyrum arvense 57.132. 300. 
— cristatum 132. 240. 

— nemorosum 35. 47. 52. 57. 
132 240: 

— pratense 35. 132. 238. 
— silvaticum 1. 16. 132. 300. 

Melandrium diurnum 152. 314. 

— /, expallens 152. 314. 

— noctiflorum 58. 152. 314. 
— yespertinum 28. 152. 314. 

— y, coloratum 152. 314. 

Melica nutans 34. 46. 84. 240. 
— uniflora 34. 84. 


m 


| Melilotus alba 164. 224. 234. 


— arvensis 29. 164. 250. 321. 
— dentata 164. 321. 

— officinalis 57. 164. 236. 
— sulcata 164. 

Melissa officinalis 22. 

Melon 22. 

Mentha aquatica 38. 125. 

— yar. verticillata 6, acu- 
tifolia 125. 

— var. verticillata y, brevi- 
folia 125. 


345 


Mentha aquatica f. verticillata var. 
latifolia 297. 
arvensis 27. 125. 

— yar. parietariæfolia 297. 

— 6, riparia 125. 
crispa 22. 125. 

— gentilis 58. 125. 

— /, Agardhiana 125. 
rotundifolia 56. 
silvestris 125. 297. 
viridis 22. 25. 125. 297. 
Menyanthes trifoliata 40. 125. 

2353: 
— é\ paradoxa 125. 
Mercurialis annua 58. 155. 

— perennis 34. 155. 
Merismopoedia 2. 

Metzgeria furcata 66. 254. 
— var. prolifera 254. 
Milium effusum 34. 84. 
Mimulus luteus 240. 300. 
Mnium affine 47. 48. 70. 

—- androgynum 48. 70. 
cinclidioides 259. 
cuspidatum 70. 
—- hornum 48. 70. 
palustre 70. 
punctatum 70. 
rostratum 48. 70. 
serratum 48. 52. 70. 259. 
stellare 48. YO. 
undulatum 70. 
Moehringia trinervia 34, 150. 
— yar. depressa 150. 312. 
Moneses uniflora 296. 
Monotropa 240. 

— glabra 147. 

—- hirsuta 147. 
Monotropeæ 60. 147. 
Montia minor 149. 312. 

— rivularis 13. 58. 149. 224. 

Ah Cane. wash. 312: 

Morber 23. 
Morchella esculenta 45. 
Morus alba 104. 

— nigra 23. 104. 


| 


| 
| 
| 
| 


Mosser 29. 30. 239. 
Musci 49. 59. 68. 
Myagrum sativum 217. 
Myosotis arvensis 27. 128. 
collina 30. 128. 
— lingulata 40. 57. 128. 
— palustris 38. 128. 
— — 7, strigulosa 128. 298. 
silvatica 34. 128. 
sparsiflora 59. 128. 
- strieta 27. 128. 
versicolor 27. 30. 128. 
Myosurus minimus 28. 140. 
Myrica Gale 102. 282. 
Myricee 60. 102. 282. 
Myriophyllum alterniflorum 41. 53. 
58. 317. 

— spicatum 41. 241. 

— verticillatum 41. 241. 
Myrrhis odorata 25. 137. 303. 
Melde 22. 


Najas marina 56. 
Narcissinee 60. 100. 279. 
Narcissus poéticus 25. 100. 

— Pseudonarcissus 25. 100. 
Nardus stricta 30. 35. 37. 89. 
Narthecium ossifragum 56. 233. 
Nasturtium amphibium 144. 234. 

— anceps 57. 

— Armoracia 25. 143. 

— officinale 144. 

— y, microphyllum 144, 
_— P; süfolium 144. 
palustre 40. 144. 234. 
silvestre 48, 58. 144. 
Neckera complanata 75. 

— f. saxicola 260. 
— crispa 259. 
— pumila 75. 
— f. flagellosa 259. 

— trichomanoides 75. 
Nellike Fjer- 22. 

— Haye- 22. 

— Studenter- 22. 


— 


— 


Nemophila insignis 7. 


Neottia Nidus avis 35. 101. 240. | 


Nepeta 235. 
— Cataria 57. 126. 
— unda 59. 126. 


Neslia paniculata 57. 145. 250. 


Nicandra physalvides 130. 
Nigella arvensis 306. 

— Damascena 141. 
Nitella capitata 197. 

— flexilis 41. 78. 263. 
— furculata 263. 

— glomerata 198. 

— intricata 198. 

-— mucronata 78. 

— nidifica 198. 

— opaca 197. 198. 263. 
— Stenhammariana 78. 198. 
— syncarpa 41. 50. 197. 
— — **capitata 78. 

— — *pseudoflexilis 78. 
— translucens 263. 


Nuphar luteum 146. 224. 241. 


Nymphæa 40. 224. 241. 
— alba 146. 
Nymphæaceæ 51. 60. 146. 
Naletreer 54. 


Odontites littoralis 132. 222. 
Se nuhra 292 oes 10 
var tpalhda 0 

Oenanthe fistulosa 40. 136. 
— Lachenalii 56. 303. 

— Phellandrium 40. 136. 


Oenothera biennis 22. 25. 157. 


316. 
— muricata 54. 59. 157. 
Oksegje, gul 26. 
Oleaceæ 296. 
Oleineæ 60. 124. 
Omphalodes verna 23. 128. 
Onagrarieæ 59. 157. 316. 


Onobrychis sativa 45. 48. 167. 
Ononis campestris 163. 222. 241. 


nn wars call ee AN eo 


Ononis hircina 44. 163. 
-— procurrens var. spinosissima 
320. 
repens 28. 163. 236. 
—  — var. alba 163. 
— -— /, mitis 163. 
Onopordon Acanthium 25.44.116. 
235. 
Ophiocytium cochleare 2. 
Ophioglossum vulgatum 47. 81. 
Ophrys Myodes 56. 
Orchidee 50. 59. 100. 221. 279. 
Orchis fusca 56. 
— incarnata 37. 39. 50. 100. 
-- — (/, hematodes 100. 
— maculata’31. 36. 46. 100. 
— — P, concolor 100. 
— majalis 37. 100. 
— mascula 36. 37. 46. 100. 
240. 
— Morio 37. 100. 
— sambucina 50. 279. 
— ustulata 100. 280. 
Origanum Majorana 21. 
— vulgare 36. 47. 126. 240. 
Ornithogalum nutans 25. 43.51.98. 
— umbellatum 25. 43. 51. 99. 
Ornithopus perpusillus 57. 229. 
Ornus Europea 45. 
Orobanche Cirsii 56. 
— major 45. 133. 301. 
— minor 56. 
— Picridis 56. 
Orobanchee 60. 133. 301. 
Orobus niger 167. 221. 240. 
— tuberosus 36. 167. 225. 
— vernus 34. 167. 240. 


Orthotrichum 239. 


— affine 74. 

— anomalum 73. 

— crispulum 74. 

— crispum 74. 

—- cupulatum 74. 

— y, riparium 74. 

_… diaphanum 74. 

— fallax 74, 


——— se TUE, 


347 


Orthotrichum Jutlandicum 74. 
— leiocarpum 74. 

— Lyellü 74. 

— obtusifolium 73. 

— pulchellum 74. 258. 

-— pumilum 74. 

— rupestre 74. 

— speciosum 74. 

— stramineum 74. 

Osmunda regalis 53. 81. 249. 268. 
Oxalideæ 60. 156. 316. 

Oxalis Acetosella 33. 156. 

— — 8, coerulea 156. 316. 
— — var. lilacina 316. 

— corniculata 44. 58. 156. 
== stricta’ 91.0156. 


Pæonia officinalis 22. 
Palmellaceæ 2. 

Paludella squarrosa 49. 72. 
Pandorina Morum 2. 
Panicum miliaceum 270. 


Pannaria brunnea a, genuina 63. 


— — b, nebulosa 63. 
Papaver Argemone 28. 142. 
—  —:f, leiocarpum 142. 
— dubium 28. 142. 


— Rhoeas 48. 142. 226. 235. 


— — f, strigosum 142. 
— somniferum 22. 25. 142. 
Papaveraceæ 60. 142. 306. 
Papilionaceæ 59. 163. 320. 
Parietaria erecta 44. 45. 104. 
Paris quadrifolia 34. 100. 
Parmelia 29. 

— Acetabulum 62. 

— ambigua 62. 

— conspersa 62. 

— Mougeottii 62. 251. 

— olivacea 62. 

— physodes 62. 

— saxatilis 62. 


Parnassia palustris 38. 147. 310. 


Paronychieæ 59. 149, 312. 


Pastinaca sativa 28. 137. 235. 


Pastinaca sativa ß, silvestris 137. 

Pastinak 21. 

Peberrod 21. 

Pediastrum Boryanum 2. 

— Ehrenbergii 2. 

— pertusum 2. 
Pedicularis palustris 3. 38. 132. 

233. 
— silvatica 3. 36. 46. 53. 132. 
233: 

Pelargonium 22. 
Pellia 39. 

— calycina 66. 254. 

— epiphylla 66. 254. 

— — «a, fertilis 254. 

— — f, longifolia 66. 
Peltigera aphthosa 62. 251. 

— canina 30. 

—— … — d, malacea 62. 

—  — a, membranacea 62. 
— — c, polydactyla 62. 

— — b, rufescens 62. 

— horizontalis 1. 62. 251. 
— venosa 49. 62. 

Peplis Portula 54. 158. 233. 

Persille 21. 

Pertusaria communis a, genuina 65. 
— — b, leioplaca 65. 

— —.c, Wulfenii 65. 
— — c, Wulfenii f. chloran- 
tha 253. 

Petasites albus 51. 118. 287. 
— officinalis 25. 45. 118. 
— spurius 56. 287. 

Petroselinum sativum 135. 

Peucedanum Oreoselinum 56. 
— palustre 38. 40.137. 234. 

249. 
Phalaris Canariensis 44. 82. 224. 
Phascum bryoides 69. 
— — Pf, cernuum 69. 
— crispum 68. 
— curvicollum 69. 
— cuspidatum 68. 
— — P, Schreberianum 68. 
Phaseolus compressus 166. 


348 


Phaseolus multiflorus 166. 

— vulgaris 166. 

Phleum arenarium 83. 270. 

— Boehmeri 30. 47. 52. 83. 

— pratense 20. 26. 37. 83. 

— --- £, nodosum 83. 
Phlyctis agelea 63. 

— argena 252. 

Phragmitcs communis 3. 41. 84. 

— — 7, flavescens 84. 270. 
Physalis Alkekengi 130. 299. 
Physcia 29. 

— aquila 62. 

— ciliaris 62. 

— obscura 63. 

— -——/ f:mrella 69. 

— pulverulenta 62. 

— stellaris 62. 

=) site ecresial bo: 

— — f. hispida 62. 
Physcomitrium pyriforme 69. 
Phyteuma spicatum 58. 122. 225. 

242. 294. 
Picea alba 33. 102. 

— excelsa 32. 102. 
Picris arvalis 29. 113. 

— hieracioides 47. 49. 113. 
Pil 24. 

Pilularia globulifera 81. 
Pimpinella nigra 136. 

— magna 36. 46. 58. 136. 

— — f, rosea 136. 

— Saxifraga 30. 36. 38.136. 
-- — £, dissectifolia 136. 
Pinguicula vulgaris 38. 133. 235. 

Pinus Austriaca 237. 

— montana var. uncinata 238. 

— silvestris 3. 32. 40. 49. 50. 
102. 

— Strobus 33. 102: 

Pisum arvense 20. 166. 

— sativum 20. 166. 
Placodium candelarium 63. 

—- cerinum d, aurantiacum 63. 

— — b, ferrngineum 63. 

— — a, genuinum 63. 


Placodium cerinum e, phloginum 63. 

— — c, pyraceum 63. 

— murorum 63. 

— vitellinum 63. 

Plagiochila asplenioides 68. 
Plagiothecium denticulatum 261. 

— silvaticum 261. 

— striatellum 261. 

-- succulentum 261. 

— undulatum 239. 261. 
Plantagineæ 60. 111. 302. 
Plantago arenaria 111. 

— Coronopus 42. 111. 231. 

— — f£. pygmæa 111. 302. 

— intermedia 27. 302. 

— lanceolata 27. 111. 

— — var. eriophylla 302. 

— major 27. 111. 302. 

— — *intermedia 111. 302. 

— — 5, minima 111. 

—— — {\ rosea 111. 

— maritima 42. 44.111. 229. 

236. 

— — 6, dentata’ 111. 

— media 27.57.111. 236. 302. 
Platanthera 31. 240. 

— chlorantha 36. 101. 

— solstitialis 37. 

— — 6, densiflora 101. 

— — «, latiflora 52. 101. 
— — 7, patula 101. 
Platanus occidentalis 51. 
Plumbagineæ 60. 111. 302. 
Poa adspersa 86. 

- annua 25. 26. 86. 

— bulbosa 56. 

— — var. vivipara 271. 

—- compressa 86. 

— costata 1. 54. 57. 

— fertilis 37. 58. 86. 235. 


2412 274% 
— nemoralis 34. 86. 
— — 7, firmula 86. 


— i — 


8, subuniflora 86. 
— pratensis 30. 37. 86. 
— — y, angustifolia 86. 


Poa 


349 


pratensis &, costata 86. 
— £, humilis 86. 
— 6, maxima 86. 
Sudetica 86. 
trivialis 37. 86. 
— var. multiflora 271. 


Polemoniaceæ 129. 
Polemonium coeruleum 52. 129. 
Polygala amara 43. 58. 154. 


— 


— 


comosa 245. 
depressa 57. 315. 
vulgaris 31. 154. 


— P, oxyptera 154. 315. 


Polygaleæ 60. 154. 
Polygonee 59. 109. 285. 


Polygonum amphibium 40. 109. 
“aviculare 26. 42. 109. 


— 


— var. Robertii 109. 
Bistorta 109. 285. 


Convolvulus 


Hydropiper 109. 


— É, pauciflorum 109. 285. 


lapathifolium 25. 26. 109. 
laxiflorum 109. 

maritimum 109. 

nodosum 25. 109. 285. 

— £, album 109, 

-- a, maculatum 109. 
Persicaria 25. 26. 109. 
ap 54591109 
strictum 57. 224. 227. 

— a, elatum 109. 285. 

— £, pusillum 109. 
viviparum 56. 


Polypodium 3. 


— Dryoptiris 35. 80. 225. 230: 


mm 


234. 239. 267. 


Phegopteris 35. 80. 225. 230. 


234. 239. 268. 
vulgare 29. 80. 


— var. grandifrons 268. 


-- yar. serrata 268. 


Polytrichum 49. 


— 


aloides 70. 
commune 39. 70. 


264 109) 237: 
dumetorum 47. 109. 225. 


a 


Polytrichum formosum 70. 


gracile 49. 70. 
juniperinum 30. 70. 
nanum 70. 
piliferum 30. 70. 
strictum 49. 70. 
urnigerum 47. 70. 


Poppel 23. 
| Populus alba 23. 106. 


| Pomaceæ 59. 158. 317. 
| 
| 
| 


balsamifera 23. 107. 
canescens 23. 106. 
laurifolia 107. 
monilifera 23. 106. 
nigra 106. 230. 
Ontariensis 23. 107. 
pyramidalis 23. 107. 
tremula 3. 23. 32. 48. 106. 

234. 

— *yillosa 106. 

tremuloides 45. 106. 


Porre 22. 
Pors 233. 


Portulaceæ 60. 149. 312. 
Portulak 22. 
Potamogeton 40. 


eae 


— 


acutifolius 40. 54. 96. 
coloratus 40. 95. 
crispus 40.48.96. 223, 241, 
decipiens 241. 
densus 56. 282. 
fluitans 56. 223. 227. 230. 
gramineus 40. 53. 223. 241. 

— «a, graminifolius 95. 

281. 

— ß, heterophyllus 95. 
lucens 40. 48. 50. 54. 95. 
223. 

B, acuminatus 96. 281. 
marinus 40. 41. 47. 53. 57. 

96. 223. 226. 228. 235. 
DAR: 282. 

mucronatus 96. 223. 

natans 40. 95. 223. 241. 
281. 
natans 5, fluviatilis 281. 


350 


Potamogeton nitens 56. 241. 
281. i 

— obtusifolius 40. 48. 50. 96. 
293: 

— pectinatus 40. 96. 223. 241. 

— -— 6, scoparius 96. 

— perfoliatus 40. 48. 53. 96. 
223.941. 

— polygonifolius 56. 223. 227. 
2504 241. 

— prelongus 96. 223. 281. 

—- pusillus 40. 96. 223. 231. 
DAR 

— rufescens 40. 95. 223. 241. 
281. 

— rutilis 223. 241. 

— trichoides 56. 

— Zizii 54.-95. 

— zosteraceus 56. 

— zosterefolius 40. 48. 54. 96. 
223. 241. 

Potentilla anserina 28. 161. 

— argentea 28. 161. 

-~ — ¢, demissa 161. 

— — y, impolita 161. 319. 

— collma 57. 319. 7 

— Fragariastrum 161. 319. 

— incana 5957. 319. 

— Norvegica 58. 161. 319. 

— opaca 30. 42. 161. 

— procumbens 161. 249. 319. 

.— recta 161. 319. 

— reptans 28. 161. 

— Tormentilla 36. 161. 

— verna OÙ. 

Poterium dictyocarpum 97. 319. 

Pottia cavifolia 73. 

— — f, incana 75. 

-— eustoma 73. 

— Heimii 73. 

— lanceolata 73. 

— minutula 73. 257. 

Preissia commutata 45. 49. 66. 
254. 

Primula elatior 15. 36. 48. 134. 

— — f. rubriflora 134. 


Primula farinosa 38. 46. 47. 57. 
134. 

— grandiflora 56. 301. 

— — var. caulescens 304. 
— officinalis 36. 46. 134. 
—  — {\ monstrosa 134. 

— — À, rubniora 134. 

— -— f, subacaulis 134. 
= Tommassinii 301. 

— variabilis 301. 

Primulacee 59. 133. 301. 
Protococcaceæ 2, 

Prunus avium 25. 162. 230. 
— Cerasus 162. | 

— domestica 162. 320. 

— insititia 162. 

— Padus 32. 46. 58. 163. 230. 
— serotina 163. 

— spinosa 162. 

"— — £, coætanea 162. 320. 


— y, magna dba 

Psamma arenaria 42. 83. 227. 
230. 

— Baltica 56. 


Ptelea trifoliata 51. 

Pteris aquilina 3. 36. 81. 
Ptilidium ciliare 67. 

— — 8, ericetorum 67. 

— — y, Wallrothiana 67.254. 
Pulmonaria angustifolia 15. 46. 59. 

128. 

— — var. alba 128. 

— officinalis 34. 128. 
Pulsatilla 229. 

— nigricans 31.140. 242. 305. 
— -- ß, schizocalyx 140. 
— vulgaris 58. 140. 305. 
Purlog 22. 
Pyrenula spec. forsan nova 253. 
— betulina 253. 

— cinerella 65. 

— Coryli 65. 

— farrea 65. 

— interjungens 253. 

— muscicola 253. 

— nitida 69. 


301 


Pyrola 17. 54. 
— chlorantha 55. 
— media 55. 58. 
27, mmor) BA 04. 
— rotundifolia 34. 
147. 296. 
— Zar arenama oO: 
— secunda 34. 54. 147. 240. 
— uniflora 16. 54. 58. 146. 
Pyrolacee 60. 146. 
Pyrus communis 159. 317. 


59. 147. 
147. 237. 
147. 240. 
39. 47. 55. 


== Malis’ 92101597 224. 


— — £, mitis 159. 
= — 7, tomentosa 159. 
Peretre 23. 


Os Cerris 51. 103. 

— pedunculata 32. 55. 103. 
238. 

— sessiliflora 56. 103. 238. 


Hector heterostichum 257. 
— lanuginosum 1. 257. 
Radiola millegrana 53. 133, 156. 
229. 

Radula complanata 67. 
Rajgræs 20. 21. 
Ramalina polymorpha c, 
caris 61. 

e, farinacea 61. 
— — b, fastigiata 61. 
= == 9, fraxmed 61. 
— — f, pollinaria 61. 
— — *scopulorum 251. 
Ranunculacee 51. 59. 140. 305. 
Ranunculus acris 28. 141. 

— — f, Steveni 141. 

— arvensis 56. 

— auricomus 34. 141. 

— bulbosus 31. 141. 

— Flammula 140. 

— — 8. radicans 140. 

— lanuginosus 56. 

— Lingua 41. 140, | 


cali- 


Ranunculus 


Philonotis 28. 141. 
306. 
— — ff; parvulus 141. 
— polyanthemos 44. 141. 
— repens 141. 
— — f. latiloba 306. 
— — f. tenuisecta 306. 
— reptans 41. 47. 50. 53. 58. 
140. 226. 228. 241. 
306. 

Raphanus Rhaphanistrum 164. 
236. 

— sativus 21. 146. 
Raphidium polymorphum 2. 
Reddike 21. 

Reseda odorata 22. 

—- lutea 309. 

— luteola 28. 146. 235. 
Resedaceæ 60. 146. 309. 
Rhabarber 22. 

Rhamnus 230. 

— cathartica 32, 40. 47, 154. 
234. 

— Franpula 5. 032140. 49, 

154. 234. 
Rhinanthus major 38. 132. 

— minor 38. 132. 
Rhizocarpeæ 60. 81. 
Rhizophoreæ 7. 

Rhyncospora alba 39. 50. 53. 58, 
89.248.249. 272. 

—  fu5ca#94058.2904.2933. 
Ribes alpinum 51. 58. 139. 304. 

— Grossularia 32.48.139. 230. 

— nigrum 3. 33. 48. 139. 230. 

— petreum 304. 

— rubrum 32. 139. 230. 

— — £,leucocarpon 139.230. 

-- — var. pubescens 304. 

— Schlechtendahlii &, purpur- 

ascens 304. 
Ribesiaceæ 60. 139. 304. 
Ribs 23. 
Riccia bifurca 253. 
— chrystallina 66. 253. 
— fluitans &, aquatica 66. 253. 


352 


Riccia fluitans 6, terrestris 66. 
— glauca 66. 253. 
— natans 66. 253. 
Rinodina ocellata 63. 
— pyreniospora 251. 
— sophodes 63. 
Risbyg 20. 
Roe 21. 
Roestelia cornuta 238. 
Rosa 22. 204. 


— canina 32. 159. 230. 
— var. collina 54. 160. 


—- p, opaca 159. 
cinnamomea 159. 


coriifolia 54. 58. 160. 


lucida 159. 
mollissima 160. 


pimpinellæfolia 58. 159. 
_— pomifera 51. 160. 222. 
resinosa 318. 
rubiginosa 26. 159. 

— y, alba 159. 


— var. dumetorum 54.160. 


inodora 54. 58. 159. 317. 


— £, nemoralis 160. 318. 


Rubus glandulosus 57. 221. 318. 


319. 

hirtus 57. 318. 

— 7, pseudocæsius 318. 

humifusus 318. 

Ideus 32. 160. 225. 

laciniatus 319. 

Menkei 318. 

pallidus 318. 

plicatus 35. 160. 221. 225. 
230. 

—- — £, fastigiatus 160. 

Radula 33. 161. 221. 

saxatilis 32. 46. 160. 225. 
235. 

— serpens 57. 

— Sprengelii 57. 

suberectus 33. 160. 225. 
230. 

thyrsoideus 33. 48. 160. 

vestitus 57. 22. 225. 

— yar. angustifolia 225. 

— var. viridis 222. 

vulgaris 57. 222. 

— Wahlbergii 52. 54. 161.225. 


Rudbeckia fulgida 121. 
| Rug 20. 237. 
Rumex 204. 227. 
-- Acetosa 26. 110. 285. 286. 
— ¢, angustatus 286. 
Acetosella 27. 110. 


— 9, horrida 54.159. 317. 
tomentosa 32. 47. 160. 
— pP, alba 160. 317. 
Rosaceæ 59. 317. 


Rubus 204. 221. 249. 


— affinis 54. 58. 160. 


— var. ferox 318. 


carpinifolius 221. 


225. 230. 


dumetorum 
223: 

fuscus 318: 

glanduloso-cesius 319. 


cesius 28. 161. 225. 318. 
— pseudoideus 161. 319. 


Chamæmorus 3. 54. 58. 160. 
corylifolius 32. 161. 221. 


— }; appendiculatus 161. 
discolor 33. 54. 161. 221. 


| 
Rubiaceæ 50. 59. 122. 295. en 
HELD: 


acutus 44. 58. 110. 231. 
conglomeratus 110.240. 285. 
conspersus 44. 58. 110, 285. 
crispus 26. 110. 
domesticus 26. 58.110. 226. 
236. 
— — #, latifolius 110. 226. 
Helolapathum 226. 
Hippolapathum 56. 
Hydrolapathum 41. 110. 
intermedius 286. 
- maritimus 110. 
maximus 110. 234. 
nemorosus 34. 110, 


353 


ra 


Rumex obtusifolius 3. 110. 226. 


227. 236. 241. 


—  — var. divaricata 228. 241, 
— palustris 1.44. 58.110. 285. 


— propinquus 110. 
— thyrsoides 285. 286. 
Runkelroe 20. 


Ruppia brachypus 95. 222. 241. 
281 


— rostellata 95. 223. 
— spiralis 42. 95. 223. 
Rodbede 22. 

Redklover 20. 21. 28. 


. Rødløg 22. 


Rødtjørn 22. 
Røn 24. 


Basie apetala 149. 313. 
— ciliata 313. 

— depressa 313. 

— nodosa 38. 150. 

— procumbens 28. 149. 
— — ¥, spinosa 149. 


Strict ADMAASTAIE 231. 


— subulata 57. 149. 


Sagittaria sagittæfolia 13. 96. 


DIAS: 
Salat 21. 
Salicineæ 50. 59. 104. 283. 
Salicornia herbacea 42. 107. 
Salix 221. 
— acuminata 105. 284. 


— acutifolia 24. 43. 105. 283. 


— alba 23. 104. 
— — 8, coerulea 104. 
— — y, vitellina 104. 


— ambigua 43. 53. 54. 106. 


284. 
— amygdalina 24. 43. 104. 
oh var discolor 229. 


— angustifolia 43. 106. 284. 
— aurita 3. 32. 40. 105. 234. 


284. 
— — 8, fimbriata 105. 
— caprea 32. 105. 


Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I. 


Salix cinerea 32. 40. 49. 105. 
284. 

— -— #, aquatica 105. 

— -— y, leiocarpa 105. 

— cuspidata 43. 48. 58. 104. 
283: 

-— daphnoides 283. 

— discolor 284. 

— fragilis 24. 25. 104. 

— — ¥pendula 104. 

— hastata, 43. 00! LOD, 222. 
234. 284. 

— lanceolata 24. 105. 

— laurina 284. 

— mollissima 105. 

— nigricans 43. 106. 

— pentandra 40. 49. 50. 104. 
234. 

— Pontederana 284. 


. — purpurea 24. 105. 


— — $, Helix 105. 

— — y, Lambertiana 105. 

— — Ô, parvifolia 105. 

— repens 37. 40.42. 106. 284. 

— — y, argentea 106. 

— — @, fusca 106. 

— — e, glauca 106. 

— — Ô, leiocarpa 106. 

— rosmarinifolia 43. 49. 50. 
59. 106. 

-— rubra 52. 105. 

— Russeliana 104. 

— Schraderiana f. major 284. 

— stipularis 45. 59. 105. 284. 

— undulata 24. 43. 58. 104. 
283. 

— viminalis 24. 105. 

— — f, linearifolia 105. 

— — y, spathulata 105. 

— viridis 24. 104. 

—- vitellina 43. 

Salsola Kali 42. 107. 231. 

Salsolaceæ 59. 107. 284. 

Salvia officinalis 22. 124. 

— pratensis 125. 

Sambucus Ebulus 124. 


23 


354 


Sambucus nigra 32. 123. 
— — 8, laciniata 123. 
— racemosa 123. 


Samolus Valerandi 43. 134. 301. 


Sanicula Europea 34. 135. 
Santalaceæ 60. 110. 


Saponaria officinalis 22. 25. 151. 


Sar (Satureia) 22. 
Sarcoscyphus Funckii 68. 


Sarothamnus scoparius 58. 163. 


320. 
— — vulgaris 30, 51. 

Satureia 22. 

Saxifraga Apennina 183. 
— cochlearifolia 182. 
— cochlearis 181. 182. 
— cuneifolia 182-185. 


—  — var. Apennina 181.183. 


— granulata 139. 


— Hirculus 38. 39. 47. 51. 
HS. 1398227. 229. 233. 


235. 
— Infundibulum 183. 192. 
— lingulata 182. 


— multicaulis 181-183. 184. 


AN UN ISA 
— tridactylites 30. 139. 
— umbrosa 184. 
Saxifragaceæ 51. 60. 139. 


Scabiosa Columbaria 30. 47. 112. 


_- suaveolens 56. 112. 


Scandix Pecten Veneris 57. 137. 


303. | 

Scapania compacta 68. 
— eurta 68. 256. 
— irrigua 49. 68. 
— nemorosa 68. 256. 
— umbrosa 68. 
Scenedesmus acutus 2. 
— Quadricauda 2. 


Schedonorus asper 34. 46. 87. 


PAINS WOH 
— Benekeni 87. 
— erectus 87. 


— serotinus 34. 46. 47. 57. 


225. 272. 


Schedonorus sterilis 25. 43. 87. 
_ 235. 

— tectorum 56. 272. 

Scheuchzeria palustris 39, 50. 57. 
DAS.) 2AQU DT Ge 

Schizoxylon Corticola 65. 

— dryinum 1. 65. 253. 

Schoenus ferrugineus 11. 45. 89. 

— nigricans 58. 89. 272. 

Scirpus Caricis 37. 91. 

— cæspitosus 54.90. 229. 233. 
272. 

— fluitans 90. 227. 231. 272. 

— lacustris 41. 90. 

— — 8, foliosus 90. 

— maritimus 42. 44. 90. 

— — y, macrostachys 90. 

— — f,monostachys 90. 273. 

—  — 49, spherocephalus 90. 

— parvulus 56. 272. 

—- pauciflorus 39. 50. 90. 

8, minor 90. 272. 


= = rufus IE 273: 


— — #bifolius 91. 

— setaceus 90. 226. 

— — var. clathrata 272. — 

— silvaticus 35. 91. 

— Tabernæmontani 44. 90. 273. 
Scleranthus annuus 28. 149. 218. 
form. arenaria 219. 

— — var. biennis 312. 

— perennis 149. 219. 
Scolopendrium officinarum 52, 81. 

267. 
Scorzonera Hispanica. 115. 

— humilis 31. 46. 52. 57. 113. 

— purpurea 113. 

Scrophularia aquatica 57. 130. 

— nodosa 36. 130. 

— vernalis 45. 130. 
Scrophularineæ 59. 130. 299. 
Scutellaria altissima 45. 59. 126. 

— galericulata 38. 126. 

— hastifolia 126. 

Secale cereale 88. 
— — var. triflora 88. 


355 


Sedum acre 26. 30. 138. 

— — f, sexangulare 138. 
— album 29. 138. 304. 

— Boloniense 58. 138. 304. 
— cruciatum 138. 

— Fabaria 178. 

— lividum 304. 

— maximum 139. 

— — ß, angustifolium 139. 
— Pseudo-Fabaria 178. 

— purpurascens 139. 

— purpureum 22. 139. 304. 
— rupestre 138. 304. 

— spectabile 178. 

— Telephium 225. 
Segestrella analepta 65. 

— biformis 65. 

— chlorotica 65. 

— gemmata 65. 

— oxyspora 65. 
Selaginella spinulosa 56. 
Selinum Carvifolia 38. 137. 240. 
Selleri 21. 


Sempervinum tectorum 22. 26. | 


1237234: 

Senebiera Coronopus 43. 145. 
Senecio aquaticus 121. 224. 

—  — f, pinnatifidus 121. 
— erucefolius 56. 

— Jacobæa 27. 121. 236. 

— paludosus 56. 

— Sarracenicus 51. 121. 

-— silvaticus 121. 226. 

=? vemalıs 121. 290: 

— viscosus 42. 121. 

— vulgaris 26. 27. 35. 121. 
Sennep 21. 23. 

Serapias microphylla 280. 
Serratula tinctoria 36. 46. 116. 


234. 290. 

Setaria viridis 26. 52. 82. 236. 
242. 

— — yar. purpurascens 82. 
269. 


Sherardia arvensis 27. 122. 
Silaus pratensis 245. 


Silenaceæ 59. 151. 313. 
Silene Anglica 152. 313. 
— Armeria 151. 

— dichotona 29. 59. 152. 
— inflata 28. 151. 

— maritima 57. 

re nutans 30: 152, 
Ones 50.192, 

=" yıseosa 152. 

Silybum Marianum 116. 
Sinapis alba 21. 29. 44. 146. 
—_ arvensis 146 236. 257. 

— — 8, hispida 146. 

Sisymbrium officinale 25. 144. 

— Sophia 25. 28. 144. 

Sium angustifolium 40. 136. 224. 
DR 

— latifolium 40. 136. 

Skorzonerrod 21. 

Släen 24. 32: 230: 

Smilaceæ 60. 99. 279. 

Snebolle 23. 

Sneber 23. 

Solaneæ 59. 129. 189. 299. 

Solanum Dulcamara 40. 130. 

— > OClacmatumlla0. 

7, marinum 130. 

= humle 2625129; 

— miniatum 299. 

— nigrum 26. 129. 189. 190. 
399 

— Pseudolycopersicum 191. 

— tuberosum 130. 

== yillosum 59. 130299. 

Solastrum sphæricum 2. 

Solbær 23. 

Solidago Canadensis 23. 119. 

— Virga aurea 35. 119. 

Solsikke 23. 

Sommergæk 23. 

Sonchus arvensis 27. 114. 

— — y, lævipes 114. 


2 asper 26.027; 114. 

— oleraceus 26. 27. 114. 

— palustris 114. 221. 293. 
| Sorbus Aria 158. 


23* 


356 


Sorbus aucuparia 24. 32. 159. | 


224, 234. 238. 


Splachnum vasculosum 258. 


| Stachys annua 56. 


=~ Fennica 24. 53.459; 317. 


— Scandica 24. 158. 
— torminalis 57. 


Sparganium minimum 39.94. 233. 


— ramosum 39. 41. 94. 

© — simplex 39. 41. 94. 224. 
Spergel 20. 21. 

Spergula arvensis 28. 149. 
— 7; brevifolia 149. 

— f, sativa 20. 149. 
— maxima 29. 149. 237. 
— vernalis 57. 312. 
Sphagnacee 256. 


312. 


: 
| 


Sphagnoecetis communis 49. 67. 


255. 
Sphagnum 39. 49. 233. 248. 
— acutifolium 69. 
auriculatum 69. 
cuspidatum 69. 
cymbifolium 69. 


fimbriatum 69. 256. 
laxifolium 69. 
molluscoides 69. 
molluscum 256. 
recurvum 69. 
rubellum 49. 69. 
squarrosum 69. 
subsecundum 49. 69. 
--- teres 49. 69. 
eres byssoides 63. 
Spinat 22. 

Spiræa 22. 


— filipendula 30. 36. 46. 47. 


58. 162. 229. 
opulifolia 162. 


162. 320: 
tomentosa 53. 162. 
ulmaria 38. 162. 


Spiranthes autumnalis 56. 


Splachnum ampullaceum 45. 69. 


258. 


salicifolia 25. 46. 51. 53. 


— 6, concolor 162. 320. 


— var. pseudosquarrosa 69. 


— arvensis 27. 127. 
— palustris 27. 127. 
— palustri-silvatica 126. 
— silvatica 27: 36. 126. 
— yar. leucantha 297. 
Statice 231. 
— Behen 111. 302. 
rarifiora 42. 
— yar. Bahusiensis 
— 2, borealis 111. 
=. var. Danica baz) ida 
285. 302. 

Staurastrum apiculatum 2. 

— Brebissoni 2. 

denticulatum 2. 

dilatatum 2. 

furcigerum 2. 

orbiculare 2. 

tetracerum 2. 

Stellaria crassifolia 47. 224. 297. 
228. 241. 312. 

— 8, brevifolia 150. 

— «, elodes 150. 
graminea 28. 150. 

— 7, spathulata 150. 
Holostea 35. 150. 
media 28. 35. 150. 

— 7, apetata 150. 

— 5, neglecta 150. 
nemorum 34. 150. 225. 
palustris 39. 150. 
uliginosa 39. 150. 224. 227. 

— var. apetala 312. 
Stenactis annua 51. 119. 

— speciosa 53. 

Stenhammaria maritima 56. 
Stereocaulon 54. 

— condensatum 61. 

— paschale 30. 

— a. coralloides 61. 
— b. tomentosum 61. 
Stikkelsber 23. 


302. 


| Sticta pulmonaria 62. 239. 


— scrobiculata 62. 


357 


Stokrose 22. 
Strandkal 22. 


Stratiotes aloides 39. 41. 47. 50. 


57. 101. 224. 228. 


Struthiopteris Germanica 35. 54. 


81. 268. 
Sturmia Loeselii 45. 

279. 
Subularia aquatica 57. 
Succisa pratensis 38. 112. 


Suotbær (Empetrum nigrum) 229. 


Surkløver 33. 

Symphoria racemosa 124. 
Symphytum 235. 

— officinale 128. 

— orientale 128. 298. 


Synanthereæ 50. 59. 112. 287. 


Syre 22. 

Syringa 25. 

— vulgaris 124. 

— — var. triphylla 296. 
Sæbeurt 22. 


Tan Balsamita 23. 118. 
— vulgare 27. 118. 236. 


Taraxacum erythrospermum 31. 


114. 
— officinale 27. 114. 
— palustre 114. 231. 293. 


Taxus baccata 24. 56. 102. 169. 


Teesdalia nudicaulis 28. 144. 
Telekia speciosa 119. 290. 


Tetragonolobus maritimus 57. 230. 


Tetraphis pellucida 258. 


Teucrium Scordium 57. 127. 298. 
Thalictrum flavum 6. 140. 234. 
—— minus 42,140! 231.°305. 


— simplex 140. 305. 
Thamnium alopecurum 1. 260. 
Thelaia intermedia 296. 
Thelotrema lepadinum 63, 252. 


Thesium ebractectum 15. 19. 46. 


52. 59. 110. 


—  — f, subbracteatum 111. 


Thlaspi arvense 28. 144. 


50. 101. 


Thrincia hirta 43. 44. 112. 293. 
Thuidium abietinum 260. 
Thuja occidentalis 24. 
Thymeleæ 60. 111. 
Thymus Chamædrys 31. 57. 126. 
— Serpyllum 31. 57. 126. 
— vulgaris 21. 126. 
Tidsel, Ager- 26. 
Tilia grandifolia 24. 153. 314. 
— intermedia 24. 153. 
— parvifolia 3. 24. 32. 46. 
153. 224. 230. 314. 
Tiliaceæ 60. 153. 314. 
Thimotheigræs 20. 21. 
Torilis Anthriscus 28. 137. 
Tragopogon 204. 
— minor 113. 
— porrifolius 56. 293. 
— pratensis 27. 113. 236. 
Trapa natans 245. 
Trichocolea Tomentella 49. 67, 
Trientalis Europea 34. 58. 133. 
301. 
Trifolium agrarium 164. 321. 
— — f, brevipes 164, 
— alpestre 31. 36. 46. 47. 
58. 165. 
— arvense 28. 165. 
— elegans 321, © 
— filiforme 57. 
— fragiferum 42. 165. 321. 
— hybridum 20. 29. 164. 224. 
235. 250. 321. 
— incarnatum 21. 45. 48. 165. 
— medium 31. 165. 
nanum 165. 
— minus 38. 164. 
— montanum 44. 164. 321, 
— pratense 20. 38. 165. 221. 
— — 7, parviflorum 165.221. 
— — /\ phyllanthum 165. 
— -— 8, sativum 165. 
— — Ô, villosum 165. 
— procumbens 28. 164. 
— repens 20, 38. 165. 


— — yar, atrofusca 321. 


— ot 7; 


358 


Trifolium repens À phyllanthum 
165. 

— resupinatum 43. 59. 165. 
— striatum 57. 165. 

— 6, strietum 165. 
Triglochin maritimum 42. 44. 96. 
277. 

— palustre 37. 39. 96. 
Triodia decumbens 30. 35. 37. 

85. 229. 

— yar. elatior 271. 
Trisetum flavescens 46. 48. 84. 
Triticum turgidum 88. 

— vulgare 88. 

Trollius Europæus 37. 46. 58. 
141. 

Tromera resine 252. 

Tulipa 23. 

— silvestris 25. 43. 98. 277. 
Turnips 20. 
Turritis glabra 31. 143. 
Tusindfryd 23. 

Tussilago Farfara 27. 118. 237. 
Typha angustifolia 39. 41. 94. 
249. 

— latifolia 39. 41. 94. 
Typhaceæ 50. 60. 94. 
Tytteber 229. 


— 


Ulex Europæus 163. 320. 

Ulmaceæ 60. 103. 284. 

Ulmus campestris 24. 108. 

— effusa 24. 45. 58. 103. 

montana 3. 24. 32. 46. 108. 
224. 230. 

— 8, nitida 103. 

— var. tridens 284. 

suberosa 51. 103. 

Ulota crispula 258. 

Umbelliferæ 50. 59. 135. 303. 

Umbilicaria cylindrica 251. 


- polyphylla f. flocculosa 62. | 


Urceolaria scruposa 65. 
Urtica dioeca 6. 26. 35. 104. 


Urtica urens 7. 25. 104. 
| Urticaceæ 60. 104. 


Usnea barbata 60. 239. 
Utrieularıa 239. 
— Bremii 50. 58. 133. 232. 
— intermedia 47. 50. 133. 
minor 40. 50. 133. 227. 
292238: 
neglecta 56. 227. 232. 233. 
301. 
vulgaris 39. 50. 133. 221. 
224.227.230.232.233. 


N eines 296. 

Vaccinium 31. 

— Myrtillus 33. 58.135. 232. 
238. 296. 

— Oxycocus 33. 40. 135. 232. 
— uliginosum 33. 40. 49. 58. 
135. 221. 233. 

— — Bß, macrocarpum 135. 
— Vitis Idea 33. 40. 58. 135. 
232. 249. 296. 

Valeriana 204. 
— dioeca 38. 112. 234. 
-— officinalis 35. 112. 234. 
— 6, angustifolia 112. 
—- sambucifolia 35. 112. 234. 
Valerianee 60. 112. 286. 
Valerianella eriocarpa 43. 112. 
— Morisonii 52. 57. 112. 236. 
286. 
— olitoria 112. 
— £, lasiocarpa 287. 
Valdnodtræ 23. 
Vedbende 22. 
Verbascum Blattaria 130. 
— Lychnitis 58. 130. 299. 
— nigro-Lychnitis 130. 
nigro-Thapsus 130. 
nigrum 30. 130. 235. 
— f, thyrsoideum 130. 
thapsiforme 27. 57. 130. 
236. 


— 


359 


Verbascum thapsiforme var. alba | Vicia sativa 20. 167. 


130. 

— pP, cuspidatum 130. 
thapsiformi-nigrum 130. 
Thapso-nigrum 130. 299," 
Thapsus 57. 130. 235. 


Verbena officinalis 57. 127. 
Verbenaceæ 60. 127. 
Veronica agrestis 27. 131. 


Verrucaria rupestris a, muralis 65. 


— p, calycida 131. 
Anagallis 39. 41. 132. 
— var. bracteata 300. 
arvensis 27. 131. 
Beccabunga 39. 41. 132. 
Chamædrys 27. 131. 
— var. parvifolia 300. 
hederæfolia 27. 131. 

8, umbrosa 131. 
latifolia 131. 300. 
longifolia 22. 131. 
montana 34. 131. 240. 
officinalis 36. 131. 
opaca 57. 131. 300. 
peregrina 59. 131. 
Persica 131. 300. 
polita 27. 131. 

scutellata 131. 

— f, villosa 131. 
serpyllifolia 27. 131. 
spicata 131. 234. 
Teucrium 300. 

—. var. latifolia 300. 
triphyllos 57. 131. 
urticefolia 300. 
verHa 20.2922 Deals. 


— hb, nigrescens 65. 


Viburnum Opulus 32. 124. 


Vicia angustifolia 28. 167. 225. 


— 


— 


— 


Cassubica 49. 52. 166. 
Cracca 28. 167. 


— £, leptophylla167.322. 


dumetorum 19. 45. 167. 
Faba 167. 
lathyroides 31. 42. 167. 


Orobus 57, 166. 229. 322. 


| 
| 
| 


sepium 35. 167. 
silvatica 35. 166. 240. 
tenuifolia 45. 167. 322. 
villosa 28. 167. 322. 


Vikke 20,,21.4237. 

Vins 22.523: 

Vinca minor 51. 124. 
Vincetoxicum officinale 30, 45. 


52. 124. 297. 


Viola canina 38. 148. 311. 


— 3, lucorum 148. 
— 7, minor 148. 
elatior 311. 


“epipsila 40. 46. 47, 147. 


248. 310. 
hirta 36. 148. 
— var. abortiva 148. 
mirabilis 34. 45. 46. 148. 
DS aie 
mirabili-silvatica 218. 
odorata 22. 25. 51. 148. 
— Pf, alba 148. 
palustris 38. 147. 233. 
persicifolia 311. 
pratensis 310. 311. 
silvatica 34. 148. 218. 
— 6, macrantha 148. 
stagnina 310-312. 
— #, humilis 310. 312. 
stricta 148. 231. 247, 310. 
abt. 
tricolor 22. 28. 
— £, angustifolia 148. 
— 6, arenaria 148. 312. 
— ¢, arvensis 148. 
— ¢, confinis 148. 
— 7, hortensis 148. 
— «, vulgaris 148. 
uliginosa 57. 


Violariee 59. 147. 

Viscaria purpurea 30. 152. 229, 
Viscum album 56. 

Volvocineæ 2. 

Vulpia sciuroides 87. 
Värforglemmigej 22. 23. 


360 


T i 
Wane carnea 258. 
Weisia cirrhata 73. 257. 
— microstoma 73. 
— yiridula 73. 
—  — var. amblyodon 257. 
— — var. densifolia 257. 


Go ers Strumarium 121. 
Xanthoria 29. 
— parietina 62. 


Lannichellia brachystemon 95, 
202-204. 
— gibberosa 205. 


—- intermedia 204. 205. 223. 


226. 

-— macrostemon 95. 202-204. 
280. 

— marina 204. 

— — 7, major 205. 


— — £, tenuis 205. 
Se = vo ulrans 204: 


— palustris 25. 40. 95. 202. 


204. 234. 


Zannichellia pedicellata 95. 202. 


204. 205. 226. 
— polycarpa 95. 202. 206. 
228. 234. 


— — yar. tenuissima 206. 
— marina 42. 95. 

— — É, angustifolia 95. 
— minor 56. 221. 222. 
Zygodon viridissimus 73. 


Æbletræ 23. 

Alm 24. 32. 

Ær (Acer Pseudoplatanus) 32. 
Ært 20. 21. 237. 


Ørnebregne 55. 238. 


nero cerviculata 72. 
— — @, flagellifera 72. 
-— crispa 72. 

— heteromalla 72. 
- Schreberi 72. 
vata 2. 


INDHOLD. 


Side. 


P. Nielsen, lærer: Beretning om en botanisk undersogelsesrejse 


i egnen mellem Viborg og Skive i avgust 1870 (slutuing) .. 241. 
Joh. Lange, professor: Oversigt over de i arene 1869—71 i 


Danmark fundne sjzldne eller for den danske flora ny arter 244. 
Register over de anforte plantenavne ..................... WER, 


Titelblad og indholdsfortegnelse. 


à 7, 7 r 
o i> i + Kel ed Saha Mm 
— —— ——— à à i a LEEREN ee 
x du ie 


AR ST eee PA 


N 
E- SM 


Ty 


ny | 
ON ae, 


Me 


a 


le i a À OR 


i a 


NAS NM 
NN 
h | 


aut 
Fan a) 


NOILNLILSNI 


LIBRARIES 


) 
! 
) 


"NOILNLILSNI 


NVINOSHLIWS 


NVINOSHLINS SIIHVUQIT LIB 


a in a re 
Oo = œ 
> = 7 
= - 2 
m = m 
102) = (07) > 
S31#4V4911 LIBRARIES SMITHSONIAN 
= ao = Re on 
=< = < SS: 
z = ES N = 
2 6 : 2 RO 8 
= = E N z 
= > = DB 
un = U) Sr 
_ INSTITUTION, NOILALILSNI NVINOSHLINS 
u = tu N 
œ = oc = 
< ? < 
5 = = = 
= O — O 
— za - zZ ss 
S314VY81I1 LIBRARIES SMITHSONIAN 
= z = 2 5 
wo = co = GG, 
3 = > > 4 
> = 7 E 5 %, 
me > 
p = a z 
INSTITUTION NOILNLILSNI 
22 + (22) Zz 
< = < 
z = ae 
oO : as © 
177) N an Ss) 
x N NN O TE 
= \ NN 2 = 
_ NYINOSHLIWS S3TEVE 8117 LIBRARIES SMITHSONIAN 
2 > w 
D a — 2 = fn, 


INSTITUTION 


SJINVYGIT LIBRARIES SMITHSONIAN 


NVINOSHLINS 


INSTITUTION 


sSaiuvugii 


INSTITUTION 


D 


INSTITUTION 


SILVER 


INSTITUTION 
S3IYVUGI 


NOILNLILSN! NWINOSHLINS S3IYWY 


NVINOSHLIWS 
SMITHSONIAN 
NVINOSHLIWS 


INSTITUT 


NOILNALILSNI 


NOILALILSNI 


S3I14va 


NOILNLILSNI NVINOSHLIWS 


INSTITUTION 
INSTITUTION 


SMITHSONIAN 


RARIES INSTITUT 


NVINOSHLINS SA1HVH411 LIBRARIES 
TP fy N 
4 SL RE 
DES À 


N 


SR 
BER IR 


s31UV 


SMITHSONIAN 
SMITHSONIAN 


NVINOSHLIWS 


NES 
LSNI 
RIES 


KA 0 


RIES SMITHSONIAN INSTITUTION. NOILILILONI 


| 
Fk = = 
| m EIG ae = 
D (fh = 
E 2, = = 
>» ar 2 
BILSNI NVINOSHLINS S3IYVYE!IT LIBR 


2 BØ >» ARIES 
< = a NS < 
ue NU 
5 = pil Bu 5 
2 7: = 
= = 777 = = 
RIES SMITHSONIAN _ INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31UVA 2 
== s 0 ae (79) zu an 
| a 3 == = = 
| E = œ = > c 
| = © 2 o = o 
kd FA ER | Fed, 2} z 
S31YUV4g11 LIBRARIES 
= Z isi = AR Za 
: : : : = : 
z - 2 = 2 = 
| ai 2 m = m Z 
= 79) = wn = 
BRIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOIINLIISNI NVINOSHIINS S314V4917 
2 410 WON: PU 
NN = z Wy = iy, 3 s Ty > 
UNE SP A KE 2 
AR O Ge EAN N Oo C4 OSSE 7 O T He): T 
ME as : : å 
nn 411 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION 
| n à = m uw U 5 Lu 
N 1 KK € = 2 Yim, = = 
| = .< = < Dh = < 
| I RS = = Ber a 2 
N: O 8 _ O ENN O — 
| N E = a = 
MRIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S3!IYVUdIT 
He = = = me I, zZ ri 
2 aW = œ NE = 
PPS es = N OF 
c = GR > = >” N = 
= “Gy = = a N W FE 
| a Uf m = m = 
| Es an = (ep) N aa ’ 
| LILSNI NVINOSHLINS S31HVY 411 LIBRARIES, „SMITHSONIAN INSTITUTION 
| = = pies Rs < N 
i = = / if Ll °Z N = = 
[| oO u, Ch; Ti a I O 
| 2 8 ? Vif 2 N 8 É 9 
i = = Yu = N = = =: 
| = = | 2 . 2 7 2 
«| Ww bi - 
|. J.S ITHSONIAN INSTITUTION” NOILNLILSNI_NVINOSHIINS | S3 1#VHg11. 
2 WE : ER 2 
i = x = N N œ 3 
E Z EN 2 : 
ver ac = Q oc 3 
rs, ne) — m = 


7 


NVINOSHLINS S314Vuagl 


saıcoavaaı 


NVINVDHMLINND - 


INSTITUTION 


NVINOSHLIWS S314vuagli17 


MITH 


Om 


anni any 


rte
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Texts

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Botanisk tidsskrift"

See other formats
